Det sker
 
16. apr 2009 kl. 15:08
 


Annonce

Annonce

Find anmeldelser og omtaler
Vælg kategori og søg

Den ultimative guide til CPH:PIX

Med næsten 200 film og events på plakaten er det så godt som umuligt at vælge. iBYEN guider dig i mørket.

 
Martin Finnedal Marie Carsten Pedersen Af Martin Finnedal og Marie Carsten Pedersen
 
'JCVD'
Den noget falmede actionstjerne Jean-Claude Van Damme forsøger at puste nyt liv i sin karriere, men bliver taget som gidsel i et postrøveri. Hvilket får politiet til at mistænke ham for at være i gang med et mediestunt af de helt store.

Et cool, selvironisk kig bag facaden på et action-ikon - på godt og ondt.

Derfor skal du se den: Martial Arts-stjernen kendt som the Muscles from Brussels kan med rette beskyldes for at have været ufrivillig morsom i mange, mange film. I denne rolle er det med vilje.

Mandag den 20. april kl. 21.00, Palads. Tirsdag den 21. april, kl. 21.30, Dagmar. Fredag den 24. april kl. 23.00, Vester Vov Vov.

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

'Pussy Soup'
Hovedrollen spilles af en Hello Kitty-lignende tøjbamse, der omgivet af rigtige levende skuespillere flygter fra sit liv som feteret kattemadsmodel.

Efter at have levet som både baggårdskat og kirurg, opdager den, at den har evner som nudelkok. Og så bliver dens far vred. Kort og godt.

Derfor skal du se den: Fordi Minoru Kawasakis univers, der tidligere har rummet en fribrydende blæksprutte og en angiveligt hustrumyrdende koalabørn er uimodståeligt morsomt og i den grad japanernørdet.

Lørdag den 18. april kl. 21.45 og lørdag den 25. april kl. 19.15 - begge visninger er i Cinemateket Carl.

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

'Nord'
Der er koldt højt mod nord, hvor sneblindhed, depressioner og træsprit er en del af dagens program. Alligevel er den norske 'Nord' en varm og morsom film, om den tidligere eliteskiløber Jomar, der er røget ned i et hul af tristesse.

Det graver han sig ud af gennem et sneblindt roadtrip, hvor man møder en hysterisk sjov perlerække af eneboere, homofobe teenagere og andre vildmarks-eksistenser.

Derfor skal du se den: Iskold fjeldhumor er sjov. Det samme er minimalistiske replikker leveret med tør timing og sat i en Jim Jarmush-inspireret ramme af debutinstruktør Rune Denstad Langlo. Filmen er nomineret til hovedprisen CPH:PIX Grand Prix.

Se alle de nominerede til CPH:PIX Grand Prix på www.cphpix.dk

Mandag den 20. april kl. 18.30, Dagmar. Fredag den 24. april kl. 19.00, Vester Vov Vov. Søndag den 26. april kl 20.30, Empire Bio.

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk



John Waters
Hvor beskidt, taktløs og ulækker kunst kan man lave? Den præmis har filminstruktøren John Waters lænet sig opad og ind i siden han debuterede med filmen Mondo Trasho i 1969.

Anekdoter om hans filmliv, hans valg af skuespillere (blandt andet den 190 kilo tunge trans, Divine) og hans strøtanker om seksuelle udskejelser, der er for ekstreme selv for den garvede instruktør kan opleves i stand-up showet This Filthy World – Dirtier & Filthier

Derfor skal du se showet: Fordi John Waters faktisk er en fremragende stand up komiker - hvilket ret sjældent kan opleves uden for hans hjemby Baltimore.

Læs interviewet: Filmprovo: »Dem, der hadede mig mest, er døde«

Fredag 24. april kl. 22 i Glyptoteket

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

'Revanche'
En thriller og et psykologisk drama i et, sat i scene i det ukraninske prostitutionsmiljø omkirng hævn, kærlighed, sorg og savn.

Den prostituerede Tamara er forelsket i bordel-stik-i-rend-drengen Alex, og sammen planlægger de et bankrøveri, der skal gøre dem i stand til at slippe ud af sex-slummen.

Det går ikke efter planen, og snart er de på flugt fra både loven og deres tidligere liv.

Derfor skal du se den: Det er krads europæisk realisme når det er mest intenst. 'Revanche' var nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film - og at den ikke vandt, siger faktisk alt om hvor kompleks og bullshit-fri, filmen er. 'Revanche' er nomineret til Politikens Publikumspris.

Læs her om de nominerede til Politikens Publikumspris

Lørdag den 25. april kl. 21.30, Dagmar. Søndag den 26. april kl. 21.30.

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

'United Red Army'
Dokumentarfilmen om Blekingegadebanden er set af over 40.000, og lige om lidt kommer også den tyske spillefilm om Baader-Meinhof.

Knap så kendt på disse egne er historien om den japanske terrorgruppe United Red Army, der endte med at bekrige både politiet og hinanden.

Filmens instruktør Koji Wakamatsu kendte flere af gruppens medlemmer personligt og har valgt at fortælle historien i en særlig hybridgenre mellem fiktion og dokumentar.

Derfor skal du se den: United Red Army vandt publikumsprisen på Tokyo Film Festival, og Jim O'Rourke fra Sonic Youth står for musikken.

Empire Bio mandag 20. april kl. 15 og Husets Biograf torsdag den 23. april kl. 19

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

Gyserfest i Glyptoteket - Zombier og statuer
Brygger Jacobsens høje haller for den antikke kunst har med garanti aldrig været udsat for noget lignende: to nætter japansk cyborgsplatter, misforståede teenagezombier og frem for alt blod, blod, blod.

Antikkens hvide marmorskønheder kan ikke møde en større kontrast end de blodsprøjtende eskapader i Gys på Glyptoteket-serien, der ved midnatstid indtager det gamle museum.

Oplev blandt andre nazizombier i 'Død Sne' og cyborgsplatter i 'Tokyo Gore Police'

Derfor: Nørdet, natlig og en helt enestående event. Godt at den gamle natfilms-følelse ikke er ude af spil i den nye festival-ramme.

Gys på Glyptoteket. Fredag 17. og lørdag 18. april, klokken 22 og 24 begge dage. Billetter: 75 kroner per film. Glyptoteket.

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

'The Wrestler'
Ex-hunken, ex-bokseren og ex-misbrugeren Mickey Rourke gør her det skuespillercomeback, han tog tilløb til i 'Sin City' - og så lidt til. Tænk Rocky Balboa udsat for spandexshorts og lang, afbleget manke.

Derfor skal du se den: Ikke bare Mickey Rourke men også 'Requiem for a Dream'-instruktøren Darren Aronofsky leverer et fremragende comeback efter den noget skuffende 'The Fountain'. Resultatet kan man bare ikke vente med at se til den officielle premiere 29. maj.

'The Wrestler' af Darren Aronofsky, Onsdag d. 22 april kl. 21.15, Dagmar.

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

'Berlin Calling'
Berliner-dj’en Paul Kalkbrenner har hovedrollen som den succesrige DJ Ickarus, der lægger undergrunden ned med sine elektrokompositioner, men samtidig ryger længere og længere ud i tovene på den stofpumpede clubscene.

Filmen, der har soundtrack af Kalkbrenner selv, vises i Dagmar, og derefter optræder Kalkbrenner selv på Kødboderne 18.

Derfor skal du se den: Kombinationen af musik, film og liveoptræden har altid været en vigtig del af de københavnske filmfestivaler. Og sådan må det gerne blive ved.

'Berlin Calling' af Hannes Stoehr. Torsdag 23. april klokken 21 i Dagmar. Afterparty i Kødboderne 18, Kødbyen. Billet til filmen giver fri adgang til festen (Indgang til fest alene: 90 kroner).

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

'Plastic City'
Japanske og kinesiske gangstere boltrer sig i Sao Paulo-kvarteret Liberdade. Den aldrende kinesiske boss Yuda, kontrollerer områdets florerende handel med piratkopier, men en alliance af brasilianske gangstere og korrupte politikere forsøger at møve sig ind på markedet.

Instruktøren Yu Lik-wai er først og fremmest fotograf, og det bærer filmen præg af.

Han er i hvert fald mere interesseret i at levere en musikvideopræget sambatechno-historie end han er af det rent narrative. Filmen vises dog i en nyklippet og angiveligt strammere version.

Derfor skal du se den: En rigtig festival dyrker det kosmopolitiske og internationale, og den kombination fås simpelt hen ikke mere hårdtpumpet koncentreret end i 'Plastic City'.

Empire Bio søndag 19. april kl 22.30, Vester Vov Vov onsdag 22 april kl, 21 og Dagmar fredag 24. april kl. 16.30

Læs mere og køb billet www.cphpix.dk

'The Flower Girl'
Den unge nordkoreanske blomstersælgerske Koppun må egenhændigt forsørge sin syge mor og blinde søster, da hendes bror er blevet smidt i fængsel af den brutale japanske okkupationsmagt.

Det er præmissen for en film, der dårligt kan blive mere svulstig. Historien om blomsterpigen er da også baseret på en opera af landets tidligere leder, den store nordkoreanske rorgænger Kim il-Sung.

Derfor skal du se den: Det er første gang, der vises nordkoreanske film i danske biografer. Og The Flower Girls billedside står i svulstighed ikke tilbage for den opblæst propagandistiske historie.

Mandag den 20. april kl. 21.30, Cinemateket Asta. Lørdag den 25. april kl. 14.15, Cinemateket Carl.

Læs mere og køb billet på www.cphpix.dk

Læs også:

Politiken.tv:

Flere nyheder og anmeldelser:
 
 
 

Læserne skriver - hvad mener du?

Læsernes kommentarer
    Bedst lige nu
      Værst lige nu
        Café+Restaurant-favoritter
          Anmeld din favorit
           
          Annonce
           
          MUSiK iDAG
          Veto
          Magasinet
           
          Grand Archives
          VEGA
           
          Steffen Brandt + Tina Dickow
          Posten
           
          Akustisk Blues med Kenn Lending
          Mojo Blues bar
           
          Barok koncert
          Vejleå Kirke
           
          SCENE iDAG
          Aarhus Teater
           
          Det Kongelige Teater - Skuespilhuset
           
          Festival 2009 - teater for børn & unge
          Ballerup Bibliotek
           
          Musikalsk Show
          Kulturhuset i Smørum
           
          Niels Hausgaard
          Baltoppen
           

           
          Annonce
          Annonce


          CPH:PIX 2009
          Filmfestival
          16.-26. april afholdes CPH:PIX. IBYEN er med.
           
          Annonce
          ROSKILDE 2009
          Roskilde Festival
          2.-5. juli afholdes årets Roskilde Festival. iBYEN er med.
           
          Annonce
          MEST LÆSTE
          Nyhedsbrev
          Tilmeld dig vores iBYEN-nyhedsbrev og vind rejser og koncert-, teater- og biobilletter.
           
          Set iBYEN
          Liv Ajse og Ditte Giese blogger med billeder fra byens mere kantede steder.
           
          Ophavsretten tilhører Politiken. Artikler og informationer må ikke kopieres eller indekseres uden tilladelse. Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.