Holland

Denne artikel omhandler det nuværende europæiske land, officielt Nederlandene. Se også Holland (provins) og Nederlandene (flertydig).

Koninkrijk der Nederlanden Flag Nationalvåben Nationalt motto: Je maintiendrai (Fransk: Jeg vil fastholde) Nationalmelodi: Het Wilhelmus Hovedstad Amsterdam 52°22′ N 04°53′ E Største by Amsterdam Officielle sprog Nederlandsk1 og Frisisk Regeringsform Dronning Premierminister Konstitutionelt monarki Beatrix Mark Rutte Uafhængighed  • Erklæret  • Anerkendt Fra Spanien 26. juli 1581 30. januar 1648 Areal  • Total  • Vand (%)   41.526 km² (nr. 132) 18,41 Indbyggertal  • april 2011 anslået  • [[]] folketælling  • Tæthed   16.677.469 [1] (nr. 59) 395,1/km² (nr. 15) BNP  • Total  • Pr. indbygger 2005 anslået 629,39 mia. USD (nr. 16) 29.500 USD (nr. 14) Valuta Euro² (EUR) Tidszone  • Sommer (DST) CET (UTC+1) CEST (UTC+2) Nationalt topdomæne .nl Telefonkode +31 Kendingsbogstaver (bil) NL Luftfartøjsregistreringskode PH 1 Frisisk er også officielt sprog (i Frisland) ² Før 1999 gylden

Holland eller Nederlandene (Nederlandsk: ˈneːdərlɑnt ( hør) er et land i Vesteuropa. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del løsrev sig som Belgien i 1830. Landet udgør sammen med Aruba, Curaçao, Sint Maarten og specialkommunen BES-øerne (Bonaire, St. Eustatius og Saba), Kongeriget Nederlandene.^[2]

Se afsnittet navneskik om brug af navnene Holland og Nederlandene.

Landet er det tættest befolkede i Europa næst efter småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino.^[3] Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. En fjerdedel af landet er indvundet ved inddæmning og beskyttet af diger. Nederlandene har 16.677.469 indbyggere. (april 2011)^[1]

Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentet bestående af Tweede Kamer og Eerste Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Indholdsfortegnelse 1 Navn 1.1 Etymologi 1.2 Navneskik 2 Historie 3 Nederlandske Antiller 4 Politik 5 Geografi 6 Administrativ inddeling 7 Kultur 7.1 Litteratur 8 Trivia 9 Kilder 10 Eksterne henvisninger

[redigér] Navn

[redigér] Etymologi

Navnet Holland kommer fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området var dækket af skov.

Nederlandene betyder enten de lavtliggende lande, hvilket henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne Eems, IJssel, Rhinen, Maas og Schelde, eller de nedre lande, henvisende til områderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele af Tyskland.

[redigér] Navneskik

Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark. Men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser Nordholland og Sydholland (tidligere provinsen Holland). Dette område med de vigtige byer Amsterdam, Rotterdam, Haag, Leiden, Delft m.fl. kom til at dominere landets økonomi og handel, og i udlandet blev Holland synonymt med Nederlandene.

På nederlandsk skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet). Undtagelsen er folk fra selve provinserne Holland, der ofte kalder landet Holland, sproget Hollands og indbyggerne Hollander, til irritation for folk fra resten af Nederlandene. Når folk i Flandern taler om nabolandet, kan samme sprogbrug forekomme, dog kun i meget afslappet tale.

På dansk kaldes landet overvejende Holland i almindelig omtale, mens Nederlandene bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur. Den forkortede form Nederland er mindre brugt på dansk. De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og også flamlændere protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.

En EU-vejledning har fastsat, i overensstemmelse med dansk officiel sprogbrug, at landets almindelige geografiske navn er Nederlandene og det officielle, protokollære navn er Kongeriget Nederlandene. Vejledningen anfører i en note: "Brug »Nederlandene«, ikke »Holland«, som kun er en del af Nederlandene (består af to provinser)."^[4]

Problematikken er et Pars pro toto^[5] og kan sammenlignes med England/Storbritannien.

[redigér] Historie

I middelalderen var de historiske Nederlande, hvor Benelux-landene nu ligger, primært en del af det Tysk-Romerske rige. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne af Burgund.

Omkring 1500 kom hele området under huset Habsburg, efter at Maria af Burgund, (farmor til den danske dronning Elizabeth af Burgund,) havde giftet sig med den tysk-østrigske kejser Maximilian 1.. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til eet område. Derved blev lensbåndene til det Tyske Rige svagere.

Da Habsburg-fyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt op i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under Filip 2. af Spaniens herredømme.

I det økonomisk vigtige område med dets mange byer - Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter - trivedes den reformerte Calvinisme stort. Den stærkt katolsk sindede Filip 2. satte en kraftig modreformation i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Sammen med kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte dette til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i den sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til denne opstand var bl.a., at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kætteri.

Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de 7 nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden , latin: Belgica Foederata). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige, besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen Antwerpen i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 under den Westfalske Fred. De sydlige Nederlande derimod foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation Belgien.

I 1600-tallet og frem til slutning af 1700-tallet blev Republikken af de Syv Forenede Nederlande en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa, med Amsterdam som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden. Eksempler herpå er handelsstationen Nieuw Amsterdam, som senere hen blev omdøbt til New York, opdagelsen af Australien, som blev kaldt for Nieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende Indonesien.

Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som Johannes Vermeer og Rembrandt og filosoffen Spinoza er nogle af de vigtigste navne for hvad der senere er blevet kaldt den hollandske Guldalder (Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dette navn for mange blev synonym for hele landet.

Republikken af de Syv Forenede Nederlande kom formelt til ophør i 1794, da Frankrig invaderede landet og statholderen Willem 5. of Orange flygtede til Storbritannien. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den Bataviske Republik (1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten Kongeriget Holland (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt i en kort periode fra verdenskortet.

I 1814 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnet Kongeriget Belgien. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg.

Nederlandene undslap 1. verdenskrig, men blev besat under 2. verdenskrig og oplevede en voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen var landet medstifter til Benelux-unionen og den Europæiske Union.

[redigér] Nederlandske Antiller

De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og Sint Maarten har nu status som selvstændige lande indenfor Nederlandene - samme status som Aruba fik i 1986. ^[6]

[redigér] Politik

Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).

Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.

Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er efter parlamentsvalget i 2006 i koalition med PVDA (socialdemokratiet) og det lille kristne parti ChristenUnie. Siden 2010 er Mark Rutte ministerpræsident. Hen er fra VVD (liberalisterne) og denne parti har en koalition sammen med CDA (kristendemokraten). Desuden er PVV støtteparti for regeringen i parlamentet.

Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges indirekte af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten-Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.

[redigér] Geografi

Provinserne Nordholland, Sydholland, Zeeland, Friesland og Groningen er meget flade landområder. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havet, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havet.

Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.

Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.

[redigér] Administrativ inddeling

Nederland er inddelt i tolv provinser (provincies):

• Drenthe - hovedstad Assen
• Flevoland - hovedstad Lelystad
• Friesland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
• Gelderland - hovedstad Arnhem
• Groningen - hovedstad Groningen
• Limburg - hovedstad Maastricht
• Noord-Brabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
• Noord-Holland - hovedstad Haarlem
• Overijssel - hovedstad Zwolle
• Utrecht - hovedstad Utrecht
• Zeeland - hovedstad Middelburg
• Zuid-Holland - hovedstad Den Haag

Provinserne består af i alt 443 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 27 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.

[redigér] Kultur

[redigér] Litteratur

De mest berømte hollandske forfattere er Joost van den Vondel, Multatuli, Harry Mulisch og Gerard Reve. Romanen Opdagelsen af himlen af Harry Mulisch anses for at være den bedste hollandske roman til alle tider. Den mest berømte Nederlandske Børnebogforfatter er Annie M. G. Schmidt.

[redigér] Trivia

I et nederlandsk pas står indtil nu på estisk, rumænsk, slovakisk og ungarsk stadigvæk noget der svarer til ’Kongeriget Holland’ men det skal fra 2011 erstattes af et ækvivalent der svarer til det korrekte ’Kongeriget Nederlandene’. Sådan er landets officielle navn på dansk og sådan står det også i et nederlandsk pas. På selve nederlandsk hedder det som bekendt Koninkrijk der Nederlanden.

Det nederlandske senat, Generalstaternes Førstekammer, har i december 2010 enstemmigt vedtaget at den fejlagtige betegnelse ’Holland’ fra 2011 ikke må bruges mere i et officielt dokument som et pas nu engang er. På estisk for. eks. kommer det så til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og på ungarsk Németalföldi Királyság i stedet for Holland Királyság ^[7]

[redigér] Kilder

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Holland

• EU: Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser
• Danmarks Ambassade i Nederlandene
• Holland på EU-online
• Foreningen Nederlandsk Nu! - forening som argumenterer for brug af ordet Nederlandene frem for Holland]
• Nederlandsk på Københavns Universitet

s·d·r Den Europæiske Union Belgien • Bulgarien • Cypern • Danmark • Estland • Finland • Frankrig • Grækenland • Holland • Irland • Italien • Letland • Litauen • Luxembourg • Malta • Polen • Portugal • Rumænien • Slovakiet • Slovenien • Spanien • Storbritannien og Nordirland • Sverige • Tjekkiet • Tyskland • Ungarn • Østrig

s·d·r Lande i Europa Albanien • Andorra • Armenien² • Aserbajdsjan1 • Belgien • Bosnien-Hercegovina • Bulgarien • Cypern² • Danmark • Estland • Finland • Frankrig • Georgien1 • Grækenland • Holland • Hviderusland • Irland • Island • Italien • Kasakhstan1 • Kosovo • Kroatien • Letland • Liechtenstein • Litauen • Luxembourg • Makedonien • Malta • Moldova • Monaco • Montenegro • Norge • Polen • Portugal • Rumænien • Rusland1 • San Marino • Schweiz • Serbien • Slovakiet • Slovenien • Spanien  • Storbritannien og Nordirland • Sverige • Tjekkiet • Tyrkiet1 • Tyskland • Ukraine • Ungarn • Vatikanstaten • Østrig Territorier m.v. Akrotiri og Dhekelia3 • Færøerne • Gibraltar • Guernsey • Jan Mayen • Jersey • Isle of Man • Svalbard • Ålandsøerne 1. Ligger delvist i Asien. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Britisk baseområde på Cypern

s·d·r Medlemslande af Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Australien • Belgien • Canada • Chile • Danmark • Finland • Frankrig • Grækenland • Holland • Irland • Island • Israel • Italien • Japan • Luxembourg • Mexico • New Zealand • Norge • Polen • Portugal • Sverige • Schweiz • Sydkorea • Slovakiet • Slovenien • Spanien • Tjekkiet • Tyrkiet • Tyskland • Ungarn • USA • Storbritannien • Østrig