UDARBEJDET SOM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE I PSYKOLOGI TIL HF-STUDIET AF: JENNIFER HVASS CHRISTENSEN. KURSIST NR 94-0080 AFLEVERET DEN 27. JANUAR 1995. IALT ANTAL SIDER 27, HERAF 13 SIDER OPGAVEBESVARELSE, RESTEN FORSIDE, INDHOLDSFORTEGNELSE, LITTERATURHENVISNINGER OG BILAG.
 |
Jennifer Hvass Christensen, mailto:jhc@imi.dk artiklens forfatter (tv) samt tegning af Fritz Perls i Fritz's egen streg fra hans bog "Skraldespanden Tur- Retur" (th) |  |
Jeg vil hermed gøre rede for gestaltterapiens baggrund, gestaltterapiens metode vist med eksempler. Derefter belyse forskelle og ligheder mellem gestaltterapien og bio-energetik. En analyse af casen: En drøm i gestaltterapien. Til slut vil jeg give en vurdering af den psykologiske effekt på personligheden. Grunden til at jeg har valgt dette emne er, at jeg har en stor interesse indenfor psykologien, hvor jeg godt kan lide de former for terapier hvor der mærkes hurtige ændringer med personerne der er i terapi.
Gestaltterapiformen er af den eksistentialistiske- og humanistiske retning. Den eksistentialistiske tænkning går helt tilbage til filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855), som var grundlæggeren og hans efterfølgere Sarte og Heidegger fra vort århundrede. Der er dog forskelle på den eksistentialistiske og humanistiske psykologiretning, men det vigtigste er de dog enige om: Behovet. Den humanistiske retning har en del af baggrunden fra en af grundlæggerne Abraham Maslow (1908-1970). Gestaltterapien tager sit udgangspunkt i gestaltpsykologien, som kom frem i starten af 1900-tallet. Grundlæggerne var Kohler, Koffka og Wertheimer og med vigtige bidrag fra danskeren Rubin. Istedet for at få observationer til at passe teorier, så kiggede de på det indlysende (The obvious)5). Frederick S. Perls tog udgangspunkt i det indlysende og ved ikke kun at bruge elementer fra gestaltpsykologien, men også fra Sigmund Freud, Wilheim Reich, Kierkegaard, og mange andre, herunder elementer fra Zen buddhisme, skabte Frederick S. Perls grundlaget for gestaltterapien. Ved at bruge fra de forskellige retninger opnåede gestalterapien hurtigt brugbare resultater.
Frederick S. Perls også kaldet Fritz Perls blev født i 1893 og døde i 1970. Han opvoksede og uddannede sig til psykoanalytiker i Tyskland, hvorefter han kort før 2. Verdenskrigs udbrud rejste til Sydafrika. Fritz Perls arbejdede her nogle år, og skrev her et af sine hovedværker “Ego, hunger and aggression”. Senere rejste han videre til USA, hvor han udviklede gestaltterapien sammen med sin kone Laura i årene 1947-1970. Gestaltterapiens “bøn” formuleret af Fritz Perls siger meget klart, hvad gestaltterapien står for:
Jeg gør det jeg vil og du gør det du vil, jeg er ikke sat i verden for at leve op til dine forventninger og du er ikke sat i verden for at leve op til mine. Du er dig og jeg er mig, skulle det ske, at vi finder hinanden er det smukt, hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.6)
Det er efter min mening meget smukt og rigtigt sagt. Gestalterapien kan foregå i en gruppe eller enkelt vis. Hvis det foregår i en gruppe, er det altid kun én person der er i terapi og gruppen er observatører. Det skal dog siges at meget af det gestaltterapien bruger har Fritz Perls taget/lånt de forskellige psykologiske retninger. Gestaltterapien arbejder med værktøjerne hotseat og encounter. Begreberne er introjektion, projektion, retroflektion, konfluens, drømme og (tegneterapi). Der bruges ikke tydning eller tolkning i gestaltterapi.
I gestaltterapien arbejdes der med 4 grundbegreber:
Awareness I and thou
Here and now Contact
De 4 grundbegreber er grundsten inden for gestaltterapien. Oversat til dansk opmærksomhed, du og jeg, her og nu og kontakt. Alle de 4 grundbegreber anvendes i terapien.
I gestaltterapien arbejders der med 3 zoner for opmærksomhed den ydre-, mellem- og den indre zone.7) Den ydre zone er de 5 almindelige sanser såsom at se, at røre, at lugte, smage, og at høre. Mellemzonen er tankernes zone, det er her, vi tænker, resonerer, planlægger, fantasere, fortolker, husker og analyserer. Den indre zone er vores følelser, kropsfølelser og kropsfornemmelser.
Jeg gør det jeg vil og du gør det du vil, jeg er ikke sat i verden for at leve op til dine forventninger og du er ikke sat i verden for at leve op til mine. Du er dig og jeg er mig, skulle det ske, at vi finder hinanden det smukt, hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det
Dette er “gestaltens bøn” og dækker meget præcist de grundlæggende holdninger til terapeut/klient forholdet, som gestalterapien betragter som ligeværdige partnere i et møde her og nu.
Dette skinbarlige nu. Hverken fortiden eller fremtiden, men netop nu. Det der er i nuet er det der er der. (Fritz Perls: “en rose er en rose, er en rose”)
Kontakt er at være i konstant levende forbindelse med yderzonen, mellemzonen og inderzonen med alle følelser, behov, og kropsfornemmelser i en ubrudt levende strøm.
Modstande og kontaktforstyrelser:
Introjektion vil sige at sluge noget råt. Der er ingen spørgsmål stillet til indhold eller værdi, ingen skepsis. Det oftest ikke viljebestemt, og det når aldrig frem til bevidstheden. I svære tilfælde kan det føre til selektiv blindhed og hørelse. Introjektioner handler ofte om, hvordan “man” gør det, der er pænt, alias flinkeskole, overdreven hensynsfuldhed. Introjektioner kan være styrende på en uhensigtsmæssig måde. Du tager noget ind, acceptere det kritikløst, men det bliver ikke en del af dig. Du tygger ikke det igennem, det bliver ikke nedbrudt og fordøjet. (ref. F. Perls “Ego- hunger and aggression”)
Det modsatte af introjektion er projektion. Projektion er at pålægge omgivelserne egenskaber, som egenlig stammer fra en selv. Ekstreme tilfælde af projektioner, som psykoanalysen kalder paranoia, behandles i gestaltterapien som ekstreme kontaktforstyrrelser. Pålægger andre personer egne egenskaber ved at bruge “det” eller “de” og mene “jeg”. Det bliver også brugt på den måde, at klienten lægger sine egne skyggesider over på andre. Vil ikke stå ved sin egen personlighed. Kan ikke sige hvad egne behov er i en situation, hvor det er nødvendigt.
Retroflektion betyder rigtig at “vende sig skarpt imod”.1) Gøre mod sig selv hvad man gerne vil gøre mod andre, sågar påføre sig selv smerte. Retroflektoren siger: Jeg skammer mig over mig selv” eller “jeg må tvinge mig til at gøre dette arbejde”.2) Selvet er aldrig sig selv.
Konfluens betyder sammenflydning. At være enig om ikke at være uenig. Føler ingen grænser mellem omgivelserne og sig selv. I den sygelig tilstand kan klienten ikke sige, hvem han er, og hvad de andre er. Dårlig til at skabe kontakt med andre og er ikke i kontakt med sig selv. Sygelig konfluens kan fører til psykosomatiske sygdomme såsom astma.3)
Polariteter står for modsætninger hvor den ene del ikke kan eksistere uden den anden del. Det kan stilles op på denne måde: Polariteter kan f.eks. glæde-sorg, lys-mørke, kulde-varme. Gestaltterapien strækker polariteter for at kunne føle mere glæde. Det kan være at klienten skal spille en sorgfuld person og måske komme i kontakt med de sorgfulde følelser og derved strække polariteten sorg-glæde. Gestaltterapien gør brugen af skuespillet til formål at strække polaritetsgrænserne og på den måde opdage noget, der kan arbejdes med eller nye muligheder. Over/underhund er også en vigtig del af polariteter. Overhunden er den fordømmende, autoritære og formanende “Du skal...”. Underhunden er den underdanig der “løber udenom” gør/siger noget andet end hvad der i virkeligheden menes. Underhunden er den, der for det meste “vinder”. Over/underhund foregår alle steder, på arbejdet, i skolen, og mest vigtigt i én selv.
Homeostase betyder også tilpasning/balance... Homeostasen er den proces, organismen opretholder sin ligevægtstilstand med under skiftende forhold.4) Kroppen og psyken arbejder hele tiden på at opnå homoeostase.
Gestaltterapien arbejder med værktøjerne Encounter, Hotseat (på dansk den varme/tomme stol) Hotseat/den varme/tomme stol er én af de værktøjer, der er meget brugt i gestaltterapien. Den kan bruges i gruppeterapi eller individuelt. Den varme stol er et meget effektivt værktøj til bearbejdning af klientens oplevelse og gennemlevelse af indre og ydre konflikter og modstand. Hotseat /den varme stol kan være en meget begivenhedsrig oplevelse både positivt og negativt. Det foregår på den måde, at klienten sidder overfor den tomme stol, hvor der i fantasien evt. sidder en der har haft tilknytning til klienten, det kan være dele af sig selv, en mor, far, ægtefælle osv. Det personen bliver opfordret til at gøre, er at tale med den person/personlighedsdel der er sat i den varme stol. Klienten bliver opfordret til at bytte “rolle” ved at switche så det er ham der sidder og er moderen, faderen, den anden ægtefælle. På den måde kan klienten arbejde med de ting, der dukker op.
Encounter er et konfliktløsende møde på det følelsesmæssige plan. Det foregår mellem 2 personer og det bruges på den måde, at klienten fortæller, hvad den anden person gør, som påvirker én. Der er 3 grundregler for encounter
1) DIG og MIG
2) HER og NU
3) INGEN FORKLARINGER
Det er den bedste måde at gennemføre en encounter på, idet forklaringer kan forvikle det hele og åbne for en flugt til fortiden og give uafsluttedeheder.
Gestaltterapien arbejder også med drømme. Det er hverken drømmetolkning eller tydning. Drømme bliver brugt på den måde at de objekter der optræder i drømmen er dele af en selv. Drømme ses i gestaltterapien som projektioner af en selv. Ved at identificere sig med de forskellige objekter der er i drømmen, og gennemleve drømmens objekter med alle de følelser der opstår undervejs giver ny indsigt og skaber klarhed om budskabet idet drømmen indeholder.
Ved at klienten bliver bedt om at sige “Nu er jeg opmærksom på”...eller “I dette øjeblik”...enten en følelse eller et behov. I hver sætning er nu’et meget vigtigt, for hvis man går tilbage til fortiden, vil ens behov ikke komme til udtryk. Ved derfor at være i nutiden på en ordentlig måde, bliver opmærksomheden skærpet og personen bliver opmærksom på sine behov og følelser. Ved at lære at være opmærksom på hvad der foregår omkring én og inden i én, vil livet blive en del bedre. Gestaltterapien har til formål, at klienten kan bruge terapien til selvhjælp.
Det mange mennesker er uopmærksomme på er, hvordan de bruger deres sprog. Om de bruger ansvarligt sprog. Tendensen i dag er, at der bliver brugt man, vi, det osv. i stedet for, bruge jeg, som er ansvarligt sprogbrug. Det terapeuten gør, for at gøre opmærksom på, at det bliver brugt uansvarlig sprogbrug er, at gøre klienten opmærksom på hvad han/hun gør. Klienten vil derefter være i stand til at forbedre sit sprog. I bogen “Øjenvidne til terapi” har jeg fundet et eksempel på uansvalig sprogbrug(s.4,bilag). “Don” siger: Ja, det er måske rigtigt. Man kender jo aldrig sine egen muligheder, før man har prøvet at udstrække dem. Det “man” er et fint eksempel, han tager ikke ansvar. Ved at sige “jeg” istedet ville det være ansvarlig sprogbrug. Der arbejdes dog ikke kun på at forbedre sprogbruget, men også at holde sig i nu’et og ikke at gå tilbage i fortiden eller frem i tiden, da det ikke er at tage ansvar for her og nu. For ikke at tro at terapeuten kun arbejder med det verbale, så er kropssproget det der “fortæller” mere end hvad, klienten fortæller. Kropssproget er meget vigtig indenfor gestaltterapien. Terapeuten bruger klientens kropssprog som bidrag, så terapisessionen foregår ordentligt, og ved brugen af kropssprog kan terapien være en meget udbytterig, og føre til en yderligere udvikling. I bogen “Øjenvidne til terapi” er der mange eksempler på hvorledes terapien foregår i en gruppe session.
I bogen “Øjenvidne til terapi” har jeg fundet en del eksempler.
Her er et eksempel på hvordan retroflektion lyder. Vi kommer midt ind i en terapisession: Don føler at han bliver strukket over brystet og Fritz beder Don om at gøre det ved ham(s.3-4, bilag) Don strækker Fritz’ skuldre bagud. Det Don gør ved sig selv, gør han i terapien ved Fritz, og får på den måde udlevet sin retroflektion.
Her (s.4, bilag) kommer den tomme/varme stol frem. Fritz lader Don sætte sig over i den tomme stol, og Don sætter sin anden personlighedsdel i stolen, hvilket er meget almindeligt i gestaltterapien.
En af de andre måder man også kan arbejde med den varme stol på: I Russ’ tilfælde (s.22-23, bilag) er det moderen, han sætter i den tomme stol. Russ får sagt det han har fortrængt igennem mange år at hun ikke ville lade ham være en lille dreng, som han var, men at han skulle opfører sig som en voksen mand. Dette hotseat bliver ikke afsluttet i bogen, men er et eksempel på, hvordan den varme stol bruges.
I bogen “Øjenvidne til terapi” (s.4, bilag) kan der ses introjektion ved, at Don siger: “Don”: “Ja, prøver på det engang i mellem... Jeg bør gøre noget ved det”.
Don fortsætter med en projektion (s.5, bilag), han ser egenskaber hos andre såsom at være mere velorganiseret, siger han til Bill, Ann og Gail, men han kender dem, fordi det er mangler/skyggesider hos ham selv. Bare inden for så kort tid ser vi retroflektion, projektion og over/underhund. Det er ikke bevidst, han gør det. Fritz gør opmærksom på, at han tillægger andre de sider, som han ikke selv vil stå ved. Det der mange gange skal til, før de bliver opmærksomme på, hvad de gør når de taler er, at der er nogen, som gør dem opmærksomme på hvad de laver med deres sprog.
Der er mange mennesker, der har det problem, ikke at kunne være i ordentlig kontakt med deres følelser. En af de ting der er svært at finde når Fritz er terapeut, er konfluens. Jeg har dog fundet noget derhenad, “konfluens søgning”. Ann (s.13, bilag) gør det ved, at ville være med “alle”. En der dog er lidt bedre er (s.14, bilag) Claire:”..forvisse mig om, at vi er sammen”. Det vi er et meget konfluenssøgene ord. Men Fritz beder hende om at forsætte, uden at følge op på hendes konfluenssøgning.
Mangel på opmærksomhed foregår alle vegne, på arbejdspladsen, i skolen, alle steder. Hvordan kan det være, at kommunikation er så sværet at gøre “rigtigt”. Vi er i dag et samfund, hvor tingene skal gøres hurtigt. På arbejdspladsen skal man være effektiv og man repræsentere det firma man arbejder i og der starter en del af det uansvarlig sprogbrug.
For at undgå at blive fanget i cirklen men uansvarligt sprogbrug, er det en start bare, at være lidt mere eftertænksom, før man taler. På arbejdet kan det være svært at af afkoble inden man tager hjem, og tage “firmasproget” med hjem og det bliver nemt en del af dagligdags sproget.
Ved at deltage i kurser om personlig udvikling er der store chancer for, at kunne ændre ens måde at tale og være på.
Hele samfundet har i gennem mange år “glemt”, at vi har følelser, tingene skulle bare gøres og hvis de ikke blev gjort kunne man kigge efter et nyt job.
Jeg føler, at det har ændret sig til det bedre. Arbejdsgiverne er blevet mere opmærksomme på, hvad der foregår inden i én. Og på den måde øges også selvværdet, og det medfører en øget arbejdsindsats og arbejdsglæde, mener jeg.
Bioenergetikken er en terapiform, der tager udgangspunkt i kroppen. Bioenergetikken bygger på Wilheim Reichs arbejde. Alexander Lowen som var klient hos Reich i årene 1940-45, byggede bioenergetikken op omkring Wilheim Reichs teorier. Alexander Lowen kom hjem fra et udlands ophold og fandt ud af, at det han tidligere kendte som Reichiansk terapi, havde ændret sig til noget han ikke kunne stå indefor(han var imellem tiden blevet reichiansk terapeut), med hjælp fra to andre reichianske terapeuter besluttede de at lave ændringer, så der kunne opnås bedre resultater og på denne måde opstod bioenergetikken.
Det bioenergetikken arbejder med, er kropsøvelser for at opnå resultater. Bioenergetikken arbejder med kroppen på den måde, at uforløste følelsesmæssig spændninger sætter sig som muskelspændninger også kaldet muskelpansring. Uden energi fungere mennesket ikke og bioenergetikken bruger den energi der er til. Ved brugen af kropsøvelser, afgives energi og optages energi.
En af de måder hvorpå der optages energi er ved vejrtrækningen, dog kan det ikke bruges alene som et værktøj, men kun som en del af en kropsøvelse, idet Alexander Lowen mener, at det kun er noget af vejen, til at få løst op for de muskelspændninger klienten har.
Bioenergetikken bruger også en smule verbal terapi for at komme nærmere til klientens knudepunkt. Energiopladningen/udladning ved de forskellige øvelser er grundstenene inden for bioenergetikken. Ved at arbejde med energiopladning/-udladningsøvelser hæves det generelle energiniveau, og derved åbne for følelsesgennemstrømningen og for klientens selvudtryk.
Bioenergetikken er også mere fokuseret på fortiden, hvorfra de mener at muskelpansringen stammer fra...Kun hvis fortiden gøres levende igen, kan man håbe på en ægte vækst i nutiden. Hvis fortiden skæres fra, eksisterer fremtiden ikke.8)
Drømmene bliver ikke ligesom i gestaltterapien brugt som et budskab til en, men bioenergetikken bruger dem med fortolkning. Det bioenergitikken lægger vægt på er seksualiteten. Seksualiteten er kernepunktet i alle følelsesmæssige problemer herunder muskelpansring.
Gestaltterapien arbejder med psyken. Gestaltterapien bruger kun fortiden forsåvidt den påvirker situationen her og nu. Gestaltterapien bruger den tomme stol og encounter som værktøj til at opnå resultater.
Gestaltterapien og bioenergetikken har det til fælles, at de ikke erkender sygdomdiagnoser, men arbejder med kontakt forstyrrelser. Bioenergetiske terapeuter behandler ikke karaktertyper men mennesker.9) Gestaltterapien og bioenergetikken har samme grundholdning. Gestaltterapien arbejder med psyken og bioenergetikken arbejder med kroppen. Opmærksomhed er også vigtigt indenfor bioenergetikken, at være opmærksom på ens krop. Hvis man ikke er opmærksom på kroppen, skyldes det, at man er bange for at opfatte eller mærke sine føleleser.10) Begge terapier har til formål at hjælp klienten videre til et stadie, hvor han/hun kan arbejde videre med sig selv. Terapi er en af vejene mod, at have det bedre med sig selv. Jeg føler at det er blevet mere almindelig at gå i terapi end hvad det har været for en del år siden. Både gestaltterapien og bioenergetikken er to udmærkede terapiformer, idet de begge arbejder med det formål, at klienten kan bruge terapien til yderligere selvhjælp. Selvhjælpen kan være svær, men terapeuterne er der for at hjælpe på vej. Uden opmærksomhed til kroppen og hvad man føler, kan det være meget svært at hjælpe sig selv videre.
Det første afsnit af casen er fortællende, og giver en indsigt i hvad der tidligere er foregået hos terapeuten. Klienten har haft en drøm, som har påvirket ham. Klienten har fortalt det til terapeuten som så for tæller det videre til os i casen. Han fortæller noget om en anden til os. Casen er ikke skrevet i direkte tale i det første afsnit, så derfor vælger jeg ikke at analysere starten, idet det kan være, at forfatteren har projiceret og så er det ikke længere klientens materiale der vil blive bearbejdet. Drømme i gestaltterapien ses som projektioner af en selv. For at kunne bearbejde drømmen, uden at fortolke eller tyde drømmen, sker det at terapeuten beder klienten om at lave et rollespil hvor han/hun skal spille den genstand der optræder i drømmen.
Jeg ved bedre end han, hvor jeg efterlod mine bøger.. Han taler indirekte, han kan ikke være direkte, men så beder terapeuten ham om at sige det til ham, istedet for at tale om ham, så til ham, og på den måde opnår klienten direkthed. Det at være direkte, er i gestaltterapien meget vigtigt. Ellers opstår der meget nemt misforståelser.
Du kan ikke hjælpe mig. Jeg ved bedre end du... Dette er en projektion, han ser hos opsynsmanden, at han ikke kan hjælpe ham. Det er fordi, det er en side hos ham selv, han ikke vil se, nemlig sin egen hjælpeløshed.
Lad mig være i fred. Det er tydeligt et krav. At han stiller krav viser, at vil have noget og ved ikke at stille det som et spørgsmål gør han sig meget klar hvad han vil have og der opstår ikke tvivl.
Terapeut: Vær skuffen nu. Terapeuten lader klienten rollespille sine projektioner, det er ofte brugt i gestaltterapien. Det at skulle være skuffen, er også at strække hans polariteter, ved at han tager ansvaret ved at være en skuffe og på den måde opdage sig selv og tage ansvar for sig selv. At lave sådanne rollespil åbner for nye muligheder for at terapeuten har større indsigt i hvad der er klientens problem, og på den måde være mere effektiv i at opnå resultater. Han bruger også jeg, ansvarligt sprogbrug.
Terapeut: Vær dig selv nu, og åbn skuffen... Han og skuffen er nu den samme person og der er opnået integration. “Så det var dig, der prøvede at narre mig!” Han får indsigt i sig selv, han opdager at AHA det var jo mig selv oplevelse. Og det at han opdager sig selv er stærkt positivt og en god vej frem.
Patienten slutter med at udtrykke den triumferende spot i en dans midt i værelset, mens han ler. Indirekte og fysisk giver han udtryk for at have fundet budskabet i drømmen.
Terapeuten: Føler du dig stadig grå og blot som et nummer? Der er sket en ændring, han er ikke længere grå og ikke længere som et nummer.
Terapi er en luksus ting, som der er blevet mere almindelig. Alexander Lowen har i sin bog bioenergetikken skrevet at man ikke altid kan løse alle de konflikter klienten har i sit liv, men hjælpe på vej.11) Ikke alle terapiformer passer til alle og enhver. Mennesker er har forskellige behov og ved at finde den bedst mulige terapiform til den pågældende person er der en god chance for at personen får et ubytterig terapi. Det at gå i terapi er ikke kun arbejde for terapeuten, personen skal være indstillet på at samarbejde, for ved en uvillig klient er der sjældent en “god” og hurtig udviklig.
Min opfattelse af den generelle psykologiske effekt af terapi er, at mange mennesker idag lever under voldsomt indtryk af uafsluttede psykologiske hændelser, der i høj grad begrænser disse menneskers handle- og udtryksmuligheder. Terapien hjælper en person til at opdage og behandle disse uafsluttede hændelser og give nye nuancerede handlemuligheder i fremtiden.
Jennifer Hvass Christensen Note henvisning:
1) Gestaltterapiens metode, skrevet af Frederick S. Perls. Munksgaard 1. udgave, 2. oplag 1984. Side 48 citat.
2) Gestaltterapiens metode, skrevet af Frederick S. Perls. Munksgaard 1. udgave, 2. oplag 1984. Side 49 citat.
3) Gestaltterapiens metode, skrevet af Frederick S. Perls. Munksgaard 1. udgave, 2. oplag 1984. Side 47 citat.
4) Gestaltterapiens metode, skrevet af Frederick S. Perls. Munksgaard 1. udgave, 2. oplag 1984. Side 15 citat.
5) Peeling the onion, skrevet af Jorge Rosner, Moira Canes, B.A., H.E.D. Lisbet Trier-Rosner, cand. psych. Copyright 1987. Side 143 citat.
6) Grundbog i gestaltterapi med øvelser til selvterapi, skrevet af Perls, Goodman, Hefferline. Borgen Forlag 1977, 1. udgave 4. oplag 1990. Én af de første sider i selve bogen, citat.
7) Peeling the onion, skrevet af Jorge Rosner, Moira Canes, B.A., H.E.D. Lisbet Trier-Rosner, cand. psych. Copyright 1987. Side 28-29 citat.
8) Bioenergetik skrevet af Alexander Lowen. Borgens Forlag 1. udgave, 1. oplag 1988. Side 32, citat.
9) Bioenergetik skrevet af Alexander Lowen. Borgens Forlag 1. udgave, 1. oplag 1988. Side 182, referance.
10) Bioenergetik skrevet af Alexander Lowen. Borgens Forlag 1. udgave, 1. oplag 1988. Side 66, citat.
11) Bioenergetik skrevet af Alexander Lowen. Borgens forlag 1. udgave, 1. oplag 1988. Side 50, referance.
12) Skraldespanden tur-retur skrevet af Frederick S. Perls, Borgen Forlag 1981. Side 92 som forside til opgaven. Tegning af Fritz Perls, udført af ham selv.
Bilag til opgaven
Bilag taget fra bogen: The gestalt approach & Eye witness to therapy, skrevet af Fritz Perls M.D., Ph.D. Copyright 1973. Oversat udgave på dansk “øjenvidne til terapi”, vedlagt som fotokopier. Oversat af Niels Peter Rygård, cand. psych.
Case: En drøm i gestaltterapien. Ialt 9 sider bilag.
Hvis De ønker kontakt med forfatteren,
så brug E-post her: Jennifer Hvass Christensen
Uddybende information om Gestaltterapi; http://www.gestalt.org/yontef.htm