Søgning







Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
Kontakt Politiken:
Redaktioner/afd.
Jourhavende nu:
Karen Marie Holk
Nyhedschef
Christian Lindhardt
Redaktør
Michael Arreboe
Ansv. Redaktør
Tøger Seidenfaden
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
Netannoncer:
Tlf: 33 47 25 51




EU
7. maj 2007 kl. 16:05   

Ny Alliance udraderer R og K i EU-parlamentet

Det Radikale Venstre og De Konservative er ikke længere repræsenteret i Europa-parlamentet. Gitte Seeberg og Anders Samuelsen fortsætter som løsgængere, men arbejder for det nye parti Ny Alliance.

De EU-venlige partier Det Radikale Venstre og De Konservative Folkeparti har ikke længere indflydelse i Europaparlamentet.

Til gengæld er det nyfødte parti ’Ny Alliance’ stærkt repræsenteret.

Gitte Seeberg og Anders Samuelsen vil fremover formelt være løsgængere i EU-parlamentet, men kan reelt føre politik for Ny Alliance i deres daglige gang i Europaparlamentet.

Det gør partiet til det tredjestørste danske parti i EU - næstefter Venstre og Socialdemokraterne med henholdsvis tre og fem folkevalgte medlemmer.

Trods partifællesskabet i Danmark vil de to parlamentsmedlemmer dog fortsætte arbejdet i hver sin politiske gruppe i Europaparlamentet. Gitte Seeberg sidder i parlamentets største gruppe, Kristendemokraterne, mens Anders Samuelsen er med i den liberale ALDE-gruppe.

Mærkelig smag i munden
Den afbrudte forbindelse til EU skaber ærgrelse i de forladte partier på Christiansborg.

»Det synes jeg utroligt dårligt om. Det er ærgerligt, at den udkigspost vi har dernede, nu går et andet sted hen. Der er mange radikale, der har stemt på Anders Samuelsen (til EU-parlamentet, red.), som må have en mærkelig smag i munden«, siger Niels Helveg Petersen, udenrigspolitisk ordfører i Det Radikale Venstre.

»De stemte på en radikal og ikke en alliance-mand«, fastslår ordføreren i Det Radikale Venstre.

Han trøster sig med, at Anders Samuelsen fortsat vil kæmpe for partiets mærkesager:

»Jeg tror ikke, han skifter standpunkt. Jeg kan ikke se nogen forskel på Anders Samuelsens linje og vores egen. Han siger det samme, han hele tiden har gjort, og repræsenterer de samme synspunkter«, siger Helveg Petersen.

Ærgrelse hos K
Også hos de konservative er man kede af det mistede mandat i parlament.

»Det er ærgerligt, at vi mister vores mandat og stemme i Europaparlamentet, og det er ærgerligt, at vi mister Gitte Seeberg. Hun har ydet en god indsats for Det Konservative Folkeparti, og vi kunne godt have brugt hendes politiske kvaliteter«, siger Helle Sjelle, EU-ordfører for Det konservative Folkeparti til politiken.dk.

Skulle Ny Alliance en dag komme i EU-parlamentet, vil partiet indgå i den liberale gruppe, fortæller Samuelsens politiske konsulent i Bruxelles, Katrine Skipper Pedersen.

 
Søg på Politiken.dk
Seneste EU
Politiken.tv
Fotografier
Seneste nyt
 
Vejret   5-8 grader 
Annoncemarkeder
Annonce:

Avisen i dag
Stort interview: Det handler om værdier
  • Nordafrika i krig mod militant islam
  • Eksperter: nye boliglån på falsk grundlag
Annonce:
 
Ophavsret: Ophavsretten tilhører Politiken. Netavisens artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden tilladelse. Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.