Weilbachs Kunsterleksikon  J Index                                   KRAKS BLAA BOG 1949

DANSK BIOGRAFISK H�NDLEKSIKON

 

 Weilbach 1895-96

Weilbach 1877-78

Hjem - Home

Weilbach 1947  til h�ndholdt computer eller mobiltelefon 

Kraks Bl� Bog 1957

Illustreret Musikleksikon 1924 

 

Jacob__

Jacob____

Jacob_Kontrafejer

Jacobs__Hans

Jacobs__Severin

Jacobsen__A__Severin

Jacobsen__Andreas

Jacobsen__Arne

Jacobsen__Carl

Jacobsen__Carl_Gustav_Ludvig

Jacobsen__David

Jacobsen__Egill

Jacobsen__Flora

Jacobsen__Grete

Jacobsen__Hans_Peter

Jacobsen__Holger

Jacobsen__J__H

Jacobsen__Jens_Paul

Jacobsen__Jes

Jacobsen__Johan_Georg

Jacobsen__K_

Jacobsen__Niels

Jacobsen__Niels_Axel

Jacobsen__Niels_Hansen

Jacobsen__Ole

Jacobsen__Robert

Jacobsen__Rudolph

Jacobsen__Severin

Jacobsen__Thomas

Jacobsen__Viggo_

Jacobsen__Viggo_B_

Jacobsen_Palle

Jacobson__Ahron

Jacobson__Albert

Jacobson__Angelique_Vilhelme__Lili_

Jacobson__David_Ahron

Jacobson__Salomon_Ahron

Jageteuffel__Otto

Jahn__Adolph_Moritz

Jais_Nielsen

Jakob

Jakob__

Jakob____1559____Billedsnider

Jakob____1641

Jan__c__1530_81

Jan_Holl�nder

Janniche__Heinrich

Jansen__Heinrich

Jansen__Jacob

Jansen__Jan

Jansen__Rasmus

Jansen__Yannesenne___Georges

Jansonius

Janssen__Ewert

Janssen__Ingeborg_Luplau

Janssen__Luplau

Jantzen__Hans

Jardin__Louis_Henri

Jardin__Nicolas_Henri

Jarl__Axel

Jarl__Viggo

Jastrau__Frans

Jastrau__Viggo

Jennerich__Carl_Ulrich

Jennert__Christoffer_

Jens_

Jens_Sp�kh�ker

Jensen___Carl

Jensen___Jens

Jensen___Lauritz

Jensen___Rasmus

Jensen__Aage_L�nborg

Jensen__Agnes

Jensen__Agnes_Louise

Jensen__Agnete

Jensen__Agnethe

Jensen__Albert

Jensen__Albert_Christian

Jensen__Alfred

Jensen__Alfred_Serenius

Jensen__Andreas

Jensen__Andres

Jensen__August_Edvard

Jensen__Axel_Peder

Jensen__Bodil

Jensen__Britta

Jensen__C__A_

Jensen__Carl_Andreas

Jensen__Carl_Christian_Oluf

Jensen__Carl_Georg

Jensen__Carl_Martin_Soya

Jensen__Carl_Milton

Jensen__Carl_Vilhelm_Marius

Jensen__Christen

Jensen__Christian

Jensen__David

Jensen__Edvard_Michael

Jensen__Eigil_Wendelboe

Jensen__Einar_Herman

Jensen__Erik

Jensen__Erik__

Jensen__Ferdinand_Vilhelm

Jensen__Georg

Jensen__Gregers

Jensen__Gunnar

Jensen__Hans

Jensen__Hans_Christian

Jensen__Hans_Otto

Jensen__Hans_Ove_Vilhelm_Alfred

Jensen__Harald

Jensen__Harald_Christian

Jensen__Harald_Wilhelm

Jensen__Helge_Daner

Jensen__Herman

Jensen__Holger_Jens_Sophus

Jensen__Ib_Martin

Jensen__Ida

Jensen__Isak_Louis_Napoleon

Jensen__J__P__Dahl

Jensen__Jacob

Jensen__Jakob

Jensen__Jens

Jensen__Jens___

Jensen__Jens___

Jensen__Jens_Christian

Jensen__Jens_Thomsen_

Jensen__Johan_Laurentz

Jensen__Johannes

Jensen__Johannes_Vilhelm

Jensen__J�rgen

Jensen__J�rgen__

Jensen__Kaj_Louis

Jensen__Karl_Georg

Jensen__Lauridtz

Jensen__Lauritz

Jensen__Marcell_Wernegreen

Jensen__Marius

Jensen__Milton

Jensen__Niels

Jensen__Niels_Frederik_Schi�ttz

Jensen__Niels_Peter_Kristian

Jensen__Olga

Jensen__Oluf

Jensen__Oluf_Gabriel

Jensen__Peder

Jensen__Peder_

Jensen__Peder_Vilhelm

Jensen__Poul_Henrik

Jensen__Poul_Lacoppidan

Jensen__Rasmus

Jensen__Rasmus_Nicolai_Johannes

Jensen__Severin__S�ren_

Jensen__Soya

Jensen__S�ren_Christian

Jensen__S�ren_Georg

Jensen__S�ncke

Jensen__Therese

Jensen__Thomas_Martin

Jensen__Thorvald

Jensen__Torben

Jensen__Torben_Arvig

Jensen__Valdemar_Knud

Jensen__Victor_Einar_Johannes

Jensen__Waldemar_Eduard_Odin

Jensen__Wendelboe

Jensen_Egeberg__Jens_J�rgen

Jensen_Endevad__Marius

Jensen_Herning__August_Edvard

Jensen_Klint__Peder_Vilhelm

Jensen_Tersl�se__Anders_Christian_

Jensen_Trap__Hans

Jensen_W�rum__Jens_Peter__

Jensenius__Herluf_Ludvig_Andreas

Jensenius__Kirsten

Jensenius__Morten

Jeppesen__Asger

Jeppesen__Emil_Ferdinand

Jeppesen__Louis_Ferdinand

Jepsen__Jan__Hans_

Jepsen__J�rgen_Valdemar

Jepsen__Morten_

Jeremias_Stempelsk�rer

Jerichau__Emil_Jens_Adolf_Baumann

Jerichau__Holger_Hvidtfeldt

Jerichau__Jens_Adolf

Jerichau__Nicolai_Harald_Adolph

Jerichau_Baumann__Elisabeth_Maria_Anna

Jerma__Paulus

Jerndorff__August_Andreas

Jerndorff__Just_Carl_Poul_William

Jerndorff__Just_Ulrik

Jerndorff__Povl

Jerne__Tjek

Jersild__August_Julius

Jesper_Snedker__

Jespersen__Anne_Marie_Gilbert

Jespersen__Eline_Hertz

Jespersen__Hans_Koefoed

Jespersen__Henrik_Gamst

Jespersen__Knud

Jespersen__Svend_Olfert_Neumann

Jessen__Carl_Ludvig

Jessen__Hans

Jessen__Jes

Jessen__Johann_Jacob

Jessen__Niels_Thomas_Laurits

Jessen__Peter

Jessen__Peter_Krogh_Bonsach

Jessen__Robert_Dueholm

Jessen__Tycho_Carl_Wilhelm

Joachim__Hans_Christian

Joachim__S

Jochum_

Jochum_Billedhugger

Jochum_Kontrafejer

Jochumsen__Peter

Jochumsen__Peter_Niels

Joensen_Mikines__Samuel_Elias_Frederik

Johan

Johan__

Johan____1660

Johan_____

Johan__Maler

Johan_af_Antwerpen

Johan_Georg

Johan_J�rgen___

Johan_Maler

Johan_Steffen

Johan_Stenhugger

Johannes

Johannes____

Johannessen__Johannes

Johannessen__Knud_Arne

Johannessen__Leif

Johannsen__Andreas

Johannsen__Peter_Wilhelm

Johansen___Claus

Johansen__Axel_Johan

Johansen__Claus

Johansen__Einer

Johansen__Ellen

Johansen__Friedrich

Johansen__Gerda

Johansen__Hans_Lorentz

Johansen__Jansen___Nicolaus__Claus__Clae

Johansen__John_Christen

Johansen__Karl_Otto

Johansen__Lauritz_Christian

Johansen__Niels

Johansen__Peter

Johansen__Svend_

Johansen__Ullman___Viga_Nanna

Johansen__Victor_Christian

Johansen__Viggo

Johnsen__Eckhardt_Laurids

Johnsen__Else

Johnsen__Erik_William

Johnsson__August_Josef

Jonn__Gunnar

Jonss�n__Oluf

Jorges__Svend_Lorenz_

Jories__Lorentz

Jorn__Asger_Oluf

Jost_Maler

Journet__Jean_Louis__Joseph_

Judich�r__Olaus

Juel__Jens

Juel_Madsen

Juell__Juhl___Asmus

Juhl__Finn

Juliane_Marie

Junge__Johan_Boye

Junge__Johan_Peter_Boye

Junge__Johannes

Jungelaussen__Christian_Hermann_Didrik

Jungmand__Michel

Jurrisen__Peter

Juuel__ved_Daaben_Juul___Andreas_Thomas

Juul__egentlig__Julius__M�ller

Juul_Erthmann__Lars_Anton

Juul_M�ller__J�rgen

J�ger__Andreas

J�ger__Tycho_Christopher

J�ger__Valentin

J�nsd�ttir__Kristin

J�nsson__Asgrimur

J�nsson__Einar

J�nsson__Kristin

J�nsson__Rikardur

J�ch__Gottfried

J�nsch__Johann_Christian

J�rgen

J�rgen___

J�rgen____1598

J�rgen____1603

J�rgen__J�rgenn__Maler

J�rgen_Maler__Danus__

J�rgensen__Agnethe_Alma

J�rgensen__Alexander_Eugen

J�rgensen__Asger

J�rgensen__Axel_Georg

J�rgensen__Axel_Valdemar

J�rgensen__Carl_Thorvald

J�rgensen__Claus

J�rgensen__Eiler_Andreas_Christoffer

J�rgensen__Emil_Gustav_Vilhelm

J�rgensen__Erik_Erstad

J�rgensen__Frits_Ditlev

J�rgensen__Frode

J�rgensen__Grethe

J�rgensen__Hans

J�rgensen__Hans_Alfred_J�rgen

J�rgensen__Hans_Nielsen

J�rgensen__Hans_Peter_Sigismund

J�rgensen__Henning

J�rgensen__Ingemann_Hans

J�rgensen__Inger_Marie

J�rgensen__Jens_Peter_Immanuel

J�rgensen__Johan

J�rgensen__Johan_Gudmand_Hans_Sak�us

J�rgensen__Johannes_Aage

J�rgensen__Jories___Lorentz

J�rgensen__J�rgen_Ernst

J�rgensen__Karl_Aksel

J�rgensen__Magnus

J�rgensen__Marius_Erik_Jacob

J�rgensen__Martin_Kaalund

J�rgensen__Matthies

J�rgensen__Mogens_Henri

J�rgensen__Monique_Marie

J�rgensen__Niels_Conrad_Waldemar

J�rgensen__Niels_Jacob_Mads_Christian

J�rgensen__Otto

J�rgensen__Poul_Christian

J�rgensen__Rasmus_Peder_Lauritz

J�rgensen__Robert_Frederik

J�rgensen__Sophus_Carl_Christian

J�rgensen__S�ren_M�ller

J�rgensen__Thorvald

J�rgensen__Valdemar

J�rgensen__Viggo_H

J�rgensen__Viggo_Simon

J�rgens__Friedrich

J�rgensen__Georg_Urban_Frederik__Fritz__

J�rgensen__Hans

J�rgensen__Peter

J�rgensen__Sophus_Michael

a__Johan____

a_Jacob__

a_Johan___

a_Johannes_

J__F

J__H

J__J__Z_

J__M__

J__W_

Jaasen__Claes

 

 

 

 

 

Jacob, se ogsaa Jakob.

 

 

Jacob Kontrafejer, se Oluffss�n, Jacob.

 

 

Jacob, - 1610-17 -, Maler. En Fortegnelse over Kbh.s vaabenf�re Mandskab c. 1610

n�vner Jacop Malere selvanden. Han ejede Gaard i S. Peders Sogn, hvor han boede endnu

1617.  C.A.J.

 

Kbh.s Dipl., I, 1872, 281; IV, 1879, 357; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

 

 

 Jacob, - 1648-55 -, Bygmester, se Unthartt, Jacob.

 

 

Jacob, - 1600 -, Bygmester, fuldendte fra Aar 1600 Bykirken i S�nderborg, hvis Ombygning var planlagt eller paabegyndt 1699 af Peter de Castella (s. d.).  C.A.J.

 

Haupt, 111, 1889.

 

 

Jacob!, - 1734 -, Bhgr., fik 1734 Betaling for 12 udskaarne Tr�-�rne til den store Sal paa Hirschholm; Hovederne, af Marmor, udf�rtes af Didrik Gereken (s. d.). B.L.G.

 

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 184.

 

 

Jacobs, Hans, - 1631-42-, Maler fra Lunden i Ditmarsken, leverede Enkehertuginde Augu-

sta af Gottorp en R�kke Kostumemalerier fra Hertugd�mmernes forsk. Egne og Hertuginde

Maria Elisabeth forsk. Malerier. 1640 fik han Betaling for Enkehertugindens, 1642 for Her-

tugens og Hertugindens Portr�tter; det synes dog at v�re Kopier, og de blev ikke h�jt betalt.  O.A.

 

Harry Schmidt: Gottorper K�nstler, 1, 1916 (Quell. u. Forseh. IV); O. Andrup i Kulturminder, 1942-43, 18.

 

 

Jacobs, Severin, - 1563 -, Bygmester, vides at have opf�rt det senere st�rkt �ndrede Skib i S. Peters Kirke, 20 km fra T�nning.

 

O.N.

 

Kunstdenkm�ler, Kreis Eiderstedt, 1939.

 

 

Jacobsen, A. Severin, se Jacobsen, Severin.

 

 


Jacobsen, Andreas, - 1698 -, Snedker i Tr�lleborg, signerede 1598 s. m. Malm�mesteren Daniel Tommisen (s. d.) Pr�dikestolen i Rengs Kirke.  C.A.J.

 

 

Jacobsen, Arne Emil, f. 1902, Arkitekt. F. 11. Febr. 1902 i Kbh. For�ldre: Grosserer Johan J. og Pouline Salmonsen. Gift 1 19. Febr. 1927 i Charlottenlund med Marie Jelstrup Holm, f. 27. Dec. 1902 paa, Fr.berg, D. af Skibskaptajn August Ingemann H. og Thora Jelstrup. �gteskabet opl�st. Gift 2 med Jonna M�ller, f. 5. Okt. 1908 i Kbh., D. af Kapelmester Andreas Mads Hansen M. og Johanne Kirstine Petersen.

 

Uddannelse: I Murerl�re; dimitt. fra Tekn. Sk. 1924; opt. paa Akad. 1919; Afgang 1927; lille Guldmed. 1928 (Nationalmuseum i Klampenborg). Stipendier: Zach. Jacobsen 1930, 35. Rejser: 1925 Frankrig og Italien; 1943-45 Ophold i Sverige. Udstillinger: Charl. 1927-41, 43-44, 46-48; Paris 1925; Forum 1929 Byggeog Boligudst. i Forum 1929; Stockholm 1942 og 44 samt i Kunstindustrimus., Kbh., 1948 (Kattuntryk); Haag 1948. Udm�rkelser: S�lvmed. i Paris 1925 (M�bler); C. F. Hansens Pr. 1927 ; Eckersbergs Med. 1936. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1937.

 

Arbejder: Eenfamiliehusene C. V. E. Knuthsvej 9 (pr�mieret 1927) og 11 (1926-27); eget Hus,GotfredRodesvej 2(1928-29);@Fremtidens Hus@ paa Bygge- og Boligudst. i Forum 1929 (s. m. Flemming Lassen; efter Konk.); Benfamiliehusene Ole Olsens All� 28 (1930), Baune�gaardsvej 22 (pr�mieret 1929) og 81 (1930), Tranegaardsvej 25 (1930-31) og Klampenborg�vej 37 (1931) ;Bellevue Strandbad (1932; efter Konk. ); Eenfamiliehusene Hegelsvej 4 (1932), 8 (pr�mieret 1930), 17 og 18 (1933) og Anemonevej 48 (pr�mieret 1933) ; Bebyggel�sesplan for Arealerne ved Gl. Bellevue, Klampenborg (1933); Boligbebyggelsen Bellavista, Strandvejen 407-433 (1933-34, pr�mieret); Drag�r Sydstrands Badeanl�g (1934, senere nedrevet); Eenfamiliehusene Hoffmeyersvej . 29, Hegelsvej 3 og Ordruph�jvej 30 (alle 1934) samt Parkovsvej 7 og 19 og Kratv�nget 11 (193435); Tennishal for Hellerup Idr�ts Klub, Hartmannsvej (1935, pr�mieret 1937); Novo Terapeutisk Laboratorium, Fuglebakkevej 115 (1934-35); Landmandsbankens S. Stefan Afd., N�rrebrogade 160 (1935; Eckersbergs Med. 1936) og S. J�rgen Afd., Vester Farimagsgade 37 (1937-38); Bellevueteatret med tilh. Restaurant (1935-36, pr�mieret 1937); Benfamiliehusene, J�gersborgalle 44 (pr�mieret 1936), 57 (1936) og Ordrupvej 185 (1938, pr�mieret); Stellings Hus, Gl. Torv 6 (1937-38); eget Sommerhus ved Sejr� Bugt (1937-38) Service Station ved Kystvejen, Skovshoved Havn (1938) ; Aarhus Raadhus (1. Pr. 1937, opf. 1939-42, s.m. Erik M�ller); Gentofte Stadion, Anl�g og Bygninger, J�gersborg (1941-42, efter Konk.); S�ller�d Raadhus (1. Pr. 1939, opf. 1940-42, s.m. Flemming Lassen); Boligbebyggelse ved J�gersborg All� og Hj. af Annettevej (1939); Ibstrupparken, Ibstrupv�nget ved H�rsholmvej i J�gersborg (194041) ; Omkl�d�ningsbygninger ved K.F.U.M.s Idr�tsanl�g i Emdrup (1941-43); K�dehuse, Elleb�ksvej 21-39 og 22-36 (1943, pr�mieret); R�kkehuse, H�rsholmvej 53-67 og paa �rnegaardsvej (1943) samt Ridebanevang 26-28 og 21-35 (pr�mieret 1945) ; Fisker�geri ved Odden Havn (1943). Arbejder i Sverige 194445: Hus for Ebbe Munck i Arild; Generalplan for Nordiska Kompagniets Fabrik, Nykoping; Kattuntryk (heraf 15 i Nationalmus., Stockholm). Har desuden tegnet M�bler bl. a. Kurvem�bler og forsk. Kunsthaandv�rk o. lign.; endvidere Rustbiler for Dansk Ligbr�ndingsforening (efter Konk. 1931, s. m. Flemming Lassen).

 


Projekter: Hovedbygning til Kastrup Lufthavn (2. Pr. 1936, s. m. Flemming Lassen); Lyngby Raadhus (1938, s. m. Flemming Lassen, indk�bt); Tribune ved Charlottenlund Traverbane (1. Pr. 1939, s. m. Ingeni�rfirmaet A. Jespersen og S�n); Vitus Bering Monument (3. Pr. 1941. s. m. Anker Hoffmann); Raadhus i Skagen (2. Pr. 1942, s. m. Flemming Lassen); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946); Teaterbygning i Fredericia (2. Pr. 1946); Skovpavillon i Hobro (1. Pr. s. m. Nils Koppel 1946); Bygn. for Handels- og Kontoristforeningen (indk�bt 1948).

 

Arne Jacobsens f�rste Huse var paavirket af Ivar Bentsen (store Udh�ngstage); senere viser han sig i sit eget Hus (Gotfred Rodesvej 2) og i Fremtidens Hus paa Forumudst. 1929

paavirket af Le Corbusiers Funktionalisme, som han i senere Arbejder behandler frit og

overlegent artistisk (Bellavista, Klampenborgvej 37 og Stellings Hus). Samtidig med at han

arbejdede i denne Retning, begyndte han allerede f�rst i 30'rne i sine Villaer at udforme en

selvst�ndig dansk Funktionalisme, hvis Kendetegn er Gulstensfagader uden nogen som helst fremspringende Led, Tegltage med lav H�ldning og usymmetrisk Planudformning. Disse

Arbejder, is�r de sidste har haft stor Indflydelse paa Udviklingen af det danske Eenfami-

liehus og dannet Skole blandt samtidige og yngre Arkitekter.  A.G.J.

 

Ark. M., 1928, I1, 14-15 (Hus i Hell.), 189-92 (Guldmed.); 1929, 20 og 30-31(Enghaven), 44(Flagdekoration), 238(Fremtidens Bolig), 246-47 (Bar); 1932, 68-73 (2 Villaer og eget Hus), 126-32 (Bellevue); 1933, 222-23 (Klampenborgvej 37); 1934, 141-45 (Bellavista); 1935, 48 (Villa); 1936, 215-20 (Novo Terapeutisk Laboratorium), 233-34 (Forslag til Stadion 1 Gentofte); 1937 17-25 (Bellevue Teatret), 182-86 (Landmandsbankens Afd., N�rrebrogade 160); 1938, 112 (eget Hus ved Sejr� Bugt), 125-32 (Stellings Hus, G1. Torv); 1940, 21-32 (Konk. om S�ller�d Raadhus); 1943, 29-42 (S�ller�d Raadhus), 101-03 (Idr�tsanl�g, Emdrup), 107-09 (Omkl�dningsbygn., Gentofte Stadion); 1944, 115-16 (Villa 1 Hell.), 149-72 (Aarhus Raadhus); 1946,46-47 (Kbh.s Raadhus); Ark. U., 1928 48 (Villa i Ordrup); 1936, 96 (Eckersbergs Med.); 1937, 166-66 (Raadhus i Aarhus); 1938, 235-36 (Lyngby Raadhus, Forslag); 1939, 29 (Service Station), 108 og 177-82 (Chart. Traverbane), 144 (S�ller�d Raadhus);1941, 11 og 46-47 (Sportshal for K.F.U.M. i Emdrup), 252 (Vitus Bering Mindesm�rke); 1942, 241-47 (Raadhus i Skagen), 259 (Gentofte Stadion); 1944, 185-87 (Fisker�geri, Odden Havn); 1946, 167-68 (Teater i Fredericia), 229-30 (Skovpavillon, Hobro); 1948 6(>-67 (R�kkehusbebyggelser 1 Klampenborg og Vedb�k); Arne Jacobsen i Saml., 1940, 93-96 (Ibstrupparken), 96-97 (S�ller�d Raadhus); Arne Jacobsen i Saml., 1939, 100-03 (Bellevue); Johan Pedersen i Nyt T. f. Kunstind., 1948, 34-36 (KattunTryk); Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 36-38, 41-42.

 

Jacobsen, Niels Axel, f. 1896, Arkitekt. F. 27. Okt. 1896 i Odense. For�ldre: Arkitekt Niels J. (s. d.) og Hustru. Broder til Viggo B. J. (s. d.). Gift 9. Sept. 1924 i Asperup med Helga Kaad Friis, f. 22. Aug. 1894 i Enslev Sogn., D. af Forpagter senere Inspekt�r Arnold J�rgen Mathias F. og Anna Esmann.

 

Uddannelse: T�mrersvend 1915; dimitt. fra Odense Tekn. Skole 1915; opt. paa Akad. Sept. 1916; Afgang Jan. 1924; har tegnet hos Valdemar Schmidt, F. C. Harboe, Sven Risom, Kondukt�r hos sin Fader Niels Jacobsen, bl. a. ved Odense Domhus (1919-21), Udvidelse af Odense Sygehus (1927-28) og H. C. Andersens Mindehal (1929-30); fra 1924 selvst�ndig Virksomhed i Odense. Rejser: 1921 Italien; 1930 Sverige; 1930 Italien. Udstillinger: Charl. 1945. Hverv: Sekret�r i Akad. Arkitektfor.s Afd. for �stifterne; Formand for Stiftelsen af 18. Sept. i Odense; Medlem af Bestyrelserne for Fr. VII.s Stiftelse, Kunstudst. i Odense og Odense Teater.

 


Arbejder: Stiftelsen af 18. September i Odense (1924-25); Odense Amts og Bys Sygehus' Tuberkuloseafdeling (1931); Odense Elektricitetsv�rks Havnecentral (1931, s. m. Jens Christensen); Kedelbygn., sst. (1936-37); Radiumstationen i Odense (1936-37, s. m. Kay Fisker og C. F. M�ller); Ombygning af Folkebanken i Aabenraa (1937-38); Kapel paa Odense Assistens Kgd. (1937-38); L�gebolig ved Odense Amts og Bys Sygehus (1938-39, 1. Pr.); Bygninger for A/S Det borgerlige Byggeselskab (1942); Bygninger for A/S Borgernes Boligselskab (1943). Projekter: Lig- og Begravelseskapel paa Odense Kgd. (2. Pr. 1924); Kommuneskole i Odense (1. Pr. 1925).  Red.

 

Vore Kirkegaarde, 1938, 65-68; Ark. M., 1939, 54-56 (Udvidelse af Sygehus i Odense); 1942, 163-65 (Kapel i Odense).

 

 

Jacobsen, Carl Ludvig, 1835-1923, Bhgr. F. 24. Jan. 1835 i Moss, d. 18. Dec. 1923 paa Bygd�. For�ldre: T�mrermester Hans J�rgen J. og Inger Hendriksen. Gift 26. Jan. 1868 paa Fr.berg med Louise Amalia Adelaide Petersen, f. 5. Jan. 1843 i Kbh., d. 20. Nov. 1913 i Kristiania, D. af Tjener Ole P. og Charlotte Amalie Reichet.

 

Uddannelse: Fik 18 Aar gammel Skibslejlighed til Fyn og kom 1853 i L�re hos en Snedker Barth i Odense; udf�rte nogle Buster, der vakte Opm�rksomhed, og sendtes ved privat Underst�ttelse til Kbh., hvor han blev Elev af H. W. Bissen og Akad. 1860-65; lille S�lvmed. 1861 for Modellering. Stipendier: Norsk Stipendium til Forl�ngelse af Opholdet i Kbh. 1864. Rejser: 1869-70 Rom; levede siden 1871 i Kristiania. Udstillinger i Danmark: Charl. 1863-68 (4 G.m. 5 Arb.); Nord. Udst. 1872.

 

Carl Jacobsens Ophold i Kbh. satte sig Spor i hans Produktion, idet han vedblev ogsaa efter sin Hjemkomst til Norge at fastholde den sen-klassicistiske Tradition, han is�r i H. W. Bissens Atelier havde tilegnet sig. Han dyrkede med Fork�rlighed det idyllisk betonede Genremotiv som i Bronzegruppen Bedstefar kan (1893, Nasjonalgall., Oslo). Hans mest kendte Arbejde er Bronzestatuen af Chr. IV, som 1880 blev opstillet paa Stortorvet i Kristiani�a. Statuen Andromeda, som udst. paa Charl. 1865 og var det f�rste Arbejde han udst. i Noige 1866, k�btes af Karl XV til Slottet i Kristiania, hvor ogsaa senere hans Marmorstatue Ruth (Gips 1894 i Nasjonalgall.)fik sin Plads.  Red.

 

Jul. Lange: Vor Tids gunst, 1873, 377; Jens Thiis: Norske Malere og Bhgr., 1906; Arne Nyg�rd-Nielsen i Norsk biografisk Leksikon, VI, 1934.

 

 

Jacobsen, David Jacob, 1821-71, Maler. F. 2. Juli 1821 i Kbh., d. 22. April 1871 i Florens, begr. sst. For�ldre: K�bmand, Lotterikollekt�r Juda J. og Frederikke Jacobson. Ugift.

 

Uddannelse: Kom i Malerl�re 1834 og bes�gte samtidigt Akad. til c. 1846; modellerede en Overgang hos Ornamentbilledhugger Otto og fortsatte i H. W. Bissens V�rksted (fra 1836); ombyttede paa R�rbyes Raad Bhgr. l�ren med Malerskolen; deltog i Dekoreringen af Thorvaldsens Museum. Rejser: 1856-69 Paris; 1869-71 Italien; Bes�g i Kbh. 1860, 63 og 66; Udstillinger: Skandinavisk Selskab 1844 ; Charl. 1849-70 (19 G. m. 42 Arb.); Akad., Stockholm, 1868; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; J�disk Udst. 1908 ; Sep. udst. 1918 (Dansk Kunsthandel) og 1921 (Winkel & Magmissen); 18. Nov. Udst. 1942. Udm�rkelser: Fr. VII.s Legat 1867. Hverv: Kommiss�r for den danske Afdeling ved Verdensudst. i Paris 1867.

 


Arbejder. Skulptur: Skandinaverne (Gruppe i Gips, udst. 1844). Malerier (delvis udaterede) udst. i Danmark 1849-56: En Snigpatrouille (c. 1850, Fr.borg); S�ren Kierkegaard (Blyants�tegn., sst.); S�ndag Eftermiddag ved Badeanstalten paa F�hr (1852) ; Parti ved Gammel�strand. Udf�rt i Paris 1856-69: Et Billedhuggeratelier i Paris (Hirschsprungs Saml., Gave 1925) ; Gadelivsbillede fra Paris (1857) ; Turcos, der maler deres Gamascher (1860) ; Maler i sit Atelier (1860) ; Scene fra Lejren i Vincennes (1861, Bregentved); Flodlandskab med M�lle; Uden for en Natcafe; Pont Royal (Kunstmus.); Siddende Pige (Aarhus Mus.); Pige med Duer og Under det gamle Egetr� (begge Nasjonalgall., Oslo); Modelstudie (tilh. Fru Fernanda Jacobsen Nylund, Helsingfors); Atelier med cigaretrygende Model; Uden for et Skovl�berhus (malet under et Ophold i Danmark; forli. Joh. Hansens Saml.); Portr�t af Komponisten Asger Hamerik (edst. 1868). Udf. i Italien 1869-71: Marcuspladsen i Venedig; Fra en italiensk Landsby; Motiv fra Pompeji. Desuden c. 100 Tegn. dep. i Kbst. saml.

 

David Jacobsens Ungdomsarbejder er pr�get af 1840'ernes Folkelivsmaleri. I Paris paavirke�des han af Corot og delte en Tid Atelier med Piasarro (s. d. ). J. besad et afgjort malerisk Talent, og hans Kunst kom ved den intimere Ber�ring med fransk Kunst, som f�rte ham ind paa en Dyrkelse af Farven og +Tonen*, til

i visse Tr�k at v�re forud for den samtidige danske Kunst, hvad Nutiden med Interesse

har noteret sig. En vis dilettantisk Isl�t, som skyldtes manglende Selvtillid, sk�mmer dog

ofte hans Arbejder. Modgang og Sygdom forbitrede Tilv�relsen for Kunstneren, der til

Slut gjorde Ende paa sit Liv.  J.B.H.

 

F�drelandet 2. Febr. 1844; Karl Madsen i K. Aa., 1918, 166; Pol. 27. Okt. 1918 (Kronik af Carl V. Petersen); 6. Nov. 1921 (K. Pontoppidan); 9. Nov. 1921 (Kronik af Fernanda Jacobsen Nylund); Berl. Tid. 23. Nov. 1921(Th. Oppermann); Rik. Magnussen i Saml., 1927, 67; J�rgen B. Hartmann sst., 1939, 155-63; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, II, 1941, 16-17; samme: S�ren Kierkegaard, set udefra, 1942; Henning Gran: Julius Middelthun, 1946.

 

 

Jacobsen, Egill, f. 1910, Maler. F. 16. Dec. 1910 i Kbh. For�ldre: Richard J. og Fanny J. Gift 24. Marts 1939 med Keramiker Jonna L�tzh�ft, f. 14. Dec. 1910 i Kbh.

 

Uddannelse: Forb. tilAkad. hos Carl Schwenn; opt. i Malerskolen Sept. 1932; Elev her under Kr�sten Iversen til 1933; paa Akad.s Laboratorium under Peder Hald. Stipendier: Hjelmstjer�ne-Rosencrone 1939 og 40; I. R. Lund 1945; Hartmann 1946. Rejser: 1934 og 46 Paris; 1947 Sydfrankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 36-37; Liniens Udst. 1937 og 39 (Studenterfor.); Corner og H�studst. 1938-41; Gr�nningen 1944-47; G�teborg 1939; Sommerudst. i Kunst�mus. 1941; Nordisk Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Nord. Kunstst�vne, Fredericia, 1946; Unesco 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien, 1947; Nord. Kunstforbund, Reykjavik, 1948; Sep.udst. 1945 (Kunstfor.).

 


Egill Jacobsen er en af de mest fremtr�dende abstrakte Malere i Danmark. Hans Udstilling i Kunstforeningen 1945 viste de Faser, Udviklingen i hans Maleri har gennemgaaet: fra statiske Abstraktioner med ret enkle og ligesom +slukkede* Farver til st�rre og st�rre koloristisk F�lsomhed og mere udviklet Orkestrering af Billedelementerne. Der kan v�re visse lyriske Elementer i hans Billeder, men i Almindelighed begr�nser de sig til et strengt malerisk Sprog, som er det v�sentlige og b�rende i hans Kunst, og hvori Masken saa blot altid fremkommer som det givne, uundgaaelige Motiv. Typiske Titler er saaledes Maske, Dobbeltmaske, Gr�shoppedans. Han er repr. i Kunstmus. med Blaa Linier. Cagnes (1947) samt i Fru Elise Johansens Saml. O.S.

 

Helhesten, 1941, 40, 83; Harald Leth i Aarstiderne, 1944, 72-74; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45; Elna Fonnesbech Sandberg: Dem jeg m�dte, 1945, 60-62; Ole Sarvig: Et foredrag om abstrakt kunst, 1945 (i Anledn. af Udst. i Kunstfor.); Soc. Dem. 27. April 1945 (Pr. Wilmann); J. Zibrandtsen i Paletten, Nr. 4, G�teborg, 1946; samme: Moderne dansk Maleri, 1948.

 

 

Jacobsen, Flora Josepha Christiane, f. 1863, Bhgr. F. 17. Juni 1863 i Frederikssund. For�ldre: Malermester Johan Anton August J. og Christiane Frederikke Hansen. Ugift.

 

Uddannelse: 1897-1900 Elev hos Vilh. Bissen; dimitt. til Akad. fra Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk.; opt. pas Akad. Marts 1901; Elev af Aug. Saabye; bes�gte Akad. til 1907. Rejser: 1910 Tyskland (M�nchen, N�rnberg). Udstillinger: Den frie Udst. 1906; Charl. 1906-20 (7 G. m. 7 Arb.); Kunstn. Eft. 191213; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1923.

 

Arbejder: Mod Lyset (Gips 1906; Udkast til Finsen Monument); Hundegruppe. Gr�vling med Hvalpe (Gips 1906 pas Den frie Udst. ); Hvilende ung Pige (1910, Statuette, br�ndt Ler); Buste af Forfatteren Aage MatthisonHansen (modelleret 1912, Gipsekspl. i Rahbeks Min�destuer, Bakkehuset); Mindesm�rke over Forfatterinden Jenny Blicher-Clausen (1913, Bronze; S�ller�d Kgd.); Spisende B�rn (Relief i Gips 1913, Hans Tavsensgades Skole); Buste af Komponisten Adam Krygell (udst. 1913, Marmor); Portr�tbuste (1920, Bronze).

 

Flora Jacobsen har gennem Aarene givet Undervisning og dimitteret en Del Elever til Akademiet. Som Billedhugger har hun is�r givet sig af med Portr�tbuster. Red.

 

 

Jacobsen, Johan Georg Christian Viggo Valdemar, f. 1887, Maler. F. 17. Sept. 1887 i Kbh. For�ldre: Litograf Johan Frederik J. og Dagmar Nielsen. Gift 18. Aug. 1915 i Espe med Sigrid Fog, f. 16. Sept. 1888 i �ls, D. af Sognepr�st, sidst i Espe, Johannes F. og Agnes Christiane Frederikke Rohde.

 


Uddannelse: I Murerl�re i Vejle; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., hvor han vilde uddanne sig til Arkitekt; opt. i Alm. Forb.kl. Jan. 1906; gik Eft. 1907 over i Malerklasserne og var Elev her til 1910, bl. a. med Viggo Johansen som L�rer; samarbejdede i Paris 191920 med den meksikanske Maler Diego Rivera. Stipendier: K. A. Larssen 1910; Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; Akad. 1916; I. R. Lund 1933; Zach. Jacobsen 1940; Ancker 1943. Rejser:1911 Paris; bosat i Paris 1919-24 (1920 Italien, 1922 Spanien) og 1926-35 (1934 Italien); bosat i Oslo 1935-40, derefter i Kbh. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1910-12, 15-19, 21, 41; Charl. 1912-17; Salon d'Automne, Paris, 1920-29; Salon des Tuileries, sst., 1928-34; Den frie Udst. 1930, 34, 36, 39-41, 43-45, 47; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Oslo 1931; Les artistes de Paris, Bryssel, 1935 ; Budapest, Riga, Warszawa 1936; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; G�teborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Sep.udst. i Kbh. 1915 (Den frie Udst., s. m. 5 andre Malere), 30, 36 (Kunstfor.), 42, i Oslo 1932 og 39. Udm�rkelser: Eckersbergs Med. 1936. Embeder og Hverv: Ekstraordin�r Prof. ved Akad. i Oslo 1936-40; Medl. af Best. for Kunstfor. i Kbh. 1944.

 

Arbejder. Malerier: Kvindehoved (1912); Nature morte med hvid Kande og et Fad �bler (1919); Nature morte, Ferskener (1920); Nature morte, Terpentinflasken (I-II Olie, III Tempera paa Guldbund, alle 1921); Haren (I 1921 II 1922, begge Tempera og Olie; II med S�lvunderl�gning); Klosterskolepigen (Tempera og Olie, 1921); Spansk Billede med K�ret�j og Sommervarme i Spanien (begge Voksfarve, Toledo 1922); �sterskurven (1923, Kunst�mus.); Skaal med Citroner og Appelsiner (1923, Nationalnus., Stockholm); En Eva (Tempera, 1924); Den r�de Fisk (Tempera, 1926, Bergens Billedgall.); Bedstemoder (Tempera, 1927) og Nature morte med gr�n Kande (Voksfarve, 1930) (begge Nasjonalgall., Oslo); Sovende Barn, Turtelduer (begge Tempera, 1928); G�ssene (Voksfarve, 1929); Portr�t af Maler Jean Heiberg (1928-29); Gr�n Krukke paa et Bord, abstrakt Maleri (1929); Moder og Datter (1933); H�sten (Fresko-Dekoration i Afskedsrummet i S�ndermark Krematorium, fuldf�rt 1938; Forarbejde til samme 1935, Eckersbergs Med. 1936; Model til samme i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund); Sommeraften (1939, Horsens Mus.); 4 Fresker til Trapperummet i Lyngby Raadhus (1942 ff.); Hj�rne i Atelieret (1942 - 43, Kunstmus.); desuden Forarbejder og Tegn. i Nasjonalgall. i Oslo og Bergens Billedgall.; Grafik i Kbst.saml. i Kbh. Arkitektur: R�de Hus, M�rdrupvej, Esperg�rde (1915 og 18); Jesper Ewalds Hus i Skagen (c. 1920); H�jene, Bolbrovej 2 i Rungsted (1925-26) og Adam Fischers Hus, Femvejen 2, Charlotten�lund (1934). Litter�re Arbejder: En R�kke Artikler om Kunst bl. a. om Picasso (Kunst og kultur, Hft. 1, 1938), om Bonnard (sst. Hft. 1, 1939), om Realisme og skabende Form i Billedkunst (Samtiden 1940, 359-71), om Mellemkrigstidens Malerkunst og dens Plads i Kunstens Udvikling (Bonytt, Nr. 4, 1944); desuden flere Foredrag om samme og besl�gtede Emner.

 

Georg Jacobsen h�rer til en Kreds af Malere, der i deres Akademiaar indstilledes paa Figurmaleri i den store Stil i Forbindelse med Vilh. Wanschers Fremtr�den. De maatte alle tage Stilling til det +moderne* Maleri, is�r Kubismen. Opholdet i Paris (jfr. Samarbejdet med Rivera) f�rte hurtigt J. ind paa et Studium af Mulighederne for en konstruktiv Opbygning i Maleriet. Han gennempr�vede malerisk-stoflige Virkninger, delsi C�zannes Fodspor (Nature morte'r 1919-20), dels i Samklang med tilsvarende Interesser hos Kubismen (Nature morte'r 1921; Fors�g med de primitive Italieneres Tempera-Teknik paa Kridtgrund eller Guldgrund, med Voksfarver; sagligt Maleri i detailleret Diirer'sk Man�r). Tillige lykkedes det ham at basere Billedets Komposition paa et Proportionssystem (Toledo-Billederne, En Eva), som "han fastholdt, da han gik over til en virkelighedstro Hverdagsskildring (Billederne 1927-331. Ved sine teoretiske Studier �vede han som L�rer ved Kunstakad. i Oslo stor Indflydelse paa den yngre norske Malergeneration. Hans senere Fresker vidner om Tilknytning til det dekorative, symbolsk t�nkte, norske V�gmaleri og afspejler maaske en Tilbagevirkning fra dette. S.S-z.

 


Ragnar Hoppe i Nationalmuses �rsbok, 1929, 131-32; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1936, 197-98; samme i Tilsk., 1937 I, 13-14; Den frie Udst. Kat., 1937, 3; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 696-97; Stefan Viggo Pedersen i Saml., 1939, 77-78; Ivar Benteen i Ark. U., 1939, 145; Otto Gelsted i Konstrevy, 1940, 6-8; Svend Rindholt i Saml., 1941, 147-50 (Int.); Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1943, 661-68; G. J. i Saml., 1943, 187-88 og 1944, 164-65; Otto Gelsted i Konstrevy, 1948, 236-38; Leif �stby: Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 81-82. Dagbladenz: Pol. 28. Febr. 1915 (K. Pontoppidan); 2. Okt. 1930 (Int.); Berl. Tid. 15. Sept. 1930 (Int.); 20. Maj 1936 (Int.); 30. Sept. 1936 (K. Flor); 7. Dec. 1938 (Int.); 21. April 1942 (K. Flor); Dag. Nyh. 3. Okt. 1930 (Int.); 6. Okt. 1930 (Sig. Schultz); Nat.tid. 8. Okt.1936 (Kronik af Sig.Schultz); 7. Dec. 1938 og 24. April 1942 (begge Else Kai Sass); 24. Febr. 1947 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 5. Okt. 1936 (Pr. Wilmann); 24. April 1942 (Folmer Bendtsen); Land og Folk 23. Marts 1947 (Int.).

 

 

Jacobsen, Grete, f. 1912, Maler. F. 22. Okt. 1912 i Kbh. For�ldre: Arkitekt Holger J. (s. d.) og Hustru. Ugift.

 

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Rostrup B�yesen; opt. Sept. 1935; bes�gt Akad. til Foraaret 1937 under Kr�sten Iversen og Sigurd Wandel; lille Guldmed. 1946. Stipendier: I. R. Lund 1941; Bielke 1942; HjelmstjerneRosencrone 1945; Zach. Jacobsen 1948. Rejser: 1925, 32, 36 Italien; 1934 Spanien, Frankrig; 1937 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 38-39; Charl. 1938-40, 42-48; Charl. Eft. 1944, 47; Fyens Forum 1940; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948. Udm�rkelser: Carlsons Pr. 1945.

 

Arbejder: Kvindeportr�t (1935); Badescene (1938); Opstilling med Frugter (1939); Mo-

dellerne hviler sig (1940); Landskab (1942); Bakker ved Gilleleje (1943); Pegasus' F�dsel

(1944); Damen i Karnappen (1944); Strandbred (1945, Carlsons Pr.); Modellen spejler

sig (lille Guldmed. 1946).  Red.

 

 

Jacobsen, Hans Peter Andreas, 1877-1943, Arkitekt. F. 16. Febr. 1877 pas Hejreholm ved Hiller�d, d. 31. Dec. 1943 i Kbh., begr. pas Fr.berg (Solbjerg). For�ldre: Propriet�r, senere Tegner, Johan Peter Julius J. og Nicoline Krogh. Gift 5. Maj 1907 i Kbh. med Rigmor Beenfeldt, f. 24. Dec. 1883 i Kbh., D. af K�bmand Hans Peter B. og Marie Wilhelmine Thorsen.

 

Uddannelse: Murersvend 1897; Tekn. Sk. 1893-97; opt. pas Akad. Jan. 1898; Afgang Maj 1910; Tegner hos Emil Blichfeldt 18971908; selvst�ndig Virksomhed i Kbh. fra 1908. Rejser: 1903, 05, 13 og 27 Tyskland; 1905 Italien; 1929 Spanien og Portugal; 1931 Paris; 1932 Finland. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1921. Hverv: Kasserer i For. af 3. December 1892, 1900-03 og i Kunstnerfor. af 18. Nov. 1914-22 og 1926-34; Forretningsf�rer fra 1933 i c. 10 Aar for For. for Erhvervelse af Kunstnerboliger.

 

Arbejder: Udvidelse af Illum, �stergade (s. m. A. Clemmensen, 1899); Illums Sidefl�j, Pilestr�de; R�kkehuse paa C�ciliavej, Valby; Opmaaling af Tersl�segaard (for M. Nyrop, 1905); Kontorbygn. M�ntergaarden, Gothersgade 49; Porcel�nsfabrikken Norden A/S, Valbylanggade 95; Mejeriet Lysh�j, Toftebakkevej 1-11; Skoler i Gladsakse Kommune; Alderdomshjem i Buddinge; Ombygning af Ole Haslunds dav�rende Hus, �stergade 15 (1918), af sammes Ejendom, Amagertorv 14 (1942); Ombygn. af Bing & Gr�ndals Ejendom, Amagertorv 4 (1930, s. m. Tyge og E. Foersom Clement); Holdepladser for Slangerupbanen; Landejendommen H�sterk�b; desuden en Del Beboelsesejendomme og Villaer. Red.

 

Arch. U., 1928, 178 (R�kkehuse; Udvidelse af Illum).

 

 


Jacobsen, Holger Alfred, f. 1876, Arkitekt. F. 30. Okt. 1876 i Odense. For�ldre: Tjener ved L�veapoteket, senere Forvalter paa Frimurerlogen Henrik Sophus J. og Anna Petrine Marie Hansen Andreasen. Gift 3. Juni 1905 i Kbh. med Maler Sigrid Cock Clausen, f. 12. Dec. 1882 i Kbh., D. af Arkitekt Ludvig C. (s. d.) og Hustru.

 

Uddannelse: T�mrersvend 1895; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. og Brdr. Vermehren; opt. paa Akad. Sept. 1898; Afgang Maj 1905; Medarbejder hos Hans J. Holm; lille Guldmed. 1909 (Et Hovedstadshotel). Stipendier: K. A. Laresen 1904-05; Akad.1909, 12. Rejaer: Som Svend i Tyskland 1895-97; 1905 Tyskland, Italien; 1909 Italien; 1912 Holland; 1913, 25, 32Italien; 1934 Spanien, Frankrig; 1936 Italien; 1937 Paris. Udstillinger: Charl. 1908-10, 12, 17, 24-27, 29-30, 32-33, 35-40, 42, 44-45, 47; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Stockholm 1918; Kunstn. Eft. 1919; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929. Udm�rkelser: C. F. Hansens Med. 1926 (for Forslag til Dobbeltscene ved Det kgl. Teater). Stillinger og Hverv: Fra 1910 Kbh.s Kommunes Kirkegaardsarkitekt; Assistent ved Akad.s Arkitekturskole 191419; Medl. af Akad.raadet fra 1922, af dettes Skoleraad 1925-37, af Udst.kom. ved Charl. fra 1920 og af Censorkomiteen sat. 1918-19; af Uddannelseskommissionen for Arkitekter; Formand for Kunstn.samf.s Arkitektsektion 1925-28.

 

Arbejder: Missionshus i Reerslev (1906); Bispebjerg Krematorium (1. Pr. 1905; opf. 1906-07; udvidet 1932-33); Taastrup Nykirke (1907); �stre Kapel paa Vestre Kgd. (191213) og Projekt til den ny Terrassekirkegaard, sst. (1921) ; ombygget Cirkusbygningen i Kbh. efter Brand 1914 (senere atter ombygget); Folkehus paa Vestre Kgd. (1915); Ombygning af Kontorbyg�ning og Inspekt�rbolig paa Assistens Kgd. (1916); Jagthytte ved Glimminge, Skaane for Brdr. Dahl (1917); kommunal Boligbebyggelse, Hj. af Borups Alle og Maagevej (1918); eget Sommerhus i Gilleleje (1919); Kolumbariet paa Bispebjerg Kgd. (1919, udvidet med ny Fl�j 1927); efter Hack Kampmanns D�d ledet Opf�relsen af Politigaarden, Kbh., s. m. H. J. Kampmaren, Aage Rafn og Anton Frederiksen (1920-24); Kapel og Krematorium paa Sundby Kgd. (1924, udvidet 1931); eget Hus, Rosb�ksvej 6 (192, pr�mieret); Sommerhus, N. Strandvej 18 Gilleleje (1928); Villaen, Ceresvej 1 (1928, pr�mieret); Det kgl. Teaters nye Scene (St�rekassen), Torderlskjoldsgade (Projekt 1919, placeret vinkelret paa Teatrets Akse m�d en Palladiansk Facade (udsi. 1924) ; nyt Projekt paa Grunden Heibergsgade og Torden�skjoldsgade (udet. 1926, C. F. Hansens Med.); endeligt Projekt opf. 1929-31; pr�mieret 1932); Ombygning af Det kgl. Teaters Scene og Magasinbygn. (1929-30); Fyens Discontokas�ses Bygning, Flakhaven, Odense (1929-30); 5-Etagers Huse Hj. af Klareg. og Filosofgangen i Odense (1929-32) ; Aarhuus Privatbanks Bygn., Nygade 1 (1930); Enfamiliehus, Henningsens Alle 45 (1933-34); Hus ved Fyrbakkestien, Gilbjerghoved (1935, senere udvidet); Boligbe�byggelsen S. Anne, Filosofgangen 7-9, Odense (1941); Indretning af Lokaler til Akad.s Bygningsskole i St�rekassen og Tordenskjoldagade 1 (1942); Nybygning for �stasiatisk Kompagni, Hj. af Holbergsgade og Niels Juelsgade (1. Pr. 1946, opf. 1946-49). Monumenter: Gravm�le for V. Dahlerup paa Vestre Kgd. (1908); Indgangsparti til F�lledparken med Sidemure og Sokkel for Aksel Poulsens Genforenings Monument i F�lledparken (1929). Projekter: Nationalmuseum og dansk Folkemuseum paa Garderkasernens Eksercerplads ved Rosenborg (Projekt for store Guldmed. 1912); Vandhave ved S. J�rgens S� (1924); Frederiks�berg Tekniske Skole (3. Pr. 1926); Udvidelse af Kunstmuseet (1937); desuden s.m. Ole Jacobsen: Udvidelse af Odense Raadhus (Forslag indk�bt 1938) ; Bebyggelse af Kgs. Bryghus' Grund (indk�bt 1942); Regulering af Raadhuspladsen (1942).

 

Holger Jacobsen er Elev af Hans J. Holm, men viser allerede i sine tidlige Arbejder stor

Selvst�ndighed. Ogsaa i sine senere Arbejder f�lger han sin egen Linie. I Mods�tning til


Samtidens glatte Nyklassicisme og den efterf�lgende helt profill�se Funktionalisme arbejder J. med kraftig Profilering, der paavirket af Barokken (Michelangelo) dog altid er st�rkt personligt udformet med frit formede Led og ofte overraskende Sammens�tninger af disse. Han har ligeledes i Mods�tning til Samtiden arbejdet med Farven som arkitektonisk Udtryks�middel. I hans Hovedv�rk: Det kgl. Teaters nye Scene (St�rekassen) har han i h�jere Grad end nogen anden nulevende dansk Arkitekt s�gt Samarbejde med Malere og Billedhuggere. Hans originale Form har gjort ham til en Ener i dansk Arkitektur, der ikke har dannet Skole eller haft Indflydelse paa den almindelige Udvikling.  A.G .J.

 

Arch., 1905-06, 77-78 (Bispebjerg Krematorium); 1906-07, 253-54 (Finsene Monument); 1907-08, 365-70 (Taastrup Nykirke), 373-80 (Bispebjerg), 548-49 (Monument for V. Dahlerup); 1910-11, 165 (Forslag til Opstilling af Frihedsst�tten); 1913-14, 158-b9, 161 (Grundtvigsmonument); 1918-17, 149-55 (Cirkusbygn.), 253-55 (Inspektorbolig, Assistens Kgd.), 269-71 (Folkehus, Vestre Kgd.), 381-64 (Guldmedaillearbejde), 417-20 (Udvidelse af Bispebjerg Krematorium); 1919, 182, 189-90 (Karre F ved I31. af Borups Alle og Maagevej), 325-28 (eget Sommerhus, Gilleleje); 1924, 132-34 (Forslag til Talescene); 1925, 197-208 (samme); 1928, 238-38 (Bispebjerg Krematorium), 281-284 (Forslag til Tekn. Skole, Fr.berg), 381-84 (Ombygn. af Det kgl. Teater); Ark. M., 1927, 112-13 (eget Hus); 1931, 173-90 (St�rekassen); 1938, 38 (Villa, Henningsens Alle); 1939, 33-38 (Udvidelse og Ombygn, af Odense Raadhus); 1941, 119 (Bryghus-Konk.); 1942, 14-18 (Bebyggelsen S. Anne, Odense); 1948, 83 (Kbh.s Raadhus); Ark. U., 1928, 209-11 (Statsradiofonien); 1929, 81 (Sommerhus); 1938, 27 (Udvidelse af Odense Raadhus), 78 (Udvidelse af Kunstmus.; Tivoli); 1939, 57 (Bhgr.atelier); 1942, 121, 132 og 137-42 (Raadhuspladsen),239 (Akad.s Bygn.skole i Tordenskjoldsgade og St�rekassen); 1946, 121-24 (Ombygn. af Udst.bygn. ved Charl., Studiehus for Akad.), 256 (70-Aar); Forsk�nnelsen, 1925, 1-5 (Vandhave ved S. J�rgens S�); 1928, 1b-18 (Drikkebr�nd); 1927, 31-32 (Genforenings Monument), 53 (Postkasse); 1929, 9-18 (St�rekassen); Bygmesteren, 1928, 49-54, 58 (St�rekassen), 163-65 (eget Hus); 1932, 249 (St�rekassen); L. Swane i Tilsk., 1931 1, 81-93.

 

 

Jacobsen, J. H., - 1749 -, Maler. To yderst j�vne, haandv�rksagtige Altertavlemalerier, forestillende Nadveren og Korsf�stelsen, i Asserballe Kirke paa Als, er udf�rt af J. 1749. J.P.

 

Trap, 4. Udg. - Haupt, III, 1889.

 

 

Jacobsen, Jens Paul, 1804-51, Arldtekt. F. 9. Marts 1804 i Kbh., d. 23. Okt. 1851 sst., begr. sst. (Ass.). For�ldre: Murersvend Johan Adam J. og Karen Mouritzen. Ugift.

 

Uddannelse: Bes�gte Akad.s Bygn.sk., hvor han erhvervede den lille S�lvmed. Marts 1825, den store S�lvmed. Marta 1828; indstillede sig 1831 og 33 til Guldmed., som han dog ikke opnaaede. Udstillinger: Charl. 1826-31 (3 G. m. 4 Arb.). Stillinger: Kgl. Bygn.- og Material�forvalter ved Civiletatens Materialgaard i Kbh.

 

Arbejder: Hovedbygning til Egebjerggaard (tidl. kaldt Einsiedelsborg) paa Fyn (1830);

har givet Tegning til Raadhuse+ i Faaborg (opf. 1839-40 af J�rgen Lang).  Red.

 

Trap, 4. Udg.-Danske Herregaarde, II, 1943, 530.

 

 

Jacobsen, Jes, 1862-86, Maler. F. 6. April 1862 i Aabenraa, d. 12. Juli 1886 sst., begr. Pst. For�ldre: Skibsbygmester Niels J. og Marie Kj�r. Broder til Niels J. (s. d.). Ugift.


Uddannelse: Stod i Malerl�re f�rst i Aabenraa, siden i Kbh.; dimitt. fra Tekn. Sk. Jan. 1881 til Akad., som han forlod Juni 1884 med Afgang som Maler. Udstillinger: Dec.udst. 1884 (En Smedie); Charl. 1885 og 87 (m. 3 Arb.).

 

Efter Akademitiden var J. bosat i Aabenraa og malede her nogle Portr�tter og Genrebil-

leder.  Red.

 

 

Jacobsen, K., - 1702 -, Maler.

 

Et Grisaillemaleri (Gaun�), et retvendt Forl�g til et ikke udf�rt Kobberstik til Ligpr�diken over Knud Thott (d. 1702), er signeret K. Jacobsen. Maleriet er helt i Wuchters' Stil og Maner. Man har villet identificere ham med den arkivalsk kendte Christian Contrafejer (Chr. Morhop, s. d. ), som 1683 fik Betaling for et Portr�t af Jan Wilckens van Verelt. Et Portr�t af denne ' findes imidlertid pas Fr.borg, hvor det har v�ret tillagt en ellers ukendt Maler Johan Meer�hout, sikkert en Fejll�sning og Fejlhuskning for Chr. Morholt; men en Sammenf�ring af denne med K. Jacobsen synes

uholdbar.  O.A.

 

Gaun� kat., 1914 Nr. 867; Barl Madsen i K. Aa., 1917, 38; H. C. Berlng Liisberg 1 T. f, Kunstind., 1894, 94; E. Marquard: Kgl. Kammerregnskaber, 1918, 285; H. Gerson: Ausbrei�tung u. Nachwirkung der holland. Malere!, 1942, 482; Fr. borg kat., 1943, Nr. 3094.

 

 

Jacobsen, Carl Gustav Ludvig, f. 1890, Maler. F. 31. Jan. 1890 i Odense. For�ldre: Konditor Carl Emil Frederik J. og Johanne Vilhelmine Roline Werner. Gift 1 21. Juni 1918 i Kbh. med Ella Mathilde Magdalene Jensen, , 1. Jan. 1895 paa Fr.berg, d. 28. Nov. 1935 i Kbh., D. af Arbejdsmand barl Sophus J. og Emma Nicoline Henriksen. 2 11. Febr. 1937 i Skovshoved med Ella Jacobsen, f. 21. Nov. 1904 i Stege, D. af Fisker Johannes J. og Lene Marie Jensen.

 

Uddannelse: Bes�gte en Aarr�kke Tekn. Sk.; stod samtidig i L�re og blev Svend; var en Tid Reklame- og Skiltetegner hos Andreasen & Lachmann; som Maler Autodidakt; tegnede og malede Model paa Croquiskole. Stipendier: Akad. 1923; Reben-Levetzau s. A. Rejser: 1923 Dresden; 1929 Frankrig og Spanien; 1933 Mallorca; 1937 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1919-48 (30 G. m. 102 Arb.); Charl. Eft.. 1922, 31; Kunstn. Eft. 1919; Salonen i Paris 1928, 29; Forum 1929; 18. Nov. Udet. 1937-42; Sep. udet. 0.1918, c. 21, 23, 32, 33, 36, 38, 45, i Stockholm 1936 (navnlig Bellman Kompositioner). Udm�rkelser: Serdin Hansens Pr. 1921 og 27.

 

Arbejder: Foraar (1926, Maribo Mus.); Fredmanns Epistel Nr. 43 (1929, Aarhus Mus.); Figurbillede (Bornholms Mus.); har deltaget i Udsmykningen af Radiofonens Bygn. paa egs. Nytorv (St�rekassen).

 

Ludvig Jacobsen begyndte som Illustrator bl. a. ved Dagspressen og tegnede Omslag og


Illustrationer til Martins Forlag. Han havde stor Interesse for gammel Kunst (Goya, Watteau, Delacroix), som han studerede gennem B�ger og siden paa sine Rejser, og dette har pr�get hans Kunst. Han har navnlig dyrket Figurkompositionen med Emner fra klassiske Skuespil og Operaer (Moliere, Holberg, Don Quixote, Don Juan) og fundet et s�rligt Speciale i Gengivel�sen af Bellmanske Scener. Der kan v�re noget forceret livfuldt og illustrationsm�ssigt over hans rokokoagtige Scenerier, og den st�rke brogede Kolorit, han anvender, hviler ikke paa Naturstudium og kan derfor g�re Helheden noget urolig og tilf�ldig. J. har tillige udf�rt Landskaber bl. a. fra Mallorca, som er franske i Maneren og paavirket af Corot, samt B�rnebilleder og Landskaber fra Kbh.s Omegn.  H.M.

 

Berl. Tid. 21. Sept. 1923 (K. Flor); 27. Sept. 1829; B.T. 27. Sept. 1929 (Int.); Ekstrabl. 8. April 1932 (om Forfalskninger af J.s Malerier); Den danske m�laren L. J.s utst�llning i Stockholm Sept. 1938. Gummesons Kunsthandel, Kbh. 1938.

 

 

Jacobsen, Niels, 1865-1935, Arkitekt. F. 14. Sept. 1865 i Aabenraa, d. 31. Jan. 1935 i Odense, begr. sat. Broder til Jes J. (s. d.). Gift 11. Aug. 1893 i Graasten med Christiane Sophie lagdalene M�ller, f. 12. Sept. 1872 i Graasten, d. 20. Juni 1908 i Odense, D, af K�bmand Bertram Petersen M. og Jenny Sophie Datum.

 

Uddannelse: Murersvend 1885; s. A. dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1884; Afgang Maj 1890; arb. paa Herholdts, Meldahls og Nyroes Tegnestuer; selvst�ndig Virksomhed fra 1892 1 Odense. Rejser: 1891 Italien. Udstillinger: Charl. 1898. Embeder og Hverv: 1894-1908 L�rer ved Teko. Sk. i Odense; 1908-25 Medl. af sammel Best.; 1909-25 Medl. af Byraadet (Formand fra 1911).

 

Arbejder. I Odense: Grand Hotel (den opr. Del 1896-97); Telefon-Centralstationen, Jernbane�gade (1897); Teknisk Skole (1899; med Udvidelse 1923); Fyns Forsamlingshus (1900; og efter Brand paa ny 1910); Handelsbanken, Vestergade 12-14 (1900); Ansgarskirken (190102); Ombygn. af S. Hans Pr�stegaard (1906); Fyns Tidendes Bygn., Fisketorvet (1907); Elektrici�tetsv�rket, Klosterbakken (den opr. Del 1908); H�jskoleforeningens Bygn., Slotsv�nget (1909); Graabr�dreplads 6-7 (1910-11); Odense Teater (1913-14); P. C. Rasmussens Varehus, Vestergade 16 (1914); Bispegaarden (1916); 60 Huse i Kr�mmermarken for Det borgerlige Byggeselskab (stiftet 1917); Stiftelsen Eilschous Boliger, Lahnsgade (1919-20j; Domhuset ved Ting- og Arresthuset i Albanigade (1919-21); Udvidelsen af Sygehuset for Odense Amt og By (1926-28); H. C. Andersens Mindehal (1929-30); Villaer; uden for Odense bl. a. S. J�rgens Kirke Nord for Aabenraa (1903-04); Nordslesvigske Folkebank i Aabenraa (1911-12) og Taarnet ved Marstal Kirke, det saakaldte Fredstaarn (1920).

 

Niels Jacobsen var Elev af Hans J. Rolin og Martin Nyroe, for �vrigt mere en praktisk end en kunstnerisk Dygtighed. Hans Forretningsejendom Vestergade 16 i Odense, hvis Facade er noget paavirket af Messeis Wertheim, er et af de f�rste Eksempler paa en saadan Bygning med en +Udstillingsgade* foran den tilbagetrukne Indgang. K.M.

 

Ark., 1898, 204-08 (Fyens Telefonselskab); 1897-98, 443-45 (Grand Hotel); 1898-99, 301 (Torvehallen pas, Albani Torv og Telefonstationen); 1900-O1, 74-75, 77 (Handelsbanken og Tekn. Skole); Ill. Tid., 1899-1900, 819 (Handelsbanken); 1914-15, 37-35 ( Odense nye Teater); Arch.,1899-1900, 3 (Konk.projekt til Landmandsforsaml.bygn. i Odense); 1900-O1, 1-5 (Tekn. Skole); 1903-04, 245-48 (Ansgarskirke), 325-27 (S. J�rgens Kirke); 1908-07, 85-88 (Thriges Villa i Odense); 1914-16 465-87 (P. C. Rasmussens Varehus); Ark. U., 1935, 41 (Nekr.); Eugen J�rgensen: Nyere dansk Bygningskunst i Kunst, II, 1900 (Torvehallen); Hjemmet, 1909, 304 (Odense Elektricitetsv�rk); Dansk Samvirke, 1909, 441 (H�jskolefor.); 1910, 421-22 (Fyns Forsamlingshus); Odense Bys Hist., 1928; Fyns Tid. 2. Febr. 1935 (Nekr.); Victor Hermansen: S. Hans Pr�stegaard i Odense, 1941, 29-30 (S�rtryk).


 

Jacobsen, Niels Hansen, se Hansen Jacobsen, Niels.

 

 

Jacobsen, Ole, f. 1907, Arkitekt. F. 1. Juli 1907 i Kbh. For�ldre: Arkitekt Holger J. (s. d.) og Hustru. Gift 7. Maj 1936 i Kbh. med Ellen Kathrine Andreasen, f. 17. Marts 1901 i S�by, D. af Skibsf�rer Julius A. og Else Marie S�rensen.

 

Uddannelse: Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Juni 1930; lille Guldmed. 1936 (et folkeligt Teater i Kbh., s. m. Niels A. Knudsen); i �vrigt uddannet paa Faderens Tegnestue; har senere virket i Samarbejde med denne. Stipendier: Akad. 1936; Zach. Jacobsen 1939. Rejser: 1932 Finland, Tyskland, Frankrig og Italien; 1934 Frankrig, Spanien, Holland, Belgien; 1936 Spanien; 1939 Frankrig og Svejts. Udstillinger: Charl. 1926, 36, 40, 44, 47; Ny Udat. og Humoristsalonen 1932.

 

Projekter: s. m. Holger Jacobsen: Udvidelse af Raadhuset i Odense (indk�bt 1938); Bebyggel�se af Kgs. Bryghus' Grund (indk�bt 1942); Raadhuspladsens Regulering (indk�bt 1942); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946); har desuden tegnet en Del Villaer og Sommerhuse. Red.

 

Ark. U., 1936, 44 (lille Guldmed.); 1938, 27 (Raadhus 1 Odense); 1939, 137-42 (Raadhus�pladsen); Ark. �., 1939, 33-36 (Raadhus l Odense); 1941, 110 (Bebyggelse af Kgs. Bryghus' Grund); 1946, 63 (Kbh.s Raadhus).

 

 

Jacobsen Carl Claudius Palle, f. 1912, Arkitekt. F. 80. Okt. 1912 i Roskilde. For�ldre: K�bmand Carl J. og Claudia Greiersen. Ugift.

 

Uddannelse: Realeks. 1929; opt. paa Akad. Okt. 1930; Afgang Maj 1936; selvst�ndig Virksomhed i Roskilde fra 1944. Stipendier: Akad. 1940. Rejser: 1937 Tyskland og Sverige; 1938 Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1941, 48. Hverv: Medl. af Best. for Kunstfor. for Roskilde og Omegn; Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor.s Afd. for �stifterne 1948.

 

Projekter !s. m. Chr., Aage og Erik Holst: Raadhus i Aarhus (2. Pr. 1937); Gymnasium i Herning (3. Pr. 1939); Kirke i Lyngby og Raadhus i S�ller�d (begge indk�bt 1939); Akad. Arkitektfor.s og Dansk Ingeni�rfor., Konk. om billige Boliger af danske Materialer (pr�mi�eret Projekt, 1940); Amtsgaard i Kbh. (3. Pr. 1942); Mosegaardsskolen i Gentofte (1943); Kommuneskole i Horsens (1. Pr. 1945); Bebyggelsesplan i Holb�k (3. Pr. 1945); N�stved Idr�tspark (indk�bt 1946) ; Hotel- og Teaterbygn. i Randers (3. Pr. 1947); Kommuneskole i Lyngby (1. Pr. 1948). H.E.L.

 

Ark. U., 1937, 165 (Raadhus i Aarhus); 1938, 225 (S�ller�d Raadhus); 1939, 19-20 (Gymna�sium i Herning), 63 (Kirke i Lyngby), 144 (S�ller�d Raadhus); 1940, 173 (grisebyggen); 1942, 82-88 (Amtsgaard i Kbh.); 1945, 201 (Kommuneskole i Horsens), 231 (Areal l Holb�k); 1946, 259 (N�stved Idr�tspark); 1947, 200 (Teater i Randers); 1948, 118 (Hotel 1 Randers), 122 (Kommuneskole m. m., 1. Pr.), 128 (Handels- og Kontoristfor.); Ark. M., 1940, 21-32 (S�ller�d Raadhus), 161 (Benfamiliehus); 1943, 77 (Mosegaardsskolen i Gentofte); 1948, 95 (Statslaanhus).

 


Jacobsen, Robert, - 1582-85 -, Stenhugger. Fik 1. Juli 1582 kgl. Ordre til at rejse til England for at k�be Alabast for 178 Engelotter og arbejdede sidst i samme Aar paa Kronborg, vistnok paa Udbedring af den af Vandet �delagte F�stningsmur. 2. Aug. 1583 blev det tilladt Rubbert Stenhugger og hans Selskab at drage, hvorhen de vilde, saa l�nge Sygdommen varede, men derefter skulde han igen m�de og g�re +Skorstenen* og andet Arbejde f�rdigt. 1584-85 leverede han for 2000 Dl. en Kamin til den store Sal pas Kronborg, som gik til Grunde ved Slottets Brand 1629.

 

C.A.J.

 

Utr. g.-Friis: Saml., 1872-78; gane. Brevb. 1580-83, 1903.

 

 

Jacobsen, Robert Julius Tommy, f. 1912, Bhgr. F. 4. Juni 1912 i Kbh. For�ldre: Skorstens�fejermester Robert Arent John J. og Ingrid Benedicte Marie Johanne Petersen.

 

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1931 til Amerika som S�mand; 1947-48 Paris. Stipendier: Det danske Kunstnerhus i Paris 1947 (s. m. Richard Mortensen og Egon Mathiesen). Udstil�linger: Kunstn. Eft. 1941-45; H�studst. 1945-46; Abstrakt Kunst, Aarhus, 1944; Helsingfors 1945; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Skandinavisk Kunst, Stockholm, G�teborg, 1947; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1947; Linien II 1947; Linien (II) 1948; Haag 1948; Sep.udst. 1943, 46 og 49 (Kunstfor.) (begge s. m. Richard Mortensen); flere Udst. i Paris bl. a. 1948 i Galerie Bretteau og Galerie Denise Ren� s. m. franske Kunstnere. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1944-45.

 

Robert Jacobsen arbejdede i Begyndelsen virtuost og elegant i Tr�, men er senere gaaet over til at arbejde i Sten med udpr�get Stoflighed og benytter sig i Reglen af d�monisk-dramatiske Motiver: V�sener, Skikkelser og Situationer, der synes at fremgaa af Stenens egen Natur. Han har ogsaa besk�ftiget sig med Eksperimentalfilm (spillede 1942 Hovedrollen i Flugten og medvirkede 1943 ved Optagelsen af Hjertetyven).

 

Under sine Ophold i Paris efter anden Verdenskrig har han tilvejebragt en frugtbar Kontakt mellem nye eksperimenterende franske og danske Kunstnere, der bl. a. har givet sig Udslag i en Udveksling af Udstillinger. Hans sidste Arbejder i Jern visel hans Evne til at tr�nge ind i en ny haandv�rksm�ssig Teknik og udnytte dens Muligheder inden for hans s�rlige kunst�neriske Felt.  O.S.

 

Ejler Bille i Helhesten, 1945, 158-60; Elna Fonnesbech Sandberg: Dem jeg m�dte, 1945, 82-84; Ole Sarvig: Et foredrag om abstrakt kunst, 1945; samme 1 Paletten, Nr. 4, G�teborg, 1946; samme i Kat. til Sep.udst. 1 Tokanten s. m. Richard Mortensen, 1940; Information 28. Okt. 1948.(Bertel Engelstoft); Nat.tid. 3. April 1949 (S. Schultz); Pol. 6. April 1949 (W. Schwartz).

 

 

Jacobsen, Rudolph, f. 1894, Maler. F. 5. April 1894 paa Fr.berg. For�ldre: Rovdyrpas-

ser i Zoologisk Have Anders J. og Olivia Augusta Johanne Koefoed. Gift 27. Maj 1921 i

Kbh. med Dagmar Eleonora Vilhelmine Rasmussen, f. 28. Nov. 1887 i Slagelse, D. af For-

retningsf�rer Jens Peter August R. og Ane Kirstine Thomsen. 

 


Uddannelse: I Malerl�re 1909-14 og bes�gte samtidig Tekn. Sk., Fr.berg; malede hos Eiler S�rensen 1912-14. Stipendier: Bielke 1920, 21; Akad. 1921; Hjelmstjerne-Rosencrone 1923; Riben-Levetzau 1924; Bindesb�ll 1937; Aug. Schi�tt 1941; Benny Claudi-Pedersen 1942. Rejser: 1922 Tyskland, Frankrig; 1926 F�r�erne. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915; Charl. 1919-48 (30 G. m. 82 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 37, 43, 48; Sep.udst. 1921, 23, 25, 31. Udm�rkelser: Serdin Hansens Pr. 1923; Carlsons Pr. 1934.

 

Arbejder: Maler sj�llandske Landskaber fra V�rl�seegnen og Interi�rbilleder med og uden Figurer; Interi�r med Figurer (1923, Maribo Mus.); Landsbygade med Figurer. Vinteraften (Carlsons Pr. 1934), Kirke-V�rl�se M�lle (tilh. begge V�rl�se Kommune).

 

Rud. Jacobsen h�rer til V�rl�seskolen, hvis maleriske Indstilling vel n�rmest er angivet af Hans Knudsen. Hans Landskabs- og Figurkunst er pr�get af en j�vn Naturalisme, hvor Farven bett' der mindre som Udtryksmiddel end den omhyggelige Modellering af Formen og Interessen for selve Tingene. H.M.

 

Ekstrabl. 9. Febr. 1921; Nat.tid. 20.~Okt.-1923 (Th. Faaborg); 12. April 1929 (Auktion); B.T. 24. Okt. 1931 (O. V. Borch).

 

 

Jacobsen, Axel Severin, f. 1889, Bhgr. F. 5. Nov. 1889 i Kbh. For�ldre: Vinhandler Lars J. og Thora Dister. Gift 1 med Gudrun Julie Haste. �gteskabet opl�st. 2 7. Juni 1924 i Kbh. med Ane Kathrine Larsen, f. 18. Okt. 1897 i Nyk�bing S., D. af Entrepren�r Otto L. og Kristine Nielsen.

 

Uddannelse: Exam. pharm.; forb. paa Einar Olsens Sk. samt paa Tekn. Sk.; bes�gt Akad. fra April 1911 under C. Aarsleff; Afgang Jan. 1915. Stipendier: Bielke 1916; Riben-Levetzau 1921; Akad. 1923; Charl.s Udst.fond 1930 og 32. Rejser: 1912 Tyskland; 1914 Tyskland, Holland, Belgien; 1924 Italien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1915-48 (30 G. m. 55 Arb.); Charl. Eft. 1922, 48; Kunstn. Eft. 1915, 16, 22; Forum 1929; Sep.udst. Jan. 1947. Hverv: Kontroll�r ved Statens Kontrol med Guld- og S�lvarbejder; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1946.

 

Arbejder: S�vng�ngersken (Bronzestatuette, udst. 1919); Kvinderov (udst. i Gips 1921, i Bronze 1922); David spiller for Saul (Gips, udsi. 1922); Buster af Forf. Chr. Engelstoft (Bronze, udst. 1925) og af Forf. Tryggvi Sveinbj�rnsson (Bronze, udst. 1926); Afrodite og Eros (Gips, udst. 1927) Ursusgruppe (udst. 1929); Ynglingens Dr�m (Cement, udst. 1931); Buste af Per Gudmundsen (Cement); Studiehoved i Cement (Pigehoved); Morgen. Statue (Gips).

 

Severin Jacobsen har modtaget st�rke Impulser fra Kai Nielsen. Han er en solid Modell�r, med tung Kraft i sin Form. Hans Bronzer er udf�rt med stor Omhu og intim Sans for Materia�let.  Red.

 

 

Jacobsen, Thomas, d. 1739, se Westerholt, Thomas Jacobsen.

 

 


Jacobsen, Viggo Bertram, f. 1900, Maler, Bhgr. F. 19. Marts 1900 i Odense. Broder til Axel J. (s. d.). Gift 10. Aug. 1933 i Harridslev ved Randers med Gudrun Nyholm JeppeJensen, f. 7. Sept. 1900 i Harridslev, D. af Sognepr�st i Harridslev og Alb�k Jens Peter J.-J. og Vilhelmi�ne Christiane Andrea Nyholm.

 

Uddannelse: Tekn. Sk. i Odense 1917-19; opt. paa Akad.s Forsk. f. Malere Okt. 1919 og bes�gte denne til April 1924 (hos Julius Paulsen og Ejnar Nielsen). Rejser: 1927, 28, 30 Italien; 1933-34 Italien og Paris. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense fra 1929; Fyens Forum 1940; Sep.udst. i Kbh. 1934. Hverv: Formand for Foraarsudst. i Odense fra 1944.

 

Arbejder: Landskabsbilleder; Billeder med Motiver fra Italien og Sydfrankrig (1933-34); Relieffer i Handelsbanken i Odense (Gips) og i Begravelseskirken sst.; Glasmosaikker i Svaneapoteket i Odense og i Den nordslesvigske Folkebank i Aabenraa.

 

Viggo B. Jacobsen var i sine tidligere Arbejder under st�rk Indflydelse fra L�reren A. C. Tersl�se. Senere blev han mere frigjort i sin maleriske Udtryksform, s�gte i en stadig stigende Grad at faa Farven bragt op til sin h�jeste Lyskraft. I de senere Aar har han udf�rt en R�kke store dekorative Relieffer. Disse er mere bestemt af maleriske Lysog Skyggevirkninger end af den skulpturelt opfattede Form.  H.M.

 

Pol. 12. Nov. 1934 (g. Pontoppidan); B.T.s. D. (O. V. Borch); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935. 110-12.

 

 

Jacobsen, Viggo Johannes Frederik, f. 1885, Arkitekt. F. 3. Okt. 1885 i Kbh. For�ldre: T�mrermester Frederik Carl J. og Anna Rieke. Gift 13. Maj 1910 i Kbh. med Esther Winckler Hansen, f. 7. Febr. 1886 i Kbh., D. af Tobakshandler S�ren W. H. og Augusta Emilie Larsen.

 

Uddannelse: T�mrersvend; dimitt. fra Tekn. Skole 1905; opt. paa Akad. Sept. 1905; Afgang Maj 1918; Kondukt�r for G. Laage paa Fr.berg Hospital (1907-09) og Odense Amts og Bys Sygehus (1909-12); Medarb. hos Alb. Oppenheim 1912-19 bl.a. som Kondukt�r ved Revi�sions- og Forvaltningsinstituttet; selvst�ndig Virksomhed fra 1919. Stipendier: K. A. Larssen 1916, 17; Dronn. Alexandra 1920. Rejser: 1916. 23, 32 Sverige; 1922, 30 England; 1930, 35-36 Tyskland; 1937 Tyskland, �strig og Italien. Udstillinger: Charl. 1938, 41-42, 44-45. Hverv: Leder af Akad. Arkitektfors Retsudvalg 1933-37 og af sammes Voldgiftsret; Medl. af Eksamenskommissionen for Bygmesterskolerne; Undervisningsministeriets Konsulent vedr. Undervisningen paa Bygmesterskolerne og Bygningsteknika.

 

Arbejder: Ombygn. af den gamle Vandm�lle i Skrams� M�lle til Elektricitetsv�rk (1920, s. m. Alb. Oppenheim; senere omb.), af Jagtslottet Klelund (1920, s. m. Alb. Oppenheim); Christianshus (1921, s. m. Alb. Oppenheim); Metropolteatret, Frederiksberggade 16 (1924, s.m. Alb. Oppenheim, senere ombygget af Viggo Jacobsen og senere igen ombygget af E. K�hn) ; Colosseum, Jagtvej 65 (1925) ; Tri-

angel Teatret, �sterbrogade 70 (1927) ; Mariendalsvej 70-74 (pr�mieret 1930) ; Ombygning

af Scala Bio, Vesterbrogade 2 E (1932 og 39); Bellah�jskolen, Svenskelejren 18 (opf. 1936,

pr�m. 1938); Handelsh�jskolen, Jul. Thomsensplads 10 (1939); Ombygn. af Arbejdernes

Landsbank, Vesterbrogade 5 (1941) ; Kirkebjerg Skolen, Skjulh�jsall� 58 (indviet 1943, pr�m.

1946).  Red.

 


Arch., 1921, 245 (Skrams�); 1924, 294-95 (Metropol); Ark. M., 1933, 218-19 (Villa paa Baunegaardsvej); 1938, 164-72 (Bellah�jakolen);1944, 45-50 (Kirkebjerg Skolen).

 

 

Jacobson, Ahron, c. 1717-75, Grav�r og Signetstikker. F. c. 1717 i Wandsbeck ved Ham�borg, d. 11. Dec. 1775 i Kbh., begr. sst. (M�llegade). Gift med Freudche (Frederikke) Nathan, f. c. 1715, d. 5. Maj 17$9 i Kbh., D. af K�bmand Nathan David og Pesche (Birgitte) Cantor.

 

Embeder: Hofsignetstikker 18. Marts 1749.

 

Arbejder: Udf�rte 1744-71 en stor M�ngde Signeter for Kongefamilien (flere nu paa Ro-

senborg) og Regeringskontorerne, graverede Vaaben i det kgl. S�lvt�j og skar kgl. Portr�t-

 ter i �delsten, bl. a. Chr. VI i Karneol (Rosenborg).  G.G.

 

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 184; J. Fischer i T. f. j�disk Hist., I, 1919, 177.

 

 

Jacobson, Albert (Aron), c. 1780-1836, Bhgr. og �delstensk�rer. F. c. 1780 i Kbh., d. 28. Nov. 1836 sst., begr. sst. (M�llegade). For�ldre: Grav�r og Medaill�r Salomon Ahron J. (s. d.) og Hustru. Ugift.

 

Uddannelse: L�rte antagelig Grav�rkunsten hos Faderen; s�gte Akad. i Kbh. 1794 (og 97?); rejste til Stockholm og blev Elev af Akad. der (lille S�lvmed. 1798) og af Sergel; s�gte atter Akad. i Kbh. 1801-02; lille S�lvmed. 1802. Rejser: 1796-1801 Stockholm. Udstillinger: Charl. 1817-36 (12 G. m. 18 Arb.); Stockholm 1831. Udm�rkelser: Agreeret ved Akad. Nov. 1816, Medl. Aug. 1817; tit. Prof. Dec. 1820; Medl. af Akad. i Stockholm 1829. Embeder: Hofsignetstikker 1817.

 

Arbejder. Medailloner: Jens Baggesen (1816, bronzeret Gips, Fr.borg); Overhofmarskal Hauch (Medl.stykke 1817, Nationalmus.); Malermester Jens Neuhausen (1828) og Hofraad D. A. Meyer (1829) (tilh. begge Akad.); Buste af Gehejmekonferensraad P. H. Classen (1826). �delstensk�ringer: Fr. VI (1816 og 23); Dronning Marie (1821); samme, skaaret i Chalcedon (Rosenborg); Prins Christian Frederik (1818); Kejser Nikolaj I (1827); Reliefportr�tter af Fr. VII som Prins og Prinsesse Vilhelmine (paa Laasen af en Arbejdstaske) (Rosenborg); kgl. og adelige Vaaben (bl. a. fl. Signeter pas Rosenborg); Medaille over Fr. VI.s Helbredelse 1833. G.G.

 

Vilh. Bergs�e: Danske Medailler og Jetons, 1893.

 

Jacobson, David Ahron, 1753-1812, Grav�r. F. April 1753 i Kbh., d. 12. Dec. 1812 sst., begr. sst. (M�llegade). For�ldre: Grav�r og Signetstikker Ahron J. (s. d.) og Hustru. Broder til Salomon Ahron J. (s. d.). Gift 1 Juli 1777 i Kbh. med Sara Leidesdorf, f. i Altona, d. 25. Aug. 1779 i Kbh., D. af David Nathan (L.). 2 i Kbh. med B�le Leidesdorf, S�ster til 1. Hustru.

 

Uddannelse: L�rte antagelig Grav�rkunsten hos Faderen og s�gte Akad. 1772-73. Embeder: Hofgrav�r 22. Jan. 1776.

 

Arbejder: Speciedalere 1787 for M�nten i Altona; Stempel til Majest�tsegl (1777). G.G.


J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler, 1929.

 

 

Jacobson, Angelique Vilhelme (Lili), 1859. 1941, Bhgr. F. 25. Nov. 1859 i Kbh., d. 7. Nov. 1941 i Oxford. For�ldre: L�jtnant, senere Kontreadmiral Georges Johan Jacob Preben J. og kgl. Skuespillerinde Louise Frederikke Amalia Larch�r. Gift. 14. Marts 1894 i Kbh. med Landskabsmaler Ernest Binfield Havell, f. 16. Sept. 1859 i England, d. 30. Dec. 1934 i Oxford.

 

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af Aug. Saabye; opt. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1889; Elev paa Akad. til Jan. 1893. Udstillinger: Charl. 1892 (Portr�tbuste, Gips).

 

Lili Jacobson bosatte sig efter sit �gteskab 1894 i Udlandet. Hun levede i ti Aar med

sin Mand i Calcutta og skal her stadig have dyrket Billedhuggerkunsten. Senere var hun

bosat i Oxford.  Red.

 

 

Jacobson, Salomon Ahron, 1755-1830, Grav�r og Medaill�r. F. April 1755 i Kbh., d. 28. Juni 1830 sst., begr. sst. (M�llegade). Broder til David Ahron J. (s. d.). Gift 19. Maj 1779 i Kbh. med Merle v. Halle, f. 1763 i Kbh., d. 13. Febr. 1803 sst., D. af Guldtr�kker Levin Wulff v. H. og Kneudel Cohen.

 

Uddannelse: L�rte antagelig Grav�rkunsten hos Faderen og s�gte Akad. 1772-73. Rejser: 1788-90 og 1796-1801 Stockholm; 1794 G�teborg; 1815 (og tidligere) London. Udstillinger: Salonen 1788; Charl. 1823-28 (5 G. m. 30 Arb.). Udm�rkelser: Medl. af Akad. i Stockholm 1788; agreeret ved Akad. i Kbh. Marts 1796, Medl. Juni s. A.; tit. Prof. 1820. Embeder: Hofgrav�r 22. Jan. 1776; konstitueret Stempelsk�rer for M�nten i Altona 1799-1801.

 

Arbejder sk�ret i Chalcedon: Staaende Apollo (Medl.stykke 1796); Omphale (Charl. 1824); Prof. J. F. Blumenbach (Charl. 1825); i Karneol: Pallas Athene og Yngling med det danske Vaaben (sign., Rosenborg); Achilles; Marsyas; Venus; Theseus; Kronprins Oscar; A. P. Bernstorff; Napoleon Bonaparte (alle Charl. 1823); Diomedes; Sovende Venus (efter Tizian); Vestale; Kongen af England; Konferensrand H. Callisen (alle Charl. 1824); Prismus (Charl. 1825); Europa; Hyrdedrengen (efter Thorvaldsen); Genius med omvendt Fakkel; Gehejme�konferensraad P. H. Classen (alle Charl. 1826); i Ametyst: Hercules (Charl. 1823); A. P. Bernstorff (Charl. 1825).

Medailler: Kronprinsesse Marie (1798); Kbh.s S�ndagsskolers store S�lvmed.; Kongeparrets

Kroning 1815; Kbh.s Raadhus 1815; Reformationsfesten 1817 (3 forskellige); Dronning

Marie 1819; Det kgl. norske Videnskabernes Selskab i Trondhjem, Pr�miemed.; A. P.

Bernstorff 1795; Borchs Kollegium 1791 og 1824; Henrik Callisen 1805; Joh. Fr. Classen

1792; Gehejmekonferensraad P. H. Classen (Charl. 1826); Generalmajor C. D. v. Kreber

1828; Prof. J. F. Blumenbach 1822 (Charl. 1826); George Cuvier 1820 (Charl. 1823).

M�nter: Speeiedalere 1792 for Kongsberg og Altona M�nt.  G.G.

 

Vilh. Bergs�e: Danske Medailler og Jetons, 1893; J. wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankda�ler, 1929; G. Galster Medailler og Jetons, 1936; A. B�ckstrom i G�teborgs muse! �rstryck, 1946, 128; A. Ernst i Nord. numismatisk Unions Medlemsbl., Okt. 1948.

 

 


Jageteuffel, Otto, 1610-67, Maler. F. 1610 i Parchim, d. 1667. Gift med Maria v.Niendahl, f. 1618 i Utrecht, d. 1675.

 

Jageteuffel arbejdede for Hoffet paa Gottorp og deltog i Olearius' persiske Gesandtskabsrejse (Hjemkomst 1639), aabenbart som Skriver og Tegner. Leverede Stilleben og Landskabsbille�der til Hertugen, dekorerede 1640 det lille Lysthus i *Neuwerk* ved Gottorp og udf�rte 1649 et Miniaturebillede af den Serie, som Broder Matthiesen og Johs. Muller ogsaa arbejdede paa. 1652 var han hertugelig Kammertjener, bistod ved Erhvervelser af Kunstsager og havde Opsigt med Bygningsv�senet. En Tegning fra 1664 af Gaarden Kragelund (+Kraaglond*) i Vonsb�k Sogn, som Hertugen havde overladt ham, findes i Det kgl. Bibliotek i Haag. If. Weinwich skal han 1648 have malet 12 gode bibelske Billeder i S�derstapel Kirke og sit eget nu forsvundne Epitafium i Frederiksberg Kirke i Slesvig. O.A.

 

Weinwich, 1829; Haupt, III, 1889; Trap, 4. Udg.; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916; II, 1917 (Quell. u. Forsch. IV-V); O. Andrup i Kulturminder, 1942-43, 26, 28; E. Juhler i Sdrjydsk Masnedsskrift, 1946, 1-3.

 

 

Jahn, Adolph Moritz, 1803-81, Bhgr. F. 25. Juli 1803 i Kiel, d. 24. Sept. 1881 paa Fr.berg, begr. sst. For�ldre: Landsyndicus Jacob J. og Julie Trendelenburg. Gift 28. Juni 1845 med Christiane Elisabeth Prom, f. 21. Nov. 1806 i Kbh., d. 30. Sept. 1896 i Helsingborg, D. af Otto Daniel P. og Johanne Holte.

 

Uddannelse og Rejser: Begyndte som Student fra Kiels Universitet at studere Medicin, men rejste 1823 til Kbh. for at uddanne sig til Maler; i Gipsskolen bestemte han sig imidlertid for Bhgr.kunsten og avancerede Marts 1826 til Modelsk.; men da Professoratet i Bhgr. kunsten efter Dajons D�d 1823 forblev ubesat i en R�kke Aar, forlod han Akad.; 1827-30 arbejdede han under Rauch i Berlin; 1830 m�dtes han i Innsbruck med Malerne Petzholdt og Kuchler og rejste med dem gennem Italien; i Rom, hvor han opholdt sig 1830-34, arbejdede han for Thorvaldsen (udf. bl. a. Apostlen Thomas i Marmor) og derefter et Aar i M�nchen (1835) for Schwanthaler; vendte 1836 tilbage til Kbh. Udstillinger: Charl. 1826, 38, 45 (3 G. m. 4 Arb.).

 

Arbejder: Odysseus og Tiresias (Basrelief, udst. 1826); Buster (udst. 1838, 45).

 

Jahn fik ved sin Hjemkomst 1836 af Bygningsinspekt�r J. H. Koch tildelt Vedligeholdelses- og Udbedringsarbejderne af Frborgs ornamentale Skulptur. Efter Branden 1859 og til 1863 var han besk�ftiget ved det nye Slot og med Stukarbejder i Badstuen, ved Udformningen af hvis Loft han indlagde sig s�rlig Fortjeneste.  Red.

 

E. Hannover: Constantin Hansen, 1901; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945.

 

 

Jais-Nielsen, se Nielsen, Jais.

 

 

Jakob, se ogsaa Jacob.

 

 


Jakob, -1180-, Stenmester. Medvirkende ved Opf�relsen af Lunds Domkirkes Vesttaarne.

Paa den �vre Platte af en Dobbeltkapit�l, der stammer fra det nordre Taarngalleri, men nu

er opsat i Kirkesalen i Lunds historiska Museet, har han ristet sit Navn med Runer. I den ene Kapit�ls Bladv�rk er hugget et karakteristisk, langsk�gget Mandshoved, der adskiller sig fra den almindelige, p�reformede, romanske Hovedtype; det er muligt, at Mester Jakob her har givet et Portr�t af sig selv, ganske som hans Kollega Morten (sal.) har skjult sit eget Hoved blandt Rankev�rket paa den af ham udf�rte D�befont i S�derviddinge Kirke.  E.M.

 

Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942, 585, Fig. 1057-58.

 

 

Jakob, - 1559 -, Billedsnider.

 

Fr. 11 befalede 5. Juli 1559 Borgmester og Raad i Lund at lade Jacob Billedsnider komme til Kbh. og lade sig bruge. C.A.J.

 

Kane. Brevb. 1556-60, 1888, 291; Gregor Paulsson Sk�nes dekorativa konst, 1915, 44, 85.

 

 

Jakob, - 1641- , Maler fra Ribe, stafferede 1641 Altertavlen i He Kirke (nu i N�rre Om-

me).  O.N.

 

Utr. B. - Trap, 4. Udg.

 

 

Jakobsen, Jens, f. 1887, Arkitekt. F. 15. Aug. 1887 i Hj�rring. For�ldre: T�mrermester Jakob Christian Jensen og Maren Kirstine Pedersen. Gift 9. April 1915 med Johanne Elisa�beth Hansen, f. 17. Juni 1885 i Odense, D. af Gaardejer, senere Fuldm�gtig paa Odense Bispekontor Knud H. og Maren Kristine Pedersen.

 

Uddannelse: T�mrersvend; Konstrukt�reks.; selvst�ndig Virksomhed som Arkitekt i Hj�rring fra 1913. Rejser: 1923 Tyskland.

 

Arbejder: Statens Administrationsbygn. for Havnen i Hirtshals (1919); Kystsanatoriet ved Frederikshavn (1923); Centralbibliotek for Hj�rring Amt (1926); Hj�rring Ligkapel (1932); Sparekassen for Hj�rring og Omegn (1938); 40 Lejligheder for det sociale Boligbyggeri i Hj�rring (1943); har desuden re-

staureret en Del Kirker.  Red.

 

Ark. M., 1937, 146 (Bibliotek i Hj�rring).

 

 

Jan, c. 1530-81, Kontrafejer, se van der Schardt, Johan Gregor.

 

 

Jan Holl�nder, d. 1692, se Wilckens van Verelt, Jan.

 

 


Janniche, Heinrich Edvard, 1837-1915, Maler. F. 30. April 1837 i Kbh., d. 8. Jan. 1915 sst., begr. sst. (Holmens). For�ldre: Garversvend Hans Henrik J. og Else Marie Kirstine Inger�mann. Gift 1863 med Charlotte Ottilie Schr�der, f. 11. Okt. 1837 i Kbh., d. 13. Juli 1909 sst.

 

Uddannelse: Adopteret af F. Helsted og anbefaledes af denne og G. F. Hetsch til Optagelse i Akad.s Perspektivsk.; Elev her fra 1852 i 2 Aar; bes�gte 2. Ornamentsk. eet Kvartal. Udstil�linger: Charl. 1859-67 (4 G. m. 6 Arb.). Hverv: Tegnel�rer ved kbh.ske Skoler.

 

Arbejder: Portr�ttegninger (udst. 1859, 65, 67); Det Ydre af S. Johannes Kirke, Tegn. (1862); Det Indre af S. Johannes Kirke, Tegn. (1865); Kopi af Tegn. af Eckersberg (�sterport 1807) (Bymus.); har udgivet en R�kke H�fter til Brug for Undervisning i Tegning. Red.

 

Pol. 9. Jan. 1915.

 

 

Jaasen, Claes, se Johansen, Nicolaus.

 

 

Jansen (Yannesenne), Georges, 1726-85-, Dekup�r og M�belsnedker. F.1726 af skandina�visk, formentlig dansk Herkomst; Mester i Paris 8. April 1767; synes at have oph�vet sin Forretning 1785. Hans Arbejder roses meget; i South Kensington Museet findes et lille Bord, hvori en Havescene med Figurer og Arkitektur er indlagt i Tr� og Elfenben.

 

Th. u. B.-F. de Salverte: Les �b�nistes, 1923, 164.

 

 

Jansen, Heinrich, 1625-67, Maler. F. 14. April 1625 i Flensborg, begr. 23. Sept. 1667 sat. (S. Marie). For�ldre: K�bmand Andreas J. og Anna Skomagerske (gift 2 med Raadmand Peter Daneel). Gift 24. Okt. 1664 med Katarina, d. 1677, D. af K�bmand Lyder Barch.

 

Kom i Tjeneste hos kgl. Sekret�r Abr. G�lnitz i Kbh. og rejste efter dennes D�d 1645 til Holland, hvor han blev L�rling hos Rembrandt; levede 1648-51 i Flensborg og drog derefter paa en 3 Aars Rejse til Holland, Spanien, Italien og Tyskland tilsyneladende med St�tte af Fr. III (Udbetalingsordre fra Flensborg 9. Maj 1655 til +Heinrich Jansen von Holstein* paa 400 Rdl.); kom i Begyndelsen af 1657 i Kongens Tjeneste og gjordes skattefri (Heinrich Janssen); levede under Svenskekrigen en Tid i Kbh. formentlig stadig besk�ftiget som Maler; tilbragte sine sidste Aar i Flensborg.

 

Arbejder: Kristus aabenbarer sig for Maria Magdalene (Kopi efter Rembrandts Billede fra 1638, i Buckingham Palace) (tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Fremstillingen i Templet (1649, Kunstmus.); 2 Epitafier i S. Marie Kirke i Flensborg, det meget overmalede Kristi Gravl�ggelse (1648) og S. Peters Vandring paa S�en (1653) (det f�rste har v�ret henf�rt til en anden, ellers ukendt Rembrandt Elev: Jansonius); et Maleri af en Raabuk med eet Horn, skudt ved Flensborg, som 1775 sendtes fra Kunstkammeret til Fr.borg, sign.: H. J. v. Holstein fec. Flensburgh (br�ndt 1859) har aabenbart v�ret af J.; Tegning fra Tobiaslegenden (Kbst.samL).

 

Efter de foreliggende Pr�ver paa Jaasens Kunst er han ikke nogen betydelig Maler; men han har l�rt meget i Komposition og Holdning i sine L�reaar hos Rembrandt. O.A.

 


Utr. K.-Weinwich, 1829; Th. u. B.; Haupt, III, 1889 (Jaasen og Jansonlus); Karl Madsen i K. Aa., 1914, 158-59 (Sign.); Chr. Voigt: Flensburg, 1929; H. Werner i Saml., 1932, 75; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der holl�nd. Malere!, 1942; Danske Tegninger, I-111, 1945; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

 

 

Jansen, Jacob, - 1589-1614 -, Snedker.

 

If. Bestalling, dat. Fr.borg 21. Dec. 1589, blev J. J. Enkedronning Sophies Snedker og virkede derefter paa Nyk�bing Slot indtil 1614, da han formentlig d�de. Aarsl�nnen, der var 30 Dl., to Hofkl�dninger og fri Kost, blev forh�jet 1592 og 1598. Han f�rte Tilsyn med andre Snedkere og har sikkert ogsaa dyrket Billedsk�reriet. Chr. IV anmodede 1600 sin Moder om at maatte laane ham til Arbejde paa Sparepenge ved Fr.borg, hvor der skulde forf�rdiges allehaande +Schnitten und Bildwerk*, og 1604 kontrollerede han Leverancerne til samme Bygning fra Abel Schr�ders V�rksted i N�stved.  C.A.J.

 

Friis: Bidrag, 1890-1901, 141; Kane. Brevb. 1603-08, 1915, 177.

 

 

Jansen, Jan, d. 1668, Bygmester. Begr. i Holmens K. (Bevilling 2. Febr. 1668).

 

I Fr. III.s Tjeneste; � 1666 Ordre til at besigtige Sor� Akad.s Bygninger. Fremdeles s. A. Ordre ang. Bebyggelse i Mogens Friis' Have.  B.L.G.

 

Utr. K.

 

 

Jansen, Rasmus, - 1703-18 -, Maler. Gift 1716 med Kirsten T�nsberg, f. 1690, D. af Albert Hansen T. og Abelone Hansdatter Leegaard.

 

Fik Borgerskab i Kbh. som Skildrer 1703 ; boede 1718 i Skindergade og kaldes da fattig. G.B.

 

Utr. K.

 

 

Jansonius, se under Jansen, Heinrich.

 

Janssen, Ewert (Effuert, Ewart), - 1665omkr. 1690, Bygmester, Arkitekt. Gift med Grethe Johansdatter. En S�n Christian f�dt 1670.

 


Ewert Janssen, som var af hollandsk Oprindelse, optraadte i Slutn. af 1665 og i 1666 paa Gjorslev som Arkitekt for sin Landsmand Joachim Irgens ved Opf�relsen af Borgens moderne Trappehus. 1668 blev han af Kongen antaget som Murermester med en aarlig L�n af 400 Rdl., og fra denne Tid maa stamme et signeret Projekt til en Ombygning af Skanderborg Slot (Det kgl. Bibl.). 1669 omtales han af Kongen som +Vor Bygmester*, og 2 Aar senere fulgte Udn�vnelsen til kgl. Bygmester paa Bremerholm, et Hverv, han dog allerede f�r 1685 maatte afgive til Hans van Steenwinckel (III). I Begyndelsen af 1690 omtales J. som d�d. Bortset fra Trappehuset paa Gjorslev og Skanderborgprojektet har man intet paalideligt Grundlag til en Bed�mmelse af J.s kunstneriske Formaaen; det staar fast, at han har v�ret en af den klassi�cerende nederlandske Baroks tidligste Repr�sentanter i Danmark, og det forekommer troligt, at han har haft en Andel i Tilblivelsen af vor tidlige Baroks Hovedv�rk, Charlottenborg. Ogsaa +Herregaarden* i Larvik er sat i Forbindelse med hans Navn (D. Erdmann). O.N.

 

Utr. K.-Kbh.s Dipl., VI, 1884, 597; O. Nielsen: Kbh.s Hist., V, 1889, 25-26, 45-46; Fr. Schi�tt i Arcb., 1906-07, 284; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 56, 63 og 84; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Pal�er, I og 11, 1922-25; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924, 14, 117, 119, 155; C. A. Jensen: Gjorslev, 1924, 23 f.; Vilh. Lorenzen: Lambert van Haven, 1936; samme i Holland og Danmark, I, 1945; D. Erdmann: Norsk dekorativ maling fra reformasjo�nen til romantikken, 1940, 146; Gf. Boesen i K.Aa., 1943, 82-87, 96.

 

 

Janssen, Ingeborg Marie Vilhelmine Luplau, 1879-1941, Maler. F. 16. Juli 1879 i Kbh., d. 5. Nov. 1941 sst., Urne paa Bispebjerg Kgd. For�ldre: Prokurist, senere Grosserer Axel Vilhelm Christian Madsen og Anna Emilie Helmecke. Gift 1. April 1910 i Kbh. med Maler Luplau J. (s.d.).

 

Uddannelse: Elev af Louise Bonfils; studeret i Paris 1909 paa Acad�mie Rangon; tillige uddannet af Luplau Janssen. Rejser: Gentagne Studieophold i Frankrig bl. a. i Paris 1909-10.

 

Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905; Sep.udst. 1922. (Stuekunst, Lyseduge, Lampesk�rme, Broderier m.m.); gentagne Gange udst. s. m. Luplau Janssen.

 

Arbejder: Landskaber med store fritstaaende Tr�er (1905).

 

Ingeborg L. J. var i sin Kunst st�rkt paavirket af sin Mand, navnlig i sine Figurbilleder

af unge Kvinder og B�rn.  Red.

 

B.T. 6. April 1922; Berl. Tid. 15. April 1922; Hver 8. Dag 29. Sept. 1922; Nat.tid. 7. Nov. 1941.

 

 

Janssen, Luplau, 1869-1927, Maler. F. le. Juni 1869 i S�rbymagle, d. 16. Juni 1927 i Kbh., Urne paa Bispebjerg Kgd. For�ldre: Sognepr�st, sidst i V�rslev, Carl Emil J. og Louise Sophia Frederikke Luplau. Gift 1 18. Maj 1893 i Skamstrup med Marie Borup, f. 7. Juli 1870 sst., d. 18. Nov. 1932 i Kbh., D. af Sognepr�st Julius Theodor B. og Marie Rosa Caroline Trier. �gteskabet opl�st. 2 1. April 1910 i Kbh. (b.v.) med Maler Ingeborg Madsen (se J., Ingeborg Luplau).

 


Uddannelse: I Malerl�re i Helsing�r og Kbh.; Malersvend 1889 ; bes�gte Tekn. Sk. 1885-87 og dimitt. herfra 1887 til Akad., som han bes�gte til 1891; var samtidig om Aftenen Elev paa Kr�yers Malerskole; Sommeren 1909 paa Acadgmie Rangon. Stipendier: Akad. 1894, 96 og 98; Raben-Levetzau 1892; Hjelmstjerne-Rosencrone 1896; Bielke 1897; Benny Claudi-Pedersen 1926, 27. Rejser: 1899 N�rnberg, Miinchen, Norditalien og Rom; 1909 Berlin, Sydfrankrig, Paris; Sommeren 1925 Gr�nland. Udstillinger: Charl. 1890-1902 (13 G. m. 44 Arb.); Den frie Udst. 1902-08, 10-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), 15-27; Berlin 1909 (Secssionen) ; Berlin 1910-11; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 17 (Kunstindustrimus.), 18 (Aarhus); Stockholm 1918; Udst. af L�geportr�tter 1922; Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926 (Grafik); Forum 1929; Sep.udst. 1904, 11 (s.m. Ingeborg L. J.), 25 (Arb. fra Gr�nland), 27 (Mindeudst. af Grafik hos Tryde). Udm�rkelser: Neuhausens Ekstrapr. og Serdin Hansens Pr. 1897. Stillinger: Assistent ved Akad. 190511; har virket som Tegnel�rer ved Tekn. Skole og Kbh.s Kommuneskoler; ledede s. m. Svogeren Viggo Pedersen en privat Malerskole. Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstn.samfund 1913-17, og fra 1919, N�stformand 1922.

 

Arbejder: Vaskende Piger i en Bondegaard forstyrrede af en Sommerg�st (1897, Neuhausens og Serdin Hansens Pr.); Margrethe Lendrop som Carmen (1900); Arkitekt Vilh. Dahlerup (1901, tilh. Udst. komiteen ved Charlottenborg); S�ren Kierkegaard (1902. Fr. borg); Dansende Piger, Elever fra Vallekilde H�jskole paa deres aarlige Udflugt til Drivsaat ved Skarrit S� (1904); Chr. IX.s Ligtog passerer Holmens Bro (1906, Fr. borg); Peter Faber (1908, Fr. borg); Selvportr�t (1909, forli. Johan Hansens Saml.); Kunstneren og hans Familie (1915); Zakarias Nielsen (1917, Fr.borg); En Bispevielse (Skitse 1923; paa Fr. borg); har desuden fra 1893 udf�rt en Del Grafik i Raderinger, Tr�snit og Litografi (repr. i Kbst.saml.).

 

Luplau Janssen har is�r dyrket Figurmaleriet i en R�kke Genrebilleder fra Hjemmelivet eller med Motiver af legende B�rn, men ogsaa som i sit Hovedv�rk Dansende Piger v�ret inde paa en mere monumental Stil. Han har desuden malet talrige Landskaber, enkelte Dyrbilleder samt en lang R�kke Portr�tter. Koloristisk staar han Svogeren Viggo Pedersen n�r. Han har haft en ikke ringe Virksomhed i Tilknytning til Selskabet for dekorativ Kunst og dettes Tidsskrift Sk�nvirke og har givet Tegning til dekorative Arbejder (Tegn. til Broderi i Kunstindustri�mus.).  Red.

 

V. Wanscher i Dansk Tidsskrift, 1904, 412; Pol. 6. Febr. 1911 (N. Liitzh�ft); K�benhavn 17. Okt. 1925; Nat. Tid. 24. Okt. 1925; 17. Juni 1927; 11. Nov. 1927 (Th. Pasborg); Kristeligt Dagbl. 11. Nov. 1927 (S. Clod Svensson); Pol. 17. Juni 1927 (K. Pontoppidan); Arthur O. Hass�: Danske Exlibris, 1942.

 

Jantzen, Hans Henrik, 1857-97, Maler. F. 14. Febr. 1857 paa Vesterladen ved N�rre Sundby, d. 15. Febr. 1897 i New York. For�ldre: Gaardejer, senere Toldm�gler paa S. Croix Julius Gotfred Peter J. og Thora Anine Constance Resch. Ugift.

 

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Malerl�re; dimitt. fra Tekn. Sk. og C. F. Andersens Tegnesk. til Akad. Jan. 1878; Afgang som Maler Maj 1888. Udstillinger: Charl. 1885-89 (3 G. m. 6 Arb.).

 

Malede Portr�tter og Landskaber, fors�gte sig i Pastelmaleri og Radering (Rad. i Kbst.saml.). Rejste Foraaret 1891 til New York for at ern�re sig som Portr�tmaler. Red.

 

 

Jardin, Louis-Henri, 1730-59, Arkitekt. F. 1730 i Saint-Germain des Noyers (Frankrig), d. 8. Okt. 1759 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Broder til Nicolas-Henri J. (s. d.). Ugift.

 

Uddannelse og Rejser: Elev paa Arkitekturakademiet i Paris, hvor han 1753 vandt anden og 1754 tredie Pris; fulgte med Broderen til Danmark 1755. Udrkelser: 15. Jan. 1755 Medl. af Akad. i Kbh. (Receptionsstykke: Et Landhus). Embeder: Udn�vntes 1755 i Kbh. til kgl. Bygmester og til Prof. i Perspektiv.

 

L.-H. Jardin bistod sin Broder ved Opf�relsen af Frederikskirken, men intet selvst�ndigt


Arbejde kendes. Hans Receptionsstykke til Akad., Et Landhus (1755), ombyttede han 25.

Marts 1758 med et med Pennen tegnet Perspektivstykke, som nu findes i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. I Mindetalen over ham i Akad.s Forsamling 2. Nov. 1759 n�vnedes

bl. a. hans +medf�dte Gafvers vidtreckende, hans Nidkierhed samt n�ye Iagttagelse i at

opfylde sin Pligt ved at undervise Academiets Elever*. En haandskreven Overs�ttelse af

hans Forel�sning over Perspektiv-Konaten fra 1758 findes i Akad.s Bibl.  E.K.S.

 

J. M. Thiele: gunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860, 99, 121; H. Lemonni�er: Proc�s-verbaux de l'Acad�mie Royale de 1'Architecture, 1911-28; �. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., I-II, 1922.

 

 

Jardin, Nicolas-Henri, 1720-99 (el. 1802), Arkitekt. F. 22. Marts 1720 i Saint-Germain des Noyers (Frankrig), d. 31. Aug. 1799 (el. 1802) sat. Broder til L.-H. J. (s. d.). Ugift(?).

 

Uddannelse og Rejser: Elev ved Arkitekturakad. i Paris; vandt 1741 den store Pris (Et Udkast til Koret i en Katedral) og det dermed forbundne Romstipendium, der dog f�rst blev ledigt 1744; studerede Dec. 1744 til Nov. 1748 ved det franske Akad. i Rom; uddannede sig tillige i Ingeni�rfaget og s�gte Undervisning i Matematik og Geometri hos Jesuitpateren R. J. Boscowich; fors�gte sig endvidere i Kobberstikkunsten antagelig under Ledelse af Giuseppe Vasi; hjemvendt til Paris 1748 +conducteur*hos Arkitekten Michel Tannevot; Ophold i Danmark fra omkr. Nytsar 1755 til 1771, afbrudt af Rejser 1762-63 til Paris og Okt. 1768 til Juli 1769 til Frankrig, England, Holland og Belgien; fra 1771 til sin D�d i Frankrig; Efteraar 1777 i England. Udm�rkelser: Prix de Rome 4. Sept. 1741 ved Acad�mie de 1'architecture i Paris; Medl. af det danske Akad. 15. Jan. 1755; 1762 korresponderende Medl. af det franske Acad�mie de 1'architecture; 24. Dec. 1771 ordin�rt Medl. af samme; �resmedl. af Akademi�erne i Bologna, Florens og Marseille; 1769 chevalier de fordre de Saint Michel (hvormed fulgte Adelskab). Embeder og Hverv: Indkaldtes til Danmark paa Anbefaling af Saly Efteraar 1754 for at give Planer til Frederikskirken; udn�vntes 1756 til Frederikskirkens Bygmester; Prof. i Arkitektur ved det danske Kunstakademi 1755 (15. Jan.) til 1771 og efter Broderen L.-H.s D�d 1759 tillige i Perspektiv; 25. Marts 1771 Titel af +ancien professeur* ved samme; efter Thuras D�d (1759) Chef for det kgl. Bygningsv�sen med Titel af Intendant des Bati�ments du Roy i Kbh. 1760; afskediget fra sine danske Embeder 2. Dec. 1770; udn�vnt til kgl. Arkitekt i Frankrig 23. Dec. 1771, +architecte ordinaire du Roy* 11. Maj 1778.

 


Arbejder: I Rom besk�ftiget ved den grafiske Udf�relse af flere st�rre Festdekorationer (stukket af G. Vasi efter Tegn. af ber�mte romerske Arkitekter); skal selv have udf�rt Arkitekturen til +D�coration exterieure du Palais du Duc de York fait Cardinal (vistnok 1747); 2 Raderinger (Pr�ver paa Fantasiprojekter i Piranesis Smag): Chapelle sepulchrale (Rom 1747) og Projet d'un pont Triomphal (Rom 1748). I Paria som +conducteur* for Tannevot opf. et Pal� for Generalprokur�ren Jean de Boullogne i rue Saint Honor� (der formentlig kan paavises; bygget c. 1753-54) og +et stort og smukt Landhus i N�rheden af Dammartin for Mme. la Pr�sidente des Vieux* (senest opf. 1754; endnu ikke identificeret; muligvis nedre�vet). I Danmark: Frederikskirken: Forelagde efter Ankomsten til Kbh. omkr. Nytaar 1755 i alt 4 Projekter, af hvilke det sidste blev approberet 26. Juli 1756; derefter begyndte man at bygge og fortsatte, indtil Arbejdet efter kgl. Kabinetsordre blev indstillet 9. Nov. 1770 af Mangel paa Midler. Centralbygningen var da kun opf. til halv H�jde (Kirken fuldf�rt af F. Meldahl 1878-94). Tegningerne publiceredes af J. i et Kobberstikv�rk: Plans, Coupes et �l�vations de 1'�glise Royale de Fr�d�ric V, a Copenhague (1769). Nogle af Stikkene hertil, der var udf. 1764, var Jan. 1765 blevet forelagt Arkitekturakademiet i Paris; Interi�rarbejder paa Amalien�borg: Spisesalen i A. G. Moltkes (Chr. VII.s) Pal� (1757), �ndringer i Riddersalens Dekora�tion (1757 og 59) og fl. a. Steder i Pal�et (saaledes ogsaa Moltkes Naturaliekabinet); Projekt til Ombygning af Fredensborg (Tegning i Det kel. Bibliotek; ikke udf. );Oml�gning af Haven sst. (1759 ff., s. m. J. Wiedewelt); Bernstorff Slot og Have (1759 ff.) for J. H. E. Bernstorff; Ombygning af Lundehave (senere kaldet Marienlyst) ved Helsing�r for Grev A. G. Moltke (1759-62); Volieren bag Moltkes Pal� paa Amalienborg (c. 1760); Ombygninger for Moltke paa Glorup (1763, udf. af C. J. Zuber), paa Bregentved samt ved Oml�gning af de til begge h�rende Haver; A. G. Moltkes V�relser i Xarskalhuset, Fredensborg (1762); Projekt til Voliere i Marmorhaven paa Fredensborg (1760'erne, Kongens Haandbibliotek); Rundtempel af Tr� paa Tusinddalerh�jen i Fredensborg (1763, Tegn. i Kongens Haandbibliotek); Pavillon paa Nyholm (1763); Ny Facadedekoration paa Thotts Pal�, Kgs. Nytorv (1760'erne); Ombygning af det gule Pal� i Amaliegade for H. F. Bargum (1764); Dekorationen af Riddersalen og Potentatgemakket paa Chr.borg (1765-66; br�ndt 1794); indrettet Hofteatret sst. (1767; omdannet 1845 af J. H. Koch; nu Teatermus.); S�lvgades Kaserne (1765-69; opf. af C. C. Pflueg); Projekt til Almindeligt Hospital (bygget 1766-69 af J. C. Conradi; nedrevet); Korrektur af U. A. Holsteins Amtmandsbolig i T�nder (opf�rt af J. G. Rosenberg 1767-68); muligvis ogsaa til Eventyreren Honore-Antoine Verrayons Hus, Lille Strandstr�de 6 (opf�rt 1769); Projekt til Tranegaard Lystgaard ved Bernstoff Slot for A. P. Bernstorff (1770) og til en fjerde Fl�j paa L�venborg (1771, ikke opf.); Projekt til et Pladsanl�g efter fransk M�nster der, hvor nu S. Ann� Plads ligger; endvidere har man tilskrevet ham Herregaarden Heiligen�st�tten i Holsten (senere fuldst�ndig ombygget). Foruden de n�vnte Parkanl�g Tegn. til Haven ved Frydenlund, flere Havepavilloner, Monumenter som Obelisken for Stolberg, H�rsholm (1766, fornyet 1895), Festdekorationer som Fr. V.s Katafalk i Slotskirken (1766, stukket af F. L. Bradt) og Forl�gget for Hofbal ved Chr. VII.s Form�ling, Chr.borgs Ridder�sal (stukket af Bradt 1768). 1 Frankrig efter Hjemkomsten: Hospitalet i Lagny (1776-86); Projekt til Facade til Raadhuset i Cambray (s. m. Jacques-Denis Antoine; Udbetalinger 1786); Landsted ved Ivry for M. Viellard; Have i Ivry for den tidligere franske Gesandt i Kbh. Jean-Frangois Ogier.

 


Jardins Ophold i Rom 1744-48 i et kunstnerisk rigt bev�get Milieu blev af gennemgribende Betydning for hans Udvikling. Sammen med Saly h�rte han til den f�rste Falanks af Kunst�nere, der ud fra deres nye Oplevelse af Antikkens og Barokkens Rom blev Nyklassicismens Pionerer. Det er C. Ellings Fortjeneste at have bestemt +et st�rkt romantisk Element i denne nye Stil* som v�rende Resultatet af en overv�ldende Indflydelse fra Kobberstikkeren G. B. Piranesis grandiose Fortolkning af romersk Arkitektur, antik saa vel som moderne. J., der maaske er den f�rste Arkitekt i Europa, der er paavirket af Piranesi, l�rte af denne +at se stort og malerisk paa Rom* (Elling). De raderede Blade med et Gravkapel og en Triumfbro fra J.s Romaar er direkte inspireret af Piranesis Fantasifremstillinger; det samme g�lder til en vis Grad ogsaa det f�rste storslaaede Alternativprojekt til Frederikskirken fra 1755, i hvis gigantiske Maal (der gik langt ud over de af Eigtved afstukne Rammer) man kan se et Udtryk foren Tendens mod Megalomani, for hvilken Piranesi selv havde givet Eksemplet. Uigennem�f�rligt som det var i Praksis paa Grund af dets kolossale Udstr�kning, skal dette Forslag, udf�rt af en fransk Arkitekt, der af en samtidig (Baron de Thiers) karakteriseres. som +jeune, sago, doux, modeste et mesme timide*, maaske betragtes som et Idealprojekt, der (i Lighed med de Duelighedspr�ver, der udf�rtes af begavede Elever ved de europ�iske Arkitekturaka�demier) snarere skal tjene til at demonstrere Autors arkitektoniske F�rdigheder saavel som hans indgaaende Kendskab til �ldre og samtidig Arkitektur end til at f�res ud i Livet. Det var jo ogsaa disse tos Projekter, der blev sendt Akademierne i Rom og Paris samt enkelte private Arkitekter til Bed�mmelse, og som for �vrigt blev st�rkt kritiseret saavel af franske og romerske akademiske Kredse som af Modernister af den mere doktrin�re neoklassiske (Abb� Laugier'ske) Skole. Klassicistens Yndlingstemaer: Centralkirken med Kuppel, Rundtemplet, Anvendelsen af den frie S�lle-forn�gter sig heller ikke i Jardins �vrige Virke i Danmark. Han spiller paa dem - om end kun i beskedent Maal - i Pavillonen paa Nyholm og i Volieren bag Moltkes Pal�, begge med +engageret* oval S�jleforhal i Forbindelse med en rektangul�r Bygning, en typisk barok Konstellation; selv i beskedne Arbejder som Fuglehuse og Havepa�villoner er der Sus af den romerske Barok, og ikke mindst i J.s h�jst originale Interi�rdekora�tion er der tydelige Mindelser om +romantisk Pr�klassicisme* (Elling). Som Modv�gt mod de overv�ldende romerske Indtryk har J. haft sin fine franske Skoling - yderligere opfrisket under Arbejdsaarene i Paris, der stod i Tannevots (og dermed i Blondels og Lassurances) Tegn. Det er den franske +belle ordonnance* og Maadeholdet i Dekorationen, der karakteri�serer J.s Profanarkitektur i Danmark. Det oprindelige Formaal med J.s. Kaldelse til Kbh. var at skaffe nye Planer til Frederikskirken. At Valget faldt paa ham, skyldtes, at de herv�rende toneangivende Kredse havde vaagne og moderne indstillede Raadgivere i Paris. Ved dette lykkelige Greh blev den franske nyklassiske Stil ved en af sine Skabere f�rt frem paa dansk Territorium samtidig med, ja, paa enkelte Omraader maaske endda f�r, end den kom til Udfoldelse i Frankrig.

 

I J.s fjerde Projekt til Frederikskirken, der approberedes 1756, er Kuppelkirkens Plan og Opstalt bragt paa en simplere Form; de detacherede Hj�rnetaarne i Tv�raksen, hvortil Fundamenterne allerede var lagt under Eigtved, bibeholdtes efter �nske fra h�jeste Sted, men den kolossale S�jleomgang blev nu erstattet med en Tempelfront, baaret af seks S�jler. Mindet om romersk Arkitektur er stadig levende, men det nye i Fremstillingen af de klassiske Arkitekturelementer vilde, om Kirken var blevet fuldf�rt efter denne Plan, have gjort den til den f�rste nyklassicistiske Kirkebygning i Europa, udkastet som olen var samtidig med J. G. Soufflots S. Genevieve (Pantheon, f�rst paabegyndt 1764), med hvilken den havde flere Tr�k tilf�lles.

 

J.s selvst�ndige Arbejder i Danmark er ikke mange, men betydningsfulde. S�lvgades Kaserne er et Stykke fransk Barokarkitektur, der kun i de fas, sobre Detailler r�ber den nye Stil (de store Bueslag i Portalen, de h�je Slutsten over D�rene). Til Geng�ld spores dens Indflydelse l�nge i dansk Milit�rarkitektur. Tydeligst ses J.s Evne til at forbinde fransk Tradition med Nyklassicismens Idealer i hans Landhuse, Pal�facader og i hans Interi�rkunst. I Bernstorff Slot skaber han en ny Herregaardstyp e over det klassiske Maison de plaisance - Skema (Blondel), endog med oval Havesal (jfr. Levau's Vaux-le-Vicomte fra det 17. Aarh.), ved at anvende en skarpere Profilering, klarere Lineamenter, Betoning af alle vandrette Linier - saaledes vandret fuget Midtparti; og nyantikke Detailler som retkantede Solb�nke under Vinduerne, ovale Medailloner, omkranset af Guirlander, Pragtvaser etc., et saare elastisk Dekorationsskema, der gjorde det muligt med smaa Midler at give baade �ldre og nyere Bygninger en klassicistisk Retouche; j�vnsides gaar en noget mere pomp�s Facadetype med korinthiske Pilastre i stor Orden og Balustrade foran det flade Tag, f�rste Gang anvendt i Marienlyst. Det nye viser sig tillige i Samspillet mellem det h�jtliggende Hovedhus og Haven, der nu anl�gges i en friere, engelskpaavirket, om end stadig arkitektonisk bunden Stil. Disse Landhustyper kommer gennem J.s Elever til at pr�ge dansk Herregaardsarkitektur Resten af Aarhundredet. Paa samme Maade kommer han til at virke fornyende paa den kbh.ske borgerlige Arkitektur gennem sin Facadebehandling paa det af ham ombyggede gule Pal�, indtil Harsdorff tager F�ringen paa dette Omraade.

 


J.s f�rst udf�rte Arbejde i Danmark, Indretningen af A. G. Moltkes Spisesal paa Amalienborg, er et M�nster paa den tidlige franske Nyantiks Interi�rkunst - maaske det f�rste i sin Art i Europa - og J.s originaleste V�rk. Ny er Ideen med at tredele Rummet med to Buffeter ved Hj�lp af koblede S�jlestillinger paa h�jt Postament (4 Gange 2 i hver Side). Ornamentikken forn�gter ikke sine R�dder i den franske Interi�rdekoration (Robert Le Lorrain), men er monumentaliseret og beriget ved Jardins nylige Oplevelser af Antikken og de +romerske Font�ners Flora og Fauna* (Elling). Karakteristiske Elementer er de tunge Trof�er, der er dekorative Helheder med naturalistiske Detailler, desuden Muslingeskaller, Kartoucher, putti, Delfiner m. m. De koblede S�jler optr�der ogsaa i den i renere fransk Stil udf�rte Dekoration af Riddersalen paa Chr.borg, hvor de b�rer et rundtl�bende Galleri. Sk�nt J. ikke fik Lov til at fuldf�re sit Hovedv�rk, kom han dog dels gennem sine egne Arbejders Eksempel, dels gennem sin L�rergerning, som han �vede med samme Effekt paa Akademiet og i Marken, hvor hans Elever var hans Kondukt�rer, til at virke inspirerende og fornyende, rensende og regulerende paa dansk Arkitektur. Foruden C. F. Harsdorff, der siden udviklede sig helt personligt, var G. E. Rosenberg, Hans N�ss, C. J. Zuber og C. C. Pflueg st�rkt influeret af hans Stil. E.K.S.

 

Utr. K. i Kbh. og Paris. - N: H. Jardin: Explication de la D�coration ex�cut�e dans la grande Sale du Chateau Royal de Christiansbourg, faite � demeure -et termin�e pour le Mariage du Roi Chr�tien VII avec la Reine Caroline Mathilde, n�e Princesse d'Angleterre, 1766; samme: Plans, coupes et �l�vations de l'�glise royale de Fr�d�ric V, � Copenhague: Monument de la piti� de ce monarque, 1765; samme: D�seription des sujets des quatre Estampes suivantes, repr�sentant des projects en perspective du meme auteur dont les deux premiers ont eu leur ex�cution � Copenhague, les deux autres ont �tb fans pour �tudes en 1747 et 1748, pendant qu'il �talt Pensionnaire du Roi a  l'academie; J. M. Thiele: KunstAkademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860, 99-100, 156-5 7 , 159-62; F. J. Meier: Marmorkirken fra 1749 til 1772, 1883; F. Meldahl: Frederikskirken i Kj�benhavn, 1896; Fr. Schi�tt 1 Fra Ark. og Mus., I, 1899, 30-42; Correspondance des Directeurs de l'Acad�mie de France � Rome, udg. af A. de Montaiglon og Jules Guiffrey, X, 1900; Fr. Schi�tt i Fra Ark. og Mus., I, 1902, 579-80; Bernstorffske Papirer, udg. ved Aage Friis, I-III, 1904-13; C. A. Jensen i Arch., 1905-06, 173-78; P. Lespinasse i Revue de Part, XXVIII 1910, 11122, 227-38; V. Wanscher i Arch.,1910-11, 469-79; H. Lemonnier: Proc�s-verbaux de 1'Acad�mie Royale de 1'Architec�ture, 1911-29; Fr. Schi�tt i Arch., 1913-14, 313-20, 321-27; C. C. Pfluegs Selvbiografi (udg. af L. Bobe og C. Dumreicher), Gemt og Glemt, III, 1916; Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark, I, 1903; II, 1919; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 7-14; Laurits Pedersen: Kronborg Have, Hamlets Have. Marienlyst. Hamlets Grav, 1920, 105-24; Fr. Weilbach i Arch., 1920, 285-96; O. Andrup 1 K. Aa., 1921-23 (1924), 7-29; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922; C. Elling i Kunstbl., 1927, 217-24; samme i Arch. M., 1928, 1-10; Fr. Weilbach: Fredensborg Slot, 1928, 65-70, 112-15; samme: Dansk Bygn: kunst, 1930; C. Elling: Pal�er og Patricierhuse, 1930, 45, 83; samme: Documents in�dits concernant les projets de A.-J. Gabriel et N: H. Jardin pour l'�glise Fr�d�ric � Copen�hagne, 1931; samme: Holmens Bygn.hist., 1932; samme: Nogle Herregaardshaver fra det 18. Aarh. i Danmark og Holsten, 1939, 351-56; samme i Tilsk.,1939 I, 147-52; samme: Klassicis�me i Fyen, 1939; Nat.tid. 19. Aug. 1939 (gronik af Else Kai Sass); Bo G. Wennberg: Svensks "Isre i Danm., 1940, 183, 186, 234, 284; C. Elling: Danske Herregaarde,1942, 30-34; samme: Danske Borgerhuse, 1943, 22-26 113, 116; samme: Den romantiske Have, 1942; samme: Jardin i Rom, 1943 (Studier fra Sprog- og Oltidsforskning); samme: Amalienborg-Interi�rer, 1945, 55-64; K. Aa., 1946-47, 217-18 (Brev fra J. til A- P. Bernstorff 12. Jan. 1777).

 


Jarl, Axel, f. 1871, Maler. F. 28. Maj 1871 i Kbh. For�ldre: Ingeni�r, Fabrikejer, senere Konferensraad Vilhelm Carl J�rgensen og Anna Plenge. Navneforandring 22. Marts 1901. Gift 1 24. Jan. 1898 i Kbh. med Gunild Marie Bruun, f. 29. Nov. 1871 i Kbh., d. 7. Maj 1903 paa Rodskov Strandgaard, D. af Premierl�jtnant, senere Kontreadmiral Carl Adolph B. og Ida Vilhelmine Rottb�ll. 2 16. Febr. 1927 med Jutta Sophie Frederikke Lund, f. 26. Nov. 1877 paa Bernstorff Hovmarksgaard, d. 6. April 1947 i Hiller�d, D. af Godsejer Hans Peter L. og Jutta R�rdam.

 

Uddannelse: Elev i Paris ved Acad. Julian 1905-06, senere hos William Lapera, Pages og J. J. Blanche. Rejser: Bosat i Paris fra 1905; Ophold paa Sicilien ml. 1907 og 10 og Rejser til �gypten og Tunis 1908 og 09 og til Indien 1912-15; fra 1917 bosat i Danmark. Udstillinger: Sep.udst. i Paris 1910, 13; udst. i Neapel 1921.

 

F�rst i en ret sen Alder slog Axel Jarl ind paa Malerkunsten. Han har udf�rt Portr�tter,

Studiehoveder og malede paa sine vidtstrakte Rejser Folkeliv, Arkitektur og Landskaber.

Ogsaa dekorative Figurkompositioner har han besk�ftiget sig med ureder Indflydelse dels af

pompeijansk dels af indisk Kunst. Han har saaledes dekoreret Spisesalen paa Herregaarden

L�ndal samt udf�rt Dekorationsarbejder til sin egen Gaard Str�dam samt 2 Bronzefigurer

til Udsmykning af Terrassen sst. Til K.F.U.M.s Bygning i Gothersgade udf�rte han 1912 3

V�gbilleder, til Hagemanns Kollegium Kompositionen Morgenr�de.  Red.

 

Pol. 18. Febr. 1912 (A. Winding); Axel Jarl: Visne Blade, udsendt som Manuskript til Venner, 1932.

 

Jarl, Viggo Hieronimus, f. 1879, Bhgr. F. 28. Nov. 1879 i Kbh. Broder til Axel J. (s. d.). Navneforandring 22. Marts 1901. Ugift.

 

Uddannelse og Rejser: Student 1899; Elev af Zahrtmann, af A. Bundgaard og af Stephan Sinding; i Rom 1901-03 Elev paa Acad�mie de France hos Victor Segoffin; derpaa til Paris, hvor han bes�gte �cole des Beaux Arts og Acad�mie de la Grande Chaumiere; bosat i Paris til 1925 (under Verdenskrigen 1914-18 halvandet Aars Ophold i London), senere i Cannes; Rejser til �gypten, Gr�kenland, Konstantinopel 1909 og senere sst. samt Pal�stina. Udstil�linger: Charl. 1900-04; fra 1904 paa Salonen i Paris; Den frie Udst. 1905-12, 14, 14 (Som�mer), 15-16, 18-20, 24, 29, 32; Rom 1911; Brighton 1912; Brooklyn 1927; Forum 1929; Sep.udst. 1920 (i Den frie Udst., Kbh.); Jan. 1925 (i Galerie Jean Charpentier i Paris). Udm�rkelser: Aarsmed. 1 1904; Mention honorable i Paris 1904.

 

Arbejder: Getsemane (udst. 1900); De kn�kkede Vinger (udst. 1904, Aarsmed., tilh. Kunst�mus.; opst. i Gr�ndalsv�nget i Kbh.).; Ung Mand med Slanger (Mauvaise pens�e) (Paris 1908, Bronze, opst. i Haveanl�gget foran Kunstmus.); Ved Afgrunden (La folie de l'abime) (1908); Statue af C. F. Tietgen i Kgs. Have i Odense (1908); Buste af samme (Marmor, Kbh.s Raadhus); Statue path�tique (1910, Privateje, Biarritz); Thomas Kingo (1910, Bronze, uden for Frederikskirken); Statue af Niels Finsen (1912, Finsen Instituttets Have); Statuetten Abyssiner (Bronze, Luxembourg Mus. i Paris); Peder Palladius (1919, uden for Frederikskir�ken); Marathonl�beren (Kalkstensgruppe, sk�nket 1920 til Aarhus Stadion); Fronton paa Herregaarden L�ndal (1921); Knud den Hellige, Hans Tavsen (1929) og Jesper Brochmand (1933) (alle 3 i Bronze uden for Frederikskirken).

 


Viggo Jarls Kunst er pr�get af hans mangeaarige Ophold i Udlandet. I Rom i de unge Aar paavirkedes han st�rkt af Donatellos Ynglingskikkelser. Senere i Paris kom han under Indflydelse af Rodin, og hans betydelig ste Ungdomsarbejder er baade i Modelleringen og i Bronzebehandlingen pr�get af denne.

Hans Kunst hviler paa et indgaaende Naturstudium, men hans Maal er ikke blot Virkelighedsgengivelse, men at samle Figuren i et st�rkt sj�leligt eller symbolsk Udtryk. Senere Arbejder, som fx Marathonl�beren er mere klassisk pr�get i sin Komppsition med de

rolige, fint divergerende Linierytmer. J. har udf�rt en lang R�kke Portr�tter og Statuetter af fornemme franske og engelske Personligheder formet med en vis international Elegance.  M.B.

 

Pol. 18. Juni 1910 (Int. i Paris); 12. Sept. 1927 (Int.); Berl. Tid. 6. Febr. 1912 (Johs. Kragh); 21. Okt. 1920 (Th. Oppermann); 30. Okt. 1921 og 20. Okt. 1942 (begge Houmark); Ellen Locher Thalbitzer 1 Ill. Tid.,1920, 507-08; Verden og Vi 29. Okt. 1920 (Houmark); Vore Herrer 11. Nov. 1920; Jobs. Kragh i Ord och bild, 192I, 107; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 519; Nat.tid. 27. Nov. 1939 (Sig. Schultz); 23. Okt. 1942 (Int.).

 

 

Jastrau, Frans Steinhauer, f. 1896, Arkitekt. F. 19. Aug. 1896 i Fredensborg. For�ldre: Maler Viggo J. (s. d.) og Hustru. Gift 15. Dec. 1929 i Slagslunde med Ida Fjelsted, f. 28. Jan. 1912 i Hareskovby, D. af Overretssagf�rer Hans Magnus F. og Ida Borch Weirs�e.

 

Uddannelse: Student 1914; Akad.s Forsk. 1916; opt. n. A. paa Akad.s Bygn.sk.; arbejdede 1916 og 1919-20 paa Anton Rosens Tegnestue; 1920-21 paa Arkitekt Claus Hjeltes Tegnestue i Trondhjem; Afgang fra Akad. 1929. Stipendier: K. A. Larssen 1926. Rejser: 1920 London; 1926 Italien; 1930 Paris. Udstillinger: Charl. 1935. Stillinger: Fra 1925 ansat i Stadsarkitek�tens Direktorat. Hverv: Sekret�r i Akad. Arkitektfor.s Konkurrenceudvalg 1936-39; Medl. af sammes Oplysningsudvalg 1941-43.

 

Arbejder: Eget Hus i Holte (1933); R�kkehuse ved �rholm (1939) samt en Del Villaer.

 

H.E.L.

 

Ark. M., 1941, 36 (R�kkehuse ved �rholm).

 

 

Jastrau, Viggo, 1857-1946, Maler og Grafiker. F. 29. Marts 1857 i Flensborg, d. 9. Febr. 1946 i Kbh., begr. sst. (Ass.). For�ldre: Organist i T�nder, senere Kantor i Odense Andreas Martin Ludvig J. og Emma Louise Frandzen. Gift 22. Febr. 1895 i Sundby med Thyra Caroline Louise Steinhauer, f. 8. Juni 1868 i Kbh., d. 7. Marts 1939 sst., D. af Arkivar og Fuldm�gtig i Overhofmarskallatets Ekspeditionskontor, Museumsinspekt�r Carl Ludvig S. og Mariane Mathilde Christensen.

 


Uddannelse: I Handelsl�re 1873-78 i Vejle; ansat som Kontorist 1878-83; Elevpaa Kunstn. Studiesk. under Tuxen 1883-84; studerede Malerkunst i Paris 1885 under Ferdinand Cormon; Elev paa Kr�yers Aftenskole Vintrene 1886-87 og 1887-88. Stipendier: Reiersens Fond 1891. Rejser: 1885 Paris; 1891 Belgien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 18871921 (13 G. m. 23 Arb.); Grafisk Kunstn.samf. 1912, 18; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 42; Paris 1925; Forum 1929; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937. Stillinger og Hverv: Inspekt�r ved Kunstfor. 1888-1939, �resmedl. fra 1940; Leder af de statsunderst�ttede Vandreudst. i Provinsen 1903-36; knyttet til det danske Kommissariat ved Parisudst. 1900; Sekret�r ved Raadhusudst. 1901, ved den danske Udst. i Guildhall, London, 1907, ved den danske Udst. i Rom 1911, i Malm� 1914, og den svenske 1700-tals Udst. i Kbh. 1921; Medl. af Best. f. Grafisk Kunstn.samfund 1911-13, Formand 1919-22; har redigeret Gads + Smaa Kunstb�ger* og udg. Jastraus Kunstnerleksikon (1935).

 

Arbejder: Illustrationer til en R�kke B�rneb�ger samt D�dningens Bistand (1887, Originaler�ne i Fyns Stiftsmus.), Irske Sagn og Eventyr (1891), Aucassin og Nicolete i Overs�ttelse ved Sophus Micha�lis (1893), La Fontaines Fabler (1916); har hovedsagelig udst. Tegn., Illustra�tioner, grafiske Blade og Pasteller; repr. i Kbst.saml. samt i Esbjerg og Maribo Mus. (Raderin�ger og Tegninger).

 

Jastraus Illustrationsarbejder er ret uensartede; smukkest virker de ornamentale Vignetter samt de nordiske Eventyr- og Landskabsstemninger, der i deres Stregteknik er paavirket af Niels Skovgaard. J.s st�rste Indsats har imidlertid ikke v�ret som ud�vende Kunstner, men har ligget i hans mangeaarige Arbejde som Inspekt�r ved Kunstforeningen i Kbh., og den Indsigt i Udstillingsforhold, han herved har erhvervet, har gjort ham til en selvskreven Medarbejder ved de store Udstillinger af dansk Kunst her hjemme og i Udlandet.  M.B.

 

Berl. Tid. 30. Sept. 1913 (C. A. Been); 22. Marts 1917 og 28. Marts 1927 (begge Th. Oppermann); 30. Sept. 1938 (Int.); Pol. 1. Okt. 1913 (N. L�tzh�ft); Nat.tid. 28. Marts 1937 (Sig. Schultz); Ekstrabl. 27. Sept. 1938 (Int.); Nat.tid. 12. Febr. 1948 (Sig. Schultz); Berl. Tid. s. D.; Pol. s. D. (K. Borchsenius).

 

 

Jennerich, Carl Ulrich, d. 1778, Stukkat�r. N�vnes f�rste Gang som Svend hos Brenno

paa Chr.borg 1740. Indtoges i Murerlavet 1757 efter at have udf�rt Mesterstykke, Stuk-

katurer i Schacks Pal� paa Amalienborg. S. A. arbejdede han paa Gaun�, hvor han s. m.

Johan Barchmann (s. d.) har udf�rt en R�kke Stuklofter (bev.) i saftfuld Rokokostil. Mulig-

vis ogsaa Mester for Stukkaturerne i Thotts Pal� i Kbh. (1763-64).  B.L.G.

 

utr. K.

 

 

Jennert, Christoffer, 1890-1949, Maler. F. 26. Nov. 1890 i Kbh., d. 25. April 1949 paa Fr. berg, Urne paa S�ndermark Kgd. For�ldre

 

M�lkekusk, senere Mejeriejer Hans Christoffersen og Hanne Hansine Rasmine J�rgine Hansen. Navneforandring fra Jennert Christoffersen 8. Juni 1920. Gift 5. Aug. 1917 i Kbh. med Ebba Johanne Bifinger, f. 17. Nov. 1891 i Kbh., d. 25. April 1949 paa Fr.berg, D. af Maler Johannes Karl B. og Inger Kathrine Nielsen.

 

Uddannelse: Tekn. Sk. 1905-08. Stipendier: Ronge 1919; Dalsgaard 1919; HjelmstjerneRo�sencrone 1919, 40 og 42; Raben-Levetzau 1920; Bielke 1925; Akad. 1931; Benny Claudi-Pedersen 1942; Suhr 1944. Rejser: 1938 Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912, 16-20, 22, 30; Charl. 1921-44 (23 G. m. 85 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 39, 44, 48; Forum 1929; Den uafh�ngige Udst. 1944-45; Sep.udst. 1921, 24, 32, 34, 49 (Mindeudst.). Udm�r�kelser: Serdin Hansens Pr. 1939.

 


Arbejder: Dagligt Liv (udst. 1925); Syvtallet (udst. 1931); Paa H�jbroplads (1931, Maribo Mus.); Snetykning paa Raadhuspladsen (1931); Forestilling paa Pantomimeteatret (1939, Teatermus., Serdin Hansens Pr.); Ung Pige (udst. 1936); To Portr�tter (udst. 1941).

 

Jennert knytter sig n�r til den franske Impressionisme og dyrker s�rlig Farven. Typisk for ham er Billeder med Bymotiver is�r fra Tivoli, som han har gjort til sit s�rlige Dom�ne, hvilket har skaffet ham Navnet +Tivolimaleren*.  O.S.

 

Berl. Tid. 7. April 1929 (K. Flor); 8. Sept. 1944 (Int.); Soc. Dem. 29. Sept. 1932 (Pr. Wil�mann); Kat. over Udst. i Samlerens Lokaler Jan. 1934. Med et biografisk Forord, 1934; B.T. 12. Jan. 1934 (o. V. Borch); Dag. Nyh. 24. Jan.

 

1934; Pol. 26. April 1949 (W. Schwartz).

 

 

Jens, - 1501 -, Maler, bosat i Aalborg paa en Grund, der 1501 blev pantsat til Helligaands-

klosteret.  C.A.J.

 

G. Stemann og J. Lindb�k: Danske Helligaandsklostre, 1906, Dipl. Nr. 290; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

 

 

Jens Sp�kh�ker, - 1775-1800 -, Bhgr., blev uddannet som Marmorhugger hos Johs. Wiedewelt. Han arbejdede med +Hurtighed og Acuratesse*, men forlod Billedhuggerv�rkste�det, +og gav sig til H�kerhandelen, som var mere indbringende for ham*. Red.

 

Weinwich, 1829.

 

 

Jensen, Aage L�nborg, se L�nborg-Jensen, Aage.

 

 

Jensen, Agnes Emma Sophie, 1854-1949, Maler. F. 4. Dec. 1854 i Nyk�bing S., d. 15. Marts 1949 i Kbh., begr. i R�nne. For�ldre: Godsinspekt�r, senere Amtsforvalter, Etatsrand Niels Lauritz Christian J. og Agnetine Sophie Frederikke Petersen. Ugift.

 

Uddannelse: Elev paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; dimitt. til Akad. af Bertha Wegmann og Julius Paulsen; opt. paa Akad.s Skole for Kvinder Jan. 1889; i Modelsk.s Forb.kl. til Maj 1891. Udstillinger: Charl. 1887-92 (3 G. m. 4 Arb.).

 

 Agnes Jensen, som i mange Aar levede paa Bornholm, har malet Figurbilleder og Portr�tter (2 Portr�tter i Bornholms Mus.) og desuden besk�ftiget sig med Kunstindustri.  Red.

 

 

Jensen, Agnes Louise Agnete, f. 1878, Maler. F. 7. April 1878 i Kbh. For�ldre: Partikulier Alfred Marius J. og Louise Emilie Antoinette Forsberg. Gift 19. Nov. 1930 i Kbh. med Maler Edvard Weie (s. d.).

 


Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk.; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Marts 1896; Elev paa Modelsk. til Marts 1905. Stipendier: Akad. 1910, 12, 16, 18. Rejser: 1911 Frankrig (Bretagne). Udstillinger: Charl. 1908, 10, 12, 15, 19 (m. 9 Arb.); Kunstn. Eft. 1907-08, 10, 12-13, 15; Aarhusudst. 1909; Malm� 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1918.

 

Arbejder: Portr�t. Lampelys (1908); Carl med sin Hest. Portr�tskitse (1910); Koner ved et Vaskested. Bretagne (1912); Russerinde (1915); Ung Pige med Hund (1915); En

Skaal med �bler (1919).  Red.

 

 

Jensen, Agnete Louise, f. 1913, Maler. F. 14. Marts 1913 i Ringk�bing. For�ldre: Amtsfuld�m�gtig, senere Landsdommer Holger J. og Elisabeth Cathinka Storm. Ugift.

 

Uddannelse: Elev af P. Rostrup B�yesen 1932-38 og 39-42; 1938-39 i Paris af Marcel Gromaire. Rejser: 1933 Sverige; 1938-39 Frankrig; 1947 Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939, 41; B�lleblomsten 1942, 44, 46-48; Unge Talenter 1944; Unionen, Fredericia, 1947; Ung dansk Kunst, Vandreudstilling i Sverige, 194748; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948.

 

Arbejder: Portr�t af min Far (1942); Drivhuse bag S�ndermarken (1944); Fra Landboh�jsko�lens Have (1944); Portr�t af mine For�ldre (1947) ; Drivhuse i Sne (1947) ; Fra S�ndermar�ken (1948).

 

Agnete Jensen har hovedsagelig malet Landskaber og Portr�tter, der koloristisk b�res af enkle Harmonier. Saaledes har Landskaberne, heriblandt de talrige Have- og Parkbilleder med Drivhuse, overvejende gr�nt som Dominantfarve, og op til denne s�ttes ofte graabrune og graagule Toner. Farven l�gges pastost paa i store sammenh�ngende Masser, og Kompositio�nen, der oftest har en udtalt rumlig Karakter, ejer ikke sj�ldent en dj�rv Styrke. Det h�nder, at A. J. med en m�rk Kontur understreger Billedernes Struktur. I saa Fald tjener Liniespillet ikke blot til at beskrive Formen, men har en selvst�ndig ornamental V�rdi.  P.L.

 

Viborg Stifts Folkebl. 20. Nov. 1943.

 

 

Jensen, Agnethe, f. J�rgensen, se J�rgensen, Agnethe.

 

 

Jensen, Albert, se Elmstedt, Albert.

 

 

Jensen, Albert Christian, 1847-1913, Arkitekt. F. 25. Dec. 1847 i Frederikssund, d. 26. Juni 1913 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). For�ldre: K�bmand S�ren Anders J. og Anne J�rgensen. Gift 28. Nov. 1878 i Kbh. med Caroline Sophie Nebelong, f. 14. Nov. 1848 i Kbh., d. 10. Marts 1927 sst., D. af Arkitekt N. S. N. (s. d.) og 2. Hustru.

 


Uddannelse: Elev af J. H. Nebelong; dimitt. fra Tekn. Inst. 1863; opt. paa Akad. Okt. 1864; Afgang Juli 1870; lille Guldmed. 1874 (Et Lokale for et dramatisk Selskab); store Guldmed. 1876 (En Kuppelkirke som Sejrsmonument); arbejdede hos J. H. Nebelong, L. Fenger og F. Meldahl. Stipendier: Akad. 1876, 77, 78. Udstillinger: Charl. 1874-80 (3 G. m. 3 Arb.); Raadhusudst. 1901. Ud~kelser: Tit. Prof. 1901. Hverv: Assistent ved Akad.s Arkitekturskole 1879-99; Medl. af Akad. fra 1883 og desuden af Akad.raadet 1890-1911 og af Skoleraadet; Revisor ved Akad. 1896-1908; Formand for Akad. Arkitektfor. 1897-1900; kgl. Bygningsin�spekt�r 1902-12; Medl. af Best. for Theophilus Hansens Legat fra 1908; Formand for Kunstnerhjemmets Best. 1909-12; Medl. af Censurkomiteen ved Charl.

 

Arbejder: Marmorkirken (1875-94, s. m. F. Meldahl); Charlottenborg Udstillingsbygning (1880-83, til Dels s. m. F. Meldahl); Tegn. til de arkitektoniske Dele af Niels Juels Monu�ment, Kbh. (afsl�ret 1881); under Meldahls Tilsyn forestaaet Opf�relsen af den af Arkitekt D. J. Grimen tegnede Russiske Kirke i Bredgade (1881-83); deltog s. m. F. Meldahl i Ombygning af Trolleholm (1887-89) og Trollen5,s (1891-93) i Skaane; Projekt til Christiansborg (1887 og 88, s. m. F. Meldahl, st�rste Pr.); den oprindelige Bygning for Niels Brocks Handelsskole, Hj�rneejendommen S. Ann� Plads 19 og Ny Toldbodgade 1-3 (1890); Det forenede Damp�skibsselskabs Ejendomme, S. Ann� Plads 26-28 og Kv�sthusgade 7 (1891); Frilagerbygning, Hj. af Toldbodvej og Amaliegade (1891-94); Magasin du Nord (1893-94, s. m. H. Gl�sel); Vesterbrogade 9 B (1901); Komplekset Westend, Vesterbrogade 65-67 (1903); Posthus i Charlottenlund (1905); ny Skolebygning i Gaarden til Katedralskolen i Nyk�bing F. (1906); Gr�ndalshuset, Charlottenlund Skov (1907); Hagemanns Kollegium, Kbh. (1908); Mindes�m�rke over Ludv. Clausen, d. 1904 (s. m. Fritz Koch, Vestre Kgd.).

 

Albert Jensen var en dygtig Praktiker og heller ikke uden en vis, i Regelen noget grov Evne til at s�tte en Helhed op. Han h�rte til de mere internationalt og akademisk indstillede Europ�eres Gruppe (modsat Herholdts), og som Tilf�ldet navnlig var med disse, gik han ikke af Vejen for en noget udvendig og pastichem�ssig Benyttelse af de historiske Motiver. Som Eksempel, der er typisk og i hvert Fald staar paa H�jde med det gennemsnitlige, kan n�vnes Frilagerbygningen. Niels Juels Monument h�rer endog til det mest vellykkede i sin Art fra den Periode. Efterhaanden udviklede J. sig ogsaa i en mere personlig Retning, fx tog han som Motiv for Hagemanns Kollegium, der for �vrigt slutter sig til andre Arbejder i Pal�stil, Meyns Kirurgiske Akademi, hvis kraftige Karakter havde et vist Sl�gtskab med hans egen Indstilling, og den lille Kro ved Gr�ndalssletten har et ganske j�vnt og hjemligt Pr�g. Med Meldahl havde J. ofte et sn�vert Samarbejde. Ved Marmorkirken synes han at have v�ret med fra f�rste F�rd. Helhedens fine Rejsning skyldes dog sandsynligvis f�rst og fremmest Meldahl; derimod forestod J. den daglige Ledelse. I Meldahls sidste Aartier, da denne ikke selv havde Tegnestue, skal alt hans arkitektoniske Arbejde v�re blevet udf�rt hos J.

 

K.M.

 


Arch.,1898-99, 73-78 (Petri Kirkes Historie og Istands�ttelse), 212-13 (Projekt til Forret�ningsbygn. i Kejsergade); 1900-01, 61-64, 67 (Privatbank-Konk.); 1902-03, 221-22 (Vester�brogade 9 B), 401-05 (Westend, Vesterbrogade 65-67 m. m.); 1903-04, Till�gsh�fte (Fr. Schi�tt: Christiansborg), LXI, LXVI-LXVII; 1904-05, 69 (Portr�t i Artikel om Akad. Arkitektfor.); 1905-06, 124-25 (Mindesm�rke over Ludv. Clausen); 1906-07, 309-11 og 1908-09, 1, 3, 5, 7-8 (Hagemanna Kollegium); 1909-10, 109-10 (Gr�ndalshuset); 1911-12, 212 (Afgang som kgl. Bygn.inspekt�r og Etatsraad); 1912-13, 401-07 (Nekr.); Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, III-VI, 1929-32; Eugen J�rgensen: Nyere dansk Bygningskunst, i Kunst, II, 1900 (Frilagerbygn.); Meldahl og Johansen, 1904, 447, 529, 556; F. Meldahl: Kunstudstillingerne ved det kgl. Akademie, 1906, 147, 150, 152, 155, 159, 164, 165 (Udstiffingsbygn.); Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 37 (ikke pr�m. Konk.akitse); J. Werner: Gravminder paa Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912, 50 (Ludv. Clausens); Pol. 27. Juni 1913 (Nekr.); Akad.s Aarsberetn., 1913-14, 17-18 (Mindeord af P. Johansen); Kollektivhuse, Unders�gelser foretaget af Elever paa Kunstakademiets Arkitektur�skole under Ledelse af Ivar Bentsen, 1938, 11 (Hagemann).

 

 

Jensen, Alfred, se Raavad, Alfred.

 

 

Jensen, Alfred Serenius, 1859-1935, Maler. F. 16. Nov. 1859 i Randers, d. 29. Juni 1935 i Hamborg, begr. sat. For�ldre: Travhandler S�ren J. og Ane Margrethe Waltersdorph. Gift med Ane Christine Hansen, f. 11. Marts 1853 i Vesterby, Fej�, d. 27. Nov. 1941 i Hamborg, D. af Husmand Hans Johnsen H. og Karen Rasmussen.

 

Uddannelse: Efter at have v�ret S�mand siden sit 15. Aar modtog han 1884-85 Undervisning i Hamborg af H. Leitner; gik derefter paa ny til S�s for at tjene til det n�dvendige og fortsatte 1897 sin Uddannelse ved Akad. i Kassel under Emil Neumann. Udm�rkelser: �resdiplom 1896 i Kiel; Guldmed. 1901 i Lyon; Prof. i Hamborg.

 

Arbejder: Femmaster Potosi i Atlanterhavet (�resdipl. Kiel 1896); Marinebilleder med Motiver bl. a. fra Lofoten, Kristania Fjord og Elben, de fleste i tysk Privateje, s�rlig i Hamborg, hvor J. var bosat siden 1889; har udf. Altertavle til Den danske Kirke i Hamborg.  T. H. C,

 

Die Kunstwelt 1. Maj 1902; Auk.kat. 17. Maj 1916; Pol. 16. Nov. 1929.

 

 

Jensen, Jens Andreas, f. 1878, Arkitekt. F. 13. Juni 1878 i Aarhus. For�ldre: Murermester Hans Peter J. og Ane Marie Kirstine Rasmussen. Gift 8. Maj 1914 i Nyborg med Margrethe M�lmark, f. 23. April 1875 i Svendborg, D. af L�ge, senere Overl�ge, Professor Georg Bertram Herluf M. og Ida Charlotte Mathilde Dohlmann.

 

Uddannelse: Murersvend 1897; dimitt. fra Aarhus Tekn. Sk. 1900; opt. paa Akad. April 1901; Afgang Jan. 1909; Medarbejder hos J. Jespersen, Fredericia, 1900-01; gennemgaaet Statens L�rerkursus 1901; Medhj�lper hos Arkitekt Wiinholt 1902-03, Albert Jensen 1903-04, Thorvald J�rgensen 1904-05, Magdahl Nielsen 1905-09 og hos Ivar Tengbom, Stockholm, 1909-10; selvst�ndig Virksomhed i Svendborg fra 1914. Stipendier: K. A. Larssen 1907. Rejser: 1901 Tyskland; 1907 B�hmen, Italien, �strig; 1909-10 Stockholm; 1927 England. Udstillinger: Charl. 1922; G�teborg 1923; London 1927; Stockholm 1942. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1923-48; 1934-48 tillige Formand for dennes Afdeling for �stifterne; Medl. af det s�rlige Kirketilsyn og af Tilsynsraadet for �stifternes Hypotekfor. Udm�rkelse: Akad. Arkitektfor.s �resmedl. 1948.

 

Arbejder: Offentligt Slagtehus, Svendborg (1915); Sydfynske Dampskibsselskabs Kontor-

bygn. sst. (1915); Landbosparekassen sst. (1916, s. m. Frits J�rgensen); Restaurant i Chri-

stiansminde (1917); Svendborg Bank (1917); Handels- og Landbrugsbank i Marstal (1917);

Andelsboligfor.s Huse ved Grev Schacksvej, Svendborg (1918, udst. Charl. 1922); Raadhus


og Retsbygn. i Ringe (1919); Handels- og Landbrugsbanken i �r�sk�bing (1920); Wessels Trappe, Svendborg (1920); Grevinde Rantzaus Gravm�le, sst. (1924); Vandtaarn, sst. paa Ovineh�j (1924); Marias�strenes Syge- og Operationsafdeling, sst. (1926); Udvidelse og Restaurering af Faaborg Raadhus (1928) og af Borgerfor., Svendborg (1930, s. m. Frits

J�rgensen); Ridehuset i Dronningemaen,Svendborg (1930); Fjerkr�slagteriet sst. (1931); Kre-

matoriet sst. (1931); Kapelkirken paa nye Kirkegaard sst. (pr�mieret1932); Forsamlingsbygning�en sst. (1934); Frue Pr�stebolig sst. (1935); Svendborg Bys og Amts Bibliotek (1936); Urnegaarden pas Svendborg Kgd. (1937); Udvidelse af Rudk�bing Sygehus

(1937 );Aldersrenteboligerne i Svendborg (1938-43) Telefoncentralen sst. (1938, s. m. Arkitekt A. Eriksen); Kommunal Badeanstalt i Christiansminde (1938); Centralsygehuset i Svendborg (1940 ff.); �r�sk�bing nye Sygehus (1918-23, 40); Ombygn. af Raadhuset sst. (1940-43); Forenings- og Forsamlingsbygning, Vestergade, Svendborg (f�rdigbygget i 1942) ;

Ringe nye Sygehus (1912, 1925 og 1943); Svendborg Handelsskole (1944); Forslag m.

Model til Bregninge Kirke pas Taasinge (1944); Svendborg Avis (1945); Brandstation i �r�s-

k�bing (1945); har desuden besk�ftiget sig med M�beltegning.  Red.

 

Arch., 1925, 214 og 225 (Arbejdernes Andelsboligfor., Svendborg); Ark. M., 1937, 144 (Bibliotek i Svendborg); 1942, 19-20 (Forsamlingsbygn. i Svendborg); Ark. U., 1948, 92, 148; Robert Hansen i Bogens Verden, 1937, 83-88 (Bibliotek i Svendborg); Vore Kirkegaar�de, 1938, 40 f.; ByggeForum, 1942, 207-11.

 

 

Jensen, Andres, - 1644-1700 -, Maler i Hiller�d, betaltes af Hoffet ikke blot for finere Malerarbejde og Forgyldning, men ogsaa for at grunde +Skilderier*, vel til  Hj�lp Peder Andersen (s. d.) samt for Dekorationsmaleri med Frugter og Blomster, Sk�rmbr�tter med Fremstilling af Landskaber, Jagt og lign.

 

0. A.

 

Utr. K.

 

Jensen, August Edvard, se H�rning, August.

 

Jensen, Axel Peder, f. 1885, Maler. F. 28. Sept. 1885 i Kerteminde. For�ldre: Skolel�rer, senere i Vester Hjermitslev Erik J. og Inger Marie Olesen. Gift 29. Okt. 1915 i Kbh. med Anne Kathrine Rendbeck, f. 11. Okt. 1888 paa Vestrupgaard i N�rre Saltum, D. af Propriet�r Niels Christian Christensen (R.) og Anne Dorothea Pedersen N�rgaard.

 


Uddannelse: I Malerl�re i V. Hjermitslev 1900-04; bes�gte Tekn. Sk. i Aalborg 1903-07; Elev paa Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann 1907-08, under Johan Rohde 1908-10. Stipendi�er: Raben-Levetzau 1915, 16;- Akad. 1917; Oluf Hartmann 1922; Benny Claudi-Pedersen -1922; I. R. Lund 1928; Zach. Jacobsen 1932; Ancker 1938. Rejser: 1911 Paris (s. m. W. Scharff og Olaf Rude); 1913, 20, 21, 23, 28, 39 Italien; 1925 Paris og Moret sur Loing; 1928 Paris og Arles. Udstillinger: De Tretten 1909, 10; Charl. 1914-15; Kunstn. Eft. 191415; Gr�nningen 1916-17 (som G�st), 1919 (Madl.), 21-22, 24-26, 28-31, 33-35, 37-38, 4042, 44-46; Stockholm 1919 (Liljevalch); G�teborg 1923; Frie jyske Malere, Aarhus, 1925; Stockholm 1927; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Unionalen 1931; Oslo 1931; Tyskland 1932; Nordjysk Kunstst�vne, Aalborg, 1933; Amsterdam 1934; Rundsku�eudst. 1936; Warszawa 1936; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; G�teborg 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Biennalen 1942; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Sep.udst. 1912 (s. m. Carl Jensen, Olaf Rude, �rnulf Salicath og, W. Scharff), 18 (Dansk Kunsthandel), 22 (Kunstboden, Hyskenstr�de), 26, 33, 35, 36, 38, 39 (Kunstfor.), 41, 48 (retr., Aarhus og Kbh.). Udrkelser: Eckersbergs Med. 1926; Thorvaldsens Med. 1946.

 

Arbejder: Dreng paa Gr�ftekant (1909);Moder og Barn og Vinter i Vendsyssel (begge 1910); Dreng og H�ne (1911); Landskab med Heste (1919, Kunstmus.); Bjergvej med Okser (1920); Landskab fra San Gimignano (1922, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); B�lgende Kornmarkerunder Lien (1925, Aarhus Mus.; Eckersbergs Med. 1926); Blomster i blaat Krus (1926, Vejen Mus.); Cheval Noir (1925) og Kraner paa Islands Brygge (1926) (begge Fyns Stiftsmus.); T�rvegrave i Store Vildmose (1927); Opstilling med r�d Stol (1927, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Selvportr�t (1928, Malm� Mus.); Uvejr over Klitten, Pirupshvarre (1928, Kunstmus.); Klitter ved Blokhus, Septemberdag (1928) og Portr�t af Th. Olesen L�kken (1929) (begge Randers Mus.); Gartnerhave i Helsing�r (1929, Aarhus Mus.); I Udkanten af en Klitplantage (1929, G�teborgs Kunstmus.); Strandfogedens Have (1931, Nasjonalgall., Oslo); Klitlandskab med forbl�ste Graner (1931) og Have billede fra Virum (1934) (begge Nationalmus., Stockholm);Vejen til Vestrupgaard, Vinter (1932) og Agerkaal�gule Marker (1932) (begge Malm� Mus.); Aprildag ved Fures�en (1934, Ystad Mus.); Huse ved Pandrupvejen (erhv. 1934), Vestjysk Landskab og Portr�t af Marie Henriques (1941) (alle Esbjerg Mus.); Portr�t af Niels (1934); Portr�t af Generaldirekt�r Mondrup (1934) og Landpost Borregaard i Blokhus (begge Dansk Post- og Telegrafmus.); Foraar i Virum (erhv. 1935, Horsens Mus.); Hjerpsted Kirke og Udsigt fra Tr�jborg (begge 1935, S�nderjyllands Gave til Kronprinsparret); Vinter ved Havet (1935, Malm� Mus.); Sne i Plantagen (1936, Kunstmus.); Portr�t af Finansminister Vilhelm Lassen (1938, Rigsdagen); Udsigt over Store Vildmose (1938) og Udsigt fra Museets Bygning, G�teborg (begge G�teborgs Kunstmus.); Dame ved Stranden (Aalborg Mus.); Vej til Havet og Blomster i et Ateliervindue (begge Kolding Mus.); Flade Agre ved Store Vildmose (1939, Aarhus Raadhus); Klitlandskab, Pirupshvarre (erhv. 1940, Vejen Mus.); Fjordlandskab, Skive (1941, Skive Posthus); Land�skab med S�demand (1941, Skern Posthus); Graner i Klitter (1945, Thorvaldsens Med. 1946); Graa Vinterdag (1946-47, Kunstmus.). Dekorative Arbejder: To Loftdekorationer i Det kgl. Teaters nye Scene (St�rekassen) (1930);13 V�gbilleder (1932-33, Hovedpostkontoret i Aarhus;) Panelmalerier til Receptionen i Aarhuus Stiftstidende (1938), Sparekassen i Thisted (1941) og Andelsskolen i Staurbyskov 1946. Grafik: Mappe med 4 FarveLitografier (Navers Forlag, 1944); desuden en R�kke Litografier i sort og hvidt; Arb. i Kbst.saml.; Frim�rker for det danske Postv�sen, bl. a. Serie i Anledning af Postv�snets 300 Aars Jubil�um (1924), Luftpostm�rker (1925), Karavelfrim�rker (1926).

 


Axel P. Jensen h�rte s. m. Scharff, Jais Nielsen og Rude til det sidste Hold af Zahrtmanns Elever. Men mere end L�reren var det de ekspressionistiske og kubistiske Str�mninger fra Paris, der fik en gennemgribende Indflydelse. Hans Farve fik en ny og selvst�ndig Betydning, Billedet skulde ikke modelleres op i lyst og m�rkt, men virke gennem Farvekontrasternes indbyrdes Sp�nding. Et Stykke Tid var det is�r van Goghs ornamentale Penself�ring, han optog, med mest Held i en R�kke italienske Billeder. Men i L�bet af 1920'erne kastede han under Indtrykket af det nordjyske Landskab disse Stilbestr�belser fra sig og blev den kraftige og umiddelbare Naturalist, der i en bred og skitsem�ssig Form s�tter hele sit Temperament ind paa at gribe Landskabets Stemning. Samtidig udviklede han sin koloristiske Sans og bragte Farven op til en intens Ydeevne. Der er Sol og Bl�st i disse kraftige nordjyske Landskaber sat op i bred og summarisk Form. Hvad han vandt, i malerisk Kraft, satte han dog i nogen Grad til med Hensyn til Kompositionens Fasthed, ofte har han forladt Billedet, f�r det havde opnaaet den forn�dne Helhed. En festlig Holdning har hans omfattende Udsmykning af Centralposthuset i Aarhus, hvor V�ggene er fyldt med et hektisk myldrende Liv af Bev�gelse og Farver.  H.M.

 

Pol. 4. Nov. 1918; 14. Nov. 1933 (begge K. Pontoppidan); 11. Jan. 1942 (Int. med J�rgen Sandvad); 30. Okt. 1948 (K. Borchsenius); B.T. 29. Marts 1922 (P. Uttenreitter); Fra Himmerland og Kj�r Herred, V, 1924-26, 168-70 (Udkast til et Skipper Clement Monument); Dag. Nyh. 30. Jan. 1928; 10. Nov. 1933 og 28. Sept. 1935 (begge E. Knuth); Nat.tid. 25. Okt. 1942; Berl. Tid. 4. Nov. 1933; 21. Febr. 1935; 12. Nov. 1938; 16. Nov. 1941 (alle K. Flor); Max Brammer i Nord. Posttidsskrift, 1933, 74-82; Demokraten, Aarhus, 28. Sept. 1935 (Kronik af Kay Petersen); Richardt Gandrup: Axel P. Jensen, 1938; Svend Rindholt: Axel P. Jensen, 1937 Saml., 1937, 143-44 (Int. med Svend Rindholt); Richardt Gandrup i Danmark, 1941, 457-60; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

 

 

Jensen, Bodil Sophie, f. 1906, Maler. F. 31. Juli 1906 i Thorshavn. For�ldre: L�ge, senere Kredsl�ge i Nyk�bing F. Niels Emil J. og Nanna Hammershaimb. Ugift.

 

Uddannelse: Udl�rt som Malersvend; Elev af P. Rostrup B�yesen fra c. 1935. Rejser: 1939 Svejts; 1945 F�r�erne. Udstillinger: Kunstn.Eft. 1938, 40; B�lleblomsten 1942, 44, 46-48; Unionen, Fredericia, 1947.

 

Arbejder: Gr�ndals Park (1938); Kvinde i graat med sort Hat og Siddende Figur (begge 1942); Pige med Guitar (1944); Landevejen og Den gamle Pil (begge 1948).

 

Bodil Jensen har navnlig malet Figurbilleder og Landskaber i en kraftig, ekspressiv Stil, der pr�ges af en egen nerv�s Intensitet. Til Trods for, at hun er st�rkt optaget af de rent formelle, artistiske Problemer, er det f�rst og fremmest paa Grund af deres F�lelsesstyrke, at hendes Billeder huskes. Landskaberne, hvor enkelte Tr�er eller andre fritstaaende Objekter ofte dominerer, kendetegnes af en m�rk, forreven Alvor, mens et dramatisk og heftigt bev�get Spil af Linier, Farveplaner og Masser giver hendes Figurbilleder deres Karakter. P.L.

 

 

Jensen, Britta Methine, 1872-99, Maler. F. 2. Nov. 1872 i Kbh., d. 18. April 1899 sst., begr. sst. (Ars.). For�ldre: Guldsmed, Cisel�r Knud Christian J. og Vilhelmine Methine Rasmus�sen. Ugift.

 

Uddannelse: Elev paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; dimitt. til Akad. fra Frk. Sode; opt. paa Akad. Sept. 1891; Elev i Modelsk. til 1895. Rejser: 1895 til Svejts og Italien (Korsika), hvor hun s�gte Helbredelse for en Lungesygdom.

 

Arbejder: Portr�t af C. V. Rimestad (1895, tilh. For. af 1860).  Red.

 

 

Jensen, Hans Carl, f. 1887, Tegner eg Maler. F. 24. Juni 1887 i Kbh. For�ldre: Skomager�mester Christen S�ren J. og Ane Margrethe Christensen. Gift 1 16. Sept. 1917 i Kbh. med Maler Marie Kirstine Louise Ottesen, f. 5. Maj 1890 i N�stved, D. af Hotelejer S�ren Jensen O. og Sanne Michelsen. �gteskabet opl�st. 2 12. Aug. 1930 paa Frberg med Merete Paulsen, f. 1. Marts 1901 i Kbh., D. af Maler Julius P. (s. d.) og Hustru.

 


Uddannelse: Pr�limin�reks. 1903; paa et Handelskontor i 1 1/2 Aar; c. 1 Aar Elev paa Tegne- og Malerskolen +Studio*, hvor han traf Aksel J�rgensen; derefter Uddannelse paa egen Haand, dog under st�rk Indflydelse af Vennen Aksel J�rgensen, med hvem han en Tid delte Atelier. Stipendier: Ronge 1919; Hjelmstjerne-Rosencrone 1919, 23; RabenLevetzau 1923; Alfred Schmidt 1932; Tuborgfondet 1938. Rejser: 1910 Paris (s. m. Forfatteren Jens Pedersen); 1911 Berlin og Dresden (s. m. W. Scharff); 1928 Tyskland, Holland, Italien, Frankrig (s. m. Hans Bendix); 1932 Holland; 1937 Paris (2 G.). Udstillinger: De Tretten 1909-10; Hu�morist-Salonen 1911; Kunstn. Eft. 1915-16, 18-20; Gr�nningen 1922, 24, 26 (Medl.), 28-31, 33-34, 37, 39-40, 42, 44, 46 og 48; G�teborg 1923; Forum 1929; Humor og Satire, Stockholm, 1933; Fyens Forum 1940 (Mal. og Tegn.); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; G�teborg 1941; Danske Tegnere, Kunstnernes Hus, Oslo 1948 og s. A. i Stockholm; Sep.udst. 1912 (s. m. Axel P. Jensen, Olaf Rude, �rnulf Salicath og W. Scharff); 18 (Aarhus Kunstfor. s. m. Olaf Rude, W. Scharff, Axel P. Jensen og Svend Rathsack); 18, 21, 22 (Kunstboden, Hyskenstr�de), 26 (sat., s. m. Vald. Andersen, Hans Bendix og Jensenius), 37. Stillinger og Hverv: Tegner ved Ekstrabladet 1905-18 dog (1910-12 ved Riget); fra 1921 fast Tegner ved Politiken; Medstifter af og Medarbejder ved +Gnisten* Dec. 1906 til Juni 1907; Medarbejder ved +Klods Hans* fra 1904; Medudgiver og Tegner ved +Fyrt�jet* 1914; Medarbejder ved +Bl�ksprutten* fra 1938; Medstifter af og Formand for Danske Bladtegnere 1933-36; Medredakt�r af Tegnerier 1938-42 (Danske Bladtegneres Aarbog). Udm�rkelser: Eckersbergs Med. 1944.

 

Arbejder. Malerier: Selvportr�t (1911); Portr�t af Vilh. Bergstr�m (1915); Komposition (1918). Akvareller: navnlig kbh.ske Havne- og Kanalbilleder samt Landskaber fra Tisvilde; Fra Gammel Strand. Snevejr (1934, Papir, Gouache) ogVasket�jet h�ngt til T�rre (1935) (begge Aarhus Mus.); Skitse fra Bygholms Have (1919, Ribe Mus.) Arsenal�en (Akvarel, Sor� Akad.); Tegninger: Har for +Politiken* gennem Aarene tegnet dels politiske Karikaturer, dels en lang R�kke Portr�ttegninger af kendte Personligheder: Portr�t af Mogens Lorentzen (1944, Eckersbergs Med.); Portr�ttegninger af Sophus Claussen, Ib Andersen og Leo Swane samt Tegningen +Himmelgaaden*, frit efter Willumsen (alle i Nationalgall., Oslo); Portr�tter af Etatsraad P. Bentzon (Bergens Billedgall.) samt af Fridtjof Nansen og Arnulf Overland (begge i Universitetsbibl., Oslo); Grafik i Kbst.saml. Illustrationsarbejder: Tom Kristensen: Mirakler (1922) og samme: Verdslige Sange (1927); Versantologien En Stambog (1923, Litografier); Vore to Venner og Valget (politiske Bladtegn. udg. af Vald. Koppel 1924); Karen Hildebrandt: Til en Ven (1937); Jens Kruuse: Humorister (1944; til Afsnittet Oldtidens Humor); J. Sandvad: Saaledes talte - (1946, 31 Portr�ttegninger til Interviews); Frederik Nygaard: Tisvilde Hegn (1947). - 6 Originallitografier (k�benhavnske By- og Havnemotiver) (1938).

 

Carl Jensens Udgangspunkt som Tegner er Venskabet med Aksel J�rgensen i Kredsen

omkr. Tidsskriftet +Gnisten*, som de sammen tog Initiativet til, og som redigeredes af

Jens Pedersen. Hans tidlige Tegninger blev sociale Tendensskildringer. Arbejdet ved Dag-


bladene f�rte ham ind paa den politiske Satire samt Portr�ttet, og disse to Omraader har han dyrket gennem Aarene med stigende Sikkerhed. Hans Satire er rammende, men aldrig besk eller ondskabsfuld, og i sine Portr�ttegninger karikerer han ikke sine Personers Ansigtstr�k, men skildrer deres Individualitet ved i hastige Streger at f�stne skiftende Udtryk og karak�teristiske Bev�gelser paa Papiret. I sine tidlige Tegninger var han ligesom Valdemar Ander�sen en Tid paavirket af Beardsleys dekadente Stil, men da Kubismen br�d igennem her hjemme, slog han ind paa Oliemaleriet og dyrkede nogle Aar denne nye Retning som en af vore tidligste og interessanteste Kubister. En Tid var han bosat i Jylland og 1918-20 i Tisvilde, hvor Naboskabet med Vennen William Scharff fik Betydning for hans Farve. Ogsaa i hans Tegninger og Bogillustrationer (fx Tom Kristensen: Mirakler, 1922) viser denne nye Stiltendens sig

tydeligt. Omkr. 1920 begyndte han at male Akvarel og Gouache, dels Landskaber, dels

kbh.ske Havne- og Kanalbilleder, og inden for denne Teknik har han naaet stor Sikkerhed og Forfinelse. Efterhaanden frigjordes ogsaa hans Tegnestil, og han fandt frem til sin egen levende og som oftest karakterfulde Streg. Han arbejdede med Pen, Tusch og Kul og opdyrke�de efterhaanden de s�rlige Virkemidler, den moderne Reproduktionsteknik giver Mulighed for i et Dagblad, udnyttende den Nuancerigdom, der ligger i Samspillet mellem Streg og Tone paa det ru Papir.  M.B.

 

L. Swane i Vor Tid, 1918, 918; Pol. 12. Marts 1922 (K. Pontoppidan); 3. Maj 1932 (Vald. Koppel); 1. Aug. 1946 (H. Stephensen); Berl. Tid. 13. Marts 1922 (K. Flor); Ekstrabl. 15. Marts 1922; B. T. 14. April 1922 (P. Uttenreitter); 29. April 1922 (Houmark); H. Jensenius i Saml. 1926, 29; Sv. Rindholt sst., 1929, 133-35; E. Zahle i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 42; De grafiske Fag, Jan. 1928, 396; Ebbe Sadolin i Bogvennen, 1931, 54; Sig. Schultz: Malerkun�stens Ismer, 1938, 68; Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946; Hilsen til Carl Jensen (i Anl. af hans 60-Aars Dag), 1947; Pol. 29. Juli 1947 (i Kronik af W. Schwartz).

 

 

Jensen, Carl Andreas, 1844-97 -, Litograf, Maler. F. 13. Juli 1844 i Ordrup, d. tidligst 1897. For�ldre: Snedkersvend Jens Carl J. og Ane Rasmussen.

 

Uddannelse: L�rte Litografi i Em. B�rentzens Inst. og dimitt. fra Tekn. Inst. 1862; uddannede sig 1863-72 ved Akad. Udstillinger: Charl. 1871. Arbejder: Parti fra Dyrehaven (udst. 1871) ; et Landskab k�btes 1875 af den russiske Kejser; udf. enkelte Blade i Farvelitografi til V�rket Danske Billeder fra Land og S� (paabegyndt 1869).

 

Efter i Begyndelsen s�rlig at have v�ret besk�ftiget med Litografi helligede han sig under Akademitiden Landskabsmaleriet, men vendte siden tilbage til Litografien. Har arbejdet som Tegner og Maler, dels her og dels i Sverige. Virkede som Tegnel�rer i Kbh. og i Malm�.  T.H.C.

 

 

Jensen, Carl Georg, se Jensen, Karl.

 

 

Jensen, Carl Martin Soya, se Soya Jensen, Carl Martin.

 

 

Jensen, Carl Milton, se Milton Jensen, Carl.

 

 

Jensen, Carl Vilhelm Marius, 1819-82, Maler. F. 12. Juni 1819 i Ringsted, d. 13. Aug. 1882 paa Liljedal, �rslev Sogn, Fyn, begr. i �rslev. For�ldre: Volont�r i Generalitetet, senere Krigsraad, Fuldm�gtig Niels J. og Florentine Jacobine Norup. Gift 12. Okt. 1858 i Kbh. med Frederikke Christiane Skeel, f. 25. Aug. 1835 i Kbh.; d. 4. Aug. 1919 sst., D. af Kaptajn i Infanteriet, Majoratsbesidder Christian S. og Maren (Marie) Dorothea Jacobsen.

 


Uddannelse: Bes�gte Akad. fra 1833 og avancerede gennem Klasserne til Modelsk. 1839; opgav 1842 Kunsten for at blive L�ge; blev 1844 Student; 1851 cand. med., Godsl�ge paa Wedellsborg fra 1858. Udstillinger: Charl. 1839 og 40 (som M. Jensen), 41 og 42 (som C. W. M. Jensen).

 

Arbejder: Tegnede og malede Landskaber, s�rlig fra Gisselfeld og Horsens, saaledes Herreg�arden Gisselfeld (1839, Thorvaldsens Mus.); Gisselfeld Hovedbygning (k�bt af Kongen 1840) (tilh. Kunstmus., dep. paa Fredensborg).

 

T.H.C.

 

 

Jensen, Christen, - 1634 -, Stenhugger, Borger i Aarhus, fik 1634 Tilladelse til at f�re 600 Fod Sten fra Gotland til Aarhus. C.A.J

 

Kane. Brevb. 1633-34, 1936, 397.

 

 

Jensen, Christian Julius, 1853-1938, Arkitekt. F. 20. Juli 1853 i Store Hedinge, d. 27. Febr. 1938 i Kbh., begr. sst. (Ass.). For�ldre: Murermester Christian J. og Ane Margrethe Elisabeth Hansen. Gift 1 24. Dec. 1882 i Kbh. med Olga Marie Akerblom, f. 27. Nov. 1854 i Kbh., d. 23. Marts 1911 sst., D. af Tobaksspindermester Christian Alexander A. og Charlotte Amalie Bartrum. 2 23. Nov. 1912 i Kbh. med Elisa Vilhelmine Buchter, f. 13. Dec. 1872 i Kbh., D. af senere Hovedkasserer i Handelsbanken Charles Marius B. og Clara Louise Gam�l.

 

Uddannelse: Kom i Murerl�re hos sin Fader og blev Svend 1870; dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad.; opt. Sept. 1871; Afgang som Arkitekt Juni 1882. Stilling: 1890-1923 L�rer ved Teknisk Skole i Kbh. Arbejder s. m. Erik Schi�dte: Kontor-,Vagt- og Toldbygn. ved Fri�havnen (1893 f.); det Cappelen'ske Familiegravsted paa Assistens Kgd.; Projekter til Kunst�mus. og Chr.-

borg.  Red.

 

T. f. Kunstind., 1897, 92, 94.

 

 

Jensen, Christian Albrecht, 1792-1870, Maler. F. 26. Juni 1792 i Bredsted ved Husum, d. 13. Juli 1870 i Kbh., begr. sst. (Garn.). For�ldre: Handskemager Boy J. og Maria Magdalena Jessen. Gift 22. Maj 1823 i Haderslev med Catharina Lorentzen, f. 3. Nov. 1796 i Haderslev, d. 22. Nov. 1874 i Kbh., D. af Amtsforvalter, Justitsraad Thomas L. og Martha Hiort.

 


Uddannelse: Kom til Kbh. i sit 19. Aar (o: 1810-1 l) for at gaa paa Akad.; avancerede fra 2. Frihaandskl. til Gipssk. Marts 1812; videre til Modelsk. Marts 1813 og vandt lille S�lvmed. Juli 1814; forlod Akad. Maj 1816; studerede samtidig hos Prof. Th. Bugge og bestod Eksamen i Matematik og Landmaaling Marts 1812; s�gte Akad.s Skole i Dresden Vinteren 1817-18. Stipendier: 600 Rdl. af Fonden ad usus publicos Jan. 1818. Rejser: Foraaret 1817 over Berlin til Dresden, hvor han blev Maj s. A. til Okt. 1818, kopierede, h�rte C. A. B�ttigers Forel�sninger over klassisk Ark�ologi og gik paa Akad.; videre over Wien, Venedig, Bologna, Florens til Rom, hvor han boede Nov. 1818 til Okt. 1821, med l�ngere Som�merophold i Florens 1819 og 21; 1830 Italien (Venedig; udrejst April, hjem over Miinchen, som han bes�gte Okt. eller Nov.); 1832 Miinchen (i Marts), maaske paa Hjemrejsen fra Florens; 1837 England c. et halvt Aar (l�ste Pas 25. Febr.); 1838 England (l�ste Pas til Hamborg 26. Marts, hjemme i Okt.); 1839-40 England og Altona (fik Pas til Paris 22. April 1839, har muligvis tilbragt St�rstedelen af Vinteren 1839-40 i Altona); 1840-41 Tyskland og St. Petersborg (fik Pas 6. Juni 1840; hjemme i Slutn. af Juni 1841; tilbragte Vinteren i St. Petersborg); 1841-42 Rusland (muligvis rejst Sept.1841,vendtehjem Juni n. A.; tilbragte Vinteren i S. Petersborg); Sommeren 1842 Tyskland (Berlin og Dresden); Sommeren 1843 England; 1843-44 Rusland (St. Petersborg; antagelig paa Rejse ml. 19. Okt. 1843 og 7. Juni 1844); 1847 Holland i nogle Sommer- og Efteraarsmaaneder (kopierede i Haag); 1853 England (et Par Sommermaaneder); 1857 Tyskland (for at se Kunstsamlinger og studere Konservatorteknik); 1858 Paris (for at studere Konservatorteknik). Udstillinger: Charl. 1813-15, 18-19, 22-40, 42-49, 51-53, 55-57 (39 G.m.278Arb.);Udst. iAnl. af Fr. VI.s Kroning 1815, af Chr. VIII.s Kroning 1840; Universitetets Udst. 1843; Royal Academy of Arts, London, 1837-38; Kunstverein, Kiel, 1845, 57; Kunstudst. i Universitetet i Kiel 1856; Verdensudst. i Paris 1855, London 1862; Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; London (Guildhall) 1907; Akad. i Stookholm 1922; Jeu de Paume, Paris, 1928; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; London 1948; Sep.udst. 1887 og 1922 (begge Kunstfor). Hverv: Agreeret ved Akad. 1823, Medl. 1824; overtog ved kel. Resolution 3. Nov. 1832 Hans Hansens Bestilling at male Portr�tkopier til den kel. Portr�tsaml. paa Fr.borg for 5-600 Rdl. aarlig; 1840 og 42 �ndret til Levering af egne Arbejder (Gentagelser eller Originaler), oph�vet 1847; knyttet til den kgl. Kobberstiksaml. 1849, ansat ved Finansloven 1850-51 som Medhj�lper og virkede som saadan til sin D�d; restaurerede Malerier for Fr.borg Slotskirke 1855-61. Udm�rkelser: Tit. Prof. 1835.

 



Arbejder: Selvportr�t (1815, Fr.borg); Historikeren H. F. J. Estrup (1818, Skaf�gaard); B. S. Ingemann (1818 el. 19, Fr.borg); P. B. Scavenius til Gjorslev (1819); Kritikeren Peder Hjort (1819); Komponisten Rud. Bay (1819); H. E. Freund (1819, Kunstmus.); samme (o. 1819-20, stort Format, Fr.borg); H. N. Clausen (1'820); Kunstnerens Moder (udst. 1823, Kunstmus.; Studie hertil 1822); J. F. Schouw (1823); C. D. F. Reventlow (1823, Brahetrolleborg; 1828, tilh. Akad.; 1833, Frborg); Biskop P. O. Boisen (1833; Gentagelse, Fr.borg); J. F. Clemens og Ove Malling (begge 1823-24; Medl.stykker til Akad.); Sir Augustus John Foster, engelsk Gesandt i Kbh. (c. 1823-24, hel Figur); Prins Frederik (VII) (1824, Rosenborg); Lensgrev A. W. Moltke (1824, Bregentved); Charg� d'affaires i Dresden M. F. von Irgens-Bergh og Hustru (begge 1824, Kunstmus.); 6 Portr�tter af den russiske Gesandt i Kbh. Paul von Nicolay den �ldres syv B�rn (1824 og 25, Herregaarden Monrepos ved Wiborg, i Karelen); Kunstnerens Hustru (c. 1825, Hirschsprungs Saml.); Oberstinde Pauline Hagen (1825, Kunstmus.); Dameportr�t (c. 1825, Kunstmus.); Prinsesse Louise Charlotte, Landgrevinde af Hessen-Kassel (c. 1825, Hesselagergaard); Prinsesse Wilhelmine Marie (1825, Fr.borg); Dameportr�t (1825, Nationalmus., Stockholm); Professorinde Horrebow, f. Manthey (1826); Hofgrav�r S. A. Jacobson (1826); det Moltke'ske B�rnebillede (1826, Bregentved); Kunstnerens Hustru (c. 1825-26, Fr.borg); Sangerinden Eleonore Christine Zrza (c. 1826, Fr.borg); Birgitte Hohlen�berg (stort og lille Format, begge 1826); Maler J. C. Dahl (1827, J�gerspris); P. O. Br�ndsted (1827, Glyptoteket; 1842, Fr.borg); Prins Christian (VIII) Frederik (c. 1827; Gentagelse, Mineralogisk Mus.); Grev H. E. Schimmelmann (1827, Maribo Mus.; 1833, Fr.borg; 1838, Videnskabernes Selskab); Ove Malling (c. 1827, Kunstmus.; Gentagelser Fr.borg 1833 og paa Sor� Akad.); Baronesse Christine Stampe (1827, Thorvaldsens Mus.); Justitsmad R. P.F. Mourier (1827); H. N. Clausen og Stiftsprovst H. G. Clausen (begge 1827, Fr.borg); Mand�sportr�t (1827, Kunstmus); det Puggaardske B�rnebillede (1827); Blomstermaler J. L. Jensen og Hustru (1828 og 1827); J. F. Schouw (1828, Fr.borg); Lensgrev C. C. S. Danne�skiold-Sams�e (1828, Gisselfeld); J. M. Thiele og anden Hustru (c. 1828 og 1828); Grosserer Hans Puggaard (1828); Historikeren H. F. J. Estrup og Hustru (begge 1828, Kongsdal); Kontreadmiral John Christmas (1828, Fr.borg); Anna Sabine Thomsen, f. Gude (c. 1828, Sor� Mus.); Magdalene Miinter (c. 1830, Fr.borg); Rektor S. N. J. Bloch (1830); Amtsforvalter Thomas Lorenzen (c. 1830); Godsejer J. Chr. Selchaus Familiebillede (1830); Prof. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge (c. 1830, Fr.borg); K�bmand Jean Antoine Dalgas, Hustru, og to S�nner (alle 1830); Hofkronometermager Louis Urban Jiirgensen (1830, Fr.borg); N. F. S. Grundtvig (1831, Glyptoteket); Johanne Marie Swane (Kn�stykke, 1831, br�ndt Marts 1945 paa Maglekildevej );Amalie von Wiirden (1831, Glyptoteket); Godsejer H. H. Aagaard til Iselingen og Hustru (begge 1832); Fabrikejer Joh. Chr. Drewsen (omkr. 1832, Fr.borg); Oehlenschl�ger (1832, Fr.borg); C. W. Eckersberg (1832, Kunstmus.); C. F. Hansen (1832, Frue Kirke i Kbh.); L�gen J. D. Brandis (omkr. 1833, Fr.borg); C. E. F. Weyse (c. 1832-33, Fr.-borg); Prins Christian (VIII) Frederik (o. 1832-33, Amalienborg); Biskop J. P. Mynster (c. 1832-33, Fr.borg); H. C. og A. S. �rsted(begge c.1832-33); Oehlenschl�ger(1834); Overhof�marskal A. W. Hauch (1834; Gentagelser i Videnskabernes Selskab, paa Fr.borg og i Selskabet Ki�den); Generalpostdirekt�r D. Monrad og Hustru (begge 1834, Fr.borg); Barneportr�t, formentlig Kunstnerens S�n Benvenuto (1834, Kunstmus.); Sejlmager Joh. Ph. Weilbach (1834, Kunstmus.); Prof. N. C. L. Abrahams (1834); Blomstermaler J. L. Jensen (1835); H. E. Freund, H. W. Bissen (begge 1835, Glyptoteket); Blomstermaler C. D. Fritzsch (1835?, Thorvaldsens Mus.); Madam Mangor (1835); K�bmand C. F. Hage (1835); L�gen J. D. Herholdt (1835, Kunstmus.); det Stampe'ske B�rnebillede (1835, Nys�); de fire Ma�gens'ske B�rneportr�tter (1835-36, Hirschsprungs Saml.); Selvportr�t, Kunstnerens S�n (hel Figur), Teatermaler Troels Lund (alle 3 1836, Kunstmus.); H. C. Andersen (1836, H. C. Andersen Museet, Odense); Jonas Collin (1836, Fr.borg); H. N. Clausen (1836, Vedbygaard); J. F. Schouw (1836, Hirschsprungs Saml.); Ludv. B�dtcher (1836, Thorvaldsens Mus.); P. O. Br�ndsted (1837); Johannes Dam Hage (1837, Nivaagaard); Fanny von Blome (1837, Fr.borg); Bolette Puggaard (c. 1838); Arkitekten C. R. Cockerell (1838); Thorvaldsen (Kn�stykke, 1839, Fr.borg); samme (1839, Thorvaldsens Mus.; Gentagelse s. A. i National�mus., Stockholm); P. O. Br�ndsted (1839, Fr.borg; Gentagelse s. A. i Kunstmus.); A. S. �rsted, Jernst�ber H. Gamst (begge 1839, Vedbygaard); Fabrikdirekt�r O. J. Rawert (1839, Kunstmus. ); Kultusminister Jacob Scavenius som eetaarig (1839); Urmager H. J. Kessels og Hustru (begge 1839, Kunsthalle, Hamborg); Overpr�sident i Altona, Grev C. D. Blii�cher-Altona (1839; Gentagelse s. A. paa Fr.borg); Astronomerne Christopher Hansteen, W. Bessel, James South, H. Chr. Schumacher (alle 1839, Pulkovo Observatorium ved Leningrad); W. Bessel (1839, Glyptoteket); Thorvaldsen (stort Brystbillede, 1840, Industrifor., Kbh.); Instrumentmagerne Georg og Adolf Repsold, Astronomen C. F. Gauss, Matematikeren P. Fuss (alle 1840, Pulkovo Observatorium); russisk Arkitekt Thon (1840, Nationalnus., Stockholm); Astronomen W. Struve (c. 184041, Pulkovo Observatorium; Gentagelse paa Fr.borg); Smedemester Burchard von W�rden og Hustru (1841 og 42, Randers Mus.); Maler J. C. Dahl (1842, Hirschsprungs Saml.); Kunstnerens Hustru (omkr. 1842-44, Kunstmus.); Kabinetssekret�r J. G. Adler (1842); Gehejmestatsminister P. Chr. Stemann, H. C. �rsted og A. S. �rsted, Oehlenschl�ger, P. Hiort Lorenzen (alle 1842, Fr.borg); Selvportr�t (c. 1843, Fr.borg); N. F. S. Grundtvig (1843, Hirschsprungs Saml.); Astronomerne John Herschel, G. B. Airy (begge 1843, Pulkovo Observatorium); Landgrev Wilhelm af Hessen-Kassel (1844, Rosenborg); C. W. Eckersberg, B. S. Ingemann (begge 1844, FrBrg); slesvigsk St�nderdepu�teret Peter Nielsen (1845, Fr.borg); Prof. Chr. Paulsen (1845, Fr.borg); Kunstnerens Hustru (baade lille og stort Format, begge 1845, det sidste i Kunstmus.); L�gen L. L. Jacobson (1845 el. 46, Fr.borg); Kunstnerens S�n Peter (c. 1846); Overkonsistorialraad Claus Harms (1846, Fr.borg); Maleren J. P. M�ller (1847, Fr.borg); Rektor Borgen, H. C. Andersen (begge udst. 1847); Kunstnerens S�n Thomas (1848); Krigsminister J. S. Fibiger (c. 1848, Fr.borg); Kunstnerens S�n Boy (1850, Kunstmus.); Konservator P. Herman Rasmussen (c. 1850); A. F. Tscherning (c. 1850, Fr.borg); Organist R. C. Rasmussen (1851); Fru Kaffka (1852); Konsistorialraad A. C. Krog (1854) og Dr. theol. A. G. Rudelbach (1858) (begge Kunst�mus.).-Tegninger (Model- og Draperistudier, Portr�tter, bl. a. i Kbst.saml.); Kopier (Olie) efter gamle Mestre og efter Portr�tter af andre Malere (mange paa Fr.borg).

 

C. A. Jensen indtager en S�rstilling i dansk Maleri derved, at han (bortset fra Kopier efter �ldre Kunst) overhovedet ikke har malet andet end Portr�tter.

 

Hos C. A. Lorentzen (dels paa Akad., dels i dennes Atelier) opl�rtes han i det 18. Aarh.s Repr�sentationsstil og maleriske Opfattelse, det vil malerisk set sige clair-obscur og Hoved�v�gt paa Farven. Opholdet i Rom 1818-21 stillede ham over for det 19. Aarh.s Krav om intim og utvungen Menneskeskildring, om klart usamlet Dagslys og lys Farveholdning. Det f�rste stemte n�je med J.s Temperament og Anl�g, det andet kostede ham en Kamp. Hans Udvik�ling begynder i Billeder af et lille Format, der vandt Bifald, og i Rom lagde han aabenbart Grunden til de personlige Forbindelser, hvorpaa hans Praksis kom til at hvile senere. Malerisk danner Moderens Portr�t (udst. 1823) Afslutningen paa Studieaarene. Her naaede han et Lokalfarvemaleri med et bredt, k�ligt stemt Dagslys, i nogen Grad paa Bekostning af Farven. Dermed var Kampen ingenlunde forbi. De f�lgende Aar svingede J., is�r i de store Portr�tter, mellem Eckersbergs Empire (betonet Form, et klart, udifferentieret Daglys, brogede Farver) og det 18. Aarhs. dunklere Clair-obscur og varmere Kolorit; ligeledes var Billedernes Format noget skiftende. Det lykkedes ham efterhaanden at sammensmelte Lys og Farve til en Enhed, der svarede til hans koloristiske Opfattelse, og hvori han ikke forn�gtede sin kunstneriske Tilknytning til det foregaaende Aarh. Denne Udvikling skete gennem de smag Portr�tter. De blev i disse Aar tilrettelagt under et for ham bekvemt Format, som han siden fastholdt, og som staar som det for ham s�regne, det, hvori hans livfulde Penself�ring finest udfoldede sin spirituelle Charme. Med det store Portr�t af Birgitte Hohlenberg (1826) synes Brydningerne i det v�sentlige at v�re overvundne.

 

I Aarene lige f�r J.s Hjemkomst havde Eckersberg sine mest besk�ftigede Aar som Portr�t�maler. J. vandt imidlertid hurtigt Bifald, s�rlig med det lille Portr�tformat. Han tiltrak sig dermed det portr�tbestillende Publikum, saaledes at han omkr. 1827 havde konkurreret Eckersberg ud. 1826-28 blev J.s mest produktive Aar, 1828-29 tillige malerisk set et H�jde�punkt. Denne Fremgang varede kort. Med de tiltagende Fors�rgerpligter over for sin Familie maatte han allerede 1832 s�ge Kongen om aarlig Underst�ttelse. Det mislykkedes, men s. A. fik han den Bestilling efter Hans Hansen at levere Portr�tkopier til den kgl. Portr�tsamling paa Fr.borg for et Annuum. Her st�dte han sammen med H�yen. Dennes position hvilede paa et sagligt berettiget rundlag, men influeredes sikkert i h�j Grad ogsaa af personlig Uvilje og kunstneriske Antipatier. Ved Chr. VIII.s Protektion beholdt J. dog Bestillingen til 1847, men den �ndredes 1840-42 til Levering af egne Arbejder, kunstnerisk set til Fordel for J. og tillige en berettiget Sejr for H�yens saglige Synspunkter.

 


Med sin F�lsomhed var J. et godt Barometer over for det Smagsskifte og den Stil�ndring, der s�tter ind med Chr. VIII.s borgerlige Empire. Allerede 1830 spores den koloristiske Usikker�hed, der pr�ger hans Produktion i 30'ernes sidste Del. Farven blev efterhaanden st�vet, Lyset branket og hans Malemaade sirligt glattende, mere pertentlig i Detaillerne, tillige dog med den borgerlige Empires Elegance i Personskildring og Gengivelse af moderne Dragtstoffer. Samtidig bevirkede H�yens Uvilje og personlige Indflydelse, at han tabte Terr�n over for sit Publikum. Han s�gte da fra 1837 at skabe sig en Virksomhed i Udlandet ved aarlige Rejser til England og Rusland, til Dels med St�tte i Introduktioner fra P. O. Br�ndsted og H. C. �rsted til disses Forbindelser. Det f�rte bl. a. til den anselige Samling Astronom-Portr�tter, J. leverede til Pulkovo Observatorium ved Leningrad 1839-43.

 

Rejserne fremkaldte et brat Omslag i J.s Kunst, der kan dateres fra Grev Bl�cher-Altona's Portr�t 1839. Det store Format blev nu hans egentlige Omraade, i en Stil af helt kosmopoliti�ske Dimensioner, med en aandelig Myndighed i Portr�tskildringen og en Overlegenhed i Behandlingen af Farve, Form og Malemaade, som f�rst ret viser hans Mesterskab. Medens hans Privatpraksis hjemme praktisk talt gik i Staa, malede han i 40'erne de mange fremragen�de Portr�tter til Fr.borg, der staar som en Glorie om Chr. VIII.s Regeringstid. De nationale Brydninger i 1848 umuliggjorde imidlertid Rejserne og slog ham ud hjemme, fordi han i Mods�tning til sin grundtvigianske Hustru, P. Hiort Lorenzens S�ster havde sles�vig-holstenske Sympatier. Tilmed d�de hans Beskytter Chr. VIII; J. stod n�sten subsistensl�s, da H. N. Clausen 1849 skaffede ham et beskedent Levebr�d som J. M. Thieles Hj�lper ved den kgl. Kobberstiksamling.

 

Herefter malede J. kun faa Portr�tter. Hans Kunstnerbane afsluttedes med de to Mesterv�r�ker, Portr�tterne af Konsistorialraad. Krog og Dr. theol. Rudelbach 1854 og 1858, over for hvilke man med Rette har bragt Frans Hals' Navn i Erindring. Resten af sin Tid levede han for sine st�rke Samlerinteresser (Kobberstik, hvoraf en stor Del solgtes til Kobberstiksamlingen, og Malerier), der gjorde ham til en Fabel for Hovedstaden paa Grund af hans vistnok til dels paatagne S�rheder. Tillige virkede han som Konservator og istandsatte bl. a. 1855-61 Billederne i Fr.borg Slotskirke. Han var i den Grad en d�d Mand i dansk Kunst, at f�rst Raadhusudst. 1901 og Karl Madsens og Emil Hannovers Omtaler af hans V�rker her fastslog hans Position som en af vore betydeligste Portr�tmalere. S.S-z.

 

N. L. H�yen: Nogle Bem�rkninger over de paa Charlottenborg udst. Konstsager, 1828 (optrykt i lammes Skrifter, I, 1871, 69); F. C. Hillerup i Dansk Kunstblad 15. April 1837, 15; 28. Okt. 1837, 133; 7. April 1838, 64; 5. Maj 1838, 93; N. L. H�yen: Udsigt over det m�rkeligste paa Konstudst. 1838, 1838 (optrykt i sammes Skrifter, I, 1871, 86-87); K. F. Wiborg: Kritik over de ved det kgl. Akad. for de skj�nne Konster udst. Malerier, 1838, 42-44, 48, 49-50, 52; samme: Konstudst, i 1844, 1844, 90; N. L. H�yen: Portr�tmalerierne paa Udst. 1845 (optrykt i sammes Skrifter, I, 1871, 138-39); Berl. Tid. 14. Juli 1870 (Nekr.); Fort. over en Samling, der har tilh�rt afd. Prof. C. A. Jensen, Auk. 14. Febr. 1871; ligeledes Ank. 24. Okt. 1871; Peder Hiort: Kritiske Bidrag til nyere dansk T�nkemaades og Dannelses Hist., 1874, 15-16, 131-32; Karl Madsen og E. Hannover i Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 201-04, 321-22; E. Hannover i Been og Hannover: Danmarks Malerkunst, I,1902, 65, 79-81; Charlotte Weigert i Kunst und Kunstler, XIV, 1918-19, 144, 151; Arbejder af Maleren Chr. Albr. Jensen, Kunstfor. 19. Febr.-15. Marts 1922; Berl. Tid. 6. Marts 1922 (Th. Oppermann); Dag. Nyh. 25. Marts 1922 (Kronik af Th. Faaborg); Carl V. Petersen i Ill. Tid., 1921-22, 462-63; Charlotte Weigert i Der Cicerone, XIV, 1922, 854-56; Karl Madsen i Ill. Tid., 1922-23, 24; Sig. Schultz i Nord.tidskrift,1923, 166-172; samme: C. A. Jensen I. Hans Liv og hans V�rker. lI. Breve, Fortegnelse over Arbejder, 1932; Karl Madsen i Tilsk., 1933 I, 203-04; J. Rubow i Danmark, II, 1942, 294302; L. Swane i K. Aa., 1942, 16-18; Else Kai Sass i Danske Tegninger, I-III, 1945.

 


Jensen (Jenssen), David, 1816-1902, Bhgr. F. 19. Nov. 1816 i Kbh., d. 1902 i St. Petersborg. For�ldre: Snedkersvend Jens Holmgreen og Ellen Jensdatter (gift med Kvartermand Lars Thomasen Bagge). Gift 1845 med Anna Caroline Steinberger, f. i St. Petersborg, D. af Instrumentmager S.

 

Uddannelse: Bes�gte Akad. fra 1832 som Bhgr.; lille S�lvmed. 1835; store S�lvmed. 1837; lille Guldmed. 1841; Elev af Freund og arbejdede i H. W. Bissens Atelier 1840-41. Rejser: 1841 til St. Petersborg efter Tilbud om fast Virksomhed som Bhgr.; bosat i Rusland til sin D�d. Udstillinger: Charl. 1835-66 (6 G. m. 7 Arb.). Udm�rkelser: Diplom som Kunstner af Kunstakad. i St. Petersborg 1845; Medl. af samme 1857; Prof. sst. 1868. Hverv: 184147 L�rer i Bhgr.kunst ved en privat Kunstskole i St. Petersborg.

 

Arbejder: Jesu Bes�g hos Martha og Maria (lille Guldmed. 1841, tilh. Akad. i Kbh.); Achilleus med Hektors Lig (Basrelief, 1857; Medl.arbejde til Akad. i St. Petersborg); Opstandelsens Engel (udst. Charl. 1866, Terrakotta, til et Gravmonument); Diana (1868, for dette Arbejde bel�nnet med Professortitlen); Buste af Generalkonsul H. J. Pallisen (,Marmor, 1881); Udkast til paat�nkt Gravm�le over Alexander II (1886, Foto i Akad.s Saml. i Kbh.); virkede desuden ved Udsmykningen af talrige offentlige Bygninger og Privatpal�er i Rusland fx Eremitagen (1847), Vinter- og Marmorpaladset (1849), Romanoffs Hus i Moskva, B�rsen i Riga, Helsingfors' Teater m. fl.; S�lvfad, modelleret som Bryllupsgave til Prinsesse Dagmar fra Danske 1 St. Petersborg. Tegn. i Kbst.saml. i Kbh.

 

David Jensen synes at have nydt en vis Anseelse i St. Petersborg, hvor han 1845 oprettede en Terrakottafabrik, over hvis Arbejder der skal findes en trykt russisk Fortegnelse.

 

Red.

 

Th. u. B.- Bulgakoff: Unsere Kunstler, 1,1885,160 f (Ill.) og I. Grabar: Gesch. d. russ. Kunst, Moskva u. A., V, 296 f (Ill.) (begge med russisk Titel og Tekst); H. Rostrup: H. W. Bissen, 1-II, 1945.

 

 

Jensen, Edvard Michael, 1822-1915, Maler. F. 2. Nov. 1822 i Kbh., d. 30. Dec. 1915 sst., begr. sst. (Garn.). For�ldre: Skolebestyrer Jens J. og Louise Frederikke Steenberg. Ugift.

 

Uddannelse: Skulde oprindelig have v�ret L�rer, men uddannedes siden til Landskabsmaler som Elev af H. Buntzen. Rejser: England 1863-64. Udstillinger: Charl. 1863-78 (12 G. m. 31 Arb.); British Institute, London, 1864-67; Scandinavian Gallery �st.; Manchester; Dublin; Akad. i Stockholm 1877.

 

Arbejder: Borgruin paa en Klippe (1850), Skovvej og Landskab med K�er (alle forh. Joh. Hansens Saml.); B�geskov (Malm� Mus.).

 

Red.

 

 

Jensen, Eigil Wendelboe, se Wendelboe Jensen, Eigil.

 

Jensen, Einar Herman, f. 1915, Maler. F. 6. April 1915 i Kbh., For�ldre: Maler Herman J. (s. d.) og Hustru. Ugift.

 


Uddannelse: Elev af P.Rostrup B�yesen; opt. paa Akad. Dec. 1930; Elev af Kr�sten Iversen, senere af Sig. Wandel; bes�gte Malerskolen til 1935; 1. Sem. 1941-42 Elev af Aksel J�rgen�sen. Stipendier: Laub 1934. Rejser: Som Barn med For�ldrene i Amerika; 1934 Norge; 1936 England; 1938 Sverige; desuden gentagne Rejser til Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 42; Gr�nningen 1932-33; H�studst. (Kbh. og Oslo) 1934, 35, 43; Corner og H�studst. 1937-42; Fyens Forum 1936; Sverige 1938.

 

Arbejder: Mark efter Solnedgang (1932, Vejen Mus.); Ved Allinge (1932, Bornholms Mus.); Landevej i Oktober (1932); Motiv fra Kongens Have (1935); �sterlars Kirke (1937).

 

Allerede som 17-aarig vakte Einar Herman Jensen Opm�rksomhed paa Gr�nningen ved

sin tekniske Sikkerhed og sit naturlige maleriske Anl�g. Hovedparten af hans Produktion er Landskabsbilleder med Motiver fra Bornholm is�r Aftenlandskaber, m�rke Pl�jejorde og H�stbilleder. Karakteristisk for hans Billeder er den pastose Malemaade og voldsomme og farverige Kolorit.  Red.

 

Dag. Nyh. 28. Okt. 1934.

 

 

Jensen, Erik, f. 1883, Maler. F. 31. Dec. 1883 i Gylling. For�ldre: Gaardejer Jens J. og Birthe Kirstine Eriksen. Gift 1. Juli 1914 i Kbh. med Martha Marie Knudsen, f. 14. Juli 1889 i Kbh., D. af Toldrorsbetjent Knud Peder K. og Augusta Pouline Z�llner.

 

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. under H. Gr�nvold, S�ren Lund og Hakon Thorsen; senere paa Kunstn. Studiesk. (Johan Rohde). Rejser: 1929 Paris; desuden Rejser til Tyskland, Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1911-12; Charl. 1918-37 (16 G. m. 20 Arb.); Charl. Eft. 1931; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26-27, 30, 33-34, 36-37, 41; Dyrehavens Malere 1937-38, 40, 43-44; Sep.udst. 1920, 35. Udm�rkelser: Carlsons Pr. 1929. Hverv: Fra 1906 Kommunel�rer ved �strigsgades Skole.

 

Arbejder: Kristus som S�demand (1924, Alterbill. i Filipskirken); Kristus i Getsemane (1930, Thorsvig Kirke, F�r�erne); Portr�t af Maler Thomas Hansen (1930, tilh. Mus. paa S�nder�borg Slot); Portr�t af Maler S�ren Lund (Carlsons Pr. 1929); Portr�t af Maler S. Clod Svensson (1937, tilh. Kunstnerfor. af 18. Nov.); har arb. med Tr�snit. Litter�re Arbejder: I de senere Aar Kunstanmelder ved Kommunel�rerfor.s Fagblad; udg. 1940 et Mindeskrift over Malervennen Kristian Olsen.

 

Red.

 

 

Jensen, Erik, f. 1894, Arkitekt. F. 24. Juli 1894 i Bjerring, Middelsom Herred. For�ldre: Sognepr�st, sidst i Storring-Stj�r-Galten, Provst Christian Anton J. og Anne Marie Lautrup. Gift med Arkitekt Kirsten Westergaard (s. d.).

 

Uddannelse: T�mrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk., Aarhus; opt. paa Akad. Sept. 1920; Elev her til 1924. Udstillinger: Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Charl. 1943.

 


Arbejder: Christianskirken i Lyngby (1.Pr. s. m. Jacob E. Bang 1939; opf. 1940-41); Br�n�sparken (1941, s. m. Kay Fisker og C. F. M�ller); Forretningsejendomme paa Torvet i Neks� (1948). Projekter: Bebyggelse af N�rre Sundby Torv (s. m. C. F. M�ller og John Thorsen 1922, indk�bt); S�ndermarkskrematoriet (3.Pr.1926, s. m. Jacob E. Bang); Skole i Husum (indk�bt 1928); Alderdomshjem i Gentofte Kommune (3. Pr. 1938, s. m. Kirsten Wester�gaard); Raadhus for Lyngby-Taarb�k Kommune (2. Pr. 1938, s. m. Kirsten Westergaard og Jacob E. Bang); Kirke i Kbh. (s. m. Jacob E. Bang, indk�bt 1939;) Bebyggelse af en Del af Skodsborg (3. Pr. s. m. Kirsten Westergaard og Jacob E. Bang 1940); Regulering af Raadhus�pladsen (2. Pr. 1941, s. m. Kirsten Westergaard og Jacob E. Bang); Kirke i Munkebjergkvar�teret i Odense (3. Pr. 1942, s. m. Jacob E. Bang); Raadhus i Skagen (1942).

 

Red.

 

Arch., 1922, 59, 61 (N�rre Sundby Torv); Ark. M., 1926; 425, 430-31 (Krematorium); 1928, 67-68 (Skole i Husum); 1938, 78 (Alderdomshjem); 1940, 33-36 (Skodsborg); 1941, 29, 47 (Br�nsparken); 1942, 159-62 (Christianskirken); Ark. U., 1938, 58 (Alderdomshjem), 231 (Lyngby Raadhus); 1939, 81 (Kirke i Lyngby), 105-08 (Kirke i Kbh.), 188 (Skodsborg); 1942, 121, 137-42 (Raadhuspladsen), 135, 193 (Kirke i Odense), 246 (Raadhus i Skagen).

 

 

Jensen, Ferdinand Vilhelm, 1837-90, Arkitekt. F. 27. Marts 1837 i Kbh., d. 15. April 1890 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). For�ldre: Viktualiehandler Anders J. og Karen Kirstine Hansen. Gift 1860 med Alvilda Charlotte Frob�se.

 

Uddannelse: Elev paa Akad. fra Jan. 1854Jan. 1860; lille S�lvmed. 1859; store 1860; lille Guldmed. 1862-63 (et Landslot). Rejser: Bosat i Hamborg 1877-82. Udstillinger: Charl. 1860, 63; Raadhusudst. 1901. Hverv: L�rer ved Tekn. Inst. i Beg. af 1860'erne.

 

Arbejder: Jerusalernskirken i Rigensgade i Kbh. (1864-65); flere st�rre Privatgaarde; opf�rte s. m. Arkitekt Vilhelm Petersen en R�kke st�rre Bygninger i Kbh. 1874-76 bl. a. S�torvet 1, 3 og 2 (1876); opf�rte i Hamborg Hansasalen samt en R�kke Privathuse.

 

Red.

 

 

Jensen, Oluf Gabriel, 1862-1930, Maler. F. 7. Juli 1862 i Lyngby, d. 9. Juli 1930 i Kbh., begr. i Hellerup. For�ldre: Forrider hos Enkedronning Caroline Amalie Gabriel J. og Ane Kathrine Olsen. Gift 10. Okt. 1899 i Gedesby med Hansine Christensen, f. 4. Okt. 1877 i Kramnitze, D. af Fiskeeksport�r Hans J�rgen C. og Anne Christine Larsen.

 

Uddannelse: Kom som ung i Handelsl�re, men dyrkede samtidig Kunsten; var en Tid Tegnel�rer; bes�gte Tekn. Sk. og dimitt. derfra til Akad.; opt. paa Akad. Okt. 1887; Afgang Maj 1890. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1891; Raben-Levetzau 1892; Bielke 1894, 95; Akad. 1896; Stoltenberg 1897, 98; N. P. Mols 1927. Rejser: 1897-98 Tyskland, Italien, Frankrig (Paris); 1907 Italien. Udstillinger: Charl. 1891-1931 (41 G. m. 134 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-10; 'Stockholm 1897; Paris 1900; Berlin 1902; Aarhu�sudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1923, 27, 30 (Mindeoph�ngning), 42; Sep.udst. 1906, 23. Udm�rkelser: Bronzemed., Paris, 1900.

 


Arbejder: Portr�t af min Fader (1893); Generaldirekt�r I. W. Tegner (1903, Generaldirektora�tets M�desal); Overtoldinspekt�r Kristian Ring (1915, Overtoldinspektoratet for Kbh.); Folketingsmand Sofus H�gsbro (1900, Rigsdagen); H�jesteretsadvokat C. S. Henrichsen (1906) og Borgmester L. C. Larsen (begge Raadhuset); Genrebilleder og Landskaber is�r med gamle Bondegaarde (Aftenmalkning ved jysk Bondegaard, 1893, Bronzemed. i Paris 1900) samt Dyrebilleder.

 

Gabriel Jensen var en af de solide og kultiverede naturalistiske Malere, der h�rte til Charlot�tenborg Udstillingens faste Kreds.

 

Red.

 

Nat.tid.11. Juli 1930 (Nekr.); 25. Jan. 1931(Th. Faaborg); Berl. Tid., Pol. og Morgenbladet 12. Juli 1930 (Nekr.).

 

 

Jensen, Georg Arthur, 1866-1935, Bhgr., S�lvsmed. F. 31. Aug. 1866 i Raavad, d. 2. Okt. 1935 i Hellerup, begr. sst. For�ldre: G�rtler J�rgen J. og Martine Marie Harding. Gift 1 7. April 1891 i Kbh. med Marie Christiane Antonette Wulff, f. 19. Nov. 1864 i Maribo, d. 20 Nov. 1897 paa Fr.berg, D. af Murer Carl W. og Adolphine Vilhelmine Larsen. 2 30. Sept. 1904 i Birker�d med Maren (Magne) Pedersen, f. 20. Maj 1865 i Knudsb�l, Jordrup Sogn, d. 17. Jan. 1907 i Kbh., D. af Smed Peder P. og Ellen Marie Pedersen. 3 15. Nov. 1907 i Ordrup med Laura Julie Johanne Nielsen, f. 3. Dec. 1883 i Seden, d. 7. Aug. 1918 i Hellerup, D. af Sognepr�st, sidst i Baarse, S�ren N. og Lydia Kold. 4 31. Juli 1920 i Gilleleje med Hanna Agnes Christiansen, f. 12. Maj 1888 i Ruds Vedby, D. af Gaardejer Jens Christian C. og Lina Pedersen.

 

Uddannelse: 5 Aar i L�re hos Guldsmedemester Andersen, Svend 1884; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Okt. 1887 ; Afgang Jan. 1892. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1890, 92; Raben-Levetzau 1893, 94; Akad. 1892, 93, 94, 97, 1900, 01; Bielke 1896. Rejser: Sommeren 1900 over Paris til Italien; herfra til Paris, hvor han opholdt sig Vinteren 1900-01 og i Marts 1901 bad Akad. om Penge til Hjemrejse over London; bosat i Paris 1924-26. Udstillinger: Charl. 1889-91, 93-94, 96, 99, 1915, 23 (10 G. m. 15 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 09; Den frie Udst. 1897, 1902, 07-08, 12; Paris 1900 (Keramik); Folkwang-Museum i Hagen, Tyskland, 1905 (S�lv); Aarhusudst. 1909; Arts d�coratifs, Paris, 1909; Bryssel 1910; Berlin 1910-11; Gent 1913; San Francisco 1915; Stockholm 1918; Paris 1925; Sep.udst. 1920 (Charl.), 22 (B.T. Centralen), 38 (Charl.). Udm�rkelser Mention honorable i Paris 1900; Guldmed. i Bryssel 1910; Grand prix i Paris 1925 og i Barcelona 1929.

 

Arbejder. Skulpturer: Portr�tbuste (1889, Gips); Triumferende K�rlighed (1890, lerfarvet Gips); En H�stkarl (Gips, udst. 1891; Bronze 1915); Bueskytte fra Urtiden (udst. 1893); Foraar (1896, Statue i Gips); Olaf Poulsen som Faldsmaal (.Statuette); En Dreng (1902, Statue i Gips). S�lvarbejder i Kunstindustrimus. i Kbh. og i talrige Kunstindustrimuseer Verden over.

 


Som ung Billedhugger blev Georg Jensen forholdsvis vel modtaget. Hans Figur En H�stkarl (1891) skal have vakt en Del Opm�rksomhed; at Charlottenborg kasserede Statuen Flora 1896, skaffede ham Optagelse paa Den frie Udst. Aaret efter, og Akad. gav ham et stort Rejsestipendium 1900. Men han maatte tjene sit Br�d ved forsk. Arbejde ved Siden af. Han skal have arbejdet for Fajancefabrikken Aluminia (med Servantestel o. lign.), for Hofbron�zest�ber Rasmussen og for P. Ipsens Enke, til hvilken Virksomhed han skal have modelleret Figurer. C. 1895-96 slog han sig sammen med Chr. Joachim (dengang Joachim Petersen) om keramisk Virksomhed. De byggede en Ovn i et Lokale paa N�rregade (senere flyttet til Birker�d) og gav sig til at eksperimentere, udstillede ogsaa deres Arbejder (Joachim paa Den frie Udst. 1898, G. J. paa Charl. 1899), men �konomisk svarede Virksomheden sig ikke, selv om de solgte godt i Paris 1900. Kort efter Aarhundredeskiftet opgav de den, maaske fordi Joachim 1901 kom i Forbindelse med Den kgl. Porcelainsfabrik. G. J. faldt da tilbage paa sit Guldsmed-Haandv�rk. Han skal have tegnet for Mogens Ballins i 1900 stiftede V�rksted, udstillede 1902 et S�lvsp�nde paa Den frie Udst. og aabnede April 1904 eget S�lv�smed-V�rksted i et Portrum Bredgade 36. Hans S�lvsmykker med Rav og st�rkt farvede Halv�delstene fik hurtigt Succes. Pietro Krohn og Emil Hannover st�ttede ham med Erhver�velser til Kunstindustrimuseet og med skriftlig Omtale. Udst. i Hagen 1905 banede ham Vej til Udlandet, og Guldmedaillen i Bryssel 1910 grundlagde hans Verdensber�mmelse som S�lvsmed. Smedien flyttede 1912 til anselige Lokaler i Knippelsbrogade,omdannedes 1916 til Aktieselskab og fik Nov. 1918 egen Bygning i Ragnagade.

 

I dansk Kunst og Verdens-Kunstindustrien er G. J. en af de store Skikkelser inden for den Kunsthaandv�rksbev�gelse, der slog igennem i 90erne og i Frankrig fik Navnet Art nouveau. Initiativet til hans indledende Succes, Smykkerne af det forholdsvis billige S�lv og de farverige Halv�delstene m.m., ligger ganske vist hos Mogens Ballin, men det var G. J., der gjorde Ideen til Succes i Kraft af sin frodige dekorative Evne og sin uudt�mmelige Opfind�somhed over for ornamentale Motiver og Prydformer. Af st�rste Betydning blev det, at han meget hurtigt n�sten udelukkende dekorerede sine Korpusarbejder med st�bte og paaloddede Ornamenter (i Stedet for at drive eller ciselere dem i S�lvpladen), og at han gav S�lvet en helt ny Materialekarakter ved at behandle Overfladen med Hammerslag og Patinering (det graa S�lv). Ikke mindst paa disse to Momenter hviler Begrebet: Georg Jensen Stil, der Verden over blev kendt som: le style Jensen eller endog: Danish silver style. Det er ogsaa dem, der satte ham i Stand til med stort Frisind at optage andre Kunstnere i sin Virksomhed fra f�rste F�rd og at skabe en V�rkstedstradition, som har kunnet forts�ttes og videre udvikles efter hans D�d. S.S-z.

 

Aftenposten 25. Juni 1900 (Int.); Hver 8. Dag 7. Marts 1909 (C. C. Clausen); L. C. Nielsen: Georg Jensen, 1920; samroe: En dansk Kunstner Virksomhed, 1929; Ivan Munk Olsen i Sk�nvirke, 1926, 49-62; Ekstrabl. 10. Febr. 1926; Pol. 17. Febr. og 29. Aug. 1926 (Int.); Nat.tid. 29. Aug. 1926 (Int.); Georg Jensen i Saml., 1926, 168-71 (Erindringer); Chr. Christensen i Nyt T. f. Kunstind., 1929, 33-34; Ekstrabl. (Georg Nygaard) og Berl. Tid. (Kai Flor) 2. Okt. 1935; Berl. Tid. og Pol. 3. Okt. 1935; Nat.tid. 3. Okt. 1935 (Sig. Schultz); Carl Dyhr i Nyt T. f. Kunstind., 1935,161; Ivan Munk Olsen: S�lvsmeden Georg Jensen, 1937; Sig. Schultz i Danske 1 Paris, II, 1938, 499, 708; samme i Saml., 1938, 203-16; samme Johan Rohde S�lv, 1942, 26, 28, 50, 54-55; Berl. Tid. 26. Febr. 1944 (Skulpturen En H�stkarl afb.); Georg Jensens S�lvsmedje gennem 40 Aar, 1944.

 

 

Jensen, Kai Gregers, f. 1912, Maler. F. 25. Okt. 1912 i Ringsted. For�ldre: Musikdirigent Hans Christian J. og Anna Marie Greisen. Gift 21. Maj 1947 med Kirsten Johanne Ingvold�sen, f. 26. Marts 1925, D. af Johannes I.

 


Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Bielke 1944. Rejser: 1937 Frankrig; 1937 og 38 Norge; fra 1946 bosat i Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935; Corner og H�st 1937-41; Corner 1942-44, 46-48; Esbjerg Kunstfor. 1941 (s. m. Corner og H�st); Nord. Kunst, G�teborg, 1943; Den officielle danske Kunstudstilling i Oslo 1946; Unionen, Fredericia, 1947. Udm�rkelser: Carlsons Pr. 1948.

 

Arbejder: Pige ved Vindue (1935); Interi�r (1939); Gaardsplads (1939); Tr�gruppe med hvid Gavl, Graavejr (.1940); Have, Sol (1940); Kaalmark og store Tr�er (1941); Paa Altanen (1942); Blomstrende vild K�rvel (1943); Kvindeportr�t (1943); Landskab. Efteraarssol (1944, Kunstmus.); Aaens blaa Vand (1945); Mod +Bagsiden* (Carlsons Pr. 1948).

 

Gregers Jensen, der har tilh�rt Corner Gruppen fra 1937 og en Tid som flere af dens Medlem�mer boet i Odsherred, har sit eget Ansigt inden for denne Udstilling. I Aarene 193738 malede han abstrakt, men gik derpaa en Tid tilbage til en mere naturalistisk Malemaade med som Regel enkle Motiver, m�rkstemte Farver og Billedet opbygget i store, hele Farveflader. Efter at han har bosat sig i Norge, viser hans Billeder Paavirkning fra ung norsk Kunst. Red.

 

 

Jensen, Knud Gunnar, 1863-1948, Bhgr. F. 31. Marts 1863 i Kbh. d. 6. Maj 1948 paa Fr.berg, begr. i Nyk�bing S. For�ldre: Guldsmed, Cisel�r Knud Christian J. og Vilhelmine Methine Rasmussen. Gift 26. Juli 1902 i Kbh. med Elise Berthine Mogensen (Kj�rup), f. 9. Maj 1872 i Kvistgaard, d. 22. Juni 1942 i Nyk�bing S., D. af Jernbanedrager Niels M. og Mette Margrethe Olsen.

 

Uddannelse: L�rte Ciselering og Gravering hos Faderen, dimitt. fra Tekn. Inst. Maj 1880 til Akad.; Afgang Jan. 1885 (L�rere: H. Conradsen, J. A. Jerichau og Th. Stein). Stipendier: K. A. Larssen 1888; Akad. 1892, 94, 96 (store); Ancker 1899. Rejser: 1888 Frankrig; omkr. 1899 2 Aars Ophold i Italien og Frankrig; Udstillinger: Charl. 1886-1932 (21 G. m. 58 Arb.); Aarhusudst. 1909; Bryssel 1913; Malm� 1914. Udm�rkelser: Aarsmed. 1 1896, 2 1912 (Eckersbergs Med.); S�lvmed. paa Verdensudst. i Bryssel 1913; Gent 1914. Embeder og Hverv: Medaill�rassistent ved Den kgl. M�nt 1. Dec. 1886 og Medaill�r sst. Okt. 190131. Marts 1933; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1912, af Akad.raadet 1914-23.

 


Arbejder: Ung Mand, der s�tter en Krukke paa en Kvindes Hoved (Plakette i Bronze, 1897, Kunstmus.); Portr�tbuste af L. A. Ring (Bronze, 1912, Kunstmus.); Relieffer af Carl Hols�e og Th. Bindesb�ll; Ved Br�nden (udst. 1898, Plakette, Bronze); forsk. Portr�trelieffer, bl.a. af Fr. VIII (udet. 1907). Medailler og Plaketter: Dansk Jagtforening 1886; Alm. dansk Gartner�forening 1887 (1892); Nordisk Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling 1888 (efter Joakim Skovgaard); Kongeparrets Guldbryllup 1892 (efter Th. Stein); Prof. Julius Thomsen (efter Aug. Saabye og Lorenz Fr�lich; Aarsmed. 1896); Chr. IX.s 80 Aars F�dselsdag 1898 (efter Lorenz Fr�lich); Julius Lange 1901; Redningsv�snets 50 Aars Jubil�um (1902); Prof., Dr. med. C. J. Salomonsen 1908 (efter L. Brandstrup); H. C. �rsted (1909); Prinsesse Marie 1909; Brygger Carl Jacobsen 1912 (Eckersbergs Med.) og 1914; Dr. Emil Chr. Hansen 1913 (efter L. Brandstrup); Prof., Dr. med. Knud Faber 1915; Direkt�r G. A. Hagemann 1916; Fru Ellen Margrethe Dessau 1916 (1917, efter Carl Martin-Hansen); Borgmester J. C. J. Gammel�toft 1918; Prof., Dr. Hier. Georg Zeuthen 1919; Chr. X.s 25 Aars Jubil�um i Det kgl. Skydeselskab 1919; H. C. �rsted 1920; Boghandler S�ren Gyldendal 1920; Prof., Dr. med. C. Rasch 1921; Brygger Bie og Hustru 1921; Generalfeltmarskal St. Germain 1924; Overl�ge, Dr. med. Carl Wessel 1927; -Prof., Dr. Julius Thomsen 1929; Alexander Foss 1929 (efter L. Brandstrup); Bryggeriforeningen 1929 (efter L. Brandstrup); Dr. med. Einar Brunniche 1930; Den Hj HjelmstjerneRosencroneske Historikermedaille 1930; Prof., Dr. med. Valdemar Bie 1932. M�nter: Chr. IX.s Jubil�umstokrone 1903; Tronskiftetokrone 1906; Fr. VIII 20 og 10 Kr., 25, 10; 5, 2 og 1 �re; Chr. X 20 og 10 Kr., Bagsider, 1912; 25, 10, 5, 2 og 1 �re 1913; S�lvbryllupstokrone 1923; 2, 1 og 1/2 Kr., 25, 10, 5, 2 og 1 �re 1924 ff.; Dansk Vestindien: Chr. IX 50, 20, 2 og 1 Fr., 50, 25, 10, 5 og 21/2 Bit, 1904; Fr. VIII 2 og 1 Fr.; Island 2 og 1 Kr., 25, 10, 5, 2 Aurar og 1 Eyrir, 1922; Gr�nland 1 Kr., 50 og 25 �re 1926; Ivigtut Kryolit�brud 10 og 2 Kr., 50 og 10 �re, 1922.

 

Gunnar Jensen studerede 1888 i Paris den tekniske Side af Medaillekunsten og indf�rte derefter flere tekniske Forbedringer (Medaillepresse, Formindskelsesmaskine m. m.) pas Den kgl. M�nt.

 

Han studerede ogsaa den nye franske Medaillekunst (Chaplain og Roty, med hvem han var i personlig Forbindelse) og indf�rte med sine egne Arbejder den moderne franske Medaille hos os. Som M�ntmedaill�r fortsatte han Traditionen fra Harald Conradsen. Hans Stempler til vore gangbare M�nter siden 1924 betegner kunstnerisk set en Tilbagegang, hvilket for en Del skyldes brugstekniske Krav.  G.G.

 

Kunstbl., 1898, 139, 144; O. Wanscher i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 145-51; Nat.tid. 31. Marts 1933 (Sig. Schultz); Harald Salomon i Numismatisk For.s Medl.bl., XIV, April 1934.

 

 

Jensen, Hans, 1804-49, Arkitekt. F. 1804 i Kbh., d. 25. April 1849 sst., begr. sst. (Ass.). Gift 16. April 1834 i Kbh. med Ane Hansine Saxild, hjemmed�bt 2. Jan. 1804 i Skien, d. 1876, D. af K�bmand Jens Ludvig S. og Susanne Anne Forbech.

 

Uddannelse: Var Plejes�n af Maler C. A. Lorentzen, blev opdraget hos denne og kom efter Konfirmationen i Murerl�re; bes�gte Akad. fra 1819; vandt lille S�lvmed. Marts 1824, store S�lvmed. Marts 1825; lille Guldmed. Dec. 1829. Udstillinger: Charl. 1825-27 (3 G. m. 5 Arb.). Stillinger: Assistent v. Akad.s Bygningsskole fra 1837; Informator sat. (Afsked p. Gr. af Svagelighed).

 

Arbejder: Mindesm�rke over C. A. Lorentzen (1829).  Red.

 

 

Jensen, Hans Ove Vilhelm Alfred, 1840-1905, Maler. F. 2. Aug. 1840 i Odense, d. 14. Aug. 1905 sst., begr. sst. For�ldre: Graver ved S. Knuds Kirke Hans Christian J. og Ellen Cathrine Andersen. Gift 26. Okt. 1873 i Kbh. med Ida Vilhelmine Elisabeth Sophie Bloch, f. 1848 i Rendsborg, d. 15. Febr. 1891 i Odense, D. af Fotograf, Krigsraad J�rgen Theodor B. og Vilhelmine Tam.

 

Uddannelse: Kom ved Tegnel�rer C. Fabers og Bhgr. C. Peters' Hj�lp ind pas Vilh. Kyhns Tegneskole 1855 og optoges April s. A. pas Akad.; naaede Jan. 1858 op i Gipskl., men maatte gas i Malerl�re og blev Svend; 1869-70 atter pas Akad. i Alm. Forb.kl. Udstillinger: Charl. 1877-1900 (5 G. m. 5 Arb.).

 

Saa sig af Forholdene tvunget til at blive Haandv�rker, men str�bte efter anden Virkomhed og ern�rede sig i Odense dels som Tegnel�rer og ved at retouchere Fotografier, dels som Portr�ttegner (har bl. a. tegnet et Portr�t af N. F. S. Grundtvig; udst. 1877). Malede desuden Landskaber. Arb. forh. i Joh. Hansens Saml.  Red.

 


Jensen, Hans Christian, 1836-1903, Maler. F. 1. Febr. 1836 i Kbh., d. 9. Sept. 1903 sst., begr. sst. (Garn.). For�ldre: H�ker Peter J. og Caroline Kirstine Hansen. Gift 25. Febr. 1882 i Kbh. med Marie Jensine Holmblad, f. 22. Nov. 1849 i Taarnby, d. 7. Febr. 1899 i Kbh., D. af Fabrikant, senere Etatsraad Lauritz Peter H. og Caroline Marie Elisabeth Schack.

 

Uddannelse: Kom Okt. 1848 ind paa Akad. og blev sidst i 50'erne Elev paa Marstrands Malerskole s. m. Otto Bache og Vilh. Rosenstand; lille S�lvmed. 1856, store 1858. Stipendi�er: Akad. 1866; Hjelmstjerne-Rosencrone 1873. Rejser: 1873 Tyskland og Frankrig. Udstillin�ger: Charl. 1857-1904 (36 G. m. 72 Arb.); Paris 1878; Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udrkelser og Hverv: Medl. af Akad. 1880; s. A. tit. Prof.

 

Arbejder: Studie fra F�rslev Skov (1862); Portr�tter: N. S. Nebelong (1871, tilh. Udst. Kom. ved Charl.); Lensgrev og Lensgrevinde C. C. S. Danneskiold-Sams�e (1875, Gisselfeld); Chr. IX (1878, sst.); Dronn. Caroline Amalie (1879, Rosenborg); Gehejmekonferensraad J. Bruun Neergaard (1879, Svenstrup); Viceadmiral Steen Andersen Bille (1879, Danske Ambassade i London); Prof. C. E. Fenger (1874), Ark�ologen J. J. A. Worsaae (1886), Chr. IX (1887) og Forfatteren H. P. Holst (1892) (alle Fr.borg); Ritmester Hannibal Sehested (1901); desuden Portr�tter i Teatermus., Det kgl. Teater, Bymus., forh. i Joh. Hansens Saml. og paa Vemme�tofte.

 

Hans Chr. Jensen, der blev Invalid under Krigen 1864, ern�rede sig siden da som Portr�tt�r. Han havde et stort Klientel blandt Adelen og Bourgeoisiet. Hans Billeder pr�ges af en naturtro, n�sten fotografisk Gengivelse af Modellen,- men savner malerisk Oplevelse. J.B.H.

 

Vilh. Rosenstand i 111. Tid., 1902-03, 779; Berl. Tid. 12. Sept. 1903.

 

 

Jensen, Hans Otto, se Deuvs, Hans.

 

 

Jensen, Harald, se L�nborg-Jensen, Harald.

 

 

Jensen, Harald Christian, 1834-1913, Litograf. F. 5. Aug. 1834 i Kbh., d. 23. Marts 1913 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). For�ldre: Snedker Lars J. og Johanne Sophia Amalie Jappe. Gift 28. Okt. 1863 paa Fr.berg med Andrea Petrine L�nborg, f. 11. Nov. 1836 i Nyk�bing F., d. 9. Aug. 1912 paa Frberg, D. af Urmager Diderik Bech L. og Frederikke Pauline Priergaard.

 

Uddannelse og Rejser: Elev fra 1851 i Emilius B�rentzens litografiske Institut under Edv. Westerbergs Ledelse; bes�gte Akad. 1851-52; s�gte 1858-59 yderligere Uddannelse som Litograf i Wien og Miinchen, 1862 i Paris. Udstillinger: Charl. 1862-1906 (6 G. m. 8 Arb.).

 


I mange Aar arbejdede Harald Jensen for sit gamle L�rested, men 1887 begyndte han at arbejde mere selvst�ndigt saavel med Portr�tlitografier (fx .N. J. Fjord), hvori han ofte viser en friere Behandling end de fleste danske Portr�tlitografer, som med Farvelitografier (Olietryk), saaledes efter Carl Bloch (De to Munke og Kortspillere), efter Chr. K�bkes Maleri af Frederiksborg Slot og H. Olriks Portr�t af Chr. IX; udf�rte flere Farvelitografier til V�rket +Danske Billeder fra Land og S�s (paabegyndt 1869). Hans Speciale var den vanskelige Kunst at tegne med Pen paa Stenen eller radere i Stenen. Som Eksempler kan n�vnes Litografier efter Carl Blochs Prometheus og Det Indre af Mariekirken i Haderslev. Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

 

P. Krohm i T. f. Kunstind., 1896, 150; Litografien i Danmark, 1922, 53.

 

 

Jensen, Harald Wilhelm, 1837-1914, Maler. F. 24. Dec. 1837 i Kbh., d. 18. Juli 1914 paa Haraldslund ved Aalborg, Urne paa Aalborg Kgd. For�ldre: Lejetjener Christopher J. og Ane Kirstine Olsen. Gift 16. Juli 1868 med Emilie Hansen, f. 2. Dec. 1836 i Kbh., d. 15. Aug. 1912 i Aalborg, D. af V�rtshusholder Christian H. og Else Kirstine Hansen.

 

Uddannelse: Kom i Malerl�re i Kbh. 1852, blev Svend 1856; bes�gte Akad. 1854-60; lille S�lvmed. 1859. Udstillinger: Charl. 1856-61 (3 G. m. 3 Arb.).

 

Opgav efter Faderens �nske sin Virksomhed som Kunstner og bosatte sig i Aalborg som

Spritfabrikant.  Red.

 

Aalborg Stiftstid. 18. Juli 1914.

 

 

Jensen, Helge Daner, f. 1899, Maler. F. 18. Maj 1899 i N�stved. For�ldre: Tilsk�rer, senere Herreekviperingshandler Sophus J. og Elina Mathiesen. Gift 20. Maj 1925 med Karen K�hler, f. 10. Marts 1903 i N�stved, D. af Lervarefabrikant Herman Hans Christian K. og Anna Dorthea Marie Hansen. �gteskabet opl�st.

 

Uddannelse: Elev af Harald Giersing Vinteren 1915-16; derefter et Aars Tid paa et Arkitekt�kontor, men vedblev at male og uddannede sig paa egen Haand, idet han dog stadig s�gte Raad hos Giersing; arbejdede 1917 hos K�hler i N�stved med at tegne og dekorere Krukker, derefter en Tid paa en keramisk Fabrik i Skotterup, men vendte tilbage til K�hler og arbejdede hos ham til Sommeren 1921, da han atter begyndte at male; senere (1925-35) arbejdede han selvst�ndigt hos K�hler. Stipendier: Foltmar 1932; I. R. Lund 1937, 44, 46; N. C. F. Rejsesti�pendium 1939; Akad. 1945. Rejser: 1922 Italien 1923 Tyskland; 1927 Holland, Belgien, Paris; 1929 Paris; 1932 Oslo; 1936 Paris; 1937 Italien; 1938 London; 1939 Gr�kenland og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917-22, 24-25, 27-31; Gr�nningen 1932-33 (G�st), Medl. fra 1936; Tyskland 1932; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Budapest 1936; Riga 1936; Warszawa 1936; G�teborg 1939 og 43; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Sommerudst., sst., 1941; Stockholm 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunstforbund, sst., 1946; Sep.udst. 1924, 27, 31 (hovedsagelig Keramik), 34 (i Aarhus s. m. Gottfred Eickhoff og Victor Haagen-Muller), 1935 (Kunstfor.), 38, 40, 43, 47; hans Keramik har v�ret udst. i Madrid, Berlin, Stockholm og U.S.A.

 


Arbejder: Den hellige Antonius' Fristelser (1917); Portr�t af Nils K�hler (1920); Portr�t af Herman H. C. K�hler (1921); Interi�r med 2 Figurer (1931, Kunstmus.); Mandsportr�t (1931, Ribe Mus.); Model (1932, Kunstmus.); Fra Karreb�k Kirkegaard (1932, Aarhus Mus.); Fra Karreb�k Kirkegaard (1932, Randers Mus.); Foraarslandskab fra N�stvedegnen (1933, Maribo Mus.); Portr�t (1935, Kunstmus.); Udsigt over Fjorden, Vinter (1936, Fyns Stifts�mus.); Kvindelig Modelfigur (1938,AalborgMus.); Landskab fra Christians� (1938 ); Landskab, Arezzo (1939, Kolding Mus. ); Foraarslandskab, Karreb�ksminde (1942, Aalborg Mus.); Skovvej, Mogenstrup (1943) og Fire unge Piger (1945-46) (begge Kunstmus.); S�lvpopler ved Fjorden (1946, Vejen Mus.); Optrukne Baade ved Kanalen (Ribe Katedralsko�le); Skr�nterne ved Klintby (Duborgskolen, Flensborg); Udsigt fra Ateliervinduet (Vejen Mus.); Dekoration til Festsalen i Danske Studenters Roklub med 3 store Oliemalerier, hvis Emner er de Unges F�rden i Naturen (1942-43, sk�nket af N. C. F.); Akvareller og Tegn. i Kbst.saml., bl. a. Skitser til Udsmykningen af Roklubben; Fajance-Produktion med frit malet figurlig Dekoration i st�rke, lyse Farver paa hvid Tinglasur, udf�rt hos K�ller, N�stved, c. 1925-35 (Arb. i Kunstindustrimus.).

 

Efter Tilskyndelse af sin F�tter, Maleren Otto Sievert, s�gte Helge Jensen i 1915 uden forudgaaende Uddannelse Giersings nystiftede Malerskole, hvis Indflydelse vel spores i J.s Kunst, men ikke som en direkte Afh�ngighed af L�rerens Syn. Den dengang karakteristiske Reaktion mod den rene Naturalisme finder man bl. a. i en romantisk Figurkomposition af J., Den hellige Antonius' Fristelser, udst. paa Kunstm. Eft. 1917. Carl V. Petersen taler i denne Sammenh�ng om J.s Farvehekseri, Leo Swane om st�rk Kolorisme, Ekspressionisme og Elementer fra Tidens tyske Litteratur (Der blaue Reiter) som det karakteristiske for J.s Debut. Skridtet herfra til det helt abstrakte Maleri var ikke stort; men J. m�rkede snart Savnet af et fast Fodf�ste, naar han ikke i h�jere Grad raadf�rte sig med Naturen. Tvivlraadig slog han sig for l�ngere Tid paa Keramikken, men traadte 1921 atter frem som Maler. Det dekorativt forenklede i de bedste af hans keramiske Frembringelser finder man fra nu af i hans Maleri, omskrevet i en fast Billedform, der bygger paa et indgaaende Naturstudium, med en afd�mpet Kolorit af en stoflig, n�sten emailleagtig Karakter, i Harmonier af fx lavendelblaat, s�lvgraat .. og gr�nt. Motiverne til sin Landskabskunst har han bl. a. fundet i Egnen omkr. Karreb�ks�minde (1932 ff.), paa Christians� (1938) og paa en Rejse til Gr�kenland og Italien (1939). Han har malet enkelte karakterfulde Portr�tter som det af Herman H. C. K�hler (1921) eller Kunstmuseets Kvindeportr�t (1935). Af hans Figurmotiver mas fremh�ves hans Billeder med Modeller i et Interi�r, hvor V�gten, foruden pas det intensive Arbejde med Formen, er lagt pas Billedets strenge, rumlige Opbygning. J. har lavet udm�rkede Modeltegninger og arbejdet med Akvarel. - Den Fajance-Produktion, som J. fremstillede i sin sidste Periode hos K�hler, er maaske det keramiske Fors�g, der er bedst i Overensstemmelse med hans Malergenerations Idealer, bande koliristisk-stofligt og ved det frie, rytmiske f�lsomme Haandelag. U.

 

Berl. Tid. 7. Marts 1927 (K. Flor); Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 86-90; Otto Gelsted i Saml., 1935, 183-84; Pol. 1. Nov. 1935 (K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 3. Nov. 1935; Jacob E. Bang i Nyt T. f. Kunstind., 1939, 133-39; L. Swane: Helge Jensen, 1939; Soc. Dem., Hjemmets S�ndag, 18. Juli 1943.

 

 

Jensen, Herman, 1893-1941, Maler. F. 5. Juli 1893 pas Fr.berg, d. 19. Okt. 1941 i Kbh., Urne pas Bispebjerg. For�ldre: Gr�nthandler Mads Martini J. og Marie Sophie Andersen. Gift 2. Okt. 1914 i Kbh. med Olga Helene Andersson, f. 14. April 1894 pas Fr.berg, D. af Arbejdsmand Peter Johan A. og Johanne Amalie Benzon.

 

Uddannelse: Efter at v�re uddannet som Malersvend bes�gte han en Kunstskole i Paris. Stipendier: Aug. Schi�tt 1940; I. R. Lund 1940; Benny Claudi-Pedersen 1941. Rejser: 1916-18 Amerika; 1918 Hamborg, K�ln og et halvt Aar i Paris; 1918-22 Amerika (New York, Philadelphia). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912, 23, 26-28; Charl. 1916, 23-33, 37-41 (15 G. m. 35 Arb.); Charl. Eft. 1922, 31. Udm�rkelser: Carlsons Pr. 1939.

 


Arbejder: Gadeparti i Allinge (1927, Kolding Mus.); Nature morte (Fyns Stiftsmus., erhv. 1931); Moselandskab, Bornholm (T�nder Statsskole, erhv. 1937); Agnete i Haven (1939, Carlsons Pr.).

 

Herman Jensen har malet Opstillinger, Landskaber og Figurbilleder i en let og farverig dekorativ Stil under Paavirkning af fransk Ekspressionisme. Den i Reglen tyndt paalagte Farve er drevet op til h�j Ydeevne, men Billederne kan virke noget skematiske. H.M.

 

 

Jensen, Holger Jens Sophus, f. 1900, Maler. F. 21. April 1900 i Kbh. For�ldre: Sadelmager�mester, senere L�derhandler Lars Christian J. og Marie Christine J�rgensen. Gift med Else Anna Marie Nielsen, f. 18. Dec. 1908 i Kbh.

 

Uddannelse: Tog Realeks.; virkede en Tid ved Kunsthandel; forb. til Akad. af Viggo Brandt; opt. Sept. 1921; Elev til og med 2. Sem. 1924 under Ejnar Nielsen og fra 1922 til 1930 tillige Elev af Akad.s grafiske Sk. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1927, 28; Raben-Levetzau 1927, 28, 29; Carlsons Legat 1927, 28 og 29; Foltmar 1937; Benny ClaudiPedersen 1938 og 45; I. R. Lund 1939; K�bke 1946; Zahrtmann 1947. Rejser: 1928 Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-27; Char1.19252�6; Charl. Eft. 1946 og 48 (Grafik); Decembristetne 1928-48; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929, Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors), 1937 (Kbh.). Tjekoslovakiet 1933 og 48 (Grafik); Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Riga 1936; Ungarn 1936; Nordisk Grafik Union, 1938 (London), 39 (Helsingfors); Fyens Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; G�teborg 1943 ; 10 danske Grafikere, Aarhus, 1943 (For. f. Nutidskunst); Aksel J�rgensens Elever 1946; Nord. Kunstst�vne, Fredericia, 1946; Unionen, Fredericia, 1947; Haag 1948 (Grafik); Nord. Kunstforbund, Reykjavik, 1948 (Grafik); Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1926, 28, 32, 38, 41, 44, 46 (Stockholm, s. m. Olivia Holm-M�ller, Anna Klindt S�rensen og Jens Nielsen). Udm�rkelser: Carlsons Pr. 1925. Stillinger: Assistent ved Akad.s grafiske Skole fra 1939. Hverv: Medl. af Best. f. Grafisk Kunstn. Samf. fra 1942.

 

Arbejder: Opstilling (1923, Esbjerg Mus.); Cirkus i Forstaden (1924); Portr�t af en Sygeple�jerske (1925, Carlsons Pr.); Landskab, Tisvilde Hegn (1927); Malerportr�t (Portner V. Nielsen) (1928); Selvportr�t, blaa Jakke (1929); Opstilling (1930); Landskab fra Tisvildeleje, Solskin (J. W. Larsens Saml.); Udsigt over Tage (1932); Udsigt gennem gr�n D�r (1935, Fyns Stiftsmus.); Opstilling med r�d Kaffekande (1936); Rygeovne paa Bornholm (Randers Mus., erhv. 1938); Vinduesbillede (1939); Opstilling med Br�d paa blaat Bord (Vejle Mus., erhv. 1941); Figur ved Loftsvindue (1941); Opstilling med Hovede (1943); Have i Formiddagssol (1944, Kunstmus.); Opstilling med Kakkelovn og Hovede (udst. 1946); Den r�de Stue. Formiddag (udst. 1948, Kolding Mus.); har arbejdet med Grafik, Radering, Tr�snit og Litografi og er repr. i Kbst.saml.

 

Holger J. Jensen er som Maler en f�lsom Kolorist i Weies Aand. Han har malet Opstillinger, Landskaber, Parkmotiver, Interi�rer og Fuglebilleder, hvori han i en lys og varmtklingende Skala har s�gt at give Motivets Karakter alene med Farvefladernes Klange. I de senere Aar har man i hans Billeders Abstraktion kunnet tr�ffe Paavirkning fra Erik Hoppe. Hans Arbejder har efterhaanden vundet en fastere Struktur og en mere indholdsbetonet Karakter. I de Billeder, hvor Farvens lyse Velklang og Renhed er det centrale, tr�nger han dybest til Bunds i sin Skildring. Ogsaa som Grafiker, ikke mindst gennem sine udtryksfulde Raderinger, har han frembragt kunstneriske V�rdier af Betydning. J.Z.

 


Berl. Tid. 8. Dec. 1926 og 19. Marts 1932 (begge g. Flor); Nat.tid. 26. Marts 1928 (Th. Faaborg); Ekstr 1. 29. Marts 1928 og 10. Marts 1932; B.T. 9. Marts 1932 (~ V. Borch); 6. Juni 1933 (Houmark).

 

Jensen, Ib Martin, f. 1906, Arkitekt. F. 17. Juni 1906 i Kbh. For�ldre: Murermester Jens Martin J. og Thora R�d. Gift 23. Aug. 1940 i Gentofte med Ulla Tafdrup, f. 14. Okt. 1907 i Kbh., D. af Fabrikant Axel Emil T. og Anna Sofia Jacobsen.

 

Uddannelse: Student 1925; opt. paa Akad. Okt. 1925 og Elev her til 1929; Medhj�lper hos Oiva Kallio i Helsingfors 1929-30, hos E. Monberg 1931-32; derefter hos Palle Suenson, Fritz Schlegel og Axel Maar; lille Guldmed. 1931 (et Storstadshotel); fra 1939 selvst�ndig Virksomhed s. m. H. E. Langkilde. Stipendier: Zach. Jacobsen 1931, 43. Rejser: 1929-30 Finland; 1931 Tyskland, Tjekoslovakiet, Holland og England; 1932 Tyskland, Holland og Frankrig; 1933 Finland, Estland og Letland; 1934 Stockholm; 1935 Norge; 1936 Amerika; 1937 og 39 Stockholm; 1938 Svejts. Udstillinger: Charl. 1931, 35-38, 41-48; Stockholm 1942; Haag 1948. Udm�rkelser: Emil Bissens Pr. 1940 (s. m. H. E. Langkilde).

 

Arbejder: Sommerbolig i Tisvilde (1934); R�kkehuse paa Svejagervej (1935, s. m. Palle Suenson); Indretning af Dele af den britiske Udst. i Tivoli samt Chr.borg Ridehus (1948, s. m. Axel Maar). Desuden s. m. H. E. Langkilde: Eenfamiliehusene Traverv�nget 16G (1932), Hvid�revej 49 (1933) og Fabritius All� 8 (1936); L�gebolig for Dr. Poul Haagen, Vestervang, Saksk�bing (1938); Gentofte Kommunes Alderdomshjem Solhjem (1. Pr. 1938, opf. 1938-40, pr�mieret 1940); Akad. Arkitektforenings Landsudst. By og Bolig, Aarhus (1939, Emil Bissens Pr. 1940); Eenfamiliehus, Moseh�jvej 32 (1939, ogsaa s. mJ. J. Ingwersen, pr�mi�eret); Raadhus i Lyngby (1 Pr. 1938, opf. 1939-42); L�nfamiliehus J�gersborg All� 86 (1541); Diskontobanken i Maribo (1942) ; Eenfamiliehusene Troels Lunds Vej 28 (1942-43, pr�mieret 1943), Prins Valdemarsvej 50 (1943) og Lundely 7 og 8 (1943); Bebyggelse med Smaahuse Lindealle, Ballerup (1945-47); R�kkehusbebyggelse, Batterivej i Gladsakse (1947-48), i Ejby ved Odense (1947 -48) og ved Mosegaardsvej, Vangede (1947-48) ; Mosegaardens Bebyggelse med R�kkehuse og Dobbelthuse ved Skibhusskoven i Odense (under Opf. 1949); Skovgaardsskolen, Skovgaardsvej, Charlottenlund (Projekt 1946, under Opf. 1949). Projekter: Eenfamiliehus og Etagehus i Beton (1934, s. m. Palle Suenson), s. m. H. E. Langkilde: Raadhuse i Gladsakse (3. Pr. 1936), i Aarhus (4. Pr. 1P37), i Odense (Udvidelse, 2. Pr. 1938), i Kors�r (1. Pr.1939); Kirke i Lyngby (3. Pr. 1939 s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); Bebyggelse paa Kgs. Bryghus' Grund (1941, indk�bt); Mosegaards�skolen, Vangede (1943, indk�bt); Fremtidens. Tivoli (1944, 2. Pr.); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946, 2. Pr.); Handelsh�jskole i G�teborg (1,48, indk�bt); Konk. om elektrisk K�kken (1938, pr�mieret); Billedsk�rerlavets Konk. (1940, 3. Pr. s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); S�lvt�j til A. Michelsen (1940, pr�mieret); Vitus Berings Minde (1941, s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen, indk�bt).

 

Ib Martin Jensen repr�senterer i sine Arbejder 30'ernes moderne Arkitekturstr�mninger, men f�lger en behersket Linie, der pr�ges af San-en for Samspillet mellem nye og traditionelle Materialer. Han viser en klar Forstanelse for den enkle Typel�sning og en omsorgsfuld Detailbehandling i sine Huse. Red.

 


Ark. U., 1934, 57-58 (Benfamiliehus i Beton), 102-04 (Etagehus i Beton), 205-06 (R�kkehu�se, Svejagervej); 1935, 39 (Traverv�nget 16); 1936, 101 (Randhus i Gladsakse), 179 og 187 (Bastrup Lufthavn); 1937, 165 og 181 (Randhus i Aarhus); 7.938, 225-27 (Lyngby Raadhus); 1939, 65 (Udst. By og Bolig i Aarhus), 85 (Kirke i Lyngby), 93 (Raadhus i Kors�r); Ark. M., 1935, 29-30 (Sommerhus i Tisvilde); 1938, 14-16 (Villa 1 Saksk�bing), 78-80 (Gentofte Alderdomshjem); 1939, 33-36 (Randhus i Odense), 121-28 (Udst. By og Bolig i Aarhus); 1940, 174 (Landarbejderbolig); 1941, 33 og 43 (R�kkehuse paa Svejagervej), 81-84 (Gentofte Alderdomshjem), 110 (Rigsarkiv); 1943, 43-48 (Randhuset i Lyngby), 75 (Mosegaardsskolen i Gentofte); 1944, 112-14 (Benfamiliehus i Gentofte); 1948, 12-14 (Diskontobanken i Maribo); Saml., 1940, 103-05 (Gentofte Alderdomshjem); Bygge-Forum, 1941, 51-56 (samme).

 

 

Jensen, Ida, se Schi�ttz-Jensen, Ida.

 

 

Jensen, Jacob, 1732-1809-, Bhgr., se M�ller, Jacob Jensen.

 

 

Jensen, Jakob, -1648-, se Normand, Jakob Jensen.

 

 

Jensen, Jens, - 1721-40 -, Billedsk�rer. F. paa Sams�. Gift 1. April 1729 i Koldby med Kirsten Andersdatter, f. c. 1700, d. 27. Jan. 1740 i Koldby.

 

Udstod 1721-27 sin L�retid i Horsens hos Bhgr. og Snedker J�rgen Arentsen Slache (s. d.); vendte senere tilbage til Koldby. To Epitafier i Onsbjerg Kirke kan tilskrives J. J., som snart herefter maa have forladt sin F�de� for at drage til Engelsholm i Tjeneste hos Grev F. Danneskiold-Sams�e. Da Gerhard de Lichtenberg 1731 overtog Gaarden, fulgte J. J. den nye Ejer, for hvem han forsynede N�rup Kirke med et rigt Inventar i Akantusbarok (fuldf�rt 1733); ogsaa den meget store Altertavle (1740) og Fontelukkelsen i B�rglum Kirke samt et Par mindre Arbejder kan tilskrives J. J., der udelukkende arbejdede med Akantusbarokkens Former, mindre fint end sin L�remester, men med en sund Frodighed, som S�nnen og Eleven Jens Jensen (s. d.) tog i Arv.  O.N.

 

Utr.K.-O. Norn i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1939, 43-50.

 

 

Jensen, Jens, 1732-69, Billedsk�rer. F. 6. April 1732 i Koldby, Sams�, d. 1769. For�ldre: Billedsk�rer Jens J. (s. d.) og Hustru. Gift 25. April 1760 i Horsens med Mette Cathrine Olufsdatter (jfr. Hiern�e, Jens).

 

Har uden Tvivl modtaget sin f�rste Undervisning hos Faderen, hvem han overgik i kunst�nerisk Duelighed. 1759 signerede han s. m. Maler Henrich M�ller Altertavlen i Engom Kirke, hvor ogsaa det �vrige overdaadige og festlige Inventar maa skyldes J. J. (Herskabsstolen nedtaget, Dele af Snitv�rket i Nationalmus.). Engom Kirkes Inventar, et Hovedv�rk i jysk Billedsk�rerkunst fra Rokokotiden, blev J. J.s st�rste Arbejde; af stilistiske Grunde kan endvidere Tyrsting Kirkes Inventar 1767 tilskrives ham

foruden Pr�dikestolen i Hornstrup Kirke, et Par Ligsten og udskaarne Porthamres (i Horsens Mus.). Da J. J. var d�d, blev hans V�rksted i Horsens overtaget af Stifs�nnen Jens Hiern�e (s. d.). Jens Jensen repr�senterer paa talentfuld Vis Rokokoen i den gamle Billedsk�rerskole i Horsens.  O.N.


Utr. K. - O. Norn i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1939, 50-54.

 

Jensen, Jens, - 1784 -, Bygmester.

 

Navnet forekommer paa en Indskrifttavle med Aarstallet 1784 paa Vestgavlen af Ho�vedbyg�ningen paa Hindsgavl (Fyn). Antagelig har J. J., hvis Navn i �vrigt er aldeles ukendt,

v�ret Husets Bygmester.  B.L.G.

 

Danske Slotte og Herregaarde, II, 1943, 600.

 

 

Jensen,  Jens, f. 1860, Havearkitekt. F. 13. Sept. 1860 paa Snedgaarden, Dybb�l. For�ldre: Gaardejer Christian J. og Magdalene Sophie Petersen. Gift 27. Okt. 1884 i Florida med Anne Marie Hansen, f. 3. Febr. 1861 i Dybb�l, d. 4. Nov. 1934 i Vilmotte, Illinois, D. af Husmand Christian H. (Post) og Margrethe Kathrine Hansen.

 

Uddannelse og Rejser: Begyndte med Landbrug paa F�drenegaarden og bes�gte Tune Landboskole; emigrerede efter 3 Aars Tjeneste ved den kejserlige tyske Garde 1884 til Amerika og fik 1885 Arbejde ved Chicago Parkv�sen, hvor han hurtigt avancerede og lagde sin st�rste Arbejdsindsats; som Havearkitekt Autodidakt. Udmcerkelser: �resdoktor ved Madison University, Wisconsin. Embeder og Hverv: Medl. af Chicagos Parkraad 1901-19; General Superintendent for Chicagos Parkv�sen 1905-20; konsulterende Landskabsarkitekt. vedWest-Parkerne i Chicago 1910-20; Formand for For. Friands of Our Native Landscape; Medl. af Best. for Chicagos Kunstfor. og af samme Bys Kunstraad.

 

Arbejder: Chicagos store Folkeparker: Humbolt Park (1906), Columbus Park, Garfield Park, Douglas Park og et 33 000 acres stort Skovb�lte omkr. hele Byen; Parker i andre Byer, bl. a. i Racine, Wisconsin, og Lincoln Memorial Park, Springfield, Illinois (1936); talrige Privathaver og Parker, fx Ford Estate, Detroit. Litter�re Arbejder: From the Notebook of Landscaping (Udg.aar ukendt); Siftings (1939); talrige Artikler i Dagspressen.

 

Jens Jensen er en uhyre levende Personlighed, der med Ildhu gaar op i sin Gerning og i rigt Maal har Evnen til at vinde andre for sine Tanker. Hans Betydning for amerikansk Havekunst, s�rlig inden for Omraadet Byparker, vurderes meget h�jt. Af Indstilling er han Naturalist, hans Parker er Naturscenerier, opbygget med mesterlig Anvendelse af den lokale Flora. Han vil dog andet og mere end dette. Fra f�rste F�rd er han gaaet ind for sociale Synspunkter: Folkeparken som et rekreativt Opholdsted for Storbyens B�rn og voksne, Skolen i Parken, hvor B�rn ved Undervisning i det frie l�rer at v�rds�tte og re-

spektere Naturen. Paa sine gamle Dage har han paa sin Ejendom i Wisconsin oprettet en

Skole i Havekunst, vistnok i n�rt Samarbejde med Madisonuniversitetet.  Boye.

 

Hejmdal 23. og 28. Nov. 1925 (H. P. Hanssen); B�rnesagens Tid. 15. Febr. 1933; Hans Dragehjelm i GartnerTidende, 1936, 326-27, 429-30 og 465-68; 1940, 401; samme i Have�kunst, 1938, 1-5.

 

 

Jensen, Jens Christian, f. 1892, Arkitekt. F. 16. Nov. 1892 i Holmstrup Sogn ved Jyderup. For�ldre: Husmand, Pr�stegaardsforpagter Niels J. og Karen Marie Larsen. Ugift.

 


Uddannelse: T�mrersvend; tekniske Skoler; Afgang fra Akad. Jan. 1934. Stipendier: K. A. Larssen 1925. Rejser: 1923 Tyskland; 1925 Frankrig, Italien, Tunis; 1930 Sverige; 1935 Belgien; 1937 �strig, Ungarn; 1938 Tyskland.

 

Arbejder: De gamles Hjem i Jyderup (1927) og i Helsinge (1934); Blistrup nye Centralskole

(ved Raageleje) (1938); Administrationsbygn. for Melby Kommune ved Liseleje (1940); Melby

Skole (1941); Tilbygninger til Helsinge og Valby Skoler.  Red.

 

Ark. U., 1938, 178 (Blistrup Centralskole).

 

 

Jensen, Jens Thomsen, 1862-1925, Maler. F. 22. Dec. 1862 paa Skanderborg Ladegaard, d. 21. Juli 1925 i Vejlby ved Aarhus, begr. i Skanderup. For�ldre: Propriet�r Peder J. og Mette Kirstine S�rensen. Ugift.

 

Uddannelse: Var oprindelig Landv�senselev, men kom senere i Malerl�re i Kbh., og dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., hvor han blev Elev 1880-83; videreuddannedes hos Vilh. Kyhn til Landskabsmaler. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1888 og 90; Akad. 1889; RabenLevet�zau 1890. Udstillinger: Dec. udsi. 1885; Charl. 1886-1901, (15 G. m. 43 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Kleis' H�studst. 1892; Chicago 1893.

 

Arbejder: Vinterdag ved Skanderborg (1886, Aalborg Mus., dep. i Ryesgades Skole); Moselandskab. Uvejr (1888, forh. Joh. Hansens Saml.); Den dybe B�k (udst. Paris 1889); Bag en Lade (1890) og Staaende Dreng (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Urolig Vintermor�gen (Kunstmus., erhv. 1891; dep. i Rigsdagen) ; Vinterdag i en Skovkl�ft (udst. Chicago 1893).

 

J. Th. Jensen, der foruden enkelte Portr�tter v�sentlig malede Landskabsbilleder fra Egnen ved Skanderborg, gik i Kunstnerkredse under Navnet +Skanderborg-Jensen*. Han blev 1900 angrebet af en alvorlig Sygdom og var lige indtil 1915, i hvilken Periode han levede i Skanderborg, ude af Stand til at arbejde. 1915 flyttede han til Kbh. og begyndte saa smaat paa ny at male, og efter at han 1919 havde bosat sig i Vejlby ved Aarhus, udfoldede han ret livlig Produktion, som dog aldrig kom paa H�jde med hans tidlige Billeder.  Red.

 

Berl. Tid. 28. Jan. 1898; Auk. Kat. 1898; Chr. Holtel i �stjydsk Hjemstavn, 1948, 85-96.

 

Jensen, Johan Laurentz, 1800-56, Maler. F. 8. Marts 1800 i Gentofte, d. 26. Marts 1856 i Kbh., begr. i Gentofte. For�ldre: L�rer Frederik J. og Ane Margrethe Timm. Gift 27. Maj 1825 i Gentofte med Signe Marie Vilhelmine Visby, d�bt 27. Marts 1804 i Raml�se, d. 23. Dec. 1885 i Kbh., D. af L�rer Hans Jensen V. og Anne Magdalene Hahn.

 


Uddannelse: Kom 1814 paa Akad.; avancerede Jan. 1817 fra Gipssk. til Modelsk.; lille S�lvmed. 1817, store 1818; fik samtidig af Eckersberg Vejledning i Figurmaleri; l�rte Blomstermaleri hos C. D. Fritzsch og valgte denne Genre som Speciale. Stipendier: Ad usus publicos 1821 og 23. Rejser: 1822-23 Paris og Stivres; 1833-35 Sydfrankrig og Italien; 1845 Paris og Holland; 1855 Paris. Udstillinger: Charl. 1818-56 (37 G. m. 255 Arb.); Akad., Stockholm, 1834, 50, 53; Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Udm�rkelser: Agreeret ved Akad. 1824; Medl. 1825; tit. Prof. 1835. Stillinger: Overmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1825.

 

Arbejder: Frugter (1823, Porcel�nsmedaillon, fork. Barnekows Saml.); En Blomsterguirlande og nogle Frugter (1825, Medl.stykke, tilh. Akad.); Tolv med Blomster og Frugter dekorerede Porcel�nstallerkener (udet. 1829, har tilh. Fr. VII); En Hare og noget Fuglevildt (1835, Thorvaldsens Mus.); Foraarsbuket (1835, Gisselfeld); V�ksthuse i den gl. Botaniske Have (1835, tilh. Universitetet); Kamelier og Rhododendron (1852, dep. i Fredensborg); dekorerede 1855 f�rste Etages Logerand i det gl. kgl. Teater (Blomsterguirlander); har udf. Forl�g til Litografier; flerArb. findes i Udlandet (Oldenborg, Altona, Montpellier).

 

J. L. Jensen, der var en s�gt L�rer, forenede dekorativ Smag med Omhu for Detaillen.

Helhedsindtrykket sv�kkes imidlertid ofte af en metallisk Haardhed i Farven, der r�ber J.s Tilknytning til Porcel�nsmaleriet. Hans Forbilleder var de store hollandske Stilleben malere (fx Huysum), som han dog hverken naaede i Kolorittens Varme eller i Foredragets Kraft.  J.B.H.

 

Mindeblade om Prof. J. L. Jensen, 1856; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 240-41; H. Gerson: Ausbreltung und Nachwirkung der holl�ndischen Malere!, 1942, 473; Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 25, 85.

 

 

Jensen, Johannes, 1818-73, Maler. F. 1818 i Kbh., d. 23. Maj 1873 sst., begr. sst. (Ass.). For�ldre: Skibsf�rer Johannes J. og Sophie Emilie Poulsen. Gift med Emilie Hansine Hofgaard, f. c. 1821 i Kbh., d. 8. Juni 1876 sst., D. af Toldbetjent Christian Frederik H. og Pauline Florentine Galschi�tt.

 

Uddannelse: Stod 5 Aar i Malerl�re hos Malermester J. H. Gradt og blev Svend 1838; bes�gte samtidig Akad. 1832-46 (med Afbrydelser). Rejser: Har muligvis opholdt sig i Amerika 1869-72. Udstillinger: Charl. 1843-69 (19 G. m. 34 Arb.); Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udm�rkelser: Regaliefonden 1847 (for Portr�t af F. C. Sibbern).

 

Arbejder: Portr�t af Bertel Thorvaldsen (1843, forh. Joh. Hansens Saml., nu i Teatermus.); Portr�t af samme (Thorvaldsens Mus.); F. C. Sibbern (1847); L. N. Hvidt (udst. 1848, Bymus.); Stabschef V. C. B. Stricker (1848, Fr.borg); Komponisten J. Horneman (1850);

A. S. �rsted (udsi. 1852); Blomstermaleren J. L. Jensen (udst. 1852); har desuden malet

Genrebilleder samt Altertavlen over h�jre Sidealter i S. Ansgar Kirke i Kbh.; desuden muligvis Altertavlerne i Kirkerne i Kv�rndrup (1865) og Ryslinge (1866), Svendborg Amt; tegnede Forl�g til Litografier for Tegner & Kittendorff (bl. a. af Oehlenschl�ger (1851) og A.S.�rsted (1853)); endvidere Arb. i �regaards Mus. samt i forh. Joh. Hansens Saml.  J.B.H.

 

J. Hansen og K. Sinding: Skt. Ansgar Kirke i hundrede Aar, 1942, 55.

 

 

Jensen, Johannes Vilhelm, f. 1873, Forfatter, Bhgr. F. 20. Jan. 1873 i Fars�, Himmerland. For�ldre: Distriktsdyrl�ge Hans J. og Marie Kirstine Jensen. Gift 15. April 1904 i Kbh. med Else Marie Ulrik, f. 20. Maj 1878 pas Rosendal ved Fakse, D. af Forpagter Thorvald Hakon U. og Marie Margrethe Hillerup.

 


En skulpturel Virksomhed, holdt inden for Hjemmets fire V�gge, gaar Haand i Haand med Johannes V. Jensens Forfattervirksomhed og h�vder sig f�rst for Alvor i den modne Alder. Den kan betragtes som et uafvendeligt Udslag af Johannes V. J.s Begavelse, hvor Snilde og N�venyttighed ved Brug af al Slags V�rkt�j f�jer sig til de Egenskaber, der gennemsyrer de litter�re Afhandlinger: En us�dvanlig Evne til at se og til at fatte Form, en dyb Interesse for menneskelige Fremtoninger, ikke mindst som Racedokumenter, og for Skulptur og skulpturel�le Problemer. I en sj�lden Grad udg�r hele Johannes V. J.s Produktion en Enhed med logisk forbundne Detailler. Som en Side af den almindelige Udviklingshistorie og Antropologi udstr�kker hans Forfatterskab sig ogsaa til Kunsthistorie, aabenbaret bl. a. i V�rket Thorvald�sens Portr�tbuster (1926, s. m. Aage Marcus) og Form og Sj�l (1931), hvis Kapitler: +Her�man Bissens Portr�tbuster*, +Thorvaldsens Fristelser*, +Stadier i Skulptur* rummer fremra�gende beaandede Vurderinger af Skulptur. Johannes V. J. var ogsaa blandt de f�rste her hjemme, der fik �jnene op for Billedhuggeren Kai Nielsens Talent.

 

Med Studiet af Skulptur fulgte - if. hans egen Forklaring - Tilskyndelsen til selv at gribe i Leret i Erkendelse af, at en virkelig indgaaende Forstaaelse af en Kunstart f�rst erhverves gennem personlig Ud�velse af den. Sin Opfattelse af, hvordan den arml�se +esquilinske Venus* oprindelig har set ud, maatte han underbygge med et Rekonstruktionsfors�g en miniature, fotograferet og benyttet som Illustration til Myten +Maja* i Mytesamlingen S�lernes � (1934), og da han til sin smukke Biografi: Hyldest til Fritz Syberg (i Bogen Form og Sj�l, 1931, 47-54) savnede et fyldestg�rende Portr�t som Tekstledsagelse, modellerede han Syberg (1929) og lod Busten afbilde. Paa lignende Maade er en lille Statuette, Kasteren, fremsprunget af N�dvendigheden, dels som Hj�lp for Johannes V. J. selv til Belysning af et vigtigt Trin i Menneskets Udviklingshistorie, dels som Udfyldning af et Savn i Billedhugger�kunstens Motivr�kke.

 

Portr�ttet er dog den Skulpturform, der har besk�ftiget ham mest, og uden Blusel vedgaar han, at det er Portr�tligheden, han tilstr�ber, > maaske n�rmest i romersk Stil og uden nogen anden ornamental Kvalitet*. Han har udf�rt Portr�tbuster af sin n�rmeste Familie - sin Kone, sine B�rn og B�rneb�rn- for at bevare deres Udseende for sig selv og for Sl�gten. Af Portr�tterne kan videre n�vnes Busterne af Johannes Larsen (e. 1932), Niels Bohr (1943), Frederik Hegel (1945), og ORS. Thorvald Mikkelsen (1946). En dj�rv men til Tider ogsaa n�nsom �m Karakteriseringsevne og en helst�bt, sikker Opbygning g�r dem baade levende og v�gtige, men fremfor alt b�rer de en klar Id� til Skue, hvis K�rne f�rst og sidst er af skulpturel Natur. Johannes V. J.s Billedhuggervirksomhed er derfor ikke et Kuriosum, men et Faktum, der har Krav paa indgaaende Opm�rksomhed, naar Status i Dansk Billedhuggerkunst i Dag og i Fremtiden g�res op.  E.K.

 

Pol. Mag. 16. Juni 1935 (Josef Petersen); Pol. 20. Jan. 1943 (E. Knuth); Berl. Tid. 3. Nov. 1944 (Billedbagsiden).

 

 

Jensen, J. P. Dahl, se Dahl-Jensen, J. P.

 

 

Jensen, J�rgen, - 1685 -, Bhgr. Gift 1686 (Bevilling 28. Nov.) med Bodil S�rensdatter.

 

Red.

 

Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 141.


 

Jensen, J�rgen, f. 1891, Maler. F. 21. Okt. 1891 i Jetsmark. For�ldre: Husmand J�rgen J. og Maren Pedersen. Gift 21. Aug. 1927 i Kbh. med Ingeborg Ida Elisabeth Miihldorff, f. 9. April 1893 i Lellinge, D. af Distriktsj�ger Frederik Sophus M. og Augusta Elisabeth Emilie Kent.

 

Uddannelse: I T�mrerl�re, Svend; bes�gte samtidig Tekn. Sk. i Kbh. og dimitt. herfra til Akad., hvis Forb.kl. for Malere han bes�gte fra Okt. 1918 til April 1920. Stipendier: Benny Claudi-Pedersen 1932. Rejser: 1937 Norge. Udstillinger: Charl. 1932-48; Charl. Eft. 1922, 34, 42; Kunstn. Eft. 192224, 26-27, 1932-34; Nordjysk Kunstst�vne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1932, 37. Udm�rkelser: Carlsons Pr. 1936.

 

Arbejder: Landskab, Bellah�j; S�lenkletten, Utti, Norge; Grundtvigskirken (tilh. alle Under�visningsministeriet); Blomsterbilleder (1936, Carlsons Pr.).

 

J�rgen Jensen arbejder med et fint Blik for Farvernes Lysv�rdier. Baade hans Portr�tter, Landskaber og Opstillinger er pr�gede af en rolig summarisk Formgivning. Hans Billeder virker ved deres brede og maleriske Helhed.  H.M.

 

 

Jensen, Kaj Louis, f. 1906, Bhgr. F. 16. Maj 1906 i Kbh. For�ldre: Cellist Louis J. og Anna Hansen. Gift 1 8. Jan. 1931 i Rom med Therese Lucheschitz (se Lucheschitz Jensen, Therese). �gteskabet opl�st. 2 20. Maj 1944 i Charlottenlund med Tove Dreyer, f. 13. Dec. 1920 i Kbh. D. af Direkt�r Peter Theodor D. og Rigmor Bodil Ottonie Zeemann.

 

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. i Bhgr.sk. Sept. 1926; Elev her under Utzon-Frank til og med 1932; Elev paa Grafisk Sk. Eft. 1934. Stipendier: Stoltenberg 1930; Hjelmstjerne-Rosencrone 1942; Carlsons Legat 1945, 46, 47 ; Villiam H. Michaelsen 1945; Kai Nielsens Mindelegat 1946; Charl. Auk. Legat 1947; Bindesb�ll 1948. Rejser: 1931 Tyskland, �strig, Italien, Gr�kenland; 1933 Norge. Udstillinger: Forum 1929 (som Tegner); Charl. 1930, 43, 48; Charl. Eft. 1947; Kunstn. Eft. 1931; Bhgr.sammenslutn. 1933; Den frie Udst. 1935, 38-40, 43-45; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Ut�zon-Frank og hans Elever 1943. Udm�rkelser: Carlsons Pr. 1935; C. C. Halls Legat 1940; Neuhausens Pr. 1943; Eckersbergs Med. 1943.

 

Arbejder: Pige, der vasker Haar (1930, Relief); Liggende Pige (1931); Johannes Aabenbaring (1935, malet Tr�figur, Carlsons Pr.); D�befont (1939, Granit, Soderup Kirke); Daabsfad (1939, Bronze, sat.); Buste af Dr. phil. N. J. J�rgensen (1939, br�ndt Ler, C. C. Halls Legat 1940); To Bj�rne (1943, Gips); Heste i Havnen (1943, br�ndt Ler, Kunstmus.); Gruppe (udst. 1943, Neuhausens Pr. og Eckersbergs Med.); Fiskere (1943, br�ndt Ler); Relieffer i br�ndt Ler (1944, R�nne Statsskole); Relief (1944, Gips, Farmaceutisk L�reanstalt); L�bske Heste (1945, Cementrelief, tilh. N. C. F.); har udf. Glasmaleri (Stege Kirke), Alterlysestager (Kunstindustrimus.) og Maleri (Frise) illustrerende D�gnets Tider (1943, Magasin du Nord i Kbh.); har arbejdet med Tegning, bl. a. en Tid ved Nationaltidende.

 


I Utzon-Franks Skole blev Kaj Louis Jensen i lige h�j Grad Tegner og Modell�r, med en meget personlig Behandling af Tuschtoner og en lige saa personlig Udformning af plastiske Motiver. Han f�lger den malerisk modellerende Linie inden for Skolen. Hans mest karak�teristiske Arbejder, der er en Mellemting mellem Relief og fritstaaende Gruppe, kan v�re pr�get af en digtende Fantasi, paa en Maade modellerede Fort�llinger, eller lejlighedsvis s�tte den �jebliks-Impressionisme, som Mogens B�ggild indf�rte, paa Spidsen i hasarderede Motiver (L�bske Heste). En Stilf�lelse samler gerne Enkelthederne under en S�gen mod dekorativ Sk�nhed. S.S-z.

 

Utzon-Frank i Den frie Udstillings Katalog, 1940, 16-18.

 

 

Jensen, Karl Georg, 1851-1933, Maler. F. 22. Nov. 1851 i Holstebro, d. 23. Maj 1933 i Nyhuse ved Hiller�d, Urne paa Nyhuse Kgd. For�ldre: K�bmand S�ren Harp�th J. og Christine M�ller. Ugift.

 

Uddannelse: Klejnsmedesvend; kom til Kbh. 1871 bos Doberck og blev her Svend; dimitt. af C. V. Nielsen til Akad. og opt. Jan. 1873 i Alm. Forb.kl.; bes�gte Akad. til 1879; en Tid Elev af Harald Foss; hjalp i Beg. af 80'erne Lorenz Fr�lich med dennes Malerier til Frborg. Stipendier: Raben-Levetzau 1905; livsvarig Portion af det S�dringske Legat fra 1914. Rejser: April 1876 Fodtur med Karl Madsen fra Helsingborg til G�teborg og derfra med Damper til Frederikshavn og videre til Skagen; 1889 Paris og Lyb�k; 1890 med Karl Madsen til Berlin; s. A. i Halland med Niels Skovgaard; 1894 Rom. Udstillinger: Charl. 1879-91 (12 G. m. 17 Arb.); Den frie Udst. 1892, 94, 02-03, 05-10, 11 (Eft.), 15, 19-20, 2223, 26, 34 (Mindeudst.); Kunstn. Eft. 1908, 10; Nord. Udst. 1888; Moderne dansk Kunst i Kunstfor. 1890; Chicago 1893; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Stockholm 1919 (Liljevalch); Forum 1929; Oslo 1931; Sep.udst. 1907 (s. m. Chr. Clausen), 16, 27 (Kunstfor.), 33 (Mindeudst. hos Chr. Larsen).

 

Arbejder: Vestjysk Landskab. Sen Eftermiddag (udst. 1879, Debut); Nature morte (1883, Kunstmus.); Landskab fra N�stvedegnen (1884, Kunstmus., dep. i Ribe Mus.; Skitse i Hirschsprungs Saml.); Audienssalen paa Rosenborg (1889, Kunstmus.); Festsalen paa Raadhuset under Udstillingen 1901(tilh. Raadhuset); to store dekorative Landskabsbilleder fra S�nders� Vandv�rk (1902-03, Bymus.); Fra en lille Bondehave. Lyngby (1906, T�nder Mus.); Porttaarnet. Frederiksborg Slot (1923, Maribo Mus.); Nordmandsdalen i Fredensborg Park (Thorvaldsens Med. 1926). - Udf�rte Illustrationer bl. a. til Oldskriftselskabets Skrifter, leverede Tegninger til Tidsskrift for Kunstindustri, Ude og Hjemme og Ill. Tidende; Land�skabstegninger til M. Galschi�t: Danmark (1887-93); Tegninger af Konge-Sigillerne til A. Thisets Bog (1917); repr. i Kbst.saml. (Tegn. og Grafik) og i Kunstindustrimus. (Tegn. til Boghaandv�rk); desuden Gravm�le over Maleren Albert Gottschalk (d. 1906) paa Mosaisk Vestre Kgd.

 


Karl Jensen malede udelukkende Landskaber indtil Midten af 80'erne, da han tog Arkitektur�maleriet op og blev en fremragende Arkitekturmaler. I sine unge Aar i Slutn. af 70'erne og Beg. af 80'erne tilbragte han j�vnlig Sommerferierne i Ludvig Kabells Hjem i Nestels� Pr�stegaard, og naar de to Venner malede sammen ude, kan Kabell ved sin Arbejden med Farverne og Lufttonerne, have vist Vejen til den rent maleriske Opfattelse af Motivet, der skulde blive J.s Styrke. Men ogsaa en anden Ungdomsven, Karl Madsen, fik Betydning for J., baade ved at henvise ham til den japanske Kunst, som han senere fik Lejlighed til at studere i Paris, og ved at fort�lle ham om den nyere franske Malerkunst, og heri mas man s�ge Forklaringen paa, at J. kan synes paavirket af en Maler som Corot paa et Tidspunkt, hvor han ikke af Selvsyn kan have kendt denne Maler. Som Arkitekturmaler havde han en betydelig Evne til at fastholde de mange smaa Detailler i en malerisk Enhed. Han malede Detaillerne, som Vermehren havde l�rt ham at l�gge V�gt paa, med bl�d og smidig Pensel og forfaldt aldrig til T�rhed eller Skarphed i Formen.

 

J. h�rte til den Hammersh�i'ske Kreds af Farvelyrikere og skal med sin lyse, fyldige Kolorit og sin fine milde Fortoning af Val�rerne have v�ret Foregangsmand for hele Kredsen, endogsaa (if. E. Hannover) for Hammersh�i selv. Hans samlede Produktion var kun lille, vel omtr. 200 Billeder alt i alt, men han staar som en af dansk Kunsts fine Kolorister. Han levede st�rkt tilbagetrukket (i mange Aar i Hiller�d) og blev f�rst sent kendt uden for en sn�vrere Kreds. Niels Skovgaard h�rte fra Ungdommen til hans n�rmeste Venner. Naar han kun � malet saa forholdsvis lidt, skyldtes det dels den Omhu og Fordybelse, han lagde i hvert enkelt Billede, dels den Omst�ndighed, at han for at ern�re sig gennem Aarene maatte paatage sig mangeartede Illustrationsopgaver, som han altid udf�rte med den st�rste Omhu. M.B.

 

Fort. over K. J.s Malerier, Akvareller og Raderinger 1873-1918, af hvilke en Del findes paa en af Malende Kunstneres Sammenslutning arrangeret Udst. hos Winkel & Magnussen, 1918; Pol. 22. Nov. 1911 (N. Mitzh�ft); 27. Okt. 1916; 22. Nov. 1921 (Kronik af N. Liitzhoft); 12. Dec. 1927 (K. Pontoppidan); 24. Maj 1933 (Nekr.); Berl. Tid. 22. Nov. 1921 og 9. Dec. 1927 (begge Th. Oppermann); 24. Maj 1933 (Nekr.); Karl Jensen i Saml., 1926, 112 (Erindringer); Nat. tid. 2. Dec. 1927 (Th. Faaborg); 22. Nov. 1931 og 25. Maj 1933 (begge Sig. Schultz); Soc. Dem. 9. Dec. 1927 (Pr. Wilmann); 21. Juli 1933 (Kronik af Alexander Fugl); N. Liitzh�ft i Saml., 1927, 145-50 og sst. Juni 1933; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

 

 

Jensen, Niels Peter Kristian, 1883-1942, Arkitekt. F. 28. Okt. 1883 i Fredericia, d. 13. Nov. 1942 i Holstebro, begr. sst. For�ldre: Portner paa D�vstummeinstituttet Niels Lauritz J. og Kirstine Iversen. Gift 8. Dec. 1911 i Odense med Anna Kirstine Wiingaard, f. 3. Nov. 1880 i Odense, D. af Forvalter paa Eksportslagteriet Rudolph Theodor W. og Elise Rasmussen.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Odense Tekn. Sk.; Medhj�lper og Kondukt�r en Tid hos Anton Rosen og siden hos Ulrik Plesner, saaledes f�rst i Kbh. (Studenterfor.) og fra omkr. 1910 i Ringk�bing (Opf�relsen af Ringk�bing-�rnh�j Jernbanes Stationsbygninger); var senere Kondukt�r og betroet Medarbejder ved flere andre af Plesners Byggeforetagender der i Egnen samt ved Opf�relsen af Klitgaarden paa Skagen (1914); oparbejdede samtidig - vistnok i nogen Grad st�ttet til Plesner - sin egen Virksomhed, senere med Bop�l i Holstebro; i denne indgik efterhaanden Videref�relse af flere af Plesner paabegyndte Arbejder. Rejser: 1910 Tyskland, Holland, Belgien, Spanien. Udm�kelser: Medl. af Akad. Arkitektfor. 1942. Hverv: Ministeriets Konsulent for Pr�stegaarde i Ringk�bing Amt; Formand for Naturfrednings�n�vnet i Ringk�bing Amt. Stillinger: Forstander for Tekn. Skole i Holstebro til sin D�d.

 

Arbejder: Ringk�bing Amts Dagblads Bygn. (1913); Skole i Ringk�bing (1917) og i Holste-

bro (1918-19); De gamles Hjem i Holstebro (1914-15, 1919-20) og i Struer; Holstebro nye

Grundskole (1920); Struer Bank (1921); Central-Bibliotek i Holstebro (1923); Skole i S�nder-Hjerm (1923); talrige Pr�stegaarde i Ringk�bing Amt, bl. a. i Lomborg (1923) og

Kirkeby (1924); Skole i Avlum (1925), i Fjandgaarde (1925); Vaabenhus og Taarn paa

Faster Kirke (1926); Nyt Taarn pas Lyne Kirke (c. 1927, s. m. Ulrik Plesner); Vestjydernes

Udst. i Holstebro (1934); Skanderborg-Udst. (1937); Ombygning af Gymnasiet i Struer

(1940); Lemvig og Tarm Sygehuse (1941); Ringk�bing Skole (1941); Tilbygning til Ring-

k�bing Sygehus (1941); kommunalt Gymnasium, Nyk�bing Mors (1942); Tilbygning til

Skagens Museum; Administrationsbygn. i Hirtshals; Ringk�bing Landbobank; talrige

Kirkerestaureringer.  Red.


Trap, 4. Udg. -Arne Finsen i Ark. U.,1943, Till�g Side 1.

 

Jensen, Lauridtz, -1687-1706 -, Bhgr. (Billedsk�rer). Maaske identisk med efterf�lgende.

 

Pr�dikestolen i Aalborg Budolfi Kirke fra 1692 er signeret af L. J. +i Essenbeck Kloster ved Randers, Bilthugger*. Med dette sikre Udgangspunkt kan tilskrives ham samme Kirkes Altertavle fra 1687 samt i Randers S. Mortens Kirke: Pr�dikestol 1687, Fontegitter 1695 og Kirked�r 1700; en anden, st�rkt medtaget Kirked�r fra 1688 og en Ligbaare fra 1695 er nu i Randers Mus. Endvidere adskilligt Inventar i Randersegnens Kirker, is�r Altertavlerne i Borup (1690), Vejlby, Gassum og Spentrup (1706).

 

L. J. synes at v�re udgaaet fra Peder Jensen Koldings n�rrejyske Kreds, men trods gammel�dags Tr�k og trods store Snos�jler er hans Stil paavirket af senere Barokformer,

rolig og maadeholden, n�sten uden Bruskv�rk. Figurrige Relieffer spiller en stor Rolle

i hans Kompositioner.  i C.A.J.

 

C. A. Jensen: Snedkere og Billesdnidere, 1911; B. Hage og H. Stegmann: Budolfl Kirke, 1934-37, 28, 45 (S�rtryk af Budolfi Sogns Kirkeblad).

 

 

Jensen, Lauritz, - 1673 -, Bhgr. Gift med Kirstine Michelsdatter. Maaske identisk med foregaaende. N�vnt i Bremerholms Kirkebog 18. April 1673 i Anledning af en S�ns Daab. Bl. Fadderne: M. Lauritz Bilthugger og M. Tyge Lauritzen Bilthugger (se Worm, Laur. og Tyge).

 

Utr. K.  C.A.J.

 

Jensen,  Lauritz, 1859-1935, Bhgr. F. 22. Aug. 1859 i Viborg, d. 4. Febr. 1935 i Kbh., begr. paa Fr.berg. For�ldre: Murer Anders J. og Dorothea Marie Mortensen. Gift 16. Maj 1894 paa Fr.berg med Emilie Mathilde Dagmar Johansen, f. 30. April 1870 i Kbh., d. 19. Juni 1929 i Roskilde, D. af Justermester Morten Hansen J. og Mariane Caroline Sophie Lundberg.

 

Uddannelse: Tekn. Sk.; Elev af Vilh. Bissen; opt. paa Akad. Okt. 1877; Afgang 1885. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1885; Akad. 1888 og 89 (store); Ancker 1900; Victor Freund 1905; Treschow 1919. Rejser: 1889 Italien (Rom); 1894-96 og 1901-02 Amerika (Chicago og Washington). Udstillinger: Charl. 18801934 (43 G. m. 81 Arb.); Charl. Eft. 1930, 35 (Mindeudst.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-11, 30; Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1895; Paris 1900; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Brighton 1912; Malm� 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 26, 35 (Mindeudst.), 42; Brooklyn 1927; Forum 1929; Sep.udst. 1918 (Dansk Kunsthandel). Udm�rkelser: Aarsmed. 1 1898; 2 1905 (Eckersbergs Med.); Neuhausens Pr. 1900; S�lvmed., Paris, 1900. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1900, 04, 10, af Akad.raa�det 1909-17.

 


Arbejder: Lynet. Engelsk Fuldblodshoppe (1880); Sib. Hundeportr�t (1883, Gips); Kelter til Hest k�mpende med en Urokse (1888); To Kristne paa Arenaen (1889, udf. i Rom, Gips, Randers Mus.); arbejdede s. m. C. Rohl-Smith paa Iowa Soldiers' and Sailors' Monument i Chicago (1894-96); To Jagthinde (1894, Bronzeekspl. tilh. Kunstmus., dep. i De gamles By; S�lvmed. i Paris 1900); En Jagthund (Bronze, erhv. c. 1905, Kunstmus.); Rytterstatue. Indianer til Hest (1896, Aalborg Mus.); Anskudt Kronhjort (1898, Aarsmed. l); Fysisk Kraft (1900, Neuhausens Pr.); fuldf�rte efter Rohl-Smiths D�d (1900) General Shermans Ryttersta�tue i Washington; To utilfredse (1905, Eckersbergs Med., k�bt af Victor Freunds Legat og opst. i Bronze foran Husarkasernen i Kbh.); Vildsvinejagt (1914, Gips); Hjemad. Pige med Ko (1919, Bronzestatuette); Springende Hest (1921, Bronzestatuette); Vaar (1922, Bronze); Selvportr�t (1924, Gipsstatuette); Opskr�mt (1924, Gips); Tigre holder Maaltid (1927, Gipsstatuette); har givet Udkast til Rytterstatuer af Chr. IV (1896), Chr. IX (1908) og Fr. VIII (1912) (2 sidstn�vnte Bronzestatuetter, Fr.borg); modellerede en M�ngde Statuetter is�r af Dyr, til Bronze og til Porcel�n (udf. hos Bing & Gr�ndahl og Den kgl. Porcelainsfabrik).

 

Bortset fra enkelte Portr�tbuster har Lauritz Jensen v�sentligt arbejdet med Dyreskulptur. Han var en af Naturalismens markante Billedhuggere, og Kolossalgruppen af Kelteren og Uroksen til Den nord. Udst. 1888 h�rer til de V�rker, der havde Betydning for den helt frigjorte Naturalismes Gennembrud her hjemme. Han s�ger i sine Grupper, som er levende og st�rkt handlingspr�gede, at skildre Dyrenes s�rlige Karakter og V�sen. Han er i sine mindre Arbejder paavirket af franske Dyreskulpt�rer (bl. a. Barye). M.B.

 

Berl. Tid. 9. Febr. 1935; Dag. Nyh. 10. Febr. 1935 (Sig. Schultz).

 

 

Jensen, Isak Louis Napoleon, 1858-1908, Maler. F. 15. Aug. 1858 i Kbh., d. 21. Maj 1908 paa Fr.berg, begr. sst. For�ldre: Urtekr�mmer, Fr�handler Fritz Peter Edvard J. og Julie Bloch. Gift 29. Juli 1890 i Vedb�k med Marie (kaldet Ritta) Brorson, f. 23. Aug. 1869 i Helsing�r, D. af Korpsl�ge Christian Sofus B. og Ida Vilhelmine Haslund.

 

Uddannelse: I Malerl�re 1 Aar hos Bernhard Schr�der; dimitt. til Akad. af C. V. Nielsen; bes�gte Akad. 1876-82; l�rte sidst i 90'erne at radere hos Carl Locher. Stipendier: Hjelmstjer�ne-Rosencrone 1884; Akad. 1885, 89, 92; Raben-Levetzau 1893, 96; Kaufmann 1894. Rejser: 1888-89 Italien og Svejts; 1892 Italien (navnlig Venedig); senere tillige Tyskland, Holland, Frankrig; har desuden bes�gt Finland og Rusland. Udstillinger: Dec.udst. 1879; Charl. 1881-1909 (29 G. m. 126 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Lyb�k 1895; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 190405, 07. Udrkelser: S�drings Opmuntringspr. 1894.

 

Arbejder: Gammel Gaard i Randers (1888, Randers Mus.); Poppeltr�er ved et Aal�b (S�drings Opmuntringspr. 1894); Alt-Markt. Rostock (1894); Flodlandskab fra Dordrecht (1895); Teglv�rker ved Flensborg Fjord (1903, Aarhus Mus.); Pramaaens Udl�b ved Vall� Strand (1907, tilh. Kunstmus., dep. i Chr. VII .s pal�).

 

Gennem sin Hustrus Sl�gt kom Louis Jensen til at staa Malere af den �ldre Generation som Otto Haslund, Aug. Jerndorff og Chr. Zacho n�r. Han foretrak de idylliske Motiver ved

Aaer, S�er og Enge, og hans Billeder, der er malet i lyse, k�lige Farver, er traditionelle i

deres Komposition. Sine bedste Billeder malede han i Slutn. af 80'erne og Beg. af 90'erne,

deribl. Landskaber fra Italien og Svejts. St�rre koloristisk Forfinelse kunde han under-

 tiden nas som fx i Flodlandskab fra Dordrecht (1895). Foruden Landskaber malede J. Motiver

fra gamle Byer, her hjemme navnlig K�ge og Roskilde, men ellers mest fra tyske Byer (Rothenburg, Lyb�k, Rostock). J. har udf�rt i alt 15 Raderinger, hvoraf enkelte for Rader-

foreningen og Fremtiden.  M.B.

 

Ill. Tid., 1907-08, 331; Berl. Tid. 21. Maj 1908 (Nekr.); Ekstrabl. 24. Febr. 1919 (4 efterladte Raderinger udsendt).


 

Jensen, Marcell Wernegreen, se Marcell.

 

 

Jensen, Marius, se Jensen, Carl Vilhelm Marius.

 

 

Jensen, Milton, se Milton Jensen, Carl.

 

 

Jensen, Niels, - 1635-45, Billedsnider. D. 1645. Gift med Lene Lauridsdatter.

 

Var bosat i Aalborg 1635 og 1640, da en Datter og en S�n blev d�bt. 1645 ringede Vor Frues Klokker ved hans Begravelse, og en

Skifteforretning foregik 25. Sept. s. A. 1636 leverede Niels Billedsnider Fonten til Hvorup

Kirke, et enkelt Snitv�rk i Bruskstil. Sandsynligvis er N. J. identisk med den dygtige

+Aalborg Epitafiemester*, der 1631 har skaaret Korgitteret og 1632-33 Epitafier i Thisted

Kirke, og af hvem der findes tilsvarende Epitafier i Aalborg Budolfi og i Horsens Klosterkir�ke.  C.A.J.

 

Chr. Petresch-Christensen i Himmerland Aarb., 1923, 335; Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42, 1083.

 

 

Jensen, Niels Frederik Schi�ttz, se Schi�ttzJensen, Niels Frederik.

 

 

Jensen, Olga, se Meisner-Jensen, Olga.

 

 

Jensen, Oluf, se Jonss�n, Oluf.

 

 

Jensen, Carl Christian Oluf, 1871-1934, Maler. F. 17. Febr. 1871 i Kbh., d. 31. Jan. 1934 pas Fr.berg, begr. sst. For�ldre: Kedelsmed Christian Harald J. og Ane Kristine Jensen. Gift 17. Marts 1908 i Kbh. med Helga Andreasen, f. 31. Okt. 1877 i Hjerting, D. af Gaardejer J�rgen Peter A. og Auguste Henriette Hansen.

 

Uddannelse: Kom 1885 i L�re pas Den kgl. Porcelainsfabrik og arbejdede som Maler pas Musselmalerafdelingen under Arnold Krogs Ledelse; gik samtidig pas Tekn. Sk. og blev herfra dimitt. til Akad., som han bes�gte Febr. 1890-Jan. 1895; var desuden en Tid Elev pas Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann og Kr�yer. Stipendier: Akad. 1905, 13; K�bke 1913. Rejser: 1888 og 1900 Paris; 1910 Holland; Tyskland et Par Gange. Udstillinger: Charl. 1902-34 (33 G. m. 210 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 34 (retrospektiv); Kunstn, Eft. 1904-05, 07-08, 10, 13-15; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 17, 18; Paris 1925; Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn 1927; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1908, 19 (Febr. og Dec.), 22. Udm�rkelser: S�lvmed. i Paris 1925. Stillinger: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1885; senere Leder af begge Underglasurafdelinger. Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstnersamf.1911.


Oluf Jensen blev fra sine aarlige Udstillinger pas Charlottenborg kendt som en dygtig Akvarelmaler og Raderer. Hans Motiver var mest Blomster og Landskaber n�nsomt opfattede med en H�ldning mod det dekorative, og navnlig Farveraderingerne af enkelte Blomster, af hvilke nogle udsendtes af Selskabet for grafisk Kunst (Tidsel (1929), Blomstrende Kaktus (1930)), vandt Popularitet. J.svirkelige Indsats blev dog hans Arbejde for Den kgl. Porcelains�fabrik, hvor han ved Siden af Arnold Krog er den Kunstner, der har haft st�rst Betydning for Underglasurporcel�nets Udvikling. Han arbejdede med Kunstporcel�net, til hvilket han tegnede nye Vaseformer, som han dekorerede med Landskabs- og Blomstermotiver, men navnlig af Betydning blev hans Arbejde inden for Brugsporcel�net. Han kastede sig her is�r over Studiet af det blaamalede Musselm�nster, gennemarbejdede Dekorationen og f�rte den tilbage til de oprindelige mere kraftfulde Rokokoforbilleder. Endvidere begyndte han omkr. 1914-16 at arbejde med det stjerneriflede graa Porcel�n, som naaede sin Kulmination i det Bonnesenske Stel (1918), der dekoreredes med Blomster, Landskaber og Motiver fra danske Provinsbyer, et udpr�get borgerligt Stel paavirket af Delfter Fajancer og i sin Dekoration med Mindelser af det mussel-

malede M�nster. En Videref�relse af det graa Porcel�n blev Fabrikkens graa Under-

glasurkrakele med Blaamaling, som J. arbejdede med fra omkr. 1920. - Arbejder i Kbst.-

saml., Kunstindustrimus. og Aabenraa Mus. (Akvarel 1907).  M.B.

 

Robert Fibiger i Sk�nvirke, 1919, 17-21; Kristeligt Dagblad 26. Febr. 1919 (S. Clod Svens�son); Ekstrabi. 20. Febr. 1919; 30. Marts 1922 (begge G. Nygaard); Berl. Tid. 21. Febr. 1919 (K. Flor); 31 Jan. 1934 (Victor P. Christensen); 1. Febr. 1934 (Fr. Dalgas); Dag. Nyh. 1. Febr. 1934 (Sig. Schultz); Fr. Dalgas i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 135; Victor P. Christensen sst., 1934, 33-34.

 

 

Jensen, Peder (Per Bildhugger), - 1655 -, Bhgr., blev 1652 sat i L�re hos J�rgen Bendrejer (Been Drejer?) i Odense paa Kaj Lykkes Bekostning og fik 1656 for Livstid Fribrev paa

en Gaard i Nybo, kaldet Lystgaarden, under Rantzausholm (nu Brahetrolleborg), naar han

giftede sig med Cathrine Mikkelsdatter, en af Godsejerens Friller. Da han senere udtrykkelig

kaldes Billedhugger, maa han have v�ret mere end alm. Drejer; men Arbejder af ham

kendes ikke.  O.A.

 

Rasmussen S�kilde i Hist. T., 5. Rk. Il, 1880-81, 237-38; M. Mackeprang i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 164-65.

 

 

Jensen, Peder, se Kolding, Peder Jensen.

 

 

Jensen, Peder Vilhelm, Maler, se JensenKlint, P. V.

 

 

Jensen, Poul Henrik, f. 1905, Maler. F. 25. Dec. 1905 i Kbh. For�ldre: Gartner Jens Henrik J. og Nicoline (Lili) Christiane Louise Hansen. Gift 21. Nov. 1936 i Udby ved Holb�k med Anne Lise S�rensen, f. 26. Febr. 1915 i Kbh., D. af Manufakturhandler Hans S. og Anna Marie Hansen.

 


Uddannelse: I Boghandlerl�re 1922-24; kom paa Tekn. Sk. Okt. 1924 og dimitt. herfra til Akad.; opt. Jan. 1927; Elev til og med Foraarssem. 1929 under Ejnar Nielsen og Sigurd Wandel; senere Elev paa Grafisk Sk. Foraarssem. 1934. Stipendier: Bielke 1938; Hjelmstjer�ne-Rosencrone 1940; Kaufmann 1945; Godtfredsen 1946. Regyser: 1930 Belgien, Holland, England; 1931 Norge. Udstillinger: Charl. 1929, 33-39, 41, 43, 45-46; Charl. Eft. 1934, 38, 43, 47; Kunstn. Eft. 193233, 35; Vinterudst. 1942; Udst. i Haveselskabets Have 1941, 46; Vandreudst. af religi�s Kunst 1944; For. f. Nutidskunst, Aarhus, Udst. af Tegn. og Grafik, 1945; Esbjerg Kunstfor. Marts 1945; Sep.udst. 1932, 36, 40 (s. m. Anker N�rregaard), 44, 45, 47 (Svensks Konstn�rers Forening, Stockholm, s. m. K. Raaschou-Nielsen og S�ren Georg Jensen). Udm�rkelser: Hertzogs Pr. 1939; Alfred Benzons Legat 1941.

 

Arbejder: Fra Frederiksberg Have (1932); Fra Valdal (1933); Landskab. Valby (1935); Landskab. Valdal (1937); Selvportr�t (1937); Landskab (1938, Maribo Mus.); Nedtagelsen af Korset (1939, Hertzogs Pr.); Landskab. Valby (udst. 1940, Alfred Benzons Legat); Landevej med Cyklister (1939); Komposition (1941); Udsigt mod S�ndermarken (1941); Moder og Barn (1943); Gartneri (1943); Roskilde Landevej (1945); Gartneri. Vinter (1945); Vindue med Hyacint (1946); S�ndermarken. Maj (1946); Alterbilledet Den opstandne Kristus i S. Mikkels Kirke i Slagelse (1941, malet paa Stent�jsfliser og br�ndt paa Den kgl. Porcelainsfa�brik; Altret udf. s. m. Anker N�rregaard og Arkitekt Ove Huus); Dekorationsarbejde paa Krabbesholms Sanatorium (omkr. 1943-44, s. m. Gudmund Olsen).

 

Poul Henrik Jensens indtil videre mest karakteristiske Motiver er Forstadspartier fra Valby, hvor han bor (bl. a. Landeveje med Cyklister) og Interi�rer fra hans Hjem. De viser Blik for Stemning og Karakterskildring og en bem�rkelsesv�rdig Sammenfatning af alle Billedets kompositionelle Funktioner, Farve, Form og Rumvirkning, Billedfladens Holdning, Motivets Besk�ring, dets Sp�nding og Balance inden for Rammen. S.S-z.

 

Berl. Tid. 18. Febr. 1932 (K. Flor); O. V. Borch i Saml., 1936, 201-02; Nat.tid. 13. Marts 1940 (gronik af Sig. Schultz); 5. Jan. 1941; 28. Sept. 1941 (Sig. Schultz); samme i Vin�terudst.s gat. 1942; 24. Febr. 1944 (J. Zibrandtsen); N. N�jgaard i Pr�stefor.s Blad, 1941, 800; N. T. f. Kunstind., 1945, 173 (Krabbesholm).

 

 

Jensen, Poul Lacoppidan, f. 1900, Maler. F. 4. Juli 1900 i Kbh. For�ldre: Fuldm�gtig, senere Departementschef Adolph Ludvig Otto J. og Elisabeth Lacoppidan. Ugift.

 

Uddannelse: Elev af A. Ulmer og P. Rostrup B�yesen. Udstillinger: Charl. 1931-34, 36.

 

Arbejder: Provinsgade (1931); S. Hans Aften 1932. Stilling: .Fuldm�gtig i Sparekassen for Kbh. og Omegn.

 

P. Lacoppidan Jensens Arbejder er pr�get af kraftige og dekorative maleriske Egenskaber. Hans Landskaber er fast opbyggede i deres lidt grove Form og Indflydelsen fra Ro-

strup B�yesen er m�rkbar.  H.M.

 

 

Jensen, Rasmus, - 1674 -, Bhgr. Gift med Ingeborg Gundersdatter. En Datter d�bt 9.

Sept. 1674.  Red.

 

Holmens,Kirkes, Daabsprotokol 1674.


 

Jensen,  Rasmus, - 1703-20 -, Maler, fik 1703 Borgerskab som Maler i K�benhavn, hvor

han endnu boede 1720. J.P.

 

Jensen, Rasmus Nicolai Johannes, 1863-1924, Arkitekt. F. 1. Sept. 1863 i Odense, d. 30. Nov. 1924 i Kbh., begr. sst. (Sundby). For�ldre: Arbejdsmand Jens Rasmussen og Birthe Cathrine Hansen. Gift med Valborg Elisabeth Schmidt (Navneforandring til Thilo 7. Marts 1944), f. 7. Juli 1875 i Fredericia, D. af K�bmand Jens Weilgaard S. og Thora Emilie Thilo.

 

Uddannelse: Snedkersvend; Odense Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1887, Afgang Jan. 1896; lille Guldmed. 1898 for En Rigsdagsbygn.; i en l�ngere Aarr�kke paa Vilh. Dahlerups Tegnestue. Rejser: Tyskland, Italien m. m. Udstillinger: Charl. 1898. Embeder og Hverv: Medstifter af og f�rste Formand for For. af 3. Dec. 1892; Assistent i Kbh.s kommunale Bygningsv�sen 1901-09; Bygningsinspekt�r for 8. Distrikt (Sundbyerne) 190924.

 

Arbejder: Kristiansholms Villakvarter i Klampenborg; Hellerup Brandstation; Dampvaskeriet Thor, Thorasvej 7-11 (1918).

 

V�sentligst paa Dahlerups Tegnestue modtog Rasmus Jensen sit Pr�g som Arkitekt. Sin egentlige Betydning havde han dog kun delvis som ud�vende Arkitekt, idet hans Embedsger�ning lagde meget Beslag paa ham.

 

K.M.

 

Ark., 1897-98 654-55 (Lille Guldmed.projekt); Areh., 1924, 296 (Nekr.); Heinr. Hansen: Hist. Medd. om Kbh.s Bygn.vaesen og dets Personale, 1931, 84, 87, 91.

 

 

Jensen, Severin (S�ren), - 1766 -1809 -, Arkitekt af dansk Afstamning. Gift med N. N. Hildebrand, d. 7. Dec. 1796 i Mitau.

 

Embeder: Ansat i Hertug Ernst Johann Birons Tjeneste fra 1766 og i Hertug Peter Birons Tjeneste fra 1769; til 1768 med Titlen > conducteur*, siden som +Hochf�rstlicher* Arkitekt; forblev efter Hertugd�mmet Kurlands Opl�sning 1795 i Mitau og traadte i russisk Tjeneste som kurlandsk Guvernementsarkitekt.

 

Arbejder: Projekt til F�rdigopf�relse af den evangeliske Kirke i Windau (1772, ikke udf�rt); Ombygning af det hertugelige Pal� i Mitau til Gymnasium (Academia Petrina) (1773-75, usign. Tegn. og Planer i Kurland. Prov. Museum i Mitau). Tilskrivninger (if. A. E. M�ller-Eschebach) : Medhj�lper for B. Rastrelli ved Opf�relsen af Slottene i Ruhental (is�r L�veporten og Staldbygningen) og Mitau; Jagtslottet Granhof (1768-1774/75, muligvis f�rst i Samarbejde med B. Rastrelli) ; W�rzau Slot (omkr. 1770, enkelte Dele heraf i Samarbejde med B. Rastrelli); Ombygning og Udvidelse af Schwethof Slot (1774-75); Friedrichslust (1775-76); Kavalerhuset i Wiirzau (1780'erne); Medemske Pal� i Mitau (1787).

 


Indtil for nylig har man kun kendt lidt til Severin Jensens Virksomhed som Arkitekt. If. Schlippenbach (1809) var han endnu i Live, da denne bes�gte Kurland. Han fort�ller om ham, at han har opf�rt Gymnasiet i Mitau, samt at han er Dansker af F�dsel og har arbejdet i Italien, is�r ved Slottet i Caserta. I en Afhandling (1939) har imidlertid A. E. M�ller-Eschebach med hans autentiske V�rk Gymnasiet i Mitau som Udgangspunkt ud fra Stilkriterier tilskrevet ham St�rstedelen af de betydningsfuldere Bygninger, der opf�rtes af Hertug Peter Biron. Disse Tilskrivninger er ikke uforenelige med de samtidige Meddelelser om, at han skal have arbejdet ved Slottet i Caserta, en Arbejdsperiode, der mas have ligget forud for hans Ankomst til Kurland. A. E. M�ller-Eschebach paaviser saaledes visse f�lles Stiltr�k mellem Vanvitel�lis Slot i Caserta og J.s Gymnasium og �vrige formodede Bygningsv�rker og mener i det hele taget, at en n�rmere Analyse af hans Stil sandsynligg�r, at han har faaet sin v�sentlige Uddannelse i Italien i Tilknytning til romersk Bygningskunst i Brydningen ml. Barok og Klassicisme.

 

Der foreligger ingen sikre Oplysninger ang. J.s Uddannelse eller Virksomhed i Danmark.

Han kan dog muligvis v�re identisk med den S�ren Jensen, f. i Kbh., som 1736 blev indskre-

vet som Svend i Kbh.s Murerlav og fik L�rebrev 1739.  M.B.

 

Th. u. B. - Ulrich von Schlippenbach: Malerische Wanderungen durch Kurland, Riga und Leipzig 1809; Anna Elisabeth M�ller-Eschebach: Kurl�ndischer Sp�tbarock. Die Baut�tigkeit der Herzoge von Kurland im 18. Jahrh. (Dissertation), 1939 (heri Litt.henv.).

 

 

Jensen, Soya, se Soya Jensen, Carl Martin.

 

Jensen, S�ncke d. 1741, Billedsk�rer, har skaaret Altertavlen i Adelby ved Flensborg (1681) og i Langenhorn 3 Mil Nord for Husum, Altertavle, Pr�dikestol og Font (c. 1684). Hans Arbejder er rige barokke Udformninger,  iblandet �ldre Motiver, meget stedpr�gede,

men absolut af Anselighed. Han var Fader til den meget beundrede Billedsk�rer Jens

S�ncksen (s. d.).  O.A.

 

Kunstdenkm�ler, Kreis Husum, 1939.

 

 

Jensen, S�ren Christian, f. 1870, Maler. F. 6. Okt. 1870 i Tr�l�se, Skelby Sogn, Pr�st� Amt. For�ldre: Hjulmand, senere V�gter Jacob J. og Ane Sophie Nielsen. Gift 28. Sept. 1917 i S�ller�d med Amanda Marie Karoline Rasmussen, f. 30. Jan. 1873 i Tingsted, D. af M�llersvend Niels R. og Anne Marie Jensdatter.

 

Uddannelse: Bes�gte Tekn. Sk.; dimitt. herfra til Akad.. hvis Malersk. han gennemgik fra 1886; Afgang Maj 1890. Udstillinger: Charl. 1892-1904 (7 G. m. 11 Arb.). Stilling: Siden 1892 knyttet til Kbh.s Skolev�sen som Tegnel�rer, bl. a.. ved �sterfarimagsgades Skole. Udn�vntes 1915 til Tegneinspekt�r og Leder af Statens Kursus for L�rere og L�rerinder, afgik 1940.

 

Arbejder: Portr�t af Etatsraad H. P. Lyngbye (1894) samt en Del Studier. Red.

 

Jensen, S�ren Georg, f. 1917, Bhgr. F. 4. Okt. 1917 i Kbh. For�ldre: S�lvsmed og Bhgr. Georg J. (s. d.) og 3. Hustru. Gift 17. Dec. 1943 i Kbh. med Bhgr. Agnethe J�rgensen (s. d.).

 


Uddannelse: I S�lvsmedel�re hos Georg Jensen 1931-36, blev Svend; Elev paa Bizzie H�yers Tegnesk. 1938-41; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Okt. 1941; Elev under UtzonFrank; Akad.s lille Guldmed. 1946. Stipendier: Wilstrup 1943, 45; Carl Jul. Petersen 1942, 45; Emma B�rentzen 1945; Ronge 1945; Akad. 1946. Rejser: 1948 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940 (som Bhgr. og Tegner), 47; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Charl. 1944-46; Sep.udst. i Svenska Konstn�rers Forening, Stockholm, 1947 (s. m. Poul Henrik Jensen og Knud Raaschou-Nielsen).

 

Arbejder: Barnehoved (1940, R�dler); Kvindehoved i ubr�ndt Ler (1940); Mandshoved

(1940, Gips); Gruppe (1943, Neks� Sandsten); Liggende Pige (1944, br�ndt Ler); Forslag til

Mindesm�rke for Ole R�mer (udst. 1945 i malet Gips og t�rret Ler); Dalila (Skitse, Gips

1945); David (1945, Kunststen, Akad.s lille Guldmed.); Portr�t af Agnete Juel Henning-

sen (1945, Bronze); Vibeke (1945, br�ndt R�dler).  Red.

 

 

Jensen, Therese, se Lucheschitz Jensen, Therese.

 

 

Jensen, Thomas Martin, 1831-1916, Maler. F. 20. Maj 1831 i Aabenraa, d. 6. Marts 1916 i Brooklyn, begr. sst. For�ldre: Possementmager Martin J. og Marie Helene Nielsen. Gift 15. Juni 1867 i Bov med Louise Christine Therese Seehusen, f. 18. Dec. 1842 i Klusris, Bov Sogn, d. Dec. 1915, D. af Skovfoged Johann Heinrich S. og Catharina Thomsen.

 

Uddannelse: Kom 1847 i Malerl�re i Haderslev og blev Svend 1851; arbejdede s. A. ved Industriudstillingsbygningen i Kbh. og rejste derpaa til Aarhus, hvor han for en Malermester Nielsen fik Arbejde ved Frijsenborg; for Grevinde Frijs' Midler kom han paa Akad. 1852, rykkede fra Ornamentskolen op i Modelskolen; lille S�lvmed. 1855, store 1856. Stipendier: Akad. 1863. Rejser: 1863 D�sseldorf, Paris, Holland, Belgien; 1865 og 77 M�nchen (Elev af Piloty); levede fra Foraaret 1869 til sin D�d i New York; Bes�g i Kbh. 1895. Udstillinger: Charl. 1855-68 (11 G. m. 17 Arb.).

 

Arbejder: Altertavler i Kirkerne i Skorup (1856), Fodby (1858) og �rreslev (1867) (alle i Aarhus Amt), Kirkerne i Ajt (1857) og Vellev (1864) (begge i Viborg Amt) samt i Skjolde Kirke (1864) (i Vejle Amt); Alterbillede Kristus i Getsemane sk�nket til den tidl. Frimenig�hedskirke, nu S. J�rgens Kirke i Aabenraa (1912, nu oph�ngt paa Sidev�g i Koret); Jysk Landsbyungdom (udst. 1859); Scene af Folkelivet paa Fan� (udst. 1862); Ved Solnedgang. En J�ger paa Anstand (udst. 1865); 2 Malerier af Amagerb�nder (Nationalmus.); Efteraar bag en Lade (1890, forli. Joh. Hansens Saml.); Portr�t af Legatstifteren Niels Poulsen; Portr�tter paa Raadhusene i New York og Brooklyn.

 

Thomas Jensen, hvis Hovedvirksomhed laa uden for Danmarks Gr�nser, vandt Anseelse

i Amerika, hvor en R�kke af hans Arbejder, bl. a. Portr�tter, findes.  J.B.H.

 

Sprogfors Almanak 1913; American Art News, 1916, Nr. 23, 4; Nordlyset 16. Marts 1916.

 

 

Jensen, Thorvald, 1844-1921, Litograf. F. 4. Aug. 1844, d. 14. Febr. 1921 i Kristiania, begr. sst. Gift med Agnes J.

 


Efter at v�re udl�rt som Litograf opholdt J. sig 9 Aar i Udlandet, mest i Sverige og Norge. 1883 nedsatte han sig som Privatlitograf i Kbh., men rejste 1885 igen til Kristiania, hvor han bl. a. har arbejdet for Firma Hagen & Kornemann. I Stockholm har han arbejdet for General�stabens litografiske Anstalt. 1920 kom han tilbage til Kbh., men d�de n. A. under et Bes�g i Kristiania.

 

Af Thorvald Jensens Arbejder kendes en Gravure paa Sten fra 1872: Thorvaldsen i Rom. Hans �vrige Arbejder synes mest at v�re af merkantil Art. Fra Stockholm-Tiden stammer et Mindeblad: Kronprins Gustaf og Kronprinsesse Victorias Indtog i Stockholm 1. Okt. 1881 (efter Maleri af O. Mankell) i Tidens st�rkt kul�rte Man�r. H.S.H.

 

Th. u. B.

 

 

Jensen, Torben, f. 1901, Maler, Grafiker. F. 3. April 1901 paa Fr.berg. For�ldre: Karetmager C. T. J. og Camilla Galle. Gift med Charlotte Demant.

 

Uddannelse: I Litografl�re hos Cato og bes�gte samtidig Fr.berg Tekn. Sk.; Elev i Akad.s Forskole for Malere Okt. 1920 - April 1924 i 7 Sem. Stipendier: Raben-Levetzau 1932. Udstillinger: Charl. 1927, 30, 34-35, 3739, 41 (fra nu af ogsaa som Torben Galle Jensen), 45-46; Kunstn. Eft. 1929 - 30; Charl. Eft. 1937-47 (Grafik); Grafisk Kunstn. samf. 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors, 37 (Kbh.); Nord. Grafik Union, London, 1938, 1939 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Sep.udst. 1930, 31 (Tegn. og Grafik, s.m. Gustav Ingerslev-Jensen), 36. Udrkelser: Carlsons Pr. 1927. Stillinger og Hverv: Sekret�r i Grafisk Kunstn.samf. 1936-48; L�rer ved Akad.s grafiske Skole; oprettede 1947 en fri grafisk Skole.

 

Arbejder: Selvportr�t (1927, Carlsons Pr.); Tegn. og grafiske Arbejder, bl. a. til Radeerfor. 1942-45, Selskabet for grafisk Kunst og For. Fremtiden (repr. i Kbst.saml. og Ate.neum, Helsingfors).

 

Torben Jensens tidlige Portr�tter og Landskaber var tunge og nedstemte i Koloritten, men faste og rolige i Holdningen. I stadig stigende Grad har han besk�ftiget sig med Litografi og Radering, og hans udpr�gede Formsans kommer paa bedste Maade til Udtryk inden for dette Felt.  H.M.

 

Nat.tid. 8. D.. 1930 og 18. Aug. 1931 (begge Th. Faaborg); B.T. 10. Dec. 1930 og 15. Aug. 1931 (begge O. V. Borch); Berl. Tid. 10. Dec. 1930 (g. Flor).

 

 

Jensen, Torben Arvig, 1893-1922, Maler. F. 30. Juli 1893 i Sor�, d. 8. April 1922 i Hj�rring, begr. i Holsteinborg. For�ldre: Exam. jur., Byfogedfuldm�gtig Jens Vilhelm Alfred J. og Astrid Ragnhild Fiedler. Ugift.

 

Uddannelse: Realeks.; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., Kbh.; opt. paa Akad. Sept. 1912; Elev her (bl. a. af Rostrup B�yesen) 1912-16 og 1920-22. Rejser: 1919 og 20 Italien. Udstillinger: Charl. 1917.

 

Arbejder: Landevej i Bisserup (udst. 1917); har is�r udf�rt Skovbilleder og omkr. 1917-18 en R�kke Stilleben.

 


Torben Arvig Jensen, der d�de i en ung Alder, huskes af Vennen Kay Christensen, for hvem han virkede som L�rer, som en lovende Kunstner med ualmindelige Evner. Red.

 

 

Jensen, Waldemar Eduard Odin, 1853-1919, Maler. F. 8. Aug. 1853 i Slesvig, d. 16. Nov. 1919 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). For�ldre: Skr�ddermester Eduard August Heinrich J. og Sophia Frederikke Henrikke Muhs. Gift 17. Nov. 1882 i Kbh. med Moritzanna Christine Josephine Hess, f. 28. Maj 1860 i Kbh., D. af Possementmager Ferdinand Emil H. og Josephine Wogele Weel.

 

Uddannelse: Litograf; dimitt. fra Tekn. Inst. 1870 og opt. n. A. paa Akad., som han 1877 forlod med Afgang; bes�gte endvidere Akad.s Dekorationssk. Jan. Kv. 1881. Udstillinger: Charl. 1876-78 (2 G. m. 3 Arb.).

 

J.. som overvejende malede Portr�tter, gik senere over i praktisk Virksomhed og drev gennem en l�ngere Aarr�kke en Forretning med Dekorations- og Reklamemaling i Kbh.

 

Red.

 

 

Jensen, Valdemar Knud, f. 1889, Arkitekt. F. 12. Jan. 1889 i Herrestrup ved Grevinge. For�ldre: Mejeribestyrer Hans J. og Karoline Kristine �stergaard. Gift 5. Jan. 1943 i Kbh. med Elly Johanne Christensen, f. 25. Sept. 1905 i Vor Frue Sogn ved Roskilde, D. af Propriet�r Hans Laurits C. og Kristine Christensen.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1915; opt. paa Akad. Okt. 1926; Afgang Maj 1930; selvst�ndig Bygmester i Fjerritslev 1915-27, i Glostrup fra 1927. Rejser: 1928 Tyskland, Frankrig, Holland; 1932 Tyskland; 1936 Norge, Sverige, Finland. Udstillinger: Charl. 1935. Stillinger og Hverv: Formand for Fjerritslev Haandv�rker- og Borgerfor. 1920-27; Forstander for Glostrup Tekn. Skole 1928-33; tilsynsf�rende Arkitekt ved St. Hans Hospital for Stadsar�kitekten i Kbh.

 

Arbejder: Sommerboliger ved Vesterhavet; en Del Byggeri i Fjerritslev .og Omegn samt 4 Mejerier i Tiden 1915-27; Teknisk Skole i Glostrup (1937); Glostrup Kommuneskole (1932 og 41); Kbh.s Amts Tuberkulosestation i Glostrup (1938); Rorup-Glim Centralskole (c. 1941); Bygning ved Glostrup Torv med Brand- og Politistation (1. Pr. 1939, s. m. Vilh. Lauritzen; delvis opf�rt). Projekter: Vallensb�k Centralskole (1941). Red.

 

Ark. U., 1935, 119 (Hus i Roskilde); 1936, 162 (Tekn. Sk., Glostrup); 1941, 113-16 (Skoler), 197 (Glostrup Kommuneskole), 217 (Tuberkulosestation); 1942, 262-64 (Projekt, Glostrup Torv).

 

 

Jensen, Wendelboe, se Wendelboe Jensen, Eigil.

 

 

Jensen, Victor Einar Johannes, f. 1891, Maler. F. 4. Dec. 1891 i Kbh. For�ldre: Naadler Carl Albert J. og Emilie Dorthea Restrup. Gift 24. Juni 1936 i Kbh. med Johanne Matthine Andersen, f. 7. Juli 1900 i Aarup, D. af Snedkermester Anders Peter A. og Ane Simonsen.

 


Uddannelse: I Malerl�re i Kbh.; Svend 1912; bes�gte Tekn. Sk. 1907-12 og Dekorationssk. 1912-16 med C. N. Overgaard som L�rer (Afgang). Stipendier: Theophilus Hansen 1927. Rejser: 1916 Norge, Sverige; 1923, 25, 30, 33, 36 Frankrig, Belgien; 1927 Tyskland, Svejts, Italien, �strig, Tjekoslovakiet; 1930 Holland, Belgien; 1933 Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-20, 23; Charl. 1919-42 (19 G. m. 30 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29; Sep. udst. i Vejle 1920 og 22, i Vejle Mus. bl. a. 1937 og 48, i Kbh. 1937 og 45. Stillinger og Hverv: L�rer ved. Tekn. Skole i Vejle 1925-46; Leder af Vejle Museum fra 1927.

 

Arbejder: Gadehandel (1922, Vejle Mus.); Ved Skovl�berhuset (1921); Restauration (1924); Kramers Variete; Udenfor Tivoli en Festaften; Marked (1925); Torv i Toledo (1933); desuden D�mningen. Vejle og Portr�t af Borgmester C. Jacobsen (begge Byraadssalen, Vejle); 3 store Monumentalbilleder: Havnearbejde (1917), Bagere (1946) og Bygningshaandv�rkere (1946) (alle i Vejle Forsamlingsbygning).

 

Victor Jensen har is�r malet Folkelivsbilleder dels fra Paris, dels fra Dyrehavsbakken og Tivoli i en kraftig dekorativ Stil, der vel har sit n�rmeste Forbillede i Willumsen. Hans Billeder har med deres noget karikerede og konturerede Figurer Karakteren af farvelagte Tegninger. Han har ogsaa arbejdet med Kunstindustri, Plakat- og Bogkunst og vandt 1930 1. Pr. i Konk. om et nyt Frim�rke. Han har skrevet Artikler om Kunst i den lokale Presse i Vejle siden 1927. H.M.

 

Pol. 7. Nov. 1919 (Henry Madsen); 7. Dec. 1930; 12. Sept. 1937 (K. Pontoppidan); 22. Okt. 1945 (W. Schwartz); S. Danneskjold-Sams�e i Tilsk., 1931 I, 370; Vejle Amts Avis 24. Marts 1937; 26. Okt. 1939; B�rsen 8. Sept. 1937; Ekstrabl. 11. Sept. 1937 (G. Nygaard); Berl. Tid. 13. Sept. 1937 og 30. Okt. 1945 (begge K. Flor); Nat.tid. 13. Sept. 1937 (L. Rostrup Boye�sen); Soc.Dem. 14. Sept. 1937; B.T. 15. Sept. 1937; Aftenbl. 29. Okt. 1945 (P. Liibecker); Arthur G. Hass�: Danske Exlibris, 1941.

 

Jensen Egeberg, Jens J�rgen, 1848-1922, Maler. F. 26. April 1848 i Spettrup, Urlev Sogn, d. 20. Sept. 1922 i H�rsholm, Urne paa. Bispebjerg. For�ldre: Gaardejer Jens Pedersen og Ane J�rgensdatter Egeberg. Gift 15. Maj 1891 i Kbh. med Rigmor Marie Ki�r, f. 13. Maj 1866 i Kbh., d. 4. Aug. 1930 sst., D. af fhv. Herredsfoged i T�nder og H�jer Herreder, Kancelliraad, senere Borgmester i Ribe og i N�stved, Landstingsmand Christian Albert L. og Mathilde Ingeborg Bagger.

 

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen paa, Uldum Folkeh�jskole ved Vejle; 1865 til Kbh. paa Blaagaards Seminarium; frekventerede siden Tekn. Sk. og fik Flidspr�mie 1874; dimitt. Okt. s. A. til Akad.; Afgang som Maler Marts 1880. Rejser: 1892 Paris; c. 1898 Stockholm. Udstillinger: Charl. 1881-1901 (19 G. m. 28 Arb.); Stillinger: Fra 1874 L�rer ved Tekn. Skole; 1890 Overl�rer og Inspekt�r sst., afgik 1919.

 

Arbejder: Malede navnlig Portr�tter, for en Del i Pastel, desuden Genrebilleder og Landska�ber: Vejle Fjord; Vaskepladsen ved Farum S� (1895) (begge forli. Joh. Hansens Saml.); i Bredballe Kirke ved Vejle Altertavle: Kristus og B�rnene (1906).  Red.

 

Berl. Tid. 21. Sept. 1922.

 

 

Jensen Herning, August Edvard, se H�rning, August.


 

Jensen Endevad, Marius, se Hindevad, Marius Jensen.

 

 

Jensen-Klint, Peder Vilhelm, 1853-1930, Arkitekt, Maler. F. 21. Juni 1853 paa Mineslyst, Holsteinborg Sogn, d. 1. Dec. 1930 i Kbh., Urne i Grundtvigskirken. For�ldre: Mejeriforpag�ter Christen Jensen og Johanne Andersdatter. Navneforandring 10. Nov. 1893. Gift 15. Okt. 1881 i Kbh. med Mathilde Caroline Pedersdatter Markussen, f. 17. Jan. 1846 i Esb�nderup, d. 20. Nov. 1933 i Kbh., D. af Gartner Peder M. og Ane Kirstine Jeppesdatter.

 

Uddannelse: Pr�limin�reks. 1869; opt. paa Polytekn. L�reanstalt 1870; Afgangseks. som Bygn.ingeni�r 1877; opt. paa Akad. som Maler Maj 1878; gennemgaaet indtil 1885 alle Malerskolens Klasser, dog uden at tage Afgang. Rejser: Italien 1891; England 1910. Udstillin�ger: Charl. 1883-95, 1925 (retrospektiv), 28, 30 (12 G. m. 21 Arb.); Nord. Udst. 1888; Den frie Udst. 1897-1927 (20 G. m. 72 Arb.); Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1904, 09; Den frie Architektfor. 1915; London 1948; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1906 og 1931 (Mindeudst.). Udm�rkelser: C. F. Hansens Med. 1924; Fortjenstmed. i Guld og Kbh. Forsk�nnelsesfor.s Med. 1928; �resmed. af Dansk Arkitektfor. Embeder og Hverv: L�rerposter i Matematik ved Orlogsv�rftets Skole for Skibsbygn. og ved Tekn. Selsk.s Skole; 1889 Ingeni�r ved Kystsi�kringen ved Lemvig; 1890-97 Assistent hos Stadsingeni�ren; 1892 1916 L�rer i Tegning ved Landboh�jskolen; fra omkr. 1902 i en Aarr�kke L�rer ved Skolen for Boghaandv�rk; 1902-05 Formand for Selsk. for dekorativ Kunst (Medstifter 1901).

 

Arbejder. Malerkunst (indtil omkr. 1899): Op imod Eremitagen, med Undertitel: O saneta simplioitas; Fra en Grusgrav; Peter Lieps Hus (alle hos Dir. Klint, Odense); 2 D�rstykker med Motiver fra Dyrehaven; Mod Solen i Ulvedalene; 2 Billeder fra Kirkeskoven ved Holsteinborg (alle hos Billedhugger Helle Bentsen, f. Klint, Kbh.); Nikolai Taarn uden Spir (1902, efter Skitse 1895; Bymus.). Plastiske Arbejder (ingen kommet til endelig Udf�relse): En lystig Amagerbonde paa et Kaalhovede (Konk. udkast til et Springvand paa Amagertorv 1890, Bronzemodel i Bymus. og hos Dir. Klint, Odense); 2 Relieffer til Raadhuset (Konk.projekt, udst. 1895); Statuegruppe til Dronn. Louises Bro (1899). Dekorative Arbejder: Keramik (omkr. 1890-97); ,Stuespringvand (edst. 1890); Grafik, fx Omslag til Tidsskrift for Industri (pr�m. i Konk. 1894) og til Sk�nvirke (1914); Adresse til Tuborg Fabrikkers Jubil�um fra Centraltrykkeriet (1900); Forslag til Margretes Br�nd (1912); Plakat for den danske Udst. i Liljevalchs Kunsthal, Stockholm (1919); Gravsten paa �rslev Kgd. ved Skelsk�r bl. a. for Marie Andersen (d.1895) og Forpagter C. F. A. Andersen (d. 1898), paa Ryslinge Kgd. bl. a. for Anna Jacobsen (d. 1911), Gravm�le paa Ubberup Kgd. for Pr�sten V. J. Hoff (1908); -Udkast til Dronning Dagmars Kilde i Vitten (1900-04); Et Damekl�deskab: �rneskabet (1904, Kunstindustrimus.); Mindesten for Chr. Kold paa Ryslinge H�jskole (1906), for Jens N�rregaard og Christoffer B�g� ved Testrup H�jskole (1916), for C. J. Brostr�m over for Borgevold i Viborg (1918); Mindeb�nk for Sophus Berthelsen i H�ng (afsl. 1931) ; Mindetav�le paa Tuborg i Anl. af kgl. Bes�g (1907); Kilometerstenene paa Landevejene 1. Pr. i Konk. 1910, de bygger i h�j Grad paa Knud V. Engelhardts Arbejde); de fire Nulpunktsten i Kbh. paa Byportenes, Plads (opsat 1920 -25). Pr�ver paa J-K.s dekorative Arbejde findes i Kunstindu�strimus.

 


Arkitektur: Villaen Sofievej 27, Hellerup (1896); Fagade til la Cour's Fors�gsm�lle paa Askov H�jskole (1897); H. N. Rasmussens ,Gymnastikinstitut, Vodroffsvej 49-51 (189798); Beboelseshusene Vodroffsvej 47-49 (18991900); Villaen S�bakken 15, Skovshoved (1902); Frederikshavns Bank, Jernbanegade (Konk. 1903, opf. 1904); Sporvejaventesalen paa Trianglen (1904-07); Villaen R�dsten, Onsgaardsvej 12, Hellerup (1905-06); Ourupgaards Forvalterbolig (1905-07); Filialkirken i Vodskov (1906-09, udf. med nogen Bistand af Fr. Ki�rboe og Povl Baumann, Inventaret dog af J.-K. alene, der for �vrigt ved dette Arbejde ikke var stillet helt frit af Bygherren); Komponisten Th. Aagaards Hus i Ryslinge (1907); Villaen Niels Juelsvej 29, Svendborg (1907); Gymnastikhustype for Tegnehj�lpen til Agerledet, Bolleholt, Fjeldflod og Sindal Skoler (1908); Smedens Hus i Stationsbyen paa Aarhusudst. 1909; �girs Apotek, Jagtvej 113 (1909); Kirkegaardsmur i Frederikshavn (1910); Anna Kirken, Bjelkes All� (Tegninger paabegyndt 1911; f�rste Del opf. 1913-14, anden 1921, tredie 1924-28, nuv. Alter og Pr�dikestol ikke af J.-K.); Gedser Filialkirke (1913-15; s. m. C. Andersen); Grundtvigskirken, Bispebjerg (1. Udkast 1913 bel�nnet med 2. Pr. i den 2. Konk. om et Grundtvigsmindesm�rke; Placeringen skyldes Arkitekt Ch. Schou, Grundsten 1921; Taarnet indviet 1927; fuldf�rt af Kaare Klint og med Inventar af samme paa n�r den syvarme�de Lysestage og D�befonten; indviet 1940); Kirken omgivet af en ensartet lav Bebyggelse: Byen paa Bjerget, opf. dels af J.-K., dels af V. Wittrup, Ch. Schou og G. G�ssel; Villaen Gardes All� 26 (1915-20); Messerschmidts Landsted ved Klint, Nyrup Strand (1916-17); Fredens Kirke eller S. Hans Tveje i Odense (1916-20, meget n�r en Gentagelse af Tveje Aars, dog lidt mindre i Maal); Indretning af Laden paa Borupgaard ved Snekkersten til Beboelse (1917); K. F. U. M. i Odense, Klosterbakken (1921-23, efter 2. Pr. i Konk. 1920); Betlehem�skirkens Menighedshus, T�mrergade 9 (1929-30); Udkast til Betlehemskirken, Aaboulevard 8 (1930, opf. af Kaare Klint, hvem det indre og Inventaret helt skyldes).

 

Projekter: Dronn. Margretes Taarn i Dyrehaven (1904-12); Christiansborg Slot (1906); Nationalmindesm�rke paa Sandbjerg ml. Holte og H�rsholm +en Krystalknude af danske Kirketaarne* (1907); Udkast til en Fyns Sal paa Chr.borg (1911); Grundtvigskapel ved Vartov (1912, s. m. Ivar Bentsen; pr�mieret i den 1. Konk. om et Grundtvigsmindesm�rke); 3 Forslag til Kirke i Skovshoved (1912-13); 2 alternative Forslag: Storbonden og Herremanden til Danm.s Bygning paa Den baltiske Udst. i Malm� (1913, 3. Pr.; Storbonden tegnet af Kaare Klint, der ligeledes tegnede en indvendig Dekoration til begge Projekter); Kirke i S. Pouls Sogn i Aarhus, paa Grund af den todelte Gavl kaldet Tveje Aars (1913); Brandog Politistation paa Fr.berg (pr�mieret) og Bygning for K�best�vnet i Fredericia (begge 1915) ; Kirke i S. Lucas Sogn i Aarhus 1918-19, 2. Pr.); Indgang til F�lledparken (1919).

 

Litter�re Arbejder: Skriftbog til Brug ved Veterin�r- og Landboh�jskolen (1894, 2. Udg. 1904); Bygmesterskolen (1911); Den Lidettroende i sin Bekendelse (skrevet 1921-22, trykt i Gads danske Mag. 1932, 207-24); talrige Artikler.

 



Jensen-Klint vaklede som ung mellem at f�lge sine matematiske Anl�g og de kunstneriske. F�rst efter den polytekniske Afgangs. eksamen tog de sidste Overhaand og f�rte til hans Uddannelse som Kunstmaler; dog havde han til Stadighed tegnet baade Mennesker, Natur og Bygninger. Som Maler dyrkede J.-K. navnlig Landskabsbilledet. Af �konomiske Grunde underviste han samtidigt i Matematik. Alligevel maatte han til sidst opgive Haabet om at ern�re sig som Kunstmaler og s�ge Besk�ftigelse ved Ingeni�rarbejde. Slippe det kunstneri�ske kunde han dog ikke. Han malede endnu enkelte Billeder og begyndte desuden at sysle med Modellering (Bronzestatuette efter en kolossal Antik, Den dansende Silen, 1889; 'Springvand paa Amagertorv, med en lystig Amagerbonde paa et Kaalhovede, 1890). Vistnok lidt senere tog han - i Begejstring over Br�drene Skovgaards Arbejder - ogsaa fat paa Keramik og udf�rte en Del Krukker, Fade m. m. hos Eifrig i Valby. Gennem det keramiske f�rtes han tillige ind paa andet Kunsthaandv�rk, bl. a. Gravsten, Bogbind og navnlig M�bler. Igennem flere Aar var saadanne mindre Arbejder hans v�sentlige 'kunstneriske Besk�ftigelse. Men efterhaanden f�lte han sig mere og mere tiltrukket af Arkitektur; og da en god Ven, Guldsmed Holm, skulde have bygget en Villa, fik J.-K. -efter en lille privat Konkurrence med Eugen J�rgensen-denne overdraget (Sofievej 27). Med Gymnastikhuset paa Vodroffsvej vandt han sig et Navn og blev optaget i Akademisk Arkitektforening. Ingeni�rarbejdet opgav han nu. Bortset fra de For�uds�tninger for arkitektonisk Arbejde, han havde som Bygningsingeni�r, tilegnede han sig sine Erfaringer ved :Selvsyn og Selvoplevelse mere end ved boglige Studier; han tegnede heller ikke Skitser for .at benytte disse som +Motiver*, saaledes som almindeligt var paa den Tid. Af �konomiske .og nationale Grunde holdt han sig hovedsageligt til Hjemlandet. +Vore gamle Herregaarde, Kirker og kraftige simple Barokhuse har v�ret mine bedste L�remestre*. Indflydelse fra Gotik og Barok dominerede (en ikke ualmindelig Forbindelse paa den Tid, sml. Alfred Messel). Ogsaa den svungne og kn�kkede Gavl fra Storeks Abel Cathrines Stiftelse gaar ret hyppig+ igen. Paa det stilrene lagde J.-K. ingen V�gt. For �vrigt tog han ikke lidt af Kunsthaandv�rkeren med sig over i Arkitekturen; Eksempler er Ventesalen: Suppeterrinen, paa Trianglen og Dronning Margretes Taarn. Ogsaa som Arkitekt havde han mere sin Styrke i enkelte Partier end i den rumlige Helhed. Ved sin stemningsbetonede, frisindede men samtidig hjemligt traditionsbundne Indstilling samt ved sin M�rke F�lelse for det stoflige og det plastiske fortsatte J.-K. - om end paa en meget personlig Maade - den Herholdtske Retning. Dog manglede han i nogen Grad denne Retnings Sans for det haandv�rksm�s�sigt-konstruktive som Grundlag for den kunstneriske Udformning (derimod havde han megen Sans for Haandv�rket i stoflig Henseende); det at tvinge Tingene ind i sine kunstneriske Syners Form var det v�sentlige for ham baade som Kunsthaandv�rker og Arkitekt. Sin st�rste Indsats som Arkitekt kom J.-K. til at yde som Kirkebygmester. Paa Grund af Opgavens mindre sammensatte Karakter kunde paa dette Omraade hans kunstneriske Fantasi, hans religi�se F�lelse og hans grublende og skabende Trang til Enhed fas et friere Afl�b end ved det borgerlige Byggeri. En Tid havde han v�ret ber�rt af 80'ernes og 90'ernes F�lelse af en ny Ren�ssance (sml. Arch., 1903-04, 203). Men i det store og hele var en ydmyg Str�ben mod det simpelt og enfoldigt oph�jede det, han s�gte, og det blev i Kirkerne, han efterhaanden klarest fandt Udtryk for denne Str�ben. Paa n�r Vodskov falder alle Kirkeprojekterne efter hans 59. Aar. Formsproget i J.-K.s Kirker - atter med Undtagelse af Vodskov, der paa almindelig Landsbykirkevis indeholder romanske og andre stilistiske Elementer - er en Videref�relse af dansk Gotik. S�rlig karakteristisk for hans gotiske Kirkestil er den rige, orgelpibelignende Bl�ndingsdekoration i det ydre. Hovedv�rket er Grundtvigskirken, +Domkirken i Landsbykirkestil*. Den er udvendigt og indvendigt opf�rt af samme lyse, gule Mursten, omhyggeligt sorteret og muret (fx kommer i det af J.-K. udt�nkte Forbandt f�rst Bindere under hinanden i hvert 10. Skifte). Formsten er ikke anvendt; thi sagde J.-K., det er en stor V�rdi, + at Murstensmaterialet fremtr�der i sin Renhed, at man fornemmer hver lille Mursten som det Element, hvoraf det hele er bygget.* Forholdene er til Dels simple Talforhold (se Nationaltid. 13. Juli 1926), og Hv�lvingerne er med Tiln�rmelse formet over matematiske Ledelinier som Spidsbuen, Cirklen, Ellipsen og Parablen (disse var han kommet ind paa, ved Iagttagelser i danske middelalderlige Kirker). Det indre giver ved de slanke Proportioner og +den rationelle Konstruktion i det homogene Stof* det mest afklarede Udtryk for J.-K.s Str�ben mod det enfoldigt oph�jede. Af Hensyn til Enheden lader J.-K. ogsaa Kirkens Tagprofil slaa igennem i Bl�ndingerne paa Taarnets Forside og g�r Taarnets Tag og Trappe�gavle tredelte for at antyde de tre Skibe i det indre (de �ldre, mere haandv�rksm�ssigt indstillede Arkitekter holdt derimod ikke af parallelle Tagflader paa Grund af de Render, der fremkom imellem dem). Med sine svagt konvekse Gavle rejserTaamets Masse sig som +den lerede, lodrette danske Klint ved Havet, hvoraf Kunstneren tog sit Navn* (Frithiof Brandt). Det var J.-K.s Haab, at hans Kirker skulde vidne +gjennem alle Konfessioner om det Uudsigeli�ge*. - Som Eksempler paa hans borgerlige Bygningskunst kan fremh�ves Ourupgaards fantastiske, men holdningsfulde Forvalterbolig, Komponisten Th. Aagaards lille Hus i Ryslinge samt den til Beboelse indrettede Lade paa Borupgaard. Som Arkitekt fortsatte J.-K. ogsaa med saadant kunsthaandv�rksm�ssigt Arbejde, der i Almindelighed varetages af Arkitekter, og tegnede Gravsten, Monumenter, M�bler, Indskriftstavler, Grafik o. lign., ofte af h�j kunstnerisk Kvalitet, fx Udkast til Dronning Dagmars Kilde, Mindesm�rket for N�rre�gaard og B�g� og Forsiden til Bygmesterbogen.

 

Ved sine Ideer, der ofte var mere fremskredne end hans Kunst, og ved sin g�stfri Opta-

gelse af den Kreds af unge Arkitekter, der omkr. 1902 br�d ud af Akademiet og sammen

med ligesindede 1909 stiftede Den frie Architektforening, havde han en Tid en ikke ringe

Indflydelse paa Udviklingen. Nogen direkte Paavirkning fra hans Arkitektur spores ogsaa,

fx i Ungdomsarbejder af Harald Nielsen, Ivar Bentsen og Povl Baumann. Over for den senere Nyklassicisme stillede J.-K. sig fjendtligt. Dog har han bygget i hvert Fald en enkelt lille Villa, S�marksvej 14, med klassicistisk Pr�g; ligeledes er Brostr�ms Monument i Viborg klassi�cistisk. Han forstod i og for sig det v�rdifulde i antik og klassicistisk Arkitektur, med Hensyn til 1800-tallets Borgerhuse endog l�nge f�r Ny-Klassicismen (Arch., 1900-01, 162, sml. 179); det var dette Formsprogs Genoptagelse, han var imod. Den efter Nyklassicismen f�lgende Modernisme har derimod ikke efterladt noget Spor i hans Produktion, endsk�nt han allerede 1919 var klar over, at Historismens Periode maatte afl�ses af en enklere og mere umiddelbar Arkitekturopfattelse (Arch., 1919, 241). - Det var ogsaa J.-K., der gav St�det til den saa-

kaldte Bygmesterbev�gelse (se hans Bog: Bygmesterskolen) og trods megen Modstand,

hvilket medf�rte hans Udmeldelse af Akademisk Arkitektforening, fik Sagen virkeliggjort (1912). Han holdt ogsaa selv Kursus for Bygningshaandv�rkere paa H�jskoler, tekniske Skoler og Landbrugsskoler, i de senere Aar s. m. Ivar Bentsen. Af Landsforeningen Bedre Byggeskik var han Medstifter (1915) og ivrigt Medlem. Desuden deltog han i den af Akade�misk Arkitektforening oprettede Tegnehj�lp. - J.-K.s Folkelighed ligesom hans vision�re Fantasi og hans st�rke F�lelsesbetoning mas ses i Sammenh�ng med hans grundtvigianske Livssyn, ligesom Herholdts Retning og Kunsthaandv�rket var Udgangspunktet for hans arkitektoniske Opfattelse i faglig Henseende.  K.M.

 


Ark., 1898-99, 2-4 (Gymnastikhus paa Vodroffsvej, Villaen Sofievej 27); 1900-01, 48-49 (Vodroffsvej 47-49); Arch., 1899-1900, 113-16 (Gymnastikhuset paa Vodroffsvej); 1902-03, 290-92 (Bro ml. Privatbanken og B�rsen som Monument for Tietgen); 1903-04, 436 (�rneska�bet); 1904-05, 330-33 (Margrethe-Taarnet); 1905-06, 167-69 (Chr.borgs Genopf�relse); 1906-07, 41-43 (Fr.havns Bank), 165-71 (Vilh. Wanscher om J.-K.), 187-88 (J.-K.: Nye Gader og ny Arkitektur i gammelt Spor), 545-47 (Villaen Onsgaardsvej 12); 1908-09, 264 (Lands�by-Gymnastikhustype); 1909-10, 3 (Smedje paa Aarhusudst.), 208 (Kilometersten); 1910-11, 396 (Bogbinder Raschs Skilt); 1919, 44-48 (J.-K.: Grundtvigs Kirke og Bispebjerg), 237-41 (J.-K.: Udviklingslinien i dansk Kunst); 1921, 6-7 og 10-11 (K.F.U.M. i Odense); 1921, 49-58 (Fredens Kirke i Odense); 1926, 255-67 (Vilh. Wittrup: J.-K. og hans Betydning for Ungdom�men og Uddannelsen i Byggefagene), 301-05 (Bebyggelsen omkr. Grundtvigskirken); Ark. U., 1930, 229-30 (Nekr.); Ark. M., 1931, 1-16 (Steen Eller Rasmussen om J.-K.); T. f. Kunstind., 1895, 22; 1898, 105; E. Hannover i T. f. Ind., 1904, 221, 222; Th. B�rentzen sst. 1907, 17-28; Jensen-Klint sst. 1907, 265-78 (om Sk�nvirke-Udst.); Bygmesteren, 1912, 1-5 (Sofievej 27); 1913, 53 (Danmarksbygn. til den baltiske Udst.), 165-66 og 183-84 (Kirkekonk. i Aarhus), 190, 194 (Klints Kirke), 226 (Kirkeprojekt til Skovshoved); 1914, 94 (AnnaKirken), 265-68 (F. Beckett: Kirken til Skovshoved), 27178 (Tveje Aars), 281-86 (Kirke i Bjelkes All�), 287-91(Grundtvig-Monument), 293-97 (Gjedser Kirke) (Artiklerne vedr. Kirkerne udg. som S�rtryk: P. V. Jensen-Klints Kirker); 1916, 143-44 (Grundtvigskirkemodel); 1922, 295-96 (J.-K. og Georg G�ssel: Bebyggelsen omkr. Grundtvigskirken), 243-44 (Grundtvigskirken og Kritikeren Dr. Wanscher); 1930, 295-300 (Nekr.); 1931, 95 (Mindeudst. i Kunstindustrimus.); Forsk�nnelsen, 1911, 14 (Kilometerstenene); 1912, 85-87 (Grundtvig-Mindesm�rke), 92 (Bogbinder Raschs Skilt); 1929, 17-23 (N. V. Dorph om J.-K.); Sk�nvirke, 191415, 7 (Kalk og Disk), 166 (Sk�nk), 170 (Skab); 1916, 126 (Buffet), 147 (Gravm�le); Carl V. Petersen i Tilsk., 1915 II, 390-407; Steen Eiler Rasmussen sst., 1931 II, 69-80; Dansk M�belkunst, m. Forord af R. Berg, 1921, Tvl. 36-39; N. L�tzh�ft i Sk�nvirke. 1925, 17-18; Pol. Mag. 23. Aug. 1925 (Int.); Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modero Danish Architecture, 1927, Tvl. I-%; Gads danske Mag., 1929, 621-30 (Int. med Holger Jerrild); Pol. 2. og 3. Dec. 1930 (Nekr; 3. Sept. 1940 (Ivar Bentsen: Erindringer om J: K.); A. E. M�rch i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 81-86; Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940, 62, 63-71, 111, 112; Charles I. Schou i Danmark, 1946-47, 37-42; Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavi�en, 1948, 12-15.

 

 

Jensen-Tersl�se, Anders Christian, se Tersl�se, A. C.

 

 

Jensen Trap, Hans, se Trap, Hans Jensen.

 

 

Jensen W�rum, Jens Peter, 1855-1926, Arkitekt. F. 31. Maj 1855 i Randers, d. 28. Maj 1926 sst., begr. sst. For�ldre: T�mrer S�ren J. W. og Mette Kirstine Koch. Gift 30. Okt. 1883 i Randers med Anna Louise Nellemann, f. 28. Jan. 1857 i Randers, d. 21. Sept. 1893 sst., D. af K�bmand Knud Erik Krey N. og Marie Gj�rtz.

 

Uddannelse: I T�mrerl�re i Randers, blev Svend og gik paa Tekn. Sk. sst.; kom til Kbh. 1874 og dimitt. til Akad. Jan. 1875 af Bygmester P. Paulsen og Maler G. Lindstr�m, Randers; fik Okt. 1879 Tilladelse til Afgang, men tog den ikke; Tegner hos Chr. Hansen og F. Meldahl. Rejser: 1882 Wien, Italien. Hverv: 1894-1906 Medl. af Byraadet i Randers; 1889-1926 Formand for Randers Kunstfor.; 1892-1926 Formand for Randers Museums Kunstafdeling; 1888-1926 Medl. af Best. for Randers Tekniske Skole. Udrkelser: �resmedl. af Randers T�mrerlav 1916; af Randers Haandv�rker- og Industrifor. 1923.

 

Arbejder. I Randers: Rytterkaserne (1880-81); Ridehuse (1887 og 92); Missionshus (1891); Teknisk Skole (1892); Menighedshus (1895); Alderdomshjem (1895); Kroneapotek (1899); Borgerskolen (1900); S. Josephs Hospital (1902-03); Handelsbanken (1905); Vandtaarn (1905); Amtssygehus (1914-16); Kirkegaardskapel (1917-19); endvidere Alderdomshjem i Aalborg (1901); Teater og Borgerforening samt Bank i Hobro (1902 og 04); Post- og Telegraf�bygning i Skive (1903); S. Josephs Hospital i Esbjerg (1904); Bank i Skanderborg (1908) og i Kalundborg (1913); Alderdomshjem i Silkeborg (1911); desuden opf�rt en R�kke Skoler og Pr�stegaarde samt foretaget en R�kke Ombygninger, Restaureringer af Kirker m. m.

 

Jensen W�rum afslog et Tilbud fra Theophilus Hansen om at komme til Wien og nedsatte sig i Randers (1879). Han udfoldede her en flittig Virksomhed. I de mere markante af hans st�rre Arbejder (Kasernen og S. Josephs Hospital i Randers) benytter han Chr. Hansens karakterfulde Rundbuestil. H.O.

 


Trap, 4. Udg.

 

 

Jensenius, Herluf Ludvig Andreas, f. 1888, Tegner. F. 5. Okt. 1888 i Kbh. For�ldre: T�mrer Johannes Christian Bartholin J. og Julie Christine Nicoline Johansen. Gift 12. April 1912 i Kbh. med Ellen Johanne Petersen, f. 9. Juni 1886 i Kbh., D. af Gartner Morten P. og Johanne Petersen.

 

Uddannelse: L�rereks. fra Blaagaards Seminarium 1909; L�rer ved Kbh.s Kommuneskoler til 1920; bes�gte Tekn. Sk.s Aftenkursus (H. Gr�nvold) Vintrene 1909-10 og 10-11; i �vrigt Autodidakt. Stipendier: Alfred Schmidt 1929. Rejser: 1920 Paris, Bryssel, Amsterdam, London; 1927 Paris, Sydfrankrig, Norditalien, M�nchen;1937 Paris. Udstillinger: Kunstboden, Hyskenstr�de 1926 (s. m. Vald. Andersen og andre Bladtegnere); Gr�nningen 1928-31, 33-34, 36, 39-40, 42, 44, 46, 48; Forum 1929; Karikaturudst., Tyskland, 1930; Grafisk Kunstn. Samf. 1931; Humor og Satire, Stockholm, 1933; Aarhus og Esbjerg Kunstfor. 1935 (s. m. Gr�nnin�gens Tegnere); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 194041. Udm�rkelser: Eckers�bergs Med. 1936; Ingenio et Arti i Guld 1947; �resmedl. af Danske Bladtegnere 1949. Stillinger og Hverv: Tegner ved Klods Hans fra 1914, Redaktionssekret�r 1917, Redakt�r 1922-25; Medarbejder ved Bl�ksprutten fra 1926, Redakt�r fra 1935; Medarbejder ved B.T. 1919-27, Dagens Nyheder 1927-33, ved Berlingske Tidende fra 1934; i Best. for Alfred Schmidts Tegnerlegat fra 1928; Formand for Danske Bladtegnere 1936-49; Medl. af B�rne�hj�lpsdagens Forretningsudvalg fra 1923.

 

Arbejder: Tegninger til Klods Hans fra 1914-25; siden 1925 f�rende Medarbejder ved Bl�ksprutten (politiske Helsidestegninger); til B.T. (1919-27), Dagens Nyheder (1927-33) og Berl. Tidende (fra 1934), dagligt (indtil 1948) leveret Tegninger til Viggo Barfoeds (�rb��digst) Digte (i Bogform hvert Aar i Udvalg); har udf. talrige Teatertegninger, hvoraf et Udvalg er samlet og udg. af Fr. Schyberg (1943).Illustrationsarbejder: Svanebogen,L�sebog for B�rn med Tekst af Dora Sandal og Sigfred Degerb�l (1932); H.C.Andersen: Klokken, med Efterskrift af Vilh. Andersen (1932), Skyggen, med Forord af Hans Brix (1935, Eckersbergs Med.), Et godt Humeur, med Efterskrift af Herluf Jensenius (1938), Det utroligste, med Indledning af Paul V. Rubow (1940), Nattergalen (1941), Mit eget Eventyr uden Digtning (1942, udg. af H.Tops�e-Jensen; Tegn. i H. C. Andersens Hus, Odense), Gartneren og Herskabet og Den lykkelige Familie (1944), Elverh�j, Laserne, Lykke-Per (1945); Lykkens Kalosker (1946); Tre Eventyr, med Indledning af Bo Gr�nbech (1947) ; Dansk Mad ved Xiane Manicus-H. og Ellen Mathiesen (1937); Kaj Munk: Jesus' 7 Historier (1943); samme: Danmark (1943) ; Teatertegninger (1943); Harald H. Lund: Godmorgen (1939)

samme : Bogen om Lille Bror (1941) ; J. Krohn: Peters Jul (1942); Bedstefars B�rnerim, udg. ved Sofus Franck (1943). Litografier: Faris�erne og Tolderen (1929), Konen med �ggene (1930). Arb. i Kunstindustrimus. (Plakatsaml.), Teatermus.(Tuschtegn. af Johs. Poulsen 1937, Poul Reumert 1942, Bodil Ipsen 1942).

 


Som Karikaturtegner har Herluf Jensenius opnaaet stor Popularitet ved sin livfuldt kr�llede Streg, der er udsprunget af et typisk dansk Lune. Han arbejder baade som Dagbladstegner og Bogillustrator i overvejende Grad med Pen og Tusch, men har desuden udf�rt Kridtog Farvetegninger. Han er mere Humorist end Satiriker og har i sine politiske Karikaturer og Teatertegninger vist Evne til i faa Tr�k at give en ofte slaaende Karakteristik af den fremstille�de. Han har som Karikaturtegner sit Udgangspunkt i Alfred Schmidt, men han overgaar dog denne ved en mere levende og nuanceret Opfattelse af Fysiognomier og Situationer. Som Bogillustrator har han navnlig v�ret optaget af H. C. Andersen. Han har paa dette Felt skabt sig en s�rlig Position. Jensenius' ligesom tilf�ldigt og frit legende Streg, der elsker Overdri�velsen, er en Kommentar fuld af Hum�r til Andersens Eventyr. Han er naturalistisk og dog ikke naturalistisk i sin Opfattelse, han pointerer med sin Pen Typer og Optrin og svinger mellem den luftige Vignet eller det hurtigt skitserede Rids og en mere poetisk og grafisk betonet Tegnemaade. Karikaturtegnerens Underfundighed og Dj�rvhed kommer i mange af Illustrationerne st�rkt til Syne. Kun i begr�nset Udstr�kning kan de dog siges at d�kke H. C. Andersens Digtning med dens vidt sp�ndende menneskelige og poetiske Register. S�rlig den ligefremme danske Tone og det muntre Lyssyn hos Andersen har Jensenius formaaet at udtrykke. J.Z.

 

Ebbe Sadolin i Saml., 1932, 173-74; Tegnerier. Udg. af Sammenslutningen Danske Bladteg�nere, 1937-41; Berl. Tid. 30. Sept. 1938 (Int.); 3. Aug. 1940 (K. Flor): 17. Okt. 1941 (Hou�mark); 4. Dec. 1943; 28. Febr. 1944 (Int.); 7. Okt. 1944 og 27. Okt. 1947 (begge Hans Brix); 3. Okt. 1948 (Int.); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Bramsen i Aarstiderne, 1942, 22-24; Frederik Schyberg: H. J.s Teatertegninger, 1943; Satire og Humor, 1946; Danske Streger, 1948; Herluf Jensenius: En tegner skriver, 1948.

 

 

Jensenius, Kirsten, f. 1913, Maler. F. 7. April 1913 i Randers. For�ldre: Overretssagf�rer, senere Sekret�r i Invalideforsikringen Martin Albert Olaf Nielsen og Bertine Dorthea Marie Rasmussen Lind. Gift 9. Nov. 1936 i Kbh. med Maler Morten J. (s. d.).

 

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Emil Rannow; opt. paa Akad. 1933 i Kr�sten Iversens Malersk. og gik der 3 Sem.; derefter Eft. sem. 1935 paa Sig. Wandels Sk. Stipendier: San Cataldo 1939; Wilstrup 1943; Gerda Iversen 1946. Rejser: 1935 �strig; 1936 Norge; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-39; Sep.udst. 1937, 40, 42, 44, 47.

 

Arbejder: Figurbilleder (Italienere (udst. 1939); Moses bliver fundet i Sivene, Konfirmander fra Nikolajgade (begge udst. 1940)) og Landskaber. Mest karakteristisk for hende er Billeder af B�rn, holdt i en dristig Kolorit og opfattede med udpr�get Blik for Karakter og Milieu.  Red.

 

Nat.tid. 6. Marts 1937; 30. Sept. 1940 (Else Kai Sass); Berl. Tid. 24. Febr. 1944 (E. Mentze).

 

 

Jensenius, Morten, f. 1914, Maler. F. 31. Dec. 1914 i Kbh. For�ldre: Tegner Herluf J. (s. d.) og Hustru. Gift 9. Nov. 1936 i Kbh. med Maler Kirsten Nielsen (se Jensenius, Kirsten).

 

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt og Carl Schwenn; opt. Dec. 1931; bes�gte Sig. Wandels og Kr�sten Iversens Malersti. til 1936 samt grafisk Skole 4 Sem. 194041. Stipendier: San Cataldo 1939; Wilstrup 1941; Aug. Schi�tt 1944; Gerda Iversen 1943. Udstillinger: Charl. 1935, 47-48; Kunstn. Eft. 1937, 39-40; Charl. Eft. 1941, 43 (Grafik); Kunstnerbyens Udst. hos Illum 1944; Sep.udst. 1934 (s. m. Mette Lise von der Recke), 36, 39, 40, 42, 44, 47.

 

Har udf�rt Oliemalerier (mest Landskaber, bl. a. med Heste og K�er, fx Sommerdag

(udst. 1939), med graa Heste og r�de og blaa Kreaturer), Akvareller, Grafik og leveret Teg-

ninger til Berl. Tid. S�ndagstill�g og Bl�ksprutten. Har skrevet enkelte Indl�g og Artikler om Kunst.  Red.


Dag. Nyh. 4. Maj 1936 (L. Rostrup B�yesen); Berl. Tid. 23. April 1936; 22. Dec. 1944 (L. Rostrup R�yesen).

 

 

Jeppesen, Asger, f. 1890, Arkitekt. F. 5. Juni 1890 i Kbh. For�ldre: Arkitekt Emil J. (s. d.) og 2. Hustru. Ugift.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1910; opt. paa Akad. Jan. 1911; Afgang Jan. 1923. Udstillinger: Charl. 1918 (s. m. Charles Christensen; Opmaalinger fra Fr.borg Slot). Stillinger: Under Kbh.s Bygningskommission: Vikarassistent 1916-19; Bygningsassistent 1919-30; Bygningsinspekt�r 1930-32; Vicebygningsinspekt�r 1932-39; fra 1939 Afdelingsarkitekt.

 

Arbejder: Selvst�ndig Virksomhed s. m. Hans Andresen navnlig Skoler og Villaer samt Udvidelse af Amtssygehusene i Hj�rring og Br�nderslev.  Red.

 

 

Jeppesen, Emil Ferdinand, 1851-1934, Arkitekt. F. 3. Maj 1851 i Kbh., d. 20. Dec. 1934 sst., begr. sst. (Holmens). For�ldre: Arbejdsmand Jens J. og Louise Jensine Galberg. Gift 1 15. Aug. 1873 i Kbh. med Christine Johanne Petrine Lorentzen, f. 29. Okt. 1847 i Kbh., d. 11. Maj 1884 sst., D. af Skr�ddersvend, senere -mester August Eduard Ferdinand L. og Andrea Bernhardine Jensen. 2 22. Juni

 

1888 i Kbh. med Louise Dorothea Floor, f.. 6. April 1862 i Kbh., d. 9. Dec. 1929 sst., D. af Passkriver, senere Kreditoplagskasserer Frederik Zeitz F. og Ida Vilhelmine Swane.

 

Uddannelse: T�mrersvend; bes�gte Tekn.. Sk. Udstillinger: Charl. 1892 (Projekt til. Kirke paa Fr.berg).

 

Arbejder: Bedesalen, Chr. Winthersvej, Fr. berg (1880); Studentersamfundets tidl. Bygn. (nu Handels- og Kontoristforeningen) (18991901, s. m. Carl Thonning, nu ombygget af Gotfred Tvede); Tilbygn. til de Brock-Bredalske Skoler i Randers (1908); Sukkerraffinaderiet Ph�nix ved Langebro (1912-13, delvis. br�ndt ved Bombeangreb 1943, genopf�rt). Red.

 

 

Jeppesen, Louis Ferdinand, 1876-1944, Arkitekt. F. 14. Aug. 1876 paa Fr.berg, d. 15. Juni 1944 sst., Urne paa Sundby Kgd. For�ldre: Arkitekt Emil J. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 16. Juni 1906 paa Fr.berg med Isidora Mary Petrea Petersen, f. 17. Okt. 1874 i Kbh.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Marts 1896; Afgang April 1903; har bl.. a. tegnet hos Vilh. Dahlerup, A. Lauritzen og Andreas Fussing; har v�ret Kondukt�r for Vilh. Fischer (Hotel Bristol) og for Anton Rosen (Paladshotellet); fra 1910 selvst�ndig Virksomhed i Kbh. Stipendier: Theophilus Hansen 1910. Rejser: Tyskland, Frankrig, Italien; 1910 �strig og Italien. Udstillinger: Charl. 1916, 18, 20, 22, 24.

 

Arbejder: GrossererGammeltoft-Schougaards Hus i Rungsted (Charl. 1916); Konsul Niels H�ys Villa i Hellerup (Charl. 1918); Overgartner P. N. Klougarts Bolig i Rungsted

(Charl. 1920); Havearkitekt E. Erstad-J�rgensens Hus i Hattensens Alle 11, Fr.berg (pr�-

mieret 1920, Charl. 1922); Grosserer Charles Rasmussens Hus i �regaards Alle (Char1.1924);

udf�rte mange Beboelsesejendomme samt Fabrikker (bl. a. for Sukkerfabrikkerne og for


Dansk Farveri- og Merceriserings Anstalt i Lyngby); desuden flere Arbejder for Hellerup

Gasv�rk.  Red.

 

Arch.. 1915-1e, 297-99 (Sommerhuse); Ark. U., 1944, Till�g 8. 18 (Nekr.).

 

 

Jepsen, Jan (Hans), se Iebsen, Jan.

 

 

Jepsen, J�rgen Valdemar, se under Ingwersen, Jens.

 

 

Jepsen, Morten, 1826-1903, Maler. F. 24. Juli 1826 i Strandby ved Frederikshavn, d. 21. Juli 1903 paa H�jris, Mors, begr. i Lj�rslev. For�ldre: Skolel�rer Jep Christensen og Else Pedersdatter. Ugift.

 

Uddannelse: Var opr. L�rer, men kom 1846 til Kbh. og opt. April s. A. paa Akad.; avancerede Juni 1847 til Frihaandssk., m�dte ikke 1848-51, men fortsatte Jan. 1852; arb. nu desuden som Malersvend; Elev af J. L. Lund. Stipendier: Akad.1873. Rejser: 1866-67 Italien, Paris. Udstillinger: Charl. 1869-90 (16 G. m. 28 Arb.); Nord. Udst. 1872; Sep.udst. 1902 (s. m. Kari Konow og Aug. T�rsleff). Stillinger: 1863-68 L�rer paa Folkeh�jskolen paa Hindholm.

 

Arbejder: Teinkirken i Prag (1870) og Portr�t af Nic. Ulrik Krossing (1871) (begge Frborg); Maribo Klosterkirkes Indre (1886, Maribo Mus.); Stenbogade i Ribe (1891, Ribe Mus.); Gade paa Montmartre med Udsigt over Paris; Farver Schleisners Gaard (s. m. fl. Billeder forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

 

Berl. Tid. 11. Juni 1902; 27. Juli 1903; Auk.kat. 1903 og 04 (D�dsbo).

 

 

Jeremias Stempelsk�rer, se Hercules, Jeremias.

 

 

Jerichau, Nicolai Harald Adolph, 185178, Maler. F. 18. Aug. 1851 i Kbh., d. 6. Marts 1878 i Rom, begr. sst. (Prot. Kgd.). For�ldre: Bhgr. J. A. J. (s. d.) og Elisabetb Baumann (se Jerichau Baumann, Elisabeth). Broder til Holger H. J. (s. d.). Gift 20. Marts 1875 i Konstantinopel med Maria (Mimmy) Kutzner, f. 10. Juni 1851 i Hirschberg, Schlesien, d. 8. Nov. 1876 i Neapel, D. af Overl�rer Johann Gottlieb Theophilus K. og Charlotte Agathe Baumann.

 

Uddannelae: Begyndte at tegne hos Arkitekt Chr. V. Nielsen, bes�gte Akad. 1867-68 og l�rte at male hos A. Schovelin, F. C. Lund og E. Rasmussen Eilersen; 1868 Elev i Rom af J. A. Benouville. Rejser: 1868-69 Rom; 1870 Gr�kenland og Tyrkiet; 1871 Paris; 1872 Konstanti�nopel; derpaa Bes�g i Danmark; 1874 Paris og Svejts; 1874-75 Konstantinopel; 1875-76 Capri og Neapel 1876-78 Rom. Udstillinger: Charl. 1873-79 (5 G. m. 9 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901.

 


Arbejder: Ponte Molle (1870); Parti fra Campagnen med Ruinerne af Byen Ninfa (1873, forh. Lerchenborg); Strandparti fra Capri (1876, G�teborgs Kunstmus.); Moske i Konstantinopel. Duerne fodres (1875, Glyptoteket); En Karavane paa den libyske Slette ved Sardes (1878, tilh. Kunstmus., dep. i Sor� Akad.); desuden Arb. paa Koldinghus og i �regaard Mus.

 

Harald Jerichau, der havde Stof i sig til en betydelig Kunstner, d�de allerede som 26-aarig af Tyfus. Hans monumentalt anlagte Hovedv�rk, Sletten ved Sardes, viser eminent haandv�rks�m�ssig Kunnen, men skuffer i malerisk Henseende. J.B.H.

 

Thorald Jerichau i Ill. Tid.,1877-78, 322-24; E. Jerichau, f. Baumann: Til Erindring om Harald Jerichau, 1879; Auk.kat. 1879, 85; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 432-37; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937, 191.

 

 

Jerichau, Holger Hvidtfeldt, 1861-1900, Maler. F. 29. April 1861 i Kbh., d. 25. Dec. 1900 sst., begr. i H�rsholm. Broder til Harald J. (s. d.). Gift 12. Maj 1886 i Roskilde med Anna Frederikke Birch, f. 28. Dec. 1861 paa Augustenborg, D. af Tingskriver, senere Branddirekt�r i Roskilde, Justitsraad Georg Emil B. og Frederikke Cecilie Leth.

 

Uddannelse: Blev som ung sat i K�bmandsl�re i Tyskland og Italien, men afbr�d Handelsve�jen; undervistes i Beg. af Moderen, senere i Udlandet, uden dog at gennemgaa nogen Skole. Rejser: Levede med Afbrydelser i Italien, Sydrusland og Orienten (1893-94 i Indien); opholdt sig 1885-86 i H�rsholm. Udstillinger: Charl. 1884-90 (4 G. m. 14 Arb.); Kunstfor. 1890.

 

Holger Jerichaus Kunst gik ikke i Dybden, den im�dekom det bredere Publikums Smag. Hans Sujetter er hentet fra Alverdens Lande, som han i um�ttelig Vandrelyst gennemstrejfede, og hvis Folkeliv og Landskaber han skildrede. Motivvalget er dog ofte banalt og Koloritten broget og s�dladen. Kunstneren efterlod sig en anselig Produktion, hvoraf Ungdomsarbejderne (Eftersars- og Vinterbilleder) fra Danmark er de l�digste. J.B.H.

 

Rejseerindringer i Ill. Tid., 1894-95, 87-88, 102-04; Franz v. Jessen sst., 1900-01, 205; Dannebrog 17. Nov. 1894; Pol. 28. Dec. 1900 (N. V. Dorph); 15. Febr. 1898; Berl. Tid. 17. Nov. 1892; 16. Nov. 1894; 22. Marts 1895; 12. Febr. 1898; Auk.kat., 1888, 92, 94, 95, 97, 98, 1901 (D�dsbo), 1902..

 

 

Jerichau, Jens Adolf, 1816-83, Bhgr. F. 17. April 1816 i Assens, d. 24. Juli 1883 i Neder Draaby ved J�gerspris, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). For�ldre: Urtekr�mmer, L�jtnant Carl Christian J. og Karen Birch. Gift 19. Febr. 1846 i Rom med Maler Elisabeth Maria Anna (Lisinska) Baumann (se Jerichau Baumann, Elisabeth).

 


Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Malerl�re i Odense, men rejste efter 11/2 Aar til Kbh. 1831 og blev opt. paa Akad. Eft. s. A.; avancerede Juni 1833 til Modelsk. og vandt Dec. s. A. den lille, Dec. n. A. den store S�lvmed.; gik paa Malersk. og deltog Sommeren 1835 uden Held i Konk. om lille Guldmed.; begyndte derefter at modellere (Elev i Freunds Atelier 1836) og deltog 1837 uden Held i Guldmed.konk.; arbejdede Sommeren 1838 og i hvert Fald det flg. Aars Tid i Thorvaldsens Atelier i Rom (c. 6 Uger under dennes Vejledning). Stipendi�er: Akad. 1840; Treschow 1875. Rejser: 11. Maj 1838 (�konomisk Bistand fra Maler Caspare Preetzmann) med Fregatten Rota til Italien, ankom til Rom 12. Juli; fra Forsommeren til c. Sept. 1846 i Danmark, derpaa atter i Rom til Maj 1849; siden i Danmark; Vintrene 1854-55, 58-59, 66-67, 71-72 i, Rom; Sommeren 1867, Maj 1868 i London. Udstillinger: Charl. 1835-84 (21 G. m. 44 Arb.); Udst. i Rom 1842 til Fordel for Domkirken i K�ln; Al-ad. i Stockholm 1856, 60, 70; Verdensudst. iLondon 1851, Paris 1867, Wien 1873; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume, 1928; Kunstfor.s Udst. af Modeltegn. 1905 og 1942; London 1948; Atelierudst. Marts 1881, Febr. 1883. Udm�rkelser. Udst.med.1847; Medl. af Akad. Juni 1849; 1851 Guldmed. i London; 1854 �resmedl. af Akad. i Stockholm; 1866 Medl. af 1'Institut de France, Academie des Beaux-Arts; 1873 Guldmed. i Wien; 1879 Dr. phil. h. c. ved Kbh.s Universitet; 1881 �resborger i Assens. Stillinger og Hverv: 1849 Prof. ved Akad.; 1857-63 Direkt�r for samme.

 


Arbejder: Alexanders Bryllup med Roxane (Frise; Kompositionstegn. hjemsendt 1842, bestilt til Chr.borg; et Parti udst. i Rom 1842, paa Charl. 1843; udf. i smaa Partier, fuldf�rt 1864 ved H. Conradsens Bistand, magasineret paa Chr.borg og br�ndt ved Slotsbranden 1884; Rekon�struktion i Gips ved H. Conradsen med enkelte originale Fragmenter (bl. a. Okser drives til Ofring, c. 1842), som ikke benyttedes paa Chr.borg, i Glyptoteket); Penelope (Statue 1843, Marmor 1843-45; Glyptoteket, og 1849, Bregentved); Herkules og Hebe (Gruppe 1845; Originalmodel, Glyptoteket; Marmor 1847-52, Chr.borg); Buldog (Statue, omkr. 1845, Originalmodel, Fyns Stiftsmus.); Drenge leger med en Ged (Relief 1845; Originalmodel, Glyptoteket; Marmor,Kunstmus. ); En Pantherj�ger (Gruppe 1845; Originalmodel, Aalborg Mus.; Marmor 1847-48 til Fyrst Galitzin, samt til Baron Hambro (Guldmed., London 1851), Sir Francis Goldsmith, London og paa Glorup (et af dem udf. 1866-67); Bronze 1873, Kunstmus.; Afst�bninger, Glyptoteket); Gravm�le over Alma Goethe (Statue, 1846; Marmor 1854-55, Kirkegaarden i Weimar; Originalmodel og Marmor 1898 ved E. H. Bentzen i Kunstmus.); Fredens Engel (Statue 1846-47; Originalmodel, Aalborg Mus.; Marmor, opst. 1849 paa Prinsesse Charlottes Grav paa Kirkegaarden Santa Maria della Pieta, Rom); Kristus (Skitse 1847, Statue 1848-49; Originalmodel, Aarhus Mus.; Marmor 1854-55, Gravm�le over Prinsesse Marianna af Nederlandene i Erbach am Rhein; Marmor 1859 (formindsket), Legemsst�rrelse, Herlufsholm Kirke; Afst�bning, Glyptoteket); En Ged (Statuette, udst. 1849; Bronze, Kunstmus.); Adam og Eva efter Syndefaldet (Gruppe 1848-49, Medl. stykke til Akad.; Marmor 1891 ved Aug. Saabye i Kunstmus.; �ndret Udg. 1855-56, Model i Kunstmus., Marmor paa Ledreborg); Thor (Statuette, udst. 1850, br�ndt Ler, Konk.-Skitse til Mindesm�r�ket i Fredericia, Glyptoteket); Flora (Statue; Originalmodel, Aalborg Mus.; Marmor omkr. 1850, Kunstmus.); D�dens og Opstandelsens Engle (Gruppe 1850-51, Originalmodel Fyns Stiftsmus.); Slavinde (Statue 1852; Originalmodel, Aarhus Mus.; br�ndt Ler, k�bt 1852-53, Kunstmus.; Marmor 1855, Glyptoteket, og 1856, Aalborg Mus.); En sovende H�stpige (Statue, udst. 1852; Originalmodel, Fyns Stiftsmus.; br�ndt Ler, Kunstmus.; Marmor, Glyptoteket; Gips, Aalborg Mus.); David (Statue 1852-58; Originalmodel, Fyns Stiftsmus.; Bronze, afsl. 1861, foran Frue Kirke, Kbh.); Gravrelief over Bolette Puggaard (Marmor 1852, Holmens Kgd.); Kristus paa Korset (1853; Originalmodel, Glyptoteket; Bronze 1853; Marmor 1854; Bronze i S. Pauls Kirke, Kbh., foran Jesuskirken i Valby og i fl. Landsbykirker); Slave (Statue 1854; Originalmodel, Fyns Stiftsmus.; Marmor, Glyptoteket); Eckersbergs Mindetavle (Bronze 1855, Garnisons Kirke); Troens Engel (Statue 1855; Originalmodel, Aarhus Mus.; Model, Fyns Stiftsmus.; Marmor i Assens Kirke); Mindetavle over J. P. Mynster (1856, Marmor, Frue Kirke); De fire Evangelister (Relieffer 1856-58; Originalmodeller, Glyptoteket; i forst�rret Maalestok i Store Hedinge Kirke); En lille Pige med Kattekillinger (Statue 1856; Marmor, Kunstmus.); Maria med Jesusbarnet (Gruppe, omkr. 1858, Gips, Glyptoteket); Legende Kattekillinger (lille Gruppe, 1861, Marmor, Kunstmus.); Badende Piger (Gruppe; Skitse, br�ndt Ler, Glyptoteket; Originalmodel 1862, Fyns Stiftsmus.; br�ndt Ler, Aalborg Mus.; Marmor, Guldmed. i Wien 1873, overarbejdet 1883, Kunstmus.; Marmorekspl. k�bt af Prinsesse Alexandra og paa Amalienborg); Adam og Eva f�r Syndefaldet (Gruppe 1863; Originalmodel br�ndt paa Chr.borg 1884; Marmor, Bryllupsgave fra danske Godsejere til Prinsesse Alexandra; Marmor 1904 ved E. H. Bentzen, Glyptoteket; Gips, South Kensington Mus., London og Aalborg Mus.); Slumrende K�rlighed (Skitse, br�ndt Ler, Glyptoteket; Gruppe 1865, Originalmodel, Aalborg Mus.; Gips, Glyptoteket); D�befont med Troens og Haabets Engle (1866; Modeller i Aalborg og Fyns Stiftsmus.; Marmor til Baron Hambro; br�ndt Ler, Assens Kirke; Bronze, Store Hedinge Kirke; Marmor ved Aksel Hansen, Jesuskir�ken, Valby); Forsar, Efteraar (Marmorhoveder 1866, Glyptoteket; Originalmodeller, Fyns Stiftsmus.); Kristushoved (Marmor 1868, Glyptoteket); Lille Pige med en d�d Fugl (Statue, c. 1871; Marmor, Glyptoteket); Orfeus spiller for Mennesker og Dyr (Frise 1875 efter Tegn. fra 1841; Originalmodel, Studenterfor.; Afst�bning i Glyptoteket); Odysseus og Nausikaa (Relief, 1877 efter Tegning c. 1840; Originalmodel, Glyptoteket); Kampen mellem Hektor og Ajas (Frise, 1878-80 efter Tegn. c. 1840-45; Originalmodel, Glyptoteket); Amor hvisker en ung Pige i �ret (br�ndt Ler, Fyns Stiftsmus.; Skitse, br�ndt Ler, Kunstmus.); Monument for H. C. �rsted (1860-71; Bronze, afsl. 1876, �rstedsparken, Kbh.; Originalmodeller, Fyns Stiftsmus.; Originalmodel til Fortiden (ikke benyttet), 1862, Glyptoteket). Buster: Maleren J. W. Bottom�ley (1845, Gips, Glyptoteket); C. J. Thomsen (1852, Marmor, Fyns Stiftsmus.); H. C. Ander�sen (1852, Gips, Fr.borg); Fr. VII (1856, Marmor, Fr.borg); Chr. VIII (1857); A. G. Molt�ke-Huitfeldt (1860, Marmor, Glorup); A. F. Tscherning (1862; Gips, Kunstmus.; Marmor, Rigsdagen; opsi. i Svinninge, Holb�k Amt); Chr. IX (1863, Marmor ved Vilh. Bissen, Fr.borg); Prinsesse Alexandra (1863, Gips, Glyptoteket og Kunstmus.); Elisabeth Jerichau Baumann (lille Buste, Gips, Fyns Stiftsmus.); Oberst Fr. L�ss�e (1882; Originalmodel, Fyns Stiftsmus.; Marmor 1884 ved E. H. Bantzen, Fr.borg). Skitser, br�ndt Ler og Tegninger i Hirschsprungs Saml.; Tegninger i Kbst.saml. og Glyptoteket (tillige st�rre Reliefkompositio�ner i Vandfarve).

 

Jens Adolf Jerichau begyndte sin Karriere i Rom som begejstret Elev af Thorvaldsen. Han vandt Navn allerede 1842 i den tyske Kunstkreds som Thorvaldsens Arvtager med Frisen Alexanders Bryllup med Roxane, han var Thorvaldsens Efterf�lger i andre Friser, som han tegnede paa samme Tid og modellerede uden �ndring i 70'erne, og han f�lte endnu sin Afh�ngighed af ham, da han udf�rte Kristusstatuen 1847. Toppunktet i hin Periode udg�r Gruppen Herkules og Hebe (1845), der ganske vist hviler paa Thorvaldsen og paa Studier i Antikken (den +borghesiske Ares*, Afrodite fra Melos), men alligevel er et Hovedv�rk i dansk Klassicisme og selvst�ndigt i sin smidige Opfattelse af Formen, sin v�gtige Plastik og Rytmens Naturlighed og Bredde. Da man angreb ham for hans Afh�ngighed af Antikken, besluttede han i Trods at udf�re et rent Naturstudium og modellerede endnu 1845 En Panther�j�ger, en Situation af h�jeste dramatiske Sp�nding. Disse to V�rker sikrede ham et internatio�nalt Ry for hagls Levetid. Men Pantherj�geren bet�d tillige, at han br�d med Thorvaldsens Klassicisme endnu st�rkere, end H.W. Bissen gjorde det med Landsoldaten fag Aar senere.

 

I dansk Billedhuggerkunst, staar J. som den af Thorvaldsens Arvtagere, der havde den fineste Formforstaaelse og den intimeste Kontakt ined Marmormaterialet. Med Grupperne Adam og Eva f�r og efter Syndefaldet (1848-49 og 1863) indledede han imidlertid det moderne psykologiske Studium af sj�lelige Stemninger. Sammen med Naturstudiet af Formen her og i Pantherj�geren betegner dette Overgangen til den flg. Periode i Aarh.s sidste Del. J. var allerede i 40'erne langt forud for sin Tid. Han er Bindeleddet mellem Klassicisme og Naturalis�me i dansk Skulptur frem for nogen, og dette virkede ogsaa paa hans Elever (fx Aug. Saabye).

 


Den senere Del af J.s Virksomhed var v�sentlig optaget dels af kristelig Skulptur (i Lighed med Thorvaldsen), hvor det smukkeste Hovedv�rk maaske er Gruppen D�dens og Opstandel�sens Engle (1850-51), dels af Studiet af den unge Kvinde, hvor Hovedv�rkerne er Slavinden, Den sovende H�stige (begge c. 1852) og Gruppen Badende Piger (1862). Disse Arbejder viste en Uddybelse af hans F�lelsesliv og de intime Sider af hans plastiske Evne, men hans afg�rende Indsats ligger i de fire V�rker Herkules og Hebe, Pantherj�geren og de to Adam og Eva-Grupper. S.S-z.

 

Papirer i Det kgl. Bibi. - Allgemeine Zeitung, Augsburg, 9. Dec. 1842, 2741-42; 4. Juli 1843, 1483; 20. Okt. 1845, 2339; 19. Jan. 1846, 145 (Ad. Stahr); Kunstblatt (Behage z. Morgenblatt, Stuttgart u. T�ringen), 12. Sept. 1843, 302; 9. April 1846, 74-75; 1. April 1847, 64; 10. Juni 1847, 111; Ad. Stahr: Ein Jahr in Italien, II, 1847, 301-06, 420, 423, 439-40; III 1850 236-40; Heinr. Stieglitz: Erinnerungen an Rom und den Kirchenstaat, 1848, 77-78; J. (3. Schadow: gunst-Werke und Kunst-Ansichten, 1849, 354; M. Gold schmidt i Nord og Syd, IV, 1850, 149-156; H. C. Andersen i Folkekalender for Danmark 1854, 80-91 (ogsaa 1 Saml. Skrifter, XVIII, 1855, 122-33 og Ill. Nyhedsblad, Chria., 1853, 206-07; paa Tysk ved E. Zoller i Deutsches Kunstblatt, 1855 445-48); H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1855, 373-74 (el. jfr. 1, 1926, 318-19); Berl. Tid. 9. Febr. 1861 (Fr. B�gh); 1. Marts 1881; 23. Febr., 26. Juli (Nekr.) og 2. Aug. 1883 26. og 27. Febr., 26. April, 6. Maj (Morgen og Aften) og 19. Nov. 1884; 18. Dec. 1906 (F.Beckett); Ill. Tid., 1860-61, 154; 1867-68, 273-75, 281-83 (Fr. B�gh); 1878-79, 85-86 (Elisabeth Jerichau); 1882-83, 545-46 (Nekr.); Ad. Stahr og Fanny Lewald: Ein Winter in Rom, 2. Aufl., 1871, 108; Elisabeth Jerichau Baumann: Ungdomserindringer,

1874, 122-29; Karl Blaas: Selbstbiographie, 1876, 115, 128; N. L. H�yen: Skrifter, III, 1876, 332-34; Breve til H. C. Andersen, 1877 383-84; Jul. Lange i Nord.tidskrift, 1878, 257-61; affenberg: Vilh. Marstrand. Breve, 1880, 55, 66; H. R. i Nutiden, 1882-83, 443-44; E. Collin: H. C. Andersen og det collinske Hus, 1882 396-97, 399; Sig. M�ller i Ude og Hjemme, 1883, 537-40; Chronique des Arts, Paris, 1883, 231; Journal des Beaux-Arts, Brux., 1883, 120; Kat. over J. �. J.s Efterladenskaber, Auktioner 26. Febr. og 26. April 1884; Nic. B�gh: Erindringer af og om Jens Adolf Jerichau, 1884 Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 486-93; Alex. Wilde: Erindringer om Thorvaldsen og Jerichau ombord paa Fregatten Rota 1838 1884 Pol. 2. Jan. 1885; 14. Jan. 1907 (E. Goldschmidt); Pol. Mag. 15. Marts 1942 (Poul Knudsen); Zakarias Nielsen i H�jskolebl., 1885, 409-14, 457-62, 513-18; Levin Schiicking: Lebenserinnerungen, Il, 1886 330; Karl Madsen: Lundbye, 1895, 23-26, 164-65, 66, 188, 185-86, 187; A. T. i Nordslesv. S�ndagsblad, Folkelig Del (Till�g til Flensborg Avis) 7., 14., 21. Juni 1896; Forfatter Bogen, 1898 41 42-43, 44-46; Jul. Lange: Udv. Skrifter, I, 1900, 63-65; Meldahl og Johansen, 1904, 236, 280, 283-84, 296, 453; Soph. Michaelis: Billedhuggeren Jens Adolph Jerichau, 1906; samme i L. F. la Cour og Knud Fabricius: Danske Storm�nd fra de senere Aarh., 1912, 619-22; F. Beckett i K. Aa., 1915, 5~ 8-10; Joh. Elb�k i Tiden, 1916-17, 88-89; F. Hendriksen: L. Fr�lich, 1920-21; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Fyens Stiftstid., Ugen, 15. Febr.1931 (L. Maal�e); . Bob� 1 Tilsk.,1931 Il, 200-17; E. Juel-Hansen: Bhgr. Jens Adolph Jerichau's Sl�gt, 1934 (ogsaa i Pers. T., 9 Rk. VI, 1933, 215-20); Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 143 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); L. Maal�e:

Assens gennem 700 Aar, 1936, 329, 352-53; H. Rostrup: Nyerhvervelser til Glyptotekets moderne Afd. 1931-36, 1937, 6-11; L. Rostrup B�yesen i Tilsk., 1939 I, 373-74; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945; samme i Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, Il, Februar 1945, 32-35; Henning Gran: Julius Middelthun, 146.

 

 

Jerichau, Emil Jens Adolf Baumann, 1890-1916, Maler. F. 12. Dec. 1890 i Roskilde, d. 16. Aug. 1916 i Paris, begr. i H�rsholm. For�ldre: Maler Holger H. J. (s. d.) og Hustru. Ugift. Uddannelse: 2 Aar i Murerl�re i Hj�rring;

 


forb. til Akad. paa Tekn. Sk. i Kbh. 1906-08; opt. April 1909 som Arkitektelev; overgik til Malersk. Jan. 1910; Elev her til Maj 1913. Rejser: 1911 Tyskland (Riesengebirge); 1912 Sydfrankrig (Bormel); 1915 Sydfrankrig (Bormel, Bandol St. Cyr), Spanien (Toledo, Madrid); 1916 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1914; Den frie Udst. 1917; Stockholm 1919 (Liljevalch); Moderne dansk Kunst 1925; Forum 1929; Oslo 1931; Rundskueudst. 1936; Mit bedste Kunstv�rk 1941; Biennalen 1942; 18. Nov. Udst. 1945 (Mindeudst.); Sep.udst. 1916 (Den frie Udst., med Auktion), 1918 og 30 (Kunstfor.); 1919 (Kunstfor., Krietiania). Arbejder: Selvpor�tr�t (1910); M�det i

 

Himlen (c. 1912); Guldfuglen (1912-13); Dante (1912-13); Gangen t$1 Golgatha (1914); Den hellige Georg og Dragel�ven (1914-15); Menneskene s�ger Varsler (Offerfesten), Opus I-III (1914-15, heraf Opus II i Kunstmus.); Parti af et Hus i H�rsholm (Kunstmus., k�bt 1938); Elskov (1915, Aarhus Mus.); Havguder (1915); Evas Skabelse (1915); Den store Kardinal (1915); 1 Cirkus (c. 1915, J. W. Lars�ns Saml. i Fyns Stiftsmus.); H�cuba (1916); Susanne i Badet (1916); har malet Landskaber bl. a. fra Sydfrankrig og Spanien og arbejdet med Raderinger, hvoraf et Udvalg er udgivet af Axel Salto i Klingens Mapper 1918.

 

Jens Adolf Jerichau var vor f�rste Ekpressionist, endnu f�r Ekspressionismen ret satte ind hos os. Baggrunden for hans store allegoriske Kompositioner er �stetiske Speku-lationer og til Dels mystiske Forestillinger, en Digtning i Farve, i Formens Bev�gelse i Billedrummet og i andre kompositionelle V�rdier. De viser en tydelig Tilknytning til Vilh. Wanschers Fortolk�ning af den italienske Baroks store Stil, og personligt Samv�r med Wanscher har sikkert haft megen Betydning for hans kunstneriske Udvikling. I sit korte Liv synes J. i sj�lden Grad at have levet

Dr�mmerens Tilv�relse i Fantasiens og de sublime Abstraktioners Sk�nhed, og han har

utvivlsomt mere end nogen anden vist sine Samtidige Vejen til den frie Personlighedsudfoldel�se, som stiller sig suver�nt og uden Hemninger over for Formsproget, og til Hengivelse i Kunstud�velsens rent �stetiske Gl�der.  S.S-z.

 

Hovedstaden 22. Nov. 1914 (V. Wanscher); samme og V. Hammersh�i i Kat. til Auktion 6. Marts 1919; Tidens Tegn 8. Dec. 1919 (Pola Gauguin); Berl. Tid 19. og 21 Aug. 191.6 (begge K. Flor); 26. Nov. 1918 (Th. Oppermann); 22. Dec. 1930 (K. Flor); B.T. 23. Dec. 1930 (O. V. Borch); Soc. Dem. 21. Dec,. 1930 (Pr. Wilmann); V. Wanscher: J. A. Jerichau (Vor Tids Kunst 2), 1931; Axel Salto i Klingen, Okt. 1917; Svend Rindholt i Saml., 1940,137-43; 8. Schultz i Danske i Paris, II, 1938 Nat.tid. 17. Sept. 1945 (samme); Kunst i Privateje, I-ITI, 1944-45; Franz von Jessen: Mit Livs Egne, H�ndelser, Mennesker, V, 1946, 158-60.

 

 

Jerichau Baumann, Elisabeth Maria Anna (Lisinska), 1819-81, Maler. F. 27. Nov. 1819 paa Landstedet Jolibord ved Warszawa, d. 11. Juli 1881 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). For�ldre: Kortfabrikant Philip Adolph Baumann og Johanna Frederikke Reyer. Gift 19. Febr. 1846 i Rom med Billedhugger J. A. Jerichau (s. d.).

 


Uddannelse og Rejser: S�gte efter kortere Ophold i Berlin videre Uddannelse i Diisseldorf (c. 1840-45) under skiftende L�rere; rejste 1845 til Rom, hvor hun blev gift og bosatte sig efter et Par korte Bes�g i Danmark 1849; rejste siden meget i Europa og levede ofte i l�ngere Perioder i Rom, adskilt fra sin Mand, med hvem hun dog stadig stod i venskabelig Forbindelse. Udstillinger: D�sseldorf 1844 (Debut); Charl. 1849-82 (31 G. m. 170 Arb.); Akad., Stock�holm, 1850, 60, 66 og 70 (m. i alt 10 Arb.); Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udrkelser: Aarsmed. 1 1858; Medl. af Akad. i Kbh. 1861.

 

Arbejder: Portr�t af Frk. Emma Kraft og Portr�t af Jens Adolf Jerichau (1846) (begge Kunstmus.); Danmark (1851, Glyptoteket, dep. i Carlsbergs Administrationsbygn.); Portr�tter af Orla Lehmann (1848), Nath. Wallich, Meir Goldschmidt (1852) (alle Frborg); af Johanne Luise Heiberg (1852, Teatermus.); af Jens Adolf Jerichau (tilh. Udst. kom. ved Charl.); Husandagt (Aarsmed. 1858); Den saarede Soldat (1864) (erhv. af Kunstmus. 1866, dep. i Rigsdagen); H. C. Andersen l�ser for det syge Barn (1865); En Stranding under Brylluppet (forh. Johan Hansens Saml.); Marsk Stigs D�tre (1875); desuden Arb. i Kbst.saml., Kunstin�dustrimus., Museerne i Aarhus, Aalborg og Maribo samt i Nasjonalgall. i Oslo og i National�mus., Stockholm, G�teborgs Kunstmus. og Mus. i Ddsseldorf.

 

Elisabeth Jerichau Baumann staar som en af D�sseldorfskolens mest fremtr�dende Repr�sen�tanter i dansk Kunst. Da den c. 20aarige polske Pige s�gte Uddannelse i D�sseldorf, vakte hun hurtigt Opm�rksomhed baade ved sin Sk�nhed og ved sin rige Begavelse. Her stod det saakaldte realistiske Historiemaleri i en livlig Blomstring, og med sit lette og flagrende Sind tilegnede hun sig hurtigt dettes Stil med dens varmt stemte Galleritoner. Hun fik Succes med sine polske Folkelivs- og Historiebilleder, ogsaa fordi Chopin havde bragt Polen paa Mode over hele Europa. I den i Danmark standende Strid mellem +de nationale* og +Europ�erne* blev hun hurtigt en Forgrundsfigur i den sidste Gruppe. Ikke desto mindre s�gte hun ih�rdigt nationale Emner, men hendes Stil vedblev at v�re D�sseldorfskolens. 1851 udstillede hun sit kendte Billede +Danmark* og fik her gennem sin Sans for det aktuelle og Evne til at arrangere et levende Optrin en enestaaende Popularitet. Hun havde med denne Komposition, som var fremkommet i den psykologisk rigtige Tid, anslaaet de g�ngse Toner fra F�drelandssangene. Som Modstykke malede hun efter 1864 den sentimentale Fremstilling af den saarede Soldat. Med en rastl�s Energi rejste Elisabeth J. B. rundt i Europa, malede og skrev, og gennem hendes Skrifter (Ungdomserindringer (1874), Til Erindring om Harald Jerichau (1879) og Brogede Rejsebilleder (1881)) faar man det fulde Indtryk af hendes rige og facetterede Personlighed. H.M.

 

M. M�ller: D�sseldorfer Kunstler, 1854, 315-17; Nicolai B�gh: Elisabeth J: B., 1886; Fr. B�gh i 111. Tid., 1867-68, 289-91, 297-99; sst. 1877-78, 353-54 og 1880-81, 533-35; Berl. Tid. 11. Juli 1881 (Nekr.); D�dsbo Auk.kat. 1881 og 83; John Paulsen: Nye Erindringer, 1901, 1-59; Emma Kraft: Brogede Blade, 1905, 274-80; L. Dietrichson: Svundne Tider, II, 1899, 268-79; Axelline Lund: Spredte Erindringer, 1917, 137-43; Fanny Lewald: Romisches Tagebuch 1845-46, 1927; Roskilde Avis 17. Maj 1934 (Svend Leopold); Rik. Magnussen: Godfred Christensen, 1-II, 1939-41; Else Kai Sass i Kvinden! Danmark, 1940, 708-12; Fyens Stiftstid. 1.Nov.1942.

 

 

Jerma, Paulus, - 1623 -, ~ Maler i Kbh., fik 1623 Betaling for Forgyldning og +Lakering* af 3 store Rammer til Salen paa Rosenborg, aabenbart efter Peter de Meyer d. Y. Han kaldes udtrykkelig Kontrafejer. Skal have tegnet Tekstilm�nstre for Chr. IV.s Silkev�rk (dog formentlig ikke - som en Tid antaget - Billedfremstillingerne i de store Duge paa Rosenborg og i Moskva). G.B.

 

Friis: Saml., 1872-78; Bernhard Olsen i T. f. Ind., 1902, 226-27; sst. 1913, 177; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 77, 245; Elna Mygdal i Fra Ark. og Mus., V, 1914, 488-99.


 

Jerndorff, August Andreas, 1846-1906, Maler. F. 25. Jan. 1846 i Oldenborg, d. 28. Juli 1906 i Kbh., begr. sst. (Vestre). For�ldre: Maler Just Ulrik J. (s. d.) og Hustru. Broder til Just J. (s. d.). Gift 27. Febr. 1875 i Roskilde med Betty Marie Charlotte Vilhelmine Matthison-Hansen, f. 25. Sept. 1856 i Roskilde, d. 30. April 1940 paa Fr.berg, D. af Komponist, Domorganist, Maler Hans M.-H. (s. d.) og 2. Hustru.

 

Uddannelse: Fik sin f�rste Undervisning hos Onkelen Just Holm; arb. 2 Aar som Elev og Medhj�lper hos Chr. Hetsch; bes�gte samtidig Tekn. Sk. og dimitt. herfra 1863 til Akad., som han forlod 1868 med Afgang; lille Guldmed. 1871; senere Elev af P. C. Skovgaard. Stipendier: Akad. 1875, 76, 77; Hjelmstjerne-Rosencrone 1878; ministeriel Rejseunderst�ttelse 1893. Rejser: 1875-78 med enkelte Afbrydelser i Italien, Hjemrejse over Paris; 1882 Verdensudst. i Wien (s. m. Th. Bindesb�ll) og Italien; 1893 til M�nchen for at studere Farveteknik (s. m. Viggo Pedersen). Udstillinger: Charl. 1866-1907 (39 G. m. 140 Arb.); Paris 1878; Wien 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; Moderne dansk Kunst 1890 (Kunstfor.); Chicago 1893; Den frie Udst. 1894-96; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1904-05; London 1907; J�disk Udst. 1908; Berlin 191011; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Sep.udst. i Kunstfor. 1889, 94 og 1908 (Mindeudst.). Udm�rkelser: Neuhausens Pr. 1869; Eibesch�tz' Pr. 1877 (halv Portion); Mention honorable, Paris, 1878; Udst.med. 1884; S�lvmed., Paris, 1900. Stillinger og Hverv: Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1879-85; af Akad.s Plenarforsaml. 1884, af Akad.raadet 1887-93; konk. 1890 forg�ves med Frants Henningsen om Akademiprofessoratet; Prof. 1901.

 


Arbejder. Landskabsbilleder: Landsbygade i Aagerup. Roskilde (1865); Parti fra Vordingborg, Gaasetaarnet (1868); Udsigt over Roskildefjord en klar Septemberdag (1872), Fra Aabredden. Motiv fra Aarhus (1873) og Solnedgang. Motiv fra Venedigs Havn (1879) (alle 3 Hirsch�sprungs Saml.); Sommerlandskab. M�lleengen ved Roskilde (1872-81); Strandparti. Vedb�k (1888, tilh. Kunstmus., dep. Aalborg Mus. ); Udsigt over Bugten . ved B�stad (1894, Hirsch�sprungs Saml.); Efteraar paa Heden (1895, Randers Mus.); Udsigt til Sk�lderviken ved Kullen (1896, Hirschsprungs Saml.). Bibelske Kompositioner: Den barmhjertige Samaritan. Karton (1871, lille Guldmed.); Episode fra Israelitternes Vandring i �rkenen (1871) og Herren taler til Kain efter Abels D�d (1874, Aarhus Mus.) (begge Konk.arbejder til Akad.s store Guldmed., ikke antaget); Syndfloden (malet i Rom 1877, Eibeschiitz' Pr.); desuden Alterbilleder bl. a. i Kirkerne i Avernak�, Vaabensted, Nyk�bing M., S. Peders Kirke i Slagelse (1883) og S. Clemens Kirke i Skive (1899); 12 Apostle til Jesuskirken i Valby (1891). Portr�tter Selvpor�tr�t (1864 og 1891, forh. Joh. Hansens Saml.); Pastor L. H. Sohmidt (Neuhausens Pr. 1869); Partikulier Kuntze og S�n (1871, Hirschsprungs Saml.); Prof. H. Matthison-Hansen ved Orgelet (1872, mention honorable i Paris 1878, tilh. Kunstmus.); W. Marstrand (1872); J. D. Herholdt (1875) og J. Exner (1887) (tilh. alle Udst.kom. ved Charl.); Barneportr�t af Anna G�ricke (Udst.med. 1884); Biskopperne H. O. C. Laub (1875) og H. J. Swane (1890) (begge Viborg Domkirke); Japetus Steenstrup (1885), Bryggerne J. C. Jacobsen (1886) og Carl Jacobsen (1893), Vilhelm Birkedal (1887), J. B. S. Estrup (1895), Prof. Julius Thomsen (1896) og Enrico Dalgas (1897) (alle paa Fr.borg); Prof. C. T. Barfoed (1886, Carlsberg Laboratoriet); Arkitekt Th. Bindesb�ll siddende paa Kullen (1889); Officerportr�tter fra 3-Aars Krigen og 1864: Claude du Plat (1885), F. v. Biilow (1890; Buste i Gips som Forarbejde hertil paa Koldinghus), Niels Chr. Lunding (1892) og Olaf Rye (1895) samt Admiral Niels Fr. Ravn (1898) (alle 5 Fr.borg). Dekorationsarbejder: Ledede 1878 og 1900-05 Restaurering af Constantin Hansens og Hilkers Dekoration paa Universitetet; fik kort f�r sin D�d overdraget Arbejdet med Restaureringen af Sonnes Frise paa Thorvaldsens Mus., men naaede ikke at fas begyndt herpaa. Bogillustrationer m. m.: Romancer og Digte udg. af Chr. Richard (1882); Johs. Ewald: Liden Gunver (1884); Oehlenschl�ger: Aarets Evangelium (1884); Svend Grundtvig: Danske Folke�ventyr (1884); Fru Ingelils D�tre (1889, Originaltegningerne i Hirschsprungs Saml.); Holger Drachmann: Troldt�j (1889-90, s. m. Th. Bindesb�ll og J. Skovgaard; Originalerne tilh. Nasjonalgall. i Oslo); desuden Forslag til ny 10-Kr.-Seddel (Forsiden) (1888, s. m. Th. Bindesb�ll, ikke benyttet); Plakat til Raadhusudst. 1901; Bogbind til For. f. Boghaandv�rk o. a. (Tegn. i Kunstindustrimus.); har s. m. A. Clemmensen, Th. Bindesb�ll, Br�drene Skovgaard m. fl. udf�rt Lert�j i Utterslev omkr. 1885-87 (Arb. i Kunstindustrimus.) - Tegn. og Grafik i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.

 

Jerndorff tilh�rte den Kreds af Malere, hvis kunstneriske Udvikling faldt i 70'erne, umiddel�bart f�r den franskpaavirkede Naturalismes Gennembrud, og han blev saaledes som Maler ingen Banebryder, men fortsatte med Finhed og Dygtighed Traditionen. Han stod is�r Otto Haslund, Br�drene Skovgaard og Th. Bindesb�ll n�r, men havde ogsaa F�ling med radikale Kredse, idet han 1880 var med til s. m. L. Tuxen og F. Schwartz at oprette det Malerakademi i S�kv�sthuset, der blev en Forl�ber for De frie Studieskoler. Som Maler var hans Omraade f�rst og fremmest Portr�ttet. Han viste her tidlig Modenhed i det indtagende Portr�t af Partikulier Kuntze og S�n (1871) og det udtryksfulde Portr�t af Svigerfaderen Hans Matthi�son-Hansen ved Orgelet i Roskilde Domkirke (1872), et af de faa danske Billeder, der vandt Anerkendelse i

Paris 1878. En R�kke Bestillingsarbejder fulgte, og de kunde ofte pr�ges af T�rhed, om end de viste et indtr�ngende Studium. I Fr.borgmuseets fantasifulde Portr�tter af Officererne fra 3-Aars Krigen og 1864, Claude du Plat, General B�low Oberst Lunding og General Rye, har han ved selve Kompositionens Fasthed og den karakterfulde Linievirkning givet Billederne en naturlig Patos, der f�les fri for al Svulstighed. De store Kompositioner blev aldrig J.s Sag, og den R�kke bibelske Kompositioner, han malede til Dels som Guldmedailleopgaver til Akademiet, viser en t�r akademisk Malemaade forenet med en ubehagelig drastisk F�lsomhed i

Skildringen. Mest umiddelbart og inspireret har J. derimod arbejdet med Landskabet og Illustrationskunsten. Her l�gger hans lyriske Egenskaber sig for Dagen og Sansen for det romantiske og fantasifulde. Hans smaa Landskaber er intime Studier, der kan minde om baade P. C. Skovgaard og Vilh. Kyhn, men som rummer en personlig Friskhed i Opfattelsen, der giver dem en selvst�ndig Plads i vor Landskabskunst. Ved Midten af 80'erne tog J. sammen med sine Kunstnerkammerater den dekorative Kunst op bl.a. i Tilknytning til den nyoprettede Dekorationsforening. Det var f�ret og fremmest Keramikken, man arbejdede med i F�lles�skab, men ogsaa inden for Boghaandv�rket og Bogillustrationen satte dette n�re Samarbejde Frugt.

Hovedv�rket her var Troldt�j (1889-90), som opstod under gensidig Paavirkning mellem

Joakim Skovgaard, J. og Bindesb�ll. Det var J.s m�rkelige og fantasifulde Havfrue, der kom frem i Juleroser 1887, som oprindelig skal have givet Ernst Bojesen Ideen til Udgivelsen af V�rket.  M.B.

 


'Breve i Det kgl. Bibl. - Dagsavisen 21. Dec. 1881 og Pol. 22. og 28. Nov. og 3. Dec. 1889 (alle Karl Madsen); 29 Juli 1906 (E. Hannover); 19. Okt. 1908 (N. L�tzh�ft); Sig. M�ller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 180-82; Karl Madsen i Kunstbl., 1888, 212-13 (Tikronesedler�ne); samme 1 T. f. Kunstind.,1888, 150-51; samme i III. Tid., 1900-01, 779-82; Knud S�eborg i Kunst, III, 1901; Helmer Lind i 111. Tid., 1905-08, 645-46; H. Chr. Christensen: Aug. Jerndorff 1846-1906. Fort. over hans Arbejder, 1906; F. Hendriksen i Bogvennen, 1907-10, 37-41; samme: Mennesker og Oplevelser, 1910, 2. Udg. 1932; Kristian Zahrtmann. En Mindebog ved F. Hendriksen, 1919; Karl Madsen i Jul i Roskilde, III, 1927, 5-8; En dansk Kunstnerkreds, udg. af F. Hendriksen, 1928; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Danske Tegninger, I-III, 1945; Dansk Boghaandv�rk, 1949.

 

 

Jerndorff, Just Carl Poul William, 1841-87, Xylograf. F. 16. Nov. 1841 i Oldenborg, d. 28. Nov. 1887 i Holte, begr. i Kbh. (Holmens). Broder til August J. (s. d.). Ugift.

 

Just Jerndorff kom i L�re hos T�mrermester Blom i 2 Aar som Foruddannelse til Arkitekt og bes�gte Akad. 1858-65, hvor han bl. a. gennemgik 1. og 2. Bygn.kl. Da Sygdom gjorde ham uskikket til Arkitektvirksomhed, fors�gte han sig 1865-72 som selvst�ndig Fotograf i Kbh. og l�rte sig derpaa Tr�sk�rerkunsten hos F. Hendriksen. Hans Sygdom og tidlige D�d forhindre�de nogen st�rre Udfol-

delse, og han gik i Slutn. af 1870'erne over til Kunstdrejeriet, men han har dog skaaret en-

kelte gode Tr�snit, saaledes efter Tegning af Broderen August J.  H.S.H.

 

F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, ny Udg. 1932; samme: En Kunstnerkreds, 1928.

 

 

Jerndorff, Just Ulrik, 1806-47, Maler. F. 30. Dec. 1806 i Kbh., d. 27. Okt. 1847 i Oldenborg, begr. sst. For�ldre: Klokker ved Holmens Kirke Peder Lund J. og Catharine C�cilie Holm. Gift 1. Jan. 1841 i Kbh. med Nancy Caroline Jones, f. 8. Maj 1809 i Kbh., d. 7. Febr. 1877 sst., D. af Tehandler William J. og Caroline Annine Kietz.

 

Uddannelse: Kom i Malerl�re hos Malermester Barnel 1821 og blev Svend; bes�gte derefter Akad. fra Jan. 1823 og rykkede op i Modelkl. 1830; � 1834-37 en aarlig Underst�ttelse pas 100 Rdl. for hos J. P. M�ller at lade sig uddanne som Malerirestaurator. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1837-38. Rejser: 1838-40 Svejts, Italien. Udstillinger: Charl. 1833-40 (6 G. m. 17 Arb.); Raadhusudst. 1901.

 

Arbejder: Parti ved Ordrup Krat; Udsigt fra Munkevang over Fr.borg (tilh. Kunstmus., dep. pas Amalienborg); En Gruppe Elmetr�er (1832); M�ntbroen, Fr.borg; Portr�t af Fru Wahl�bom (forh. Joh. Hansens Saml.); af J�rgen Peter Bloch og af Ida Bloch, f. Weitzmann (begge c. 1828).

 

Det er betegnende for Just Jerndorffs Kunst, at et af hans Billeder, M�ntbroen, Fr.borg, i en lang Aarr�kke har gaaet for at v�re et Arbejde af hans gode Ven K�bke. Hans mindre Arbejder udm�rker sig ved det samme indtr�ngende og trofaste Naturstudium som K�bkes og viser den samme dybe Respekt for og Indlevelse i Naturen. Han arbejdede meget med Maleriets Teknik og blev is�r gennem Elevforholdet til den ber�mte Restaurator Metzger i Florens en god Restaurator. I Kbh. aflagde han efter Hjemkomsten Pr�ve paa den F�rdighed, han havde opnaaet, anbefaledes til Storhertugen af Oldenborg og ansattes hos denne som Restaurator og senere Hofmaler (1844). Hans Enke bosatte sig i Kbh. med S�nnen August Jerndorff. H.M.

 


L. Starklof: J. U. Jerndorff. Ein Karakterbild, Oldenburg 1847 (forkortet Overs�ttelse i Selmers Nekrolog, 1, 1849, 1-23); Karl Madsen i K. Aa., 1914, 27, 29; H. Bramsen: Land�skabsmaleriet i Danmark, 1935.

 

 

Jerndorff, Povl, 1885-1933, Maler. F. 31. Dec. 1885 i Kbh., d. 8. Nov. 1933 sst., begr. sst. (Vestre). For�ldre: Maler August J. (s. d.) og Hustru. Gift 1 15. Maj 1914 i Kbh. med Maler Lisbeth (Lissen) Ewald (s. d.). �gteskabet opl�st. 2 1. Febr. 1930 i Kbh. med Gudrun Elisabeth Margrethe Rasmussen, f. 4. Dec. 1901 i Kbh., D. af Maskinmester Rasmus Frederik R. og Karen Olivia Margrethe Rasmussen.