Ashkenazisk jødedom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom
Star of David.svg

Denne artikel er del af serien
Jødedom

Skrifter

Tora · Tanakh · Mishna
Talmud · Jerushalmi · Bavli
Mishné Tora · Moré Nevukhim
Shulchan Arukh · Mappa
Sefer Jetzira · Bahir · Zohar
Haggada · Siddur

Mærkedage

det jødiske år
pesach · shavuot
tisha beav · selichot
rosh hashaná
yom kippur
sukkot · sheminí atzeret
simchat Tora · chanukka
tu bishvat · purim

Livscyklus

brit milah
pidjon habbén
zeved habbát
bar mitzva · bat mitzva

Gudstjeneste og bøn

Templet i Jerusalem
synagoge · minjan
Modé ani · Shemá Jisrael
toralæsning · Kaddish
Amida · præstesigningen
Kiddush · Birkat hammazon

Rituelle hverv

Rabbiner · Chazzan · Dajan
Gabbaj · Sofer · Sjochet

Dagligt liv

halakha · bet din
mad · kashrut · schæchtning
mikvé · tevila · sabbat
tallit · tefillin

Teologiske retninger

samaritansk · ortodoks · kabbala · chasidisk konservativ · reform rekonstruktionistisk · renewal

Geografiske inddelinger

sefardisk · ashkenazisk
Beta Esrael (etiopisk)
Bene Israel (indisk)
Jøder i Danmark

Ashkenazisk jødedom er den østeuropæiske jødedom. Efterhånden som jødedommen udvikledes gennem århundrederne, opstod der ganske forskellige traditioner. Man taler særligt om to grupper af traditionssæt: De ashkenaziske jøder, som især var koncentreret i Østeuropa og de sefardiske jøder på den iberiske halvø. På grund af vedvarende forfølgelser har jøder været tvunget til at flytte meget, og der findes således masser af lande, hvor jøder praktiserer traditioner, der ellers ikke er forventelige for det geografiske område, de opholder sig i.

Den relativt lille gruppe danske jøder har hovedsagligt bestået af ashkenaziske jøder, selvom der dog også har været en del sefardiske gennem tiderne.

Eksempler på forskelle mellem ashkenaziske og sefardiske jøder:

- Sprog: ashkenaziske jøder har traditionelt talt det tyskbaserede jiddisch, mens sefardiske jøder har talt det spanskbaserede ladino. (Hebraisk var ikke et levende sprog, men et rent liturgisk sprog frem til slutningen af 1800-tallet.)

- Udtalen: Hebraisk kan udtales forskelligt (her skal det dog bemærkes, at det er den sefardiske udtale, der har vundet som det talte sprog i staten Israel, og rigtig mange ashkenaziske jøder vælger derfor den sefardiske udtale).

- Gravsten: Mens ashkenaziske jøder lader gravsten stå ved grave, lægger sefardiske jøder deres gravsten vandret ned, således at den dækker graven.

- Gudstjenesten: Der er forskel på den jødiske gudstjeneste, afhængig af om det er en sefardisk eller ashkenazisk gudstjenesteritus, man følger. Det er dog ikke sådan, at en sefardisk jøde ikke kan deltage i en azhkenazisk gudstjeneste eller omvendt. Det er mere et spørgsmål om rækkefølgen af de forskellige tekster, der læses, og eventuelt tilføjelse eller bortfald af nogle mindre væsentlige salmer.

Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog