Datterselskaber
 

Hotel Arctic A/S

Hotellet er beliggende i Grønlands turistdestination nr. 1, byen Ilulissat i Diskobugten, 400 km nord for Polarcirklen. Hotellet betragtes som Grønlands bedste, og både hotel og konferencefaciliteter er klassificerede som firestjernede. Hotellet råder over 66 værelser, heraf 22 superiorværelser, og to suiter, konferencefaciliteter fordelt på to konferencesale og to møderum samt restaurant, brasserie og bar. Hotel Arctic har de seneste år dannet rammen om store internationale konferencer, her i blandt EU-topmøder, møder for senatorer og kongresmedlemmer fra USA samt internationale koncerner.

Grønlands Rejsebureau A/S

Grønlands rejsebureau er beliggende i København. Bureauet har mere end 20 års erfaring med rejser til Grønland og er blandt de største arrangører af turistrejser til Grønland, Island og Færøerne – og kombinationsrejser mellem de tre destinationer. Grønlands Rejsebureau/Greenland Travel tilbyder både færdigpakkede rejser, grupperejser og individuelt tilrettelagte rejser lige fra vandreferier med overnatning i telt, hotelbaserede rundrejser og luksuriøse rejser med krydstogtskib.


Arctic Umiaq Line A/S

Selskabet blev oprindelig stiftet under navnet Den Kongelige Grønlandske Handel i 1774 og varetog sejlads mellem Danmark og Grønland og i Grønland med både gods og passagerer. Efterhånden blev gods- og passagertrafik udskilt, og i 2006 indgik Air Greenland og Royal Arctic Line, der er et fragtrederi, et partnerskab og overtog selskabet. Arctic Umiaq Line varetager nu kun passagersejlads langs Grønlands vestkyst mellem Narsarsuaq i syd og Ilulissat i nord.

World of Greenland

Et partnerskab mellem Grønlands Rejsebureau A/S og Ilulissat Travel A/S. World of Greenland er baseret i Ilulissat i Diskobugten, 400 km nord for Polarcirklen, og tilbyder som incoming selskab udflugter med skib, helikopter og til fods til byens besøgende. Selskabet servicerer desuden krydstogtskibe, der i et stigende antal anløber byen.

WoG ejer og driver desuden Ilulissat Vandrehjem og hyttebyen ved Eqi.

Printervenlig version af siden

 

Relaterede sider

 

Bestil flybillet

 
 
 




Hjælp
 
Ændre eller annuller din rejse
 

 
CO2
 
CMS af SiteLoom