Hele bt.dk Kun Sport
Søn. 30. sep. 2007
Rasmussen til B.T.: Min chef er gal - sport03

Rasmussen til B.T.: Min chef er gal

Michael Rasmussen var knust, da B.T. snakkede med Michael Rasmussen i nat. Han fastholder, at han befandt sig i Mexico og at det var en presset chef, der tog beslutningen.

Michael Rasmussen var gråden nær, da B.T. fangede ham i nat, efter at han var blevet susperendet fra Rabobank og smidt ud af Tour de France.

- Jeg er ødelagt. Jeg er grædefærdig, siger han til B.T. torsdag.

Samtidig sætter han et voldsomt angreb ind på holdets manager Theo de Rooij, der traf beslutningen.

- Han sagde ikke noget til nogen. Ikke engang sportsdirektørerne var informeret. Det er en desperat mands værk. Han er på kanten af et nervesammenbrud. Min chef er gal, siger Michael Rasmussen, der fastholder, at han var i Mexico og ikke Italien, som det bliver hævdet.

- Jeg var ikke I Italien. Slet ikke. Det her er historien om en mand, der mener, han har genkendt mig. Der er ikke antydningen af bevis, siger Michael Rasmussen.

- Det er for vildt, det her. Jeg fatter ingenting. Det er helt gak-gak, siger Michael Rasmussen.

Til en hollandsk journalist sagde Michael Rasmussen;

- Min karriere er ødelagt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvor jeg skal tage hen.

Den hollandske journalist Léon de Kort fra Algemeen Dagblad fangede danskere på hans mobiltelefon klokken halv et natten til torsdag.

- Michael gentog flere gange, hvor knust og energiforladt han var, og hvor forfærdelig situationen var. Han sagde, at hans karriere var ødelagt, at holdkammeraterne er mentalt ødelagte, og at han ikke anede, hvor han skulle tage hen, eller hvad han skulle gøre. Han var meget skuffet og forstod ikke, at Theo de Rooij havde besluttet at trække ham ud af Touren, fortæller den hollandske journalist.

Læs alt om Michael Rasmussen exit fra Tour de France i B.T. og på bt.dk







 DIN MENING:

Billedserier
Læs også



Seneste billedserier