Udenrigsministeriet

LANDEFAKTA HAITI

Geografi
Hovedstad Port-au-Prince
Areal 27.750 km2 (Danmark 43.000)
Indbyggertal 8,7 mio.
Befolkning 95% afrikansk afstamning, 5% mulatter eller af europæisk afstamning.
Sprog Fransk, Kreolsk
Religion Katolikker 80 %, protestanter 16 %, andre religioner 3 %, ingen religion 1 %. Det er herudover estimeret at ca. 50% praktiserer voodoo.

Økonomi
BNI pr. capita 2007: USD 1,900
Vækst i BNP pr. capita 2007: 3.2%
Valuta Gourdes

Regering
Statsoverhoved Rene Preval
Regeringsleder Michèle Pierre-Louis
Udenrigsminister Jean Renald Clérisme

Indenrigspolitisk situation:
Haiti har i næsten hele sin eksistens som selvstændigt land enten været under diktatur, været besat eller oplevet en situation af civilt anarki. Den tidligere præsident Aristide blev i 2000 genindsat og i kølvandet fulgte korruption og bestikkelse. Forfølgelse af politiske modstandere var udbredt, lovløshed herskede i det meste af landet, og regeringen havde i stort omfang mistet kontrollen med situationen.

Efter præsidentvalget i februar 2006, som blev vundet af René Preval- er der sket en vis, men langtfra tilstrækkelig, stabilisering af landet. En effektiv indsats til forbedring af sikkerhedssituationen og bekæmpelse af den ekstreme fattigdom er derfor hovedudfordringerne for Prevals nye regering og for det internationale samfunds bestræbelser.

Sikkerhedssituationen er præget af en voldelig kamp mellem rivaliserende bander, især af unge, narkotikasmugling, kidnapninger samt stor korruption, herunder indenfor politiet. Statens sikkerhedsapparat og domstolene er en del af problemet. F.eks. er politiet både dårligt uddannet og dårligt udrustet og ikke i stand til effektivt at bekæmpe den omfattende kriminalitet m.v., som er nødvendig for at etablere lov og orden. Mht. korruption rangerer Haiti på en 177. plads ud af 179 på korruptionsskalaen, som Transparency International offentliggjorde i 2007(Danmark lå nummer et).

Udsigterne for den politiske stabilitet i Haiti afhænger i høj grad af regeringens evne til at styrke de offentlige institutioner og retssikkerheden ved at genopbygge folkets tillid til landets autoriteter og loven. Den midlertidige internationale militærstyrke afløstes i juni 2004 af en stabiliseringsstyrke (MINUSTAH) med mandat fra FN’s Sikkerhedsråd. Der er fortsat et stort behov for denne FN-styrke, men nu med øget vægt på grænsekontrol, korruptionsbekæmpelse og reformer af politi og retsvæsen.

Fattigdom er stadig et stort problem på Haiti. Ifølge FN lever over 76% af befolkningen for mindre end USD 2 om dagen og basale behov såsom vand og elektricitet er stadig knap. Prevals succes som præsident kommer derfor til at afhænge af hans evne til at forbedre den sociale infrastruktur og skabe arbejdspladser.

Økonomisk situation:
Den økonomiske situation må betegnes som en katastrofe af enormt omfang, som det vil kræve mange års målrettet national og international indsats at afhjælpe. Det store befolkningsflertal lider egentlig nød, og det økonomiske produktionsapparat er uholdbart begrænset. Haiti det fattigste land på den vestlige halvkugle med omkring 80% af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Dertil kommer, at omkring 1% af landets befolkning (overvejende fra den fransktalende overklasse af mulatter) menes at lægge beslag på henved halvdelen af landets ressourcer. Med en gennemsnitlig levealder på knap 54 år samt en kronisk arbejdsløshed er de menneskelige ressourcer, der kan holde gang i de økonomiske hjul, begrænsede.

Subsistens-landbrug, som fortsat er hovederhvervet, beskæftiger op imod to tredjedele af den erhvervsaktive befolkning og bidrager med ca. en tredjedel af bruttonational-indkomsten. Arbejdsløshed og underbeskæftigelse er udbredt, og til trods for forventninger om omfattende international bistand har en økonomisk genopretning lange udsigter.

Udenrigspolitisk situation:
Haiti dækker en tredjedel af øen Hispaniola i Caribien, mens den Dominikanske Republik optager resten. Forholdet til USA er altafgørende for Haiti. USA har hidtil aftaget størstedelen af Haitis eksport og har været langt den største yder af udviklingsbistand. Hertil kommer, at et stort antal haitianere lever, til dels, illegalt i USA og bidrager væsentligt til landets økonomiske overlevelse gennem pengeoverførsler til hjemlandet. Forholdet til Haitis øvrige større bistandsydere, herunder EU, som har været anstrengt i de seneste år på grund af den tidligere regerings menneskerettighedskrænkelser, er undergået en væsentlig forbedring. Haiti er bl.a. medlem af FN, FN’s underorganisationer, Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), WTO og Caribbean Community (CARICOM).

Danmarks eksport til Haiti udgjorde i 2007 DKK 22.5 mio. Danmarks import fra Haiti er helt ubetydelig.
Haitis flag
Kontakt
Redigeret 26. juni 2009
© Udenrigsministeriet |  Om www.um.dk
Abonner  |  Til top  |  Print  |  Send  |  Lyt