Annonce
Politiken Plus
Annonce




Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
Kontakt Politiken:
Redaktioner/afd.
Jourhavende nu:
Karen Marie Holk
Redaktionschef
Christian Lindhardt
Digital mediechef
Michael Arreboe
Ansv. Redaktør
Tøger Seidenfaden
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
Netannoncer:
Tlf: 33 47 18 05
18. apr 2009 kl. 23:13   

DF til K: Støt op om Løkke

De konservative har ikke givet Lars Løkke Rasmussen den start, han kunne have forventet som statsminister, siger Dansk Folkeparti.

- Foto: DRESLING JENS
Lars Løkkes Rasmussens (V) første tid som statsminister har været mere turbulent, end det havde været nødvendigt, og det skyldes primært de konservatives manglende opbakning.

Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.

»Lars Løkke kunne have forventning om, at der havde været klar opbakning til ham fra det flertal, som vil ham og det borgerlige flertal det godt. Sådan har det desværre ikke været«, siger Kristian Thulesen Dahl og henviser til, at de konservative i flere sager i løbet af ugen har været uenige med statsministeren.

»De konservative burde havde fokuseret på den enighed, der er i partierne om at gøre noget ved den kriminelle lavalder og den stigende ungdomskriminalitet. I stedet fokuserer de på uenighederne«, siger han og henviser til den sag, der i løbet af ugen skabte interne uenigheder i regeringen.

De konservative hev i nødbremsen

Sagen begyndte, da Lars Løkke Rasmussen efter sin åbningstale sagde, at den kriminelle lavalder skulle ned.

Det fik de konservative til at hive i nødbremsen.

Partiet går ikke ind for en nedsættelse af den kriminelle lavalder, sagde politisk ordfører Henriette Kjær, mens justitsminister Brian Mikkelsen (K) sagde, at regeringen først ville tage stilling, når eksperterne havde talt. Også i oppositionen vækker sagen forundring.

»Set fra vores position er vi ret målløse over, at Lars Løkkes ene nyhed i åbningstalen ikke er clearet ordentligt i regeringen. Når man åbner for en debat om den kriminelle lavalder, kan man jo ikke sætte sig ned og holde studiekreds om det i fire måneder. En regering skal være konkluderende i stedet for at være debatskabende. Det, som Lars Løkke indtil nu har vist, har været dårligt politisk håndværk«, siger den socialdemokratiske politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.

Manglende dømmekraft
Også sagen om Lene Espersens hjemtransport til 180.000 kroner i forbindelse med Anders Fogh Rasmussens (V) afgang i Statsministeriet, vækker irritation hos Dansk Folkeparti.

»Lars Løkke skal kunne forvente, at vicestatsministeren selvfølgelig er til rådighed i forbindelse med skiftet i Statsministeriet. Hun skulle klart være blevet hjemme. Det er manglende dømmekraft fra Lene Espersen (K), at hun tager på privat ferie til Portugal netop på det tidspunkt«, siger Kristian Thulesen Dahl, der samtidig sender et klart signal til de konservative om at rette ind og vise klar opbakning til den nye statsminister.

»Jeg håber, at de forstår alvoren i det her. Hvis ikke de er holdspillere, så forærer de venstrefløjen nogle point. De konservative er i gang med at save den gren over, som de selv sidder på«, siger han og puster dermed på ny til gløderne i konflikten mellem DF og K.

Henriette Kjær maner til besindighed

Den konservative leder, Lene Espersen, har ikke ønsket at udtale sig om Dansk Folkepartis opsang, men politisk ordfører Henriette Kjær maner til besindighed hos støttepartiet.

»Jeg kan berolige Kristian Thulesen Dahl. Vi giver fuld opbakning til Lars Løkke, og vi er meget glade for vores samarbejde med statsministeren. Vi har haft en meget fin start, så der er ingen grund til bekymring«, siger de konservatives Henriette Kjær, der ikke har yderligere kommentarer til udtalelserne.

Heller ikke statsministeren giver udtryk for, at han savner opbakning fra de konservative.

Har du savnet opbakning fra K?

»Nej, bestemt ikke. Vi har et rigtig godt samarbejde med de konservative, og der er en kanon stemning i regeringen. Virkelig god. Så det synes jeg bestemt ikke«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Regeringsrokade i Venstre trækker ud
Men sagerne er ikke de eneste, som har udfordret samarbejdet mellem Venstre og de konservative den seneste uge.

Også uenigheder om regeringens linje i forhold til det længe ventede udspil om Grøn Vækst og i forhold til energiforhandlinger har skabt strid mellem de to regeringspartier.

Endelig trækker en ordførerrokade i Venstre ud. Efter udnævnelsen af to nye ministre og ny politisk ordfører står en række ordførerskaber tomme. Fra Statsministeriet foreslog man Kim Andersen som finansordfører og Søren Pind som retsordfører. Men det ville gruppen ikke være med til. Derfor er rokaden endnu ikke på plads to uger efter, at Lars Løkke er tiltrådt som statsminister.

Autoriteten er væk
Derfor er vurderingen af Løkkes første arbejdsuge – ikke overraskende – ikke så positiv fra oppositionen.

Henrik Sass Larsen forstår godt, at Dansk Folkeparti vanen tro går efter de konservative, men i virkeligheden mener han, at støttepartiet lige så godt kunne være gået i kødet på Venstre og Lars Løkkes lederskab.

»Det er overraskende, at Lars Løkke ikke har taget mere lederskab, og det er overraskende, at der internt ikke er mere styr på ting, som man jo har haft tid til at planlægge. Hvis statsministeren gerne vil have Søren Pind som retsordfører, så er det da pinligt, at det ikke falder på plads. Det er, som om den respekt, der var fra Fogh, den er gået fløjten, og nu må der danses på bordene«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører.

 
 
 
Søg på Politiken.dk


Annonce
Annonce
Politisk Analyse
Meningsmåleren - seneste måling

Meningsmåleren er politiken.dk's database over seks institutters meningsmålinger siden folketingsvalget i 2005. Med Meningsmåleren kan du:

  • Sammensætte dine egne politiske blokke
  • Se blokkenes mandatmæssige styrkeforhold
  • Sammenligne seks institutters målinger
Annonce
Folketingsvalget 2007
Partitjek: Test hvilket parti du er enig med

Partitjek: Svar på 20 spørgsmål og find ud af, hvilket parti du er mest enig med.
Det mener partierne: Se hvad partierne mener om de 20 spørgsmål.

Annonce
Medlemmer af Folketinget
Top-politikere blogger hos Politiken
Anders Samuelsen
Medstifter, Liberal Alliance
17 apr
Peter Skaarup
Næstformand, Dansk Folkeparti
06 apr
Margrethe Vestager
Leder, Radikale Venstre
02 apr
Villy Søvndal
Formand, SF
01 apr
Johanne Schmidt-Nielsen
MF, Enhedslisten
25 mar
Nick Hækkerup
Næstformand, Socialdemokraterne
19 mar
Brian Mikkelsen
Justitsminister, Konservative
13 mar
Inger Støjberg
Politisk ordfører, Venstre
05 nov
Kig rundt i Folketinget
Tag på en virtuel 360 graders rundtur i folketingssalen og klik dig frem til information og detaljer om de folkevalgtes mødesal. Linket åbner i et nyt vindue.
Politiske links