Hop til indhold

DOWNLOAD NYHEDSAGENT
Større textMindre textSend artikelUdskriv artikel

Hirsi Ali i Odense er urealistisk

Hirsi AliHirsi Ali
Foto: Scanpix

Blå bog Hirsi Ali:

- 37 år gammel (født 13. november 1969).

- Født i Mogadishu, Somalia.

- Flytter til Holland i 1992 og bliver politisk aktiv.

- Bliver kendt som forfatter, kvindeforkæmper og debattør op gennem 1990'erne.

- Medlem af Hollands parlament for det liberale parti VVD.

- Slår igennem internationalt som forfatter til filmen "Underkastelse" lavet af Theo van Gogh. Filmen handler om undertrykkelse af kvinder inden for islam og vækker stor vrede.

- Theo van Gogh bliver myrdet af en fanatisk muslim i november 2004, og Ayaan Hirsi Ali kommer under politibeskyttelse 24 timer i døgnet.

- Modtager i november 2004 Venstres frihedspris in absentia for "hendes arbejde for ytringsfrihed og kvinders rettigheder".

- Bliver i 2006 tilknyttet den amerikanske tænketank Enterprise Institute og flytter til Washington.

- Vender i oktober 2007 tilbage til Holland, ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP fordi Hollands regering nægter at betale for hendes sikkerhed i USA.


Tilbuddet fra Odenses viceborgmester om at huse den somalisk-hollandske Ayaan Hirsi Ali er nået til Holland.

Flere hollandske medier fortæller i dag historien om, at viceborgmester Alex Ahrendtsen (DF) vil have den islamkritiske forfatter til at søge tilflugt i Odense under en særlig ordning for forfulgte forfattere. Men Ayaan Hirsi Ali er ikke omfattet af ordningen, fortæller Mille Rode, daglig leder af dansk PEN, til Ritzau. Det er kun dem, der står på Internatio­nal PEN's liste over forfulgte forfat­tere. Og det gør Ayaan Hirsi Ali ikke.

"Da Ayaan Hirsi Ali kom frem, var det i egenskab af politiker og ikke forfatter. Og så vidt jeg ved, har hun heller ikke selv ønsket at komme på listen," siger Mille Rode.

Ayaan Hirsi Ali har været under politibeskyttelse siden 2004 efter mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh, der blev myrdet af en islamisk ekstremist. Han havde lavet en film, som handler om islams behandling af kvinder, hvor manuskriptet var skrevet af Ayaan Hirsi Ali.

Hun har levet i frivillig eksil i USA i en længere periode, men vendte i sidste uge tilbage til Holland, hvor hun nu får beskyttelse. Og det er i den forbindelse, at viceborgmester i Odense Alex Ahrendtsen mandag i en pressemeddelelse kom med sit tilbud.


Se nyhederne fra tv

Se også