Search Rejseliv.dk Søg
 

Stig Ellings tips til Kreta

Stig Elling sender ikke blot tusindvis af danskere til Kreta med Star Tour hvert år. Han elsker også selv den populære ferieø. Foto: Line Frandsen

Flere billeder


Hvert år tager 64-årige Stig Elling på ferie til Kreta. Solkongen er faldet pladask for den græske ferieø, og alt det den har at byde på.

Af Line Frandsen
Fredag den 3. juni 2011



Et dramatisk, men samtidig idyllisk landskab fyldt med grønne bjerge, dybe dale, olivenlunde, små byer, lange strande og frem for alt et åbent og venligt sind fra kretenserne. 

Læs også: Med hele familien på ferie

Det var disse ting, der for omkring 25 år siden betagede Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, da han første gang satte sine ben på Kreta – den største af de 1.425 græske øer. Siden dengang er han vendt tilbage hvert år for at slappe af. 
- Jeg har en meget stresset hverdag, og mit formål med at rejse til Kreta er at få slappet 100 pct. af. Enten ved at læse en god bog, ligge ved stranden eller tage en tur inde til byen Chania, forklarer Stig Elling.

Danskernes ferie-favorit
Men det er ikke kun Stig Elling, der elsker Kreta. Det samme gør tusindvis af danskere, der hvert år vender tilbage, for de simpelthen ikke kan få nok af ouzo, oliven og græsk stemning.

I år regner Stig med, at omkring 95.000 danskere har pakket kufferten til et ophold på Kreta, og det gør øen til en af de absolutte ferie-favoritter hos danskerne.

Lige som Stig bliver mange af danskerne så forelskede i øen, at de vender tilbage gang på gang. En undersøgelse foretaget af rejseselskabet viser da også, at 48 pct. har været på Kreta mere end fem gange.

Og mange vil gerne bo, hvor de har boet så mange gange før. Det samme gælder Stig, der hvert år bor på det samme lejlighedshotel og på det samme værelse – med udsigt til havet og solnedgangen. Lejlighedshotellet hedder Christina og ligger midt på en idyllisk strand – kun en gåtur fra centrum af den hyggelige by Chania. Hotellet har hverken kæmpe pools, overdådige værelser eller store buffet-borde. Til gengæld har den alt det, der skal til for at gøre ferien perfekt.

- Det er som at komme hjem. Her er en god stemning. Det er autentisk og roligt, og menneskene er så søde, siger Stig, der ud over at slappe af ved strandstolene nyder en tur ind til Chania. Byen, der kaldes »Østens Venedig« på grund af dens hyggelige havn omgivet af middelalderbygninger.

Her nyder han en god græsk kaffe – måske med et glas Metaxa, den græske cognac, til.

Små retter, stor oplevelse
Genem årene har Stig fået flere stamrestauranter, som han bare må besøge.
En af dem er den hyggelige restaurant Strata, der ligger i en malerisk lille gade i den gamle bydel i Chania. En familierestaurant, hvor mor står i køkkenet, og far serverer de græske og kretensiske specialiteter.

Stig vælger ofte at gå uden om hovedretten og i stedet kaste sig over de små forretter af græske salater, torskerognssalater, moussaka, dakos (små brød med fyld), omeletter med vilde planter, og selvfølgelig tzatziki.
- Det handler om at smage sig frem, for alt er virkeligt velsmagende. Og det er rigtig hyggeligt at sidde og dele en masse små retter, siger han.

En anden stamrestaurant er Bigazza, der ligger på torvet i en lille landsby omkring otte km fra Chania. Igen er det ofte de små retter, der kommer på bordet – eller hovedretten »Lamb in paper«, der simpelthen skal prøves.
Begge stamrestauranter er lokale spisesteder – og det er ofte kendetegnet, når Stig skal finde et sted at spise. Han går bevidst uden om steder, hvor tjeneren står og river ham i ærmet for at lokke ham inden for.

- Det er som regel et tegn på, at maden ikke er god. Spis i stedet, hvor grækerne spiser. Så ved du, at maden er i orden og til rimelige penge.

Græsk mentalitet og venlighed
Med stamrestaurant og stamhotel er Stig Elling blevet en kendt skikkelse på Kreta, og hvert år bliver han budt velkommen af kretenserne, der er kendt for deres venlige og åbne sind.

Flere af dem er blevet gode venner af Stig, og det samme gør sig gældende for Star Tours gæster.
Rejsebureauets undersøgelse har vist, at 27 pct. af gæsterne ender med at få lokale venner, mens de ferierer på græsk manér.
For Stig betyder de mange venskaber, at han hvert år er hjemme og spise hos sine græske venner. 

- Så får vi omkring otte retter af lækkert hjemmelavet mad. Jeg er mere end mæt på vejen hjem, og vi har nærmest svært ved at falde i søvn af mæthed. Det plejer at være en fantastisk aften, siger Stig Elling, der regner med at søge mod Kreta igen til efteråret – som han plejer.
 

Stigs tips

Lej en bil og kør rundt på den fantastiske ø for at opleve nogle af disse steder:

Elafonissi
Den fantastiske strand med kridthvidt sand og turkisblåt vand (foto) ligger på Kretas sydvestspids. Ikke et under at den bliver kaldt Europas Maldiverne.

Knossos
Kong Minos’ imponerende palads ligger cirka fem km syd for hovedstaden Iraklion. Legende siger, at helten Theseus kæmpede mod udyret Minotaurus i labyrinten.

Samariakløften
Ligger i en fredet nationalpark og er Europas længste kløft på 18 km. Flora i alle farver og vilde geder. Gode gå- og trekkingmuligheder, der kan give ømme fødder.

Stenbyen i Milia
En bjergby gemt i Kretas bjerge. Landsbyen er bygget af sten og har ingen biler.

Loutro
Billedskøn og bilfri by beliggende på Sydkysten. Meget idyllisk og rolig. 
Byer som Chania, Galatas og Rethymnon er et must-see.

Læs også: Guide til 4 græske ø-favoritter

0 kommentarer | 

Stem på Danmarks bedste strand

Flere end 100 har nomineret strande rundt om i landet - afgiv din stemme og vind flybilletter med easyJet.

Dr. Beach kårer årets bedste strand i USA

For 21. gang kårer strandeksperten Dr. Beach USAs 10 bedste strand, og i år går prisen for den bedste til Siesta Beach i Florida.

14 ting du skal rejse efter i juni

Poesi i Bremen, Acropolis Rally og musik i Central Park. Juni byder på masser af oplevelser verden over.

10 restauranter værd at rejse efter

Hvis man holder af kulinariske oplevelser, er her ti restauranter, det er ulejligheden værd at flyve verden rundt for at opsøge.

10 bornholmertips til børnene

Naturlegepladser, kunst i børnehøjde og sild på den ikke-voksne måde. Vi har fundet 10 gode aktiviteter på Solskinsøen til familiens yngste

20 gratis oplevelser i London

Det kan godt være, at Londons hoteller og restauranter ligger i den dyre ende, men ingen anden storby i verden har så mange gratis oplevelser at byde på. Her er 20 at starte med.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

 

 

Det nyeste rejseliv.dk:

Lav mad af Thailands spisekammer

Sæt krydderi på rejsen ved at lave din egen mad i Cha-Am, Thailands regionale spisekammer, når du er færdig med at dovne og dase ved de hvide strande og turkise hav. Læs mere

Sjællands oversete hjørne

Man kommer ikke lige forbi Skælskør. Men det burde man. For det er den rene kur at være par dage i byen, der har vand til næsten alle sider. Læs mere

Her byder munke på vin

En kort sejlads fra glimmer og glamour i Cannes ligger Ile St.-Honorat. Her åbner en munkeorden på bare 20 brødre hver dag deres lille grønne ø for turister, som kan nyde nogle timers stilhed i naturen – og måske en lille én. Læs mere



 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Annonce:

Rejseliv.dk forsiden har mere at byde på...

 

Lav mad af Thailands spisekammer

Sæt krydderi på rejsen ved at lave din egen mad i Cha-Am, Thailands regionale spisekammer, når du er færdig med at dovne og dase ved de hvide strande og turkise hav. Læs mere...

Sjællands oversete hjørne

Man kommer ikke lige forbi Skælskør. Men det burde man. For det er den rene kur at være par dage i byen, der har vand til næsten alle sider. Læs mere...



Find dit rejsemål på kortet eller søg her...

 

Her byder munke på vin

En kort sejlads fra glimmer og glamour i Cannes ligger Ile St.-Honorat. Her åbner en munkeorden på bare 20 brødre hver dag deres lille grønne ø for turister, som kan nyde nogle timers stilhed i naturen – og måske en lille én. Læs mere...

Vi vil se solen forsvinde

De store naturoplevelser og -fænomener bliver i stigende grad rejsemål. Rejse til solformørkelse i Nordaustralien udsolgt på rekordtid. Læs mere...

Stig Ellings tips til Kreta

Hvert år tager 64-årige Stig Elling på ferie til Kreta. Solkongen er faldet pladask for den græske ferieø, og alt det den har at byde på. Læs mere...


Ingen hash til turister

Turisme-selvmord siger oppositionen om den hollandske regerings forbud mod turister i de legendariske "coffee shops", hvor der nydes og sælges marihuana. Læs mere...

Hvad børnefamilier hader ved lufthavne

Lufthavnene tilgodeser ikke rejsende børnefamilier. Og manglen på faciliteter giver unødig stress og skår i ferieglæden, mener 59 procent af de adspurgte i en international meningsmåling udført af flysøgesiden Skyscanner. Læs mere...

Stem på Danmarks bedste strand

Flere end 100 har nomineret strande rundt om i landet - afgiv din stemme og vind flybilletter med easyJet. Læs mere...