Indhold

Metro Service

Driften og vedligeholdelsen af Metroen varetages af driftsselskabet Metro Service A/S.

Metro Service har over 200 ansatte. Heraf er den største gruppe Metro Stewarder. Metro Stewarderne spiller en alsidig rolle; de informerer kunderne, hjælper, holder opsyn og kontrollerer billetter.

Metro Stewarder har fået en særlig uddannelse, hvor de gennem både teoretisk undervisning og praktisk træning er blevet fortrolige med en lang række områder, som de har brug for i deres daglige arbejde i togene og på stationerne. Det er primært emner som for eksempel kundeservice, samarbejde, billettering, førstehjælp og konflikthåndtering.

En anden gruppe ansatte er kontrolrumsoperatørerne. Deres rolle er at overvåge Metrodriften døgnet rundt fra Metroens kontrolrum.

Hjemsted i Ørestad
Metro Service har til huse i den sydligste del af Ørestad. Her ligger Metros Kontrol- og Vedligeholdelsescenter med værksteder, vaskehaller, kontrolrum og kontorer.

Baggrunden for Metro Service
Metro Service A/S er grundlagt i 1998. Selskabet er ejet af International Metro Services, hvis ejerkreds består af ATM (Aziende Trasporti Milanese) og AnsaldoSTS. ATM er Europas niende største offentlige transport operatør og har ansvaret for den kollektive transport i Milano. ATM har over 8.000 medarbejdere og over 600 millioner passagerer om året i Italien.

Metro Service er underleverandør til det italienske firma AnsaldoSTS, som igen har en kontrakt med Metroens bygherre om at bygge, drive og vedligeholde Metroen. Og Ansaldo har videregivet en del af ansvaret for drift- og vedligehold til Metro Service.

Kontrakten gælder i 5 år
Metro Services kontrakt gælder i 5 år. Herefter kan den forlænges i 3 år, og dernæst skal kontrakten i EU-udbud.

Kontakt Metro Service

  • Metro Service A/S
    Metrovej 3
    2300 København S

    Tlf.: 32 48 28 00
    Fax: 32 48 28 50
    E-mail: info@metroservice.dk