Tip en ven Print-version

Hver fjerde bolig er ikke reelt til salg

Af KRISTOFFER BRAHM

Offentliggjort 15.02.08 kl. 22:04

Det tager næsten tre gange længere tid at sælge en bolig end for to år siden. Det skyldes bl.a., at hver fjerde udbudte bolig reelt ikke er til salg.

Der er flere end 60.000 boliger til salg, og støvet samler sig efterhånden på ejendomsmæglernes hylder med salgsmateriale.

Det tager næsten tre gange længere tid at gennemføre et salg end for et par år siden, og dermed har de såkaldte liggetider ramt det højeste niveau siden 2000, da branchen begyndte at måle den slags.

Virkeligheden er dog langt mere nuanceret, end tallene umiddelbart viser. Således er den stigende velstand en stor del af forklaringen på, at tallene er trist læsning. Det mener landets største ejendomsmægler, Poul Erik Bech fra EDC-kæden.

»Der er måske 25 pct. døde ejendomme i branchen. Det er ejendomme, folk har sat til salg, men hvor de slet ikke er parat til at sælge til dagens priser. Det er i udpræget grad udtryk for et velstandsfænomen og ikke et nødfænomen, og man ville få et helt andet billede af markedet, hvis man med et fingerknips kunne fjerne de ejendomme,« siger Poul Erik Bech, som oplyser, at EDC i 2007 nåede 92 pct. af salget i 2006.

»Det, tror jeg, vil overraske mange. Man kan selvfølgelig sige, at det er en tilbagegang på 8 pct., men det er stadig godt. Ikke mindst i betragtning af, at fritidshuse og projektsalg hænger,« siger Poul Erik Bech.

Et spørgsmål om psykologi

Netop blandt udbudte fritidshuse og såkaldte liebhaverejendomme er mange reelt ikke til salg.

»Mange sælgere tror, de ejer liebhaveri, og de har hørt, at den slags er der altid købere til uanset prisen, den rigtige køber skal bare komme forbi. Det er nonsens. Det er også en prisudvikling på liebhaveri,« siger Poul Erik Bech, som forklarer den manglende villighed til at sætte til salg til realistiske priser med psykologi.

»Hvis huset har været seks mio. kr. værd, vil man ikke sælge til 5,5 mio. kr. Det har ingenting med matematik eller fornuft at gøre,« siger Poul Erik Bech, og forklarer, at sælgeren naturligvis på et tidspunkt kan få seks mio. kr. for boligen, idet fast ejendom over tid stiger i pris.

»Spørgsmålet er bare, hvor mange år man skal vente,« konstaterer Poul Erik Bech.

Bunden nået i Kbh.

Det københavnske boligmarked har været hårdest ramt, men her har prisnedsættelserne haft en effekt.

»Jeg er ret overbevist om, at vi har nået bunden i hovedstadsområdet. Man kan se på efterspørgslen, at det går den rigtige vej. Men specielt i Nordsjælland vil der året ud være udfordringer, for her mangler et antal boliger stadig at blive pristilpasset,« siger Poul Erik Bech.

Nordea er ikke lige så overbevist. Banken mener, at priserne skal længere ned også i København.

»Priserne skal falde yderligere op til 10 pct., når vi taler parcelhuse og ejerlejligheder i København samt Århus og omegn. Det samme er tilfældet for parcelhuse i Nordsjælland. Vi skal ned og finde et niveau, hvor køberne kan være med,« siger Troels Theill Eriksen, økonom i Nordea.

Han peger på, at handelsaktiviteten fortsat falder, men ikke så meget som tidligere. Samtidig er det kraftigt stigende udbud bremset op.

»Det indikerer, at liggetiderne sandsynligvis er tæt på toppen. Det, vi mangler nu, er lidt optimisme i markedet. Det kan være, at de skattelettelser, vi får i år, sammen med lønstigninger kan give den optimisme. Med yderligere prisfald på op til 10 pct. i udvalgte områder kan det betyde, at vi rammer en normaltilstand igen,« siger Troels Theill Eriksen.