Kanonhallen er stolt af at kunne præsentere et stort og varieret udbud af ung international scenekunst under Junge Hunde-festivalen.
Siden 1995 har Kanonhallen været partner i det europæiske netværk og i år er det 8. gang festivalen præsenteres i Kanonhallen. Vi har gennem årene
set den nyeste kunst indenfor teater, performance, dans, installationskunst, live art og video.

Det er en stor glæde at huse en festival, hvor de deltagende kunstnere får lejlighed til at vise deres talentfulde arbejde og de nyeste tendenser indenfor
scenekunsten i Danmark og Europa. Flere danske kunstnere er gennem tiden blevet inviteret til at optræde hos vore partnere rundt om i Europa. Blandt
andre skal Signa Sørensen og Helle Bach, der begge optrådte på sidste års festival, til Meiningen i Tyskland til juni 2004.

Netværket bliver større: Fra 2005 udvider vi vores partnerkreds til at omfatte spillesteder i de nye EU lande. Allerede i år præsenter vi en danseteatergruppe
fra Tallinn i Estland.

Kanonhallen er taknemmelig for, at der til stadighed er fonde, ambassader, Teaterådet, og ikke mindst EU Culture 2000, der støtter Junge Hunde Festivalen. At disse institutioner finder, at det gør en forskel at støtte ung og innovativ kunst, og dermed give Kanonhallen mulighed for at skabe en platform for unge talenter og fremtidens scenekunstnere, er uhyre vigtigt.

Vi glæder os meget til at vise de mange store talenter og dygtige kunstnere som denne festival byder på.

Velkommen! KANONHALLEN
 
JUNGE HUNDE
Festival for ung international scenekunst
13. maj - 3. juni
   
KALENDER
13.-14. MAJ
kl. 20 Mute Comp. (DK) Death and the Maiden (Særskilt billet)
kl. 21.30 Kristian Gottliebsen (DK) Strange Bones
Ivana Petito (I) Dialogo per una Zebra
16. MAJ
kl. 18-21 Debat om kunst og virkelighed med indslag fra Terra Nova
17.-18. MAJ
kl. 20 Mute Comp. (DK) Death and the Maiden (Særskilt billet)
kl. 21.30 Jean Hugues Meridin (DK/F) Broken
Renate Keerd (EST) Mobile Home
20.-21. MAJ
kl. 20 Transiteatret (N) Walk Cat, Walk!
Gabriella Grundemar (S/DK) Ville ikke falde
Eklektisk Teater (DK) Insomnia
Morten Christensen og Søren Mühldorf (DK) Enter Heros
23. MAJ
kl. 14-17 Hvordan man skaber en frodig grobund for ny dramatik
og dens dramatikere.
Seminar med bl.a. Chris Lee.
24.-25. MAJ
kl. 20 Adelaide Bentzon (DK) Ingmar Jones
Vagn Remme og Sternberg (DK) Poesibanko
Pelle Skovmand og Tina Tarpgaard (DK)
Antje Pfundtner (D) eigenSinn
27.-28. MAJ
kl. 20 Pernille Garde (DK) Unfold
Denis Paumier (F) Tournemains and other Objects
Bodybio (DK)
Erik Pold (DK) Success
Mie de Wolff & Karen Røise Kielland (DK/N) Go home now
29. MAJ
kl. 20 Erik Pold (DK) Success
Mie de Wolff & Karen Røise Kielland (DK/N) Go home now
Niko Raes (B) Shattered Dreams
2.-3. JUNI
kl. 20 Priscilla Rasmussen (DK) REPULSE
Rasmussens Garderobeshow (DK) Totrekvart
H2dance (UK) Faked
DJs fra universitetsradioen spiller begge aftener.
Torsdag d. 3. juni kl. 18-20: Opsummering og dialog
ang. festivalen ved Morten Koefoed.
Forestillingerne spiller i vilkårlig rækkefølge
Junge Hunde er en festival for unge kunstnere med base i Europa. Siden 1998 har Kanonhallen afholdt festivalen, der præsenterer de nyeste tendenser indenfor scenekunsten for det danske publikum. Sidste års Junge Hunde viste 26 danske og 8 internationale kunstnere.

Junge Hunde netværket er et samarbejde mellem europæiske scener og organisationer, der præsenterer unge, moderne kunstnere i Europa. Netværkets partnere er: Yorkshire Dance, Leeds; Kanonhallen, København; Parc de la Villette, Paris; BIT Teatergarasjen, Bergen; Monty, Antwerpen; Bunker, Ljubljana; Sosta Palmizi, Cortona; Staatstheater, Meinigen.
 
Junge Hunde 2004 støttes af: EU Culture 2000, Teaterrådet, Goethe instituttet, Det Italienske Kulturinstitut og British Council.