Seneste
ændringer:
14-12-01

DYRERIGET OG DE ANDRE RIGER
[Ref. A  B  C  D]

Dyr i Danmark


Jordens livsformer er i de sidste par tusinde år blevet inddelt i et antal riger, fra den oprindelige traditionelle inddeling i planter og dyr, til en inddeling, der varierer fra 5-8 efter systematisk opfattelse. Diskussionen er langt fra færdig.


Lidt historie

2 riger : Aristoteles, zoologiens fader (384-322 f.Kr.) [Link], inddelte levende organismer i to riger hhv. planteriget og dyreriget. Mineralriget blev opfattet som et tredje rige i naturen, men falder uden for rammerne i denne sammenhæng. Denne inddeling holdt stand i det meste af 2.000 år og også Linné, grundlæggeren af vor tids klassifikation og navngivning, brugte denne inddeling til hans "Systema Naturae" (fra midten af 1700-tallet), hvor planter og dyr blev inddelt i klasser, slægter, arter m.v., se [Inddeling af dyreriget -kategorier].
Opdelingen i dyr og planter byggede på, at dyr groft sagt er organismer, der er i stand til at bevæge sig og som ikke laver fotosyntese; hvorimod planter er organismer, der ikke kan bevæge sig, men laver fotosyntese. Denne anskuelse gav imidlertid problemer, da encellede organismer med fællestræk fra plante- og dyreriget (mobile og fotosyntetiserende) blev opdaget og studeret. Det kom til "kamp" mellem botanikere, der regnede dem for planter, og zoologer, der regnede dem for dyr.

3 riger : I 1866 tilføjede Haeckel, en tysk naturfilosof og naturhistoriker, et tredje rige, Protista, der bl.a. blev "hjemsted" for bl.a. alle encellede dyr samt spongier.

4 riger : I 1938 placerede Copleand bakterierne i deres eget rige, Monera.

5 riger : Svampene passede ikke særligt godt ind i dette system og i 1969 blev endnu et rige tilføjet af den amerikanske biolog Whittaker: Fungi - svamperiget. Protista blev omdøbt til Protoctista og bestod nu af  bl.a. encellede organismer såsom amøber og flagellater samt nogle typer af alger og visse organismer, der tidligere regnedes for svampe. "Fem Rige Systemet"  bliver stadig benyttet, men visse organismegrupper passer ikke særlig godt ind i dette system, hvilket har ført til forslag om nye inddelinger.

6 riger : I 1960 og årene derefter blev der opdaget nogle nye typer bakterier, som var meget forskellige fra de hidtil kendte bakterier og lever på meget ugæstfri steder, såsom varme kilder, svovlkilder samt natron- og saltsøer. De fik tildelt deres eget rige, Archebacteria, og i 1977 foreslog amerikaneren Woese, at de endog skulle placeres i deres eget domæne, på linie med prokaryoter og eukaryoter. Dette synspunkt deles af mange forskere idag.

8 riger : Der er også gjort forsøg på at splitte Protoctista i 3 nye riger: Chromista, Archezoa og Protozoa. Følger man inddelingen i disse ialt otte riger, omfatter den klassiske zoologi  Archezoa, Protozoa og Animalia. Chromista indeholder en stor del af algerne samt en del organismer der tidligere har været henregnet til svampene. Archezoa er primitive eukaryoter, der på flere punkter ligner bakterierne.

Som det fremgår, er der langt fra enighed om inddeling af biosfæren - og kampen er langt fra slut.

Denne hjemmeside omhandler kun dyr tilhørende dyreriget (Animalia), men heller ikke denne gruppe kan defineres entydigt, se [Hvad er et dyr ?]


Riger og domæner

En oversigt over ovennævnte 8 riger kan se i skemaet nedenfor.Den gamle inddeling af biosfæren i prokaryoter og eukaryoter er af mange forskere idag afløst af en model med tre domæner - Archaea, Bakteria (tilsammen prokaryoter) samt Eucarya (eukaryoter) [Ref. A  B]. Denne model følges her.
For antal arter i de enkelte riger, se [Oversigt - Alle livsformer]. 

Domæne

Rige

Navn (Latin) Navn (Dansk) Navn (Latin) Navn (Dansk)
Archaea - Archebacteria Arkebakterier
Bacteria - Monera Bakterier
Eucarya Eukarioter Archezoa  -
Chromista

 -

Plantae Planter
Protozoa Protozoer
Fungi (Mycota) Svampe
Animalia Dyr

Virus

Tilsidst kan det nævnes at der på grænsen mellem levende og ikke-levende eksisterer virus, der består af DNA eller RNA, omgivet af en proteinkappe bestående af fra et enkelt til ca. 50 forskellige slags proteiner. De lever som en slags parasitter i cellerne hos andre organismer, og har ikke deres eget stofskifte, men overtager værtens. Uden for cellerne kan virus ikke vokse og formere sig.