Udenrigsministeriet
Presse Nyheder Publikationer Abonner Kontakt Sitemap A-AA English
Borgerservice Udenrigspolitik Udviklingspolitik Eksportrådgivning EU Om os


BORGERSERVICE










Udenrigsministeriet > Borgerservice > Før rejsen > Rejsevejledninger > Rejsevejledning Guatemala

REJSEVEJLEDNING GUATEMALA

Seneste opdatering: 15.07.2004. Stadig gyldig i dag.

Væbnede røverier, overfald samt tyverier er et væsentligt problem i Guatemala. Kriminaliteten er høj og anvendelse af vold forekommer i stigende grad. Rejsende bør derfor udvise agtpågivenhed overalt i landet og undlade at bære smykker, ure eller solbriller etc. af større værdi. Det tilrådes, at man ikke sætter sig til modværge ved et eventuelt overfald.

Besøgende bør som hovedregel ikke rejse alene. Det frarådes at rejse om natten. Det frarådes endvidere at færdes til fods samt at køre i bil udenfor bymæssig bebyggelse efter mørkets frembrud, og man bør i byerne udvise største forsigtighed. Ved bilkørsel i byerne anbefales det at køre med låste bildøre og oprullede vinduer.

Rejsende bør kun benytte autoriserede taxaer og helst taxaer rekvireret fra et hotel. Man bør desuden undgå at benytte offentlig transport i Guatemala City og at rejse med billige langdistance busser i resten af landet pga. risikoen for trafikuheld og kriminalitet. Væbnede overfald på biler og busser foretaget af organiserede bander forekommer mange steder i landet, også om dagen og på større landeveje.

I Guatemala City frarådes færden i zonerne 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 18. I zone 1, hvor mange hoteller findes, bør udvises særlig agtpågivenhed. Det samme gælder i byerne Antigua og Panajachel, hvor væbnet kriminalitet er almindelig også ved højlys dag.

Rejsende bør undgå ophold i nærheden af politiske demonstrationer, der i stigende grad præges af vold.

Især i landområderne bør rejsende undgå kontakt med børn, herunder fotografering, uden forudgående tilladelse fra en voksen. Lokalbefolkningen kan være fjendtligt indstillet over for fremmede pga. frygt for kidnapning af børn med henblik på salg til bl.a. adoption.

Det anbefales, at man altid bærer en fotokopi af sit pas på sig, og at man opbevarer pas, flybilletter og andre effekter af værdi et sikkert sted.

Besiddelse af enhver form for narkotika straffes strengt.

Ved længere tids ophold i Guatemala tilrådes det at lade sig registrere på generalkonsulatet i Guatemala City:

Consulado General de Dinamarca
Km. 14,8 Carretera a Villa Canales
Boca del Monte (Interior Industrias Unidas, S.C.)
Guatemala City

Postadresse:
Apartado Postal 540
Guatemala City

Tlf.: +502 442 7811
Fax: +502 448 0018
E-mail laflecha@guate.net
Eksp.tid: 9.00-12.00
Sprog: Engelsk, spansk.

 

Andre landes rejsevejledninger kan findes på følgende hjemmesider:

Storbritanniens udenrigsministerium

Australiens udenrigsministerium

Canadas udenrigsministerium 

Frankrigs udenrigsministerium

Tysklands udenrigsministerium

USAs udenrigsministerium



Redigeret 27. august 2004


Advarsel om terrorrisiko
Læs mere
 Landefakta Guatemala


Udenrigsministeriet  |  Om www.um.dk
Abonner på siden  |  Tilbage  |  Til top  |  Print  |  Send