Udenrigsministeriet

LANDEFAKTA LETLAND

Geografi
Hovedstad Riga: 725.000 indb. (1. sep. 2008)
Areal 64.589 km2 (Danmark 43.000)
Indbyggertal 2,27 mio. (1. juli. 2008)
Befolkningsvækst pr. år -0,6% (2007)
Befolkning 59,0% etniske letter; 28,3% etniske russere; 3,7% etniske hviderussere; 2,5% etniske ukrainere; 2,4% etniske polakker; etniske litauere 1,4%; andre 2,7%
Sprog Lettisk er officielt sprog (dertil mange russisk-talende)
Religion Luthersk-evangelisk; romersk- katolsk; russisk-ortodoks

Økonomi
BNI pr. capita EUR 8.400 (2007) - Danmark: 42.500; EU25: 26.000)
Vækst i BNP pr. capita 10,3% (2007)
Valuta “Lat” (LVL 100 = DKK 1059)
Dato for valutakurs pr. 08.07.2008

Regering
Statsoverhoved Præsident Valdis Zatlers siden 8. juli 2007. Valgperiode udløber: 07.07.2011
Regeringsleder Ivars Godmanis (Letlands Første Parti/Letlands Vej)
Udenrigsminister Maris Riekstins (Folkepartiet)
Forsvarsminister Vinets Veldre (Folkepartiet)

INDENRIGSPOLITISK SITUATION
Letlands grundlov, Satversme, er rammen om landets parlamentariske demokrati. Statsoverhovedet er en præsident med overvejende ceremonielle beføjelser valgt af parlamentet. Valg af præsident finder sted hvert fjerde år. Den nuværende præsident, Valdis Zatlers, afløste Vaira Vike-Freiberga den 8. juli 2007. Parlamentet (Saeima) består af 100 medlemmer, som vælges ved direkte valg hvert fjerde år.

Seneste parlamentsvalg blev afholdt den 7. oktober 2006. Letland har haft to regeringer siden sidste valg, den nuværende, og 14. regering siden 1991, tiltrådte den 20. december 2007. Som tidligere er regeringen en centrum-højre koalition, sammensat af Folkepartiet, Letlands Første Parti/Letlands Vej, De Grønne/Bondeunionen samt For Fædreland og Frihed. Koalitionen råder over 53 ud af Saeimas 100 pladser. Regeringens politik er en fortsættelse af tidligere lettiske regeringers, dvs. at tilstræbe indenrigs- og udenrigspolitisk stabilitet. Oppositionen udgøres af Ny Æra (centrum-højre), Harmoni-Centrum (russiskorienteret) og For Menneskerettigheder i et Forenet Letland (russiskorienteret) samt de to nye partier Civic Union (stiftet forår 2008) og Society for Different Politics (stiftet september 2008).

ØKONOMISK SITUATION 
Økonomien er præget af opbremsning efter tre år med meget høj vækst, og 2008 forventes at have enten meget lille eller negativ vækst. I 2007 lå inflationen på 10,1 %, og den forventes at blive ca. 16 % i 2008. Underskuddet på betalingsbalancen var i 2007 22,9 % af BNP og den lettiske udlandsgæld udgjorde 134,2 % af BNP.

Den tidligere høje vækst blev primært drevet af indenlandsk forbrug baseret på låntagning, og de høje lønstigninger blev ikke modsvaret af tilsvarende stigninger i produktiviteten. Den gennemsnitlige må-nedlige bruttoløn steg i 2. kvartal 2007 med ca. 33 % i forhold til året før. Dertil skal lægges en udtalt mangel på arbejdskraft i visse sektorer - bl.a. i bygge- og anlægsvirksomhed. Arbejdsløsheden ud-gjorde 6,3 % i 2007, men med store regionale forskelle.
Den tidligere regering forsøgte at begrænse inflationen gennem stramninger ved optagelse af forbrugs-lån samt indførelse af en registreringsafgift og kapitalvindingsskat ved salg af fast ejendom. Den sid-dende regering har for at begrænse statsbudgettet for 2008 og 2009 bebudet stop for lønstigninger i den offentlige sektor samt beskæring af ministeriernes budgetter med 10,7 %.

Budgettet for 2008 sigtede mod et overskud på 1 % af BNP, men er blevet nedjusteret til et overskud på 0,05 % og med risiko for underskud. Det foreløbige budget for 2009 forudser et underskud på 1,85 % af BNP, hvilket møder kritik i lyset af den høje inflation.

Regeringen har som mål at overgå til Euroen i 2010, men det vurderes nu, at dette tidligst kan ske i 2013 grundet inflationen. Den lettiske valuta er for tiden bundet til Euroen, og Letland er optaget i EU’s valutamekanisme ERM II.

Omkring 77% af Letlands udenrigshandel er i dag rettet mod EU-landene. Træ og træprodukter udgør en væsentlig del af vareeksporten, mens maskineri og elektronisk udstyr udgør en betydelig del af vareimporten. Danmark eksporterede i 2007 for 2.250 mio. kr. til Letland, mens importen fra Letland udgjorde 1.977 mio. kr. Danmark var den andenstørste udenlandske investor i 2007 efter Estland.

UDENRIGSPOLITISK SITUATION 
Letland prioriterer det transatlantiske samarbejde, herunder medlemskabet af NATO og det bilaterale forhold til USA, meget højt. EU og europæisk integration står ligeledes højt på dagsordenen.

I EU lægger Letland vægt på udviklingen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den lettiske præsident og regering underskrev den 13. december 2007 Lissabon-traktaten. Letland blev optaget i Schengen-samarbejdet i december 2007. Letland ønsker at fremme en fælles europæisk energipolitik, opfyldelse af Lissabon-strategiens målsætninger, sikring af arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU’s grænser samt tilføring af EU-midler til udvikling af de fattigste regioner i Letland.

Forholdet til Rusland spiller en meget stor rolle i Letlands udenrigspolitik. Frem til Georgien-konflikten i august 2008 var forholdet inde i en proces af pragmatisk stabilisering og samarbejde, men konflikten styrkede den lettiske befolknings historisk betingede frygt for Rusland og førte til skarp kritik af Rusland fra regeringens side. Letland støtter dog EU’s linje i konflikten og lægger stor vægt på, at EU- og NATO-landene står fast og samlet over for Rusland.

Rusland har ved flere lejligheder kritiseret Letlands behandling af det store russiske mindretal i landet. Der er dog gjort væsentlige fremskridt i det bilaterale forhold ved undertegnelsen af en fælles grænseaftale, og der arbejdes på indgåelse af flere aftaler om bl.a. dobbeltbeskatning og investeringsbeskyttelse.

På regionalt niveau ønsker Letland at bidrage aktivt til EU’s naboskabspolitik – blandt andet ved at dele ud af Letlands egne erfaringer siden uafhængigheden med hensyn til reformer og integration i EU og NATO. Letland prioriterer Østersøsamarbejdet og det nordisk-baltiske samarbejde højt. Letland har siden 1991 været medlem af OSCE. I september 2004 ansøgte Letland om medlemskab af OECD.

Danmark var første land til at genoptage diplomatiske forbindelser med Letland efter selvstændigheden i 1991, og var i de følgende år en væsentlig bidragyder til Letlands omstilling til og integration i NATO og EU. Danmark og Letland har udviklet et tæt bilateralt samarbejde, og de to lande har særdeles gode handelsrelationer. Danmark har siden 1991 og frem til 2004 ydet støtte til Letland for næsten 1,3 mia. kr. til bl.a. forberedelse af EU-medlemskab, miljømæssige forbedringer og sociale projekter.


Den danske ambassade i Riga:
E-mail: rixamb@um.dk; hjemmeside: www.ambriga.um.dk

Andre nyttige links:
Danish Camber of Commerce in Latvia
Det Danske Kulturinstitut i Riga
Letlands præsident
Letlands regering
parlament (Saeima)
Redigeret 26. september 2008
Flag
Kontakt
Redigeret 26. september 2008
© Udenrigsministeriet  |  Om www.um.dk
Abonner  |  Til top  |  Print  |  Send  |  Lyt