Hvis hun samler mindst 10.000 personlige stemmer i Københavns Storkreds, kan hun sprænge Enhedslistens partiliste i København. Så kommer hun i Folketinget foran spidskandidaten Johanne Schmidt-Nielsen.
Det siger professor Søren Risbjerg Thomsen til Altinget.dk.
»Det er en mulighed, jeg i høj grad er åben for ... Eksponering i tv betyder rigtig meget. Man ser tit, at det er nogle ganske få kandidater, der støvsuger en kreds for alle stemmer«, siger han.
Asmaa Abdol-Hamid ventes at få mange muslimske stemmer.
I øjeblikket kan Asmaa Abdol-Hamid få svært ved komme i Folketinget. Enhedslisten ligger nemlig på blot 1,4 procent af stemmerne i dagens meningsmåling fra Vilstrup.