Velkommen til denne "special edition" af RPGFORUM.dk dedikeret til Fastaval 2001! Jeg er netop hjemvendt med over 100 billeder fra dette års festivitas, så hvis du ikke var med, eller hvis du gerne vil genopfriske de sidste dages hektiske og ikke altid lige velduftende aktiviteter, får du her chancen.

Lad mig lige sige med det samme: Dette er min udlægning af begivenhederne og den er naturligvis centreret om det jeg oplevede. Det er på ingen måde en hverken objektiv eller saglig vurdering af Fastaval.

Brian Rasmussen, 17/4

Nye og gamle ansigter

Som det så ofte er tilfældet, når man tager på con, mødte jeg selvfølgelig en masse gamle venner og bekendte, men i år fik jeg desuden sat ansigter på mange af de personer, jeg har lært at kende igennem RPGFORUM. Det var alletiders, omend jeg jo nok må konstatere at mit image som dansk rollespils Keyser Soze er lidt ødelagt efter denne episode ;o)

[Fra venstre: Adam Bindslev (Nej, han er ikke skurken i Fanden paa Væggen) , der lagde hus til mit besøg i det Århusianske. Lau, som altid driller mig med han har retten til RPG.dk. Morten Juul, som jeg ikke før havde mødt. Michael Næsby, som jeg mødte for mange år siden på Fastaval, men da vi begge er halvsenile, var det mere en introduktion end et gensyn. Min virtuelle ven Peter Brodersen, som jeg har mailet sammen med igennem lang tid uden nogensinde at have mødt ham. Den ægte kalif Morten Holm - også kendt som manden med teleskop-øjet]

[Fra venstre: Merlin Mann, gammel Fønix-fætter. Lars Konzack, som jeg langt om længe fik en god snak med. Thomas Jakobsen (hemmelig Københavnerspion i det århusianske) og med-L5R-nørd. Kristoffer Apollo, som jeg delte et lift fra Århus med. Min gamle ex-ven (!) Sebastian Flamant. Jeg kan ikke huske om ham der den næste er Palle Schmidt eller Michael Erik Næsby, men den sidste er i hvert fald fru Holm]

Rollespils skadelige virkning

Hvis der nogensinde har været nogen, der er i tvivl om hvorvidt rollespil er skadeligt eller ej, mener jeg hermed at kunne bringe bevis, der kan afslutte den debat en gang for alle. Billederne taler for sig selv. [Fra venstre: Anders - Bagmanden - Skovgård Petersen, med +2 på værkførerevnerne, Merlin Mann med brille af friturestegte ringmuskler (som han senere indtog) og Palle Schmidt i færd med at spise en pingvin]

Til middag hos Kalifen

Årets banket var udført som en kæmpe fest hos Kalifen idet Fastaval som bekendt stod i 1000 og en nats tegn. Der var gøgl, fez'er, mavedanserer og pommes frites eller noget. Og Kalifen selv åbnede ballet!

Traditionen tro er banketen ikke kun et spørgsmål om indtagelse af mad og drikke. Der skal også deles nogle forgyldte sparegrise ud og til dette var der sammensat et dommerpanel af gamle og nye rotter i faget.

[Sebastian Flamant tigger for at få en Otto, men får at vide, at man altså skal have lavet et scenarie for at komme i betragtning. Det er ikke nok bare at være kæreste med en Otto-dommer]

Bedste effekter: Being Max Møller

Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller. Max Møller.

[Lars Kroll iført Max Møller-maske og den glade vinder hvis navn jeg desværre har glemt]

Bedste Redigering: 1864 - For Gud, Konge og Fædreland

Prisen for bedste redigering gik til Klaus Dhiin og Søren Høper for 1864. Jeg har desværre hverken set scenariet eller hørt noget om det, så jeg lader billederne af de glade vindere tale for sig selv.

[Kristoffer Apollo giver Klaus Dhiin og Søren Høper prisen for bedste redigering]

Bedste Bipersoner: Fanden paa Væggen

Prisen for bedste bipersoner gik til den verdensberømte Palle Schmidt for Fanden paa Væggen. Jeg havde fornøjelsen at være spiltester på scenariet i sin tid og jeg havde ligeledes den tvivlsomme ære at køre scenariet i sænk med et hold på Fastaval og jeg er helt enig. Bipersonerne i Fanden paa væggen er bare gustne! Kanon Palle (PS: Who's got your undies?)

[Fra venstre: Palle, en pingvin og fanden selv]

Bedste Spilpersoner: Dødedans - Sorte Rose 3

Prisen for bedste spilpersoner gik til Lars "Kaos" Andresen for tredie del i Sorte Rose trilogien - Dødedans. Jeg havde fornøjelsen af at spille scenariet, og skønt jeg ikke vil fremhæve det som det bedste jeg nogensinde har spillet, blev vi ved til klokken kvart over fem (!), fordi vi havde så mange diskussioner karaktererne i mellem.

[Fra venstre: Sanne Harder giver prisen for bedste spilpersoner til Lars Andresen]

Publikumsprisen: Skyggesiden

Michael Sonne tog prisen for sit (og vel sagtens også resten af Natural Born Holmers') scenarie Skyggesiden og det var ikke helt uden problemer. Scenariet svælger i perverse og voldelige episoder og der lægges op til at spillederen er stærkt manipulerende overfor spillerne. Det er flot udført og der er nogle meget interessante ideer i det, men jeg - og åbenbart mange andre - er ikke helt sikre på, at det burde være spillet på en con. At det så for publikumsprisen er jo lidt paradoksalt, og det bliver ikke mindre problematisk af at det efter sigende var en eller flere spillere, der forlod scenariet i protest. Hmmm....

[Michael Sonne modtager publikumsprisen for Skyggesiden]

Bedste Scenarie: Fanden paa Væggen

Palle Schmidt fik endnu en pingvin og et boost til sit - efter eget udsagn - i forvejen store ego. Fanden paa Væggen er Fusion og Dantes Inferno pakket med postkort.

[Palle og sidste års vinder Michael Erik Næsby taler om rødvin og fjerkræ]

Juryens specialpris: Brudefærd

Alex Uth fik juryens specialpris for scenariet Brudefærd. Desværre var det endnu et scenarie, jeg gik glip af, men Alex plejer at lave nogle gode ting, så jeg tvivler ikke på, at prisen er fortjent.

[Fra venstre: Morten Juul overrækker juryens specialpris til Alex Uth]

Æres Otto: Sara Hald

Den altid meget omdiskuterede Æres Otto gik i år til Sara Hald. Undertegnede var også nomineret og jeg fik også mange positive tilkendegivelser fra folk under connen, men når ret skal være ret, er jeg ikke sikker på at RPGFORUM helt kan overgå den indsats nogle af de andre nominerede - inklusive Sara Hald - yder for miljøet.

[Sidste års vinder Peter Bengtsen overrækker Æres Ottoen til Sara Hald]

En pris til Fastaval TV

Lars Andresen blev sat på scenen for at uddele en pris til Fastaval TV for deres ukuelige hetz af Ernst og co. gennem årene, men da den lille tv-station, der er kendt for sit store antal hang arounds havde fået stuearrest, nægtede de at modtage prisen. Derfor endte det med at Merlin Mann med en lind strøm af sort humor modtog den på vegne af et for et øjeblik tavst Fastaval-TV.

Der var også andet end pingvinfest

Ind i mellem alle pingvinuddelingerne blev der også tid til at hylde arrangørerne og Dirt Busters samt diverse andre underholdende indslag. Og ligeledes i følge traditionen var der selvfølgelig en, der ikke kunne modstå fristelsen for at forsøge at underholde hele forsamlingen nu hvor mikrofonen var åben. Jeg kan kun spørge, "hvorfor?"

[Arrangørerne]

[Slaverne]

[Dirt Busters]

[HC Molbech med kor]

[og mavedans]

Og vinderne var ikke til at styre resten af aftenen

Jeg lader billederne tale for sig selv...

[Palle med rødvin og pingvin]

[Adam Bindslev en fiktiv person]

[Jeg fik ikke det billede, hvor de kysser]