Aleuterne

Kort som viser Aleuternes placering

Aleuterne (engelsk: Aleutian Islands) er en øgruppe i USAs delstat Alaska. Den består af mere end 300 øer i det nordlige Stillehav og strækker sig fra Alaska i USA mod Kamtjatkahalvøen i Rusland. Øgruppen skiller Beringshavet fra Stillehavet. Det totale landareal er 17.666 km² og strækker sig over et område på 1900 km. Der bor 8.162 indbyggere (2000) på øgruppen, hvor 4.283 bor i byen Unalaska, på øen af samme navn. Der er 57 aktive vulkaner i øgrupen og der forekommer ofte jordskælv i området. Befolkningen, alëuter, der står eskimoerne nær, lever af fiskeri samt tilknyttet fiskeindustri.

Nord fra beskylles Aleuterne af det forholdsvis lave Beringshav, mod syd falder de brat af mod store dybder i Stillehavet. Stræderne mellem de enkelte øer er af højst uens dybde. Aleuterne deles i 4 grupper. Nærmest Amerika ligger Ræve-øerne (Unimak 3610 km², Akutan, Unalashka 3090 km², Umnak m.fl.), i midten Andrejanovski-øerne (Amlia, Atkha, Kagalaksa, Adakh, Kanaga, Tanaga), længere mod vest Rotte-øerne (Semeisopochnoi, Amchitka, Sitkhin, Kyshka) og de nære øer (Attu, Agattu). Øernes areal er 16.585 km².

[redigér] Landskab

Vulkanen Cleveland havde et kort udbrud den 23. maj 2006 der kun varede to timer. En NASA astronaut og Expedition 13 videnskabelig officer om bord på ISS tog et kamera og tog dette fotografi.

Aleuterne er alle af vulkansk oprindelse og stiger stejlt og brat op af havet. Set fra havet gør de et vildt og lidet tiltalende indtryk. Over alt hæver sig mørkebrune, rødlige klippevægge, mod hvilke bølgerne brydes med stor voldsomhed, og de talrige skær, der ligger lejrede foran de større øer, vanskeliggør i høj grad landingen. Den vulkanske virksomhed er meget livlig, og sjælden hengår noget år, uden at der et eller andet sted finder udbrud sted. Den højeste og smukkeste af alle vulkanerne er det kegleformede Shishaldin (2729 m) på Unimak. Bjerget havde heftige askeudbrud 1826-27. Også nydannelse af øer er ikke sjælden (Bogoslov, hævet under voldsomme eksplosioner 1796, Grewingk 1883), og på alle øerne findes varme kilder.

[redigér] Klima

Aleuternes klima er subarktisk og kendetegnes ved sin store fugtighed, tåge og skyer tilhyller som oftest de store vulkankegler, så at kun toppene rager frem. Unalashka har næppe en halv snes tågefri dage om året. Vintertemperaturen ligger på -5 - +2° Celsius; sommertemperaturen ligger på 10 - 13° Celsius. Sneen bliver liggende længere tid på bjergene, men i modsætning til den stærke udvikling af gletsjere i Elias-kæden på det amerikanske fastland har af øerne vest for Unalashka kun Atka ægte gletsjere.

[redigér] Plantevækst

Når undtages en del lavt pile- og ellekrat, er Aleuterne fuldstændig træløse. Man har forsøgt indplantning af fyr, men med lidet held. Som bygningsmateriale benyttes derfor traditionelt drivtømmer.

Vegetationen består for øvrigt mest af stenbræk, lyng, græs og mosser. I øst viser de forskellige plantearter nærmest slægtskab med Amerika, længere mod vest har floraen et rent polart præg.

[redigér] Dyreliv

Landfaunaen indskrænker sig væsentlig til en del smågnavere, polarræve og søfugle, men langs kysterne træffes, om end nu i ringere tal end tidligere hvaler, sæler, hvalros og havodder. Havet har fisk i overflod, og som husdyr holdes hunde og rensdyr.

[redigér] Befolkning

De oprindelige beboere (aléuterne) kaldte sig selv Unungun eller Kagataya Kungios eller "østfolk", hvad der antyder en oprindelse fra Alaska. Dette bevises yderligere ved deres sprog, der er polysyntetisk som indianersprogene. I udseende, dragt og erhvervskultur mindede aléuterne om eskimoerne, og de drev traditionelt lige som disse jagt på havpattedyrene i kajaklignende skindbåde, der antagelig er et oprindeligt kulturlån fra eskimoerne. Den fredsommelige befolkning, der skildres af de ældre forfattere som Cook og Veniaminov, blev stærkt påvirket af russernes og særlig de russiske pelshandleres ublide fremfærd.

[redigér] Historie

Aleuterne blev i 1741 opdaget af danskeren Vitus Bering, der ledede en russisk ekspedition. Han døde samme år på en ø, nu kaldt Bering Ø (engelsk: Bering Island), ud for Kamtjatka-halvøen. 1760 blev øerne omhyggeligt undersøgt af kaptajn Krenitzein og 1778 af Cook. Russiske pelshandlere besøgte i de kommende år i stedse stigende antal øerne. 1799 oprettedes det russisk-amerikanske Pelsværkskompagni, og 1867 solgte Rusland øerne tillige med Alaska til USA.

Under 2.verdenskrig og under den kolde krig, havde øerne stor strategisk betydning og der opførtes i disse perioder store militære anlæg.

[redigér] Atombombeforsøg og protest

I september 1971 protesterede en lille gruppe af fredsaktivist fra „Don't Make a Wave Committee“ med „Phyllis Cormack“ nær Aleut-øen Amchitka. Med deres protest forsøgte gruppen, at forhindre en US-amerikansk atombombeforsøg . Bomben blev sprunget underjordisk. Selvom gruppen ikke forlangte at forsøget skulle stoppes, gav det genlyd i den offentlige kommunikation. Denne aktion betragtes som begyndelsen til Greenpeace.^[1]

Aleuterne set fra rummet

[redigér] Eksterne henvisninger

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind I, s. 456; opslag: Aleuterne
• The Peoples of the Red Book: The Aleuts (engelsk)
• Janusz Kozlowski, H.-G. Bandi: "The Paleohistory of Circumpolar Arctic Colonization" (Arctic, vol. 37, no. 4 (december 1984), s. 321-616 (engelsk)
• W. S. Laughlin and G. H. Marsh: "A New View of the History of the Aleutians" (Arctic, vol. 4, no. 2 (september 1951), s. 73-144) (engelsk)

[redigér] Referencer

Stub Denne artikel om USA's geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Koordinater: 54° 49′ N, 164° 02′ V