Gå til forsiden Søg i 










Forside>Landshold>Landsholdet>VM
 
KvalifikationsreglerUdskriv siden



13 europæiske lande kvalificerer sig til VM-slutrunden.
 
Vinderne af de ni europæiske kvalifikationsgrupper kvalificerer sig direkte til slutrunden, mens fire af de otte ”bedste to’ere” kvalificerer sig efter play off-kampe mod de øvrige fire af de fem to’ere.
 
 
Intern placering:
 
Placeringen internt i grupperne afgøres ud fra følgende kriterier:
 
1: Flest point i alle gruppekampe.
2: Målforskel i alle gruppekampe.
3: Flest mål scoret i alle gruppekampe.
 
Hvis to eller flere hold er lige på baggrund af ovenstående kriterier, vil den interne placering blive afgjort ud fra følgende, supplerende kriterier:
 
4: Flest point i indbyrdes kampe mellem de pågældende hold.
5: Målforskel i indbyrdes kampe mellem de pågældende hold.
6: Flest scorede mål i alle indbyrdes kampe mellem de pågældende hold.
7: Lodtrækning foretaget af FIFA.
 
(Hvis FIFA’s organisationskomité og den internationale spillekalender tillader det, kan lodtrækning blive erstattet af ekstraordinære play off-kampe mellem de pågældende to hold i samme gruppe. Hvis play off-kampe slutter uden en samlet vinder, vil der blive spillet ekstra to gange 15 minutters spilletid efter ordinær spilletid i den anden af de to kampe. Hvis der fortsat ikke er en vinder, skal play off-kampene afgøres efter straffespark.)
 
 
”Bedste to’ere”:
 
De otte ”bedste to’ere”, der kvalificerer sig til play off-kampene, findes på tværs af de ni grupper efter følgende kriterier opnået i alle kampe med undtagelse af kampe mod de hold, der slutter som nummer seks i grupper med seks hold:
 
1: Flest points.
2: Målforskel.
3: Flest mål scoret.
4: Flest mål scoret i udekampe.
5: Disciplinær situation (gult kort efterfulgt af direkte rødt kort = -4 points, rødt kort = -3 points, to gule kort i samme kamp = -3 points, ét gult kort = -1 points).
 
Hvis to eller flere hold er lige på baggrund af ovenstående kriterier, vil den tværgående placering blive afgjort efter lodtrækning foretaget af FIFA mellem de pågældende hold.
 
Reglen om at se bort fra resultater mod de hold, der slutter sidst som nummer seks i gruppe med seks hold skal balancere det maksimale antal points, det næstbedste hold i gruppen med fem hold kan opnå.
 
 
 
Play off-kampene
 
 
FIFA har fastlagt de europæiske play off-kampe mellem de otte bedste to’ere fra de ni puljer til lørdag den 14. og onsdag den 18. november.
 
Hvis landsholdet kvalificerer sig direkte til VM-slutrunden, vil DBU arrangere venskabslandskampe på de to play off-datoer.
 
 
Lodtrækning til play off-kampene:
 
Holdene til hver af de fire play off-kampe findes ved lodtrækning, som foretages af FIFA i forbundets hovedkvarter i Zürich mandag den 19. oktober klokken 14.00.
 
Til lodtrækningen til play off-kampene, som spilles på hjemme- og udebane, vil fire af holdene blive seedet i forhold til de otte holds placering på FIFAs rangliste.
 
 
Billetsalg til play off-kamp på hjemmebane:
 
Hvis landsholdet skal spille play off-kampe, vil DBU sætte billetterne til hjemmekampen i Parken til salg fra Billetnet fredag den 23. oktober klokken 10.00.
 
Billetpriserne vil være identiske med priserne til kvalifikationskampene mod Portugal og Sverige (se www.dbu.dk/billetsalg/priseriparken).
 
 
TV-transmission af play off-kampe:
 
Hvis landsholdet deltager i play off-kampene, vil hjemmekampen i Parken blive vist direkte på TV2.
 
DBU har derimod ingen formel indflydelse på hvilken dansk tv-station, der køber rettighederne til transmission af udebanekampe af det udenlandske fodboldforbund.
 
 
 
Slutrunden
 
 
VM-slutrunden spilles i perioden fra fredag den 11. juni til søndag den 11. juli.
 
Kampene vil blive spillet på 10 forskellige stadioner i ni byer; Bloemfontein, Cape Town, Durban, Johannesburg, Nelspruit, Polokwane, Port Elizabeth, Pretoria og Rustenburg.
 
Åbningskampen, fem puljekampe, én ottendelsfinale, én kvartfinale og finalen spilles på Soccer City Stadium i Johannesburg, der forventes klar efter en total ombygning og udvidelse til en kapacitet på 95.000 tilskuere i oktober.
 
 
Lodtrækning til slutrunden:
 
Lodtrækningen til slutrundens otte puljer foregår i Cape Town fredag den 4. december klokken 18.00-19.30 dansk tid.
 
 
TV-transmission:
 
DR og TV2 har sikret sig tv-rettighederne til kampene under VM-slutrunden til visning i Danmark.
 

Læs mere:

For yderligere oplysninger om kvalifikationsturneringerne henviser vi www.fifa.com
 
DVD-boks
De 10 største
DBU udgiver de 10 største landskampe på DVD
DBUs Lands-
holdsklub
Klubben
Meld dig ind og kom tættere på landsholdene.
Find spiller
Statistik
Find statistik fra alle landsholdets kampe
© 2004 Dansk Boldspil-Union · DBU Allé 1 · 2605 Brøndby · Telefon 4326 2222 · Telefax 4326 2245 · dbu@dbu.dk · Skriv til Webmaster · DBU in English