Jobfinder | Messer | KrakTeknik | Annonceinfo | Ad info

Ingeniørens tegner gik under jorden

Fredag måtte to bladtegnere gå under jorden efter trusler på livet. Én af dem var Ingeniørens Lars Refn.
Ingeniørens tegner, Lars Refn, tegnede dette bibrag til Jyllands-Posten, der udløste trusler på livet fra en sindsforvirret ung mand. Teksten på tavlen: "Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører." Klik for større foto

Faktaboks

Sagen kort
Ingeniørens Lars Refn er én af 12 bladtegnere, hvis tegning optræder i Jyllands-Posten fredag d. 30. september. Opgaven for tegnerne var at tegne Muhammed, og formålet var, ifølge Jyllands-Posten, at sætte gang i debatten omkring den selvcensur som avisen mener breder sig blandt mediefolk og kunstnere. Ideen kom efter at forfatteren Kåre Bluitgen havde haft problemer med at finde tegnere til at illustrere profeten i en børnebog. Lars Refn havde løst opgaven ved ikke at tegne profeten, men en dansk skoleelev fra Valby.

Fredag d. 14. oktober går beder PET Lars Refn og en anden unavngiven tegner om at gå under jorden efter at en 17-årig muslimsk dreng har truet dem på livet. Cirka 3.000 personer demonstrerer samtidig i København. Lørdag d. 15 oktober bliver den 17 årige dreng anholdt af politiet og – i går – varetægtsfængslet i tre uger.
Lars Refn sidder på Atlas Bar i København til en forretningsfrokost, da PET ringer til ham. Beskeden lyder: Hold dig væk fra din adresse. En sindsforvirret mand stræber dig efter livet.

»Det var en fuldstændigt surrealistisk oplevelse. Vi fik kun kort tid til at samle vores ting og søge til en dækadresse, og jeg måtte ikke køre hjem, før hjemmet var sikret af politiet. De kørte os senere ud til nogle venner i Lyngby,« fortæller Lars Refn.

Lars Refn og familien opholder sig på dækadressen frem til lørdag aften, hvor politiet pågriber den sindsforvirrede dreng, der er fremkommet med truslerne. Undervejs får familien besked på, at de blot skal opføre sig normalt, men ellers holde sig langt fra hjemmet i Valby, da den sindsforvirrede person har familiens adresse. Drengen bliver anholdt lørdag eftermiddag og er i øjeblikket varetægtsfængslet i foreløbigt tre uger.
Misforstået
Siden tegningen blev offentliggjort fredag den 30. september har Lars Refn modtaget mange henvendelser fra vrede eller nysgerrige personer, der ville vide, hvad der foregik med tegningerne. De voldsomme reaktioner kommer bag på Ingeniørens satiriske tegner, der føler sig alvorligt misforstået, fortæller han.

Tegningen forstiller en dreng, der hedder Muhammed. Drengen står foran en skoletavle, hvor der med arabiske bogstaver og på persisk er skrevet, at Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører.

»Som jeg ser det, burde vreden rette sig mod Jyllands-Posten i stedet for os tegnere. Avisen var efter min mening fra starten kun ude efter at provokere,« siger Lars Refn.
Links
Forside/Om Ingeniøren - Artikeldebat - Ingeniørens tegner gik under jorden
Jobfinder