Genre

Genre (fransk fra latin "genus" æt, art) bruges især inden for kunstarterne om grupperinger af omtrentligt ensartede udtrykformer. Man tilskriver et værk en genre på baggrund af en vurdering af samspillet mellem form- og indholdsmæssige karaktertræk.

Indholdsfortegnelse 1 Undergenrer 2 De litterære genrer 3 De musikalske genrer 4 Genren i billedkunst 5 Filmgenrer 6 Andre områder hvor genrebegrebet bruges 6.1 Fjernsyn 6.2 Tegneserier 6.3 Journalistik 6.4 Computerspil 6.5 Digitale genrer (med Web-genrer) 7 Genreteori 8 Litteratur

[redigér] Undergenrer

Genrer ordnes ofte hierarkisk med hovedgenrer og under-/subgenrer. Således har man f.eks. i musik følgende: Rockmusik → undergenre: Heavy Metal → undergenre: Sortmetal (Black Metal) → undergenre: Viking Metal.

[redigér] De litterære genrer

De litterære genrer er nok de mest omfangsrige, og dækker alt fra hovedområder som drama, lyrik, roman til mere specialicerede typer, for eksempel sonet eller blankvers.

• Uddybende tekst og liste over de litterære genrer

[redigér] De musikalske genrer

De musikalske genrer er ofte tæt forbundet både til tidslige og geografiske forhold. På grund af musikkens abstrakte karakter er undergenrer meget brugt. Jazz, barok, wienerklassisisme.

• Uddybende tekst og liste over de musikalske genrer

[redigér] Genren i billedkunst

I billedkunsten bruges genrebegrebet på en dobbelttydig måde. Den ovenfor brugte definition på genre skal ikke forveksles med genremaleri, der betegner et maleri med folkescener.

• Uddybende tekst og liste over de billedkunstneriske genrer

[redigér] Filmgenrer

Filmgenrer er bl.a. film noir, western, drama

• Uddybende tekst og liste over filmgenrer

[redigér] Andre områder hvor genrebegrebet bruges

[redigér] Fjernsyn

Fjernsyn har efterhånden en del genrebetegnelser, ofte med engelske ord f.eks. soap og sitcom

• Uddybende tekst og liste over tv-genrer

[redigér] Tegneserier

Tegneserier har også sine genrer, der skelnes groft mellem komikserier og spændingsserier.

[redigér] Journalistik

I journalistik opereres der også med genrer som interview, leder etc.

• Uddybende tekst og liste over journalistiske genrer

[redigér] Computerspil

Computerspil inddeles ofte også i genrer, f.eks. arcade, first person shooter, strategy, som næsten altid benævnes på engelsk, og er også som forkortelser.

[redigér] Digitale genrer (med Web-genrer)

Anvendelse af begrebet genre til at begrebsliggøre og studere brug af digital kommunikation. Personlige hjemmesider er et eksempel på en ny genre, der ikke har sit modstykke i den tryke verden.

[redigér] Genreteori

Miller (1984) definerer genre som en særlig konvention af såvel form som indhold, der defineres som fælles for typificerede retoriske handlinger baseret på tilbagevendende situationer. Der er således tale om et begreb og en teori, der går ud over kunstarterne og er forbundet med retorik og kommunikation.

[redigér] Litteratur

Andersen, Jack (2005). Genre. IN: Epistemological lifeboat. Ed. by Birger Hjørland & Jeppe Nicolaisen.

Andersen, Jack (2008).The Concept of Genre in Information Studies. In: Annual Review of Information Science and Technology, Volume 42, pp. 339–367.

Holt, Fabian (2007). Genre in Popular Music. Chicago. University of Chicago Press.

Miller, Carolyn R. (1984). Genre as social action. Quarterly Journal of Speech, 70, pp. 151–167.

Nelson, C. K. (2004). Classifying Communibiology's Texts: Implications for Genre Theory. Communication Theory, 14(2), 142-166.

Swales J. (1990). Genre Analysis. English in academic and research settings. Cambridge. University Press, Cambridge.