Udenrigsministeriet
Presse Nyheder Publikationer Abonner Kontakt Sitemap A-AA English

LANDEFAKTA PORTUGAL

Geografi
Hovedstad Lissabon (2,5 mio. indbyggere)
Areal 92.000 km2 (heraf udgør øgrupperne Madeira og Azorerne 3.000 km2)
Indbyggertal 10,6 mio. (2006)
Sprog Portugisisk
Religion Romersk katolsk (ca. 95% af befolkningen)

Økonomi
BNI pr. capita Euro 14.622 (2006)
Vækst i BNP pr. capita 1,3% i 2006
Valuta Euro

Regering
Statsoverhoved Præsident Anibal António Cavaco Silva
Regeringsleder Premierminister José Sócrates
Udenrigsminister Luís Amado
Finansminister Fernando Teixeira

Indenrigspolitisk situation:
Portugal er en republik med en parlamentarisk demokratisk styreform. Parlamentet har ét kammer med 230 medlemmer, der vælges for fire år. Det seneste parlamentsvalg blev afholdt den 20. februar 2005. Der blev afholdt kommunalvalg den 9. oktober 2005. Det seneste præsidentvalg fandt sted den 22. januar 2006. Præsident Cavaco Silva (fra det liberale, centrum-højre parti PSD) blev indsat den 9. marts 2006 for en fem-årig periode.

Ved valget i februar 2005 opnåede det portugisiske socialdemokrati (Partido Socialista - PS) 121 af pladserne i Parlamentet og opnåede derved absolut flertal. Den nye socialdemokratiske flertalsregering blev formelt indsat den 12. marts 2005.

Det største oppositionsparti er det liberale, konservative parti (Partido Social Democrata – PSD), som ved valget opnåede 75 mandater i parlamentet. Oppositionen består endvidere af det andet tidligere regeringsparti, folkepartiet (PP) med 12 mandater, samt partierne på venstrefløjen, hvoraf det største er Kommunistpartiet (CDU) med 14 mandater.

Økonomisk situation:
 
Portugal havde i 1990’erne en årlig realvækst på 3,5% i gennemsnit. Vækstniveauet er imidlertid faldet og udviste i 2006 en vækst på kun ca. 1,3 %. I 2007 forventes væksten at blive på ca. 1,6 % og 2,1 % i 2008. Inflationen var i 2006 på ca. 3,1 %. I 2007 forventes en inflation på 2,2 %.

Regeringen prioriterer en nedbringelse af det offentliges budgetunderskud højt og fører en stram finanspolitik. Det sociale område, jobskabelse, uddannelsesområdet og øget teknologianvendelse tillægges ligeledes høj prioritet.

Danmarks samhandel med Portugal er relativt beskeden. Det tidligere traditionelle danske underskud i samhandelen blev i 2004 vendt til et dansk overskud. I 2006 eksporterede Portugal for 2,1 mia. DKK til Danmark. Den danske eksport til det portugisiske marked udgjorde 3,4 mia. DKK (mod 6,3 mia. DKK i 2005). Den danske eksport spænder over et bredt felt af varer.

Udenrigspolitisk situation:
  
Portugal er medlem af EU, og EU-samarbejdet er det centrale element i portugisisk udenrigspolitik. Portugal er medlem af FN, NATO, OECD, OSCE, Europarådet og forskellige andre internationale organisationer.

Portugal giver høj prioritet til CPLP (Comunidade dos Países de Língua Portuguesa), et samarbejde med de portugisisktalende lande i Afrika samt Brasilien og Østtimor. USA, Spanien og Marokko ses som centrale strategiske partnere.

Nyttige links:   
Ambassaden i Lissabon: www.amblissabon.um.dk,
E-mail: lisamb@um.dk
Den portugisiske regerings officielle hjemmeside: www.portugal.gov.pt

 

Redigeret 6. juni 2007