Københavns kloaksystem

 

En stor tak til Helge Hansen, der er forfatter til nærværende skrift. Helge Hansen er født i 1924 og blev ansat i Stadsingeniørens direktorat i 1947. I de første år var han kontrollør i tilsynet med private spildevandsledninger og i 1960 tog han dykkeruddannelsen, for derefter at kontrollere alle undersøiske kloakledninger for direktoratet. Senere blev han gennem en lang årrække kvartermester for reparations- og renseholdene.

Helge Hansen er byhistorisk interesseret og har i dette skrift beskrevet udviklingen i Københavns kloaksystem, set i sammenhæng med andre begivenheder i byen.

August 1979.

Helge fortæller:

1600

Før den tid talte man, rent afløbsmæssigt, kun om byens rende. Det var en hovedgrøft med mindre sidegrøfter. Hovedrenden løb gennem Filosofgangen til havnen. Filosofgangen er den nuværende Vester Voldgade fra Rådhuset til havnen.

 

De åbne sidegrøfter var som regel 30 cm brede og løb på begge sider af gaderne. Over grøfterne var der lagt små broer, bestående af brædder eller andet. Afløbene fra husene løb også i åbne render over fortovene til grøften. Under regnskyl var det ikke usædvanligt, at brædderne blev skyllet væk. Da der ikke var gjort så meget for at få det rigtige fald på grøfterne, afstedkom det, at der visse steder stod gammelt vand i grøfterne, som afgav en voldsom lugt.

 

1681

Brolægningen i byen får en generalreparation, og samtidig regulerer man grøfterne, så de får bedre fald.

 

1711

Pesten hærger landet og der er mange døde.

 

1788

En ny lov tillader, at beboerne af kælderlejligheder nu må benytte de opstillede retirader. Tidligere havde det været således, at disse beboere selv måtte finde metoder til at komme af med deres affald, og når man ved, at der på et tidspunkt var hver 12. lejer tvunget til at bo i kældrene, kan man forestille sig den forurening, dette skabte.

Man var nu gået i gang med at lave lukkede ledninger, såkaldte aquadukter.  Her havde man så mulighed for at rense sand og grus op af ledningerne, inden dette løb i havnen. Slamkisterne var 8 m lange, 4 m brede og 1,5 m dybe, og som regel var de også forsynet med en rist.

1800

Man må konstatere, at man på denne tid havde de samme problemer, som vi har i dag, nemlig de høje skatter, prisstigninger på madvarer, så man næsten ikke kan få råd til at spise sig mæt, høje huslejer, strejker og lockouter, og firmaer der går konkurs og så videre.

Man må have sat renligheden ret højt før det 19. århundrede. Her tænkes på badstuerne, som jo allerede i 1300 - tallet blev flittigt besøgt. Det var således, at man her på badstuerne havde et frit forhold til hinanden - man havde fælles nøgenbadning, mænd og kvinder. På badstuerne var der også mulighed for at spise og drikke, ja selv kortspil var der tænkt på.

Desværre blev disse badstuer tvangslukket, da der kom kønssygdomme til landet. Man vidste ikke så meget om denne sygdom dengang, og man mistænkte stuerne for at være smittespredere.

Nu gør man Filosofgangen tilgængelig, og man noterer, at der er over 300 brændevinsbrændere i byen. Optællingen af brænderierne hænger sammen med den forurening de forvolder. Det er nemlig således, at der sammen med brændevinsfremstillingen også holdes kreaturer, som lever af affaldet fra brændingen.

Man opretter også en slags folkekøkkener, så de fattige, som der var virkelig mange af, kan få sig en billig suppe her.

Byen var nærmest en fæstningsby på denne tid. Den var helt omgivet af volde og voldgrave. Man var, ikke uden grund, bange for at blive angrebet. Man havde  den bestemmelse, at der ikke nærmere end 1.000 alen fra fæstningsvoldene måtte bygges med andet end træ, og de der byggede, forpligtigede sig samtidig til at man, i tilfælde af krig, skulle brænde husene af, så man bedre kunne forsvare byen.

Skraldemanden kendte man godt. Han gik og svingede med en stor skralde, når han var i gaden. Så var det beboernes pligt at komme til ham med skraldet. Det skete også, at man bare lagde det på gaden, så tog skraldemanden det selv. I baggårdene havde man også affaldsdynger, som blev hentet af skraldemanden, men først efter at dette var godt endevendt af fattige folk og løsgående hunde. Det var natmanden, der stod for dette arbejde.

Nødtørftshuse fandtes ikke, og der var en frygtelig stank fra alle porte i byen.

1801

Strickers batteri bygges. Den engelske flåde bombarderer København, så godt det nu kunne lade sig gøre med de kortskydende kanoner. Det er det nok så bekendte ”Slaget på Reden” med admiral Nelson i spidsen.

Da man i 1973 startede på byggeriet til renseanlæg Lynetten fandt man ved udgravningen flere kanonkugler, der sikkert stammer fra dette slag.

På denne tid havde man den opfattelse, at skarnet var fjernet, når det var smidt ud ad dør eller vindue.

Spildevand og regnvand løb som nævnt i åbne render langs gaderne, og vandet kom både fra huse med beboelse og fra fabrikker og slagterier, så det har været en slem suppedas, der har været i grøfterne. Når der kom et voldsomt regnskyl havde det både gode og dårlige virkninger. Det gav en dejlig fornyelse af vandet i grøfterne, men kældrene, hvori der boede mange mennesker, løb tit fulde af vand. Man havde sandsække og andet liggende parat, så man, når man så, der var regn i vente, kunne lægge dem for kældertrapper og vinduer.

1802

Man sænker 3 linieskibe som begyndelsen til Prøvestensfortet - altså det nye.

De sagnomspundne guldhorn bliver stjålet og smeltet om af en guldsmed. Han bliver senere afsløret.

På denne tid løb spildevandet mange steder om i baghaverne, hvor det sank i jorden, hvis det var muligt.

WC var ikke opfundet, man benyttede sig af retirader, altså gammeldags lokum. Disse var som regel anbragt i baggårdene. Her var der gravet en kule, der var muret op som en kælder. Over denne var der så anbragt en lille bygning eller hus. Det indvendige bestod af et bræt med et hul i som et wc-sæde.

Disse kuler skulle jævnligt tømmes, men det knep ofte med at overholde dette. Natmanden, som man kaldte ham, der tømte disse latriner, øste latrinen op fra kulerne og hældte det i spande, som han bar ud til en medbragt vogn, derpå kørte han latrinen gennem byen ud på landet, hvor bønderne gødede deres marker med det.

Den dårlige pasning af kulerne, den utætte vogn og de dårlige gader og veje gjorde, at der blev spildt på hele hans arbejdsområde. Dette gav naturligvis en forfærdelig stank. Og særlig slemt var det om sommeren.

Natmanden var fritaget for at betale, når han passerede by porten. Jeg kunne tænke mig, at det var lugten, der fritog ham fra det.

Latrinen blev kørt til forskellige opsamlingspladser i byen. Her lå det så og drev af, hvorefter bønderne hentede det. En af de første opsamlingspladser lå på Amager, der hvor vejdistriktet i Värmlandsgade ligger i dag.

Senere kom der lagerpladser på Nørre Fælled, Lersøen og Rådmandsmarken.

Latrinerne blev senere moderniseret - man flyttede dem inden for i husene. Man lavede simpelthen en kule under trappen til 1. sal.

Disse kuler blev tømt én gang om ugen. Men her var det vigtigt at stå sig godt med natmændene. Det var almindeligt, at der stod en øl eller andet til dem når de kom. Så blev der passet på, at der ikke blev spildt på gulvet. Det var nemlig sådan, at man tømte kulerne med en øse med et langt skaft. Denne tømte man så op i spande og bar dette ud til hestevognen.

1805

Der oprettedes fodpost i landet. Der antages 8 bude i byen, og disse går rundt med breve og andet. Når de er i gaden, slår de på en gong-gong. Så må folk selv komme til dem for at høre, om der er post til dem.

Københavns brandvæsen bliver etableret.

1806

Nu opstilles der affaldsbøtter til hvert hus.

 

1807

København bliver atter bombarderet, men denne gang så vi kan mærke det. Man benytter bl.a. raketter til brandbærende pile. Tropper går i land flere steder og belejrer byen. Det var også denne gang engelskmændene der stor på spil.

1808

Byens porte må nu holdes åbne til kl. 24, og nøglerne skulle ikke mere afleveres. Ellers havde det været således, at nøglerne hver nat skule gives til kongen.

1810

Fattigvæsenet overtager gadefejningen i byen.

København overtager Damhussøen.

1812

En karet med bryllupsgæster kører løbsk den 26. oktober. Kareten styrter i Ladegårdsåen, og 4 ud af 6 personer drukner.

Kommunalt vandvæsen oprettes.

1813

Danmark oplever sin statsbankerot.

1814

Almindelig skolegang indføres i Danmark.

1815

Domhuset på Nytorv indvies. Vægterkorpset kommer i fastere rammer. Der bliver ansat 67 mand, og disse skal sørge for ro og orden og samtidig sikre sig, at folk er i seng senest kl.22.

Det var også vægternes opgave at passe tranlygterne i gaderne. Det var noget de ikke var kede af, da det kunne give en lille ekstrafortjeneste. Hvis de sparede på trannen. Den sparede tran kunne de så handle med.

1816

Knippelsbro erstattes med en ny. Opkaldt efter rådmand Hans Knip. Forgængeren for Knippelsbro var en træbro, der var bygget mellem 1618 og 1620. Den hed oprindelig Den røde bro.

1817

Tugthusfanger sætter ild på tugthuset på Christianshavn, det tidligere Børnehus, som broen over kanalen ved Christianshavns Torv er opkaldt efter. (Børnehusbroen).

1818

En ny lov kræver, at alle sundhedsfarlige virksomheder flyttes uden for byen.

1819

Det første dampskib anløber  byen og sættes i rutefart mellem Kiel og København.

1820

H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen, det er det, der senere danner grundlag for fremstilling af elmotorer.

1822

Ladegården indrettes som anstalt for fattige og husvilde. Den var oprindelig en avlsgård, bygget af Christian d. 4. Den lå ved Sankt Jørgens sø, hvor radiohuset i dag ligger. Den blev bygget i 1620. Den har været kvæsthus, pesthus, fabrik, værtshus, sindsygehus og epidemihus.

Nørreport kan som eneste port passeres om natten, men kun mod betaling.

1825

Rysensteens badeanstalt åbner ved Kalvebod Strand. Nedlægges i 1893.

1827

Trekronerfortet, der er bygget i 1787, er blevet udvidet.

1829

Acciseboden bygges ved Torvegade. Nu skal Amagerbønderne betale skat (accise) af de afgrøder, de leverer gennem porten.

1830

Det første danskbyggede dampskib søsættes. Det hed Frederik d. 6.

Der er nu vægtere på Nørrebro og Østerbro.

Kugleposten til brev starter.

1831

Koleraen raser i England. Man opdager her, at koleraen har den største hast i områder med den laveste hygiejne. Samt i fugtige områder.

1833

Ladegården bliver tvangsanstalt for 700 betlere og vagabonder.

1838

Den 30. november halshugges morderen Worm på skafottet på Amager, Retterstedet har været ganske nær det område, hvor pumpestation Kløvermarksvej ligger i dag.

1839

Sundhedstilstanden i byen er så dårlig, at 50 % af alle fødende kvinder dør.

Thorvaldsens  Museum bygges.

1840

Der er på dette tidspunkt ca. 90 km kloakrender, heraf kun ca. 15 km overdækket. Faldet på renderne er stadigvæk ikke for godt. Hovedrenden er endnu gennem Filosofgangen, altså den nuværende Vester Voldgade.

Der er på nuværende tidspunkt ca. 1.500 køer i byen. Disse er for det meste anbragt i baghusene, og det er ikke unormalt at de dem anbragt på 1.sal.

1842

I Bredgadekvarteret opstår der tyfusepidemi, og mange mennesker dør. Det viste sig, at afløbet fra Frederiks Hospitals lighus passerede en underliggende vandledning af træ. Den var rådden, så vandet fra kloakken løb ind i vandledningen og forgiftede drikkevandet. Kongelige Frederiks Hospital, som det hed, lå i Bredgade. Det blev bygget i årene 1752  til 1757. Det er det der i dag er Kunstindustrimuseum 

Drikkevandet kom til byen fra de omkringliggende søer. Disse lå ret højt i forhold til byen, så det var nemt at få vandet ført ind til byen.

Det er en gammel affære hvornår vandet blev ført ind, men det kan fortælles om Damhussøen, som egentlig hed Langvaddam, at man her lavede en dæmning til opstuvning af vandet. Denne dæmning er i dag Roskildevej.

Vandspejlet i Damhussøen ligger ca. 3 m højere end Sankt Jørgens sø, hvor vandet blev ført til. Fra Damhussøen løb vandet gennem Grøndalen, videre til Ladegårdsåen og derfra til Peblingesøen og Sankt Jørgens sø. Fra søerne blev vandet ført i træledninger til pumpebrønde inde i byen. Vandet fra Emdrup sø og de andre nordliggende søer løb gennem Lygteåen og Bispeengen, hvor Ladegårdsåen forenede sig med det andet vand. Det var nødvendigt at sigte vandet, når man kom hjem med det. Der var tit faste stoffer og andet i drikkevandet. Og det var ikke ualmindeligt at finde småfisk i det.

Man har langt tilbage, måske helt fra det 16. århundrede, haft springvand i byen. Man udnytter de højtliggende søer i nord til at levere vand til byens springvand. De nordliggende søer ligger ca. 11 m over søerne ved København, så det har været nemt at få tryk på springvandene.

1843

På det gamle voldterræn indvies Tivoli den 15. april. Man kan endnu se resterne af den gamle voldgrav her, nemlig Tivolisøen.

1845

Den sidste henrettelse på Amager Fælled sker den 22. april. Gennemgravningen af Valby Bakke for jernbanen til Roskilde begynder.

1847

Den første banegård bygges. Den 26. juli indvies jernbanen mellem København og Roskilde.

1848

Der nedsættes en kommission, der skal stå for planlægning af et kloaksystem. Kloak-systemet bestod jo dengang mest af åbne render, som tillige havde dårligt fald, og ikke var selvrensende. Og da man fra England havde hørt om deres problemer, da de i 1831 havde kolera, var man klar over, at der skulle gøres noget for at skaffe et ordentligt afløbssystem. Så man udskrev en konkurrence, og uddelte præmier for de bedste forslag.

Gammel Carlsberg grundlægges. Gadebelysningen skal nu være tændt, også i måneskin.

Der fremkommer forslag for nye projekter til gas og kloak. Gasprojektet bliver vedtaget, men ikke kloakprojektet. 

Bagsøen bag Damhussøen bliver udgravet, som reservoir.

1850

Endnu tilføres søerne spildevand, selvom vandet herfra bruges som drikkevand.

På Rådmandsmarken findes der nu en latrinoplagsplads. Den nedlægges i 1907.

1851

En kommission advarer mod den store overbefolkning der er i byen.

Samme år klager sundhedskommissionen over slamkisterne og deres udløb i havnen. Der er en voldsom stank omkring disse og ikke mindst oprensningen af dem giver store lugtgener.

Det første danske frimærke udkommer d. 1. april. Den 1. maj udkommer endnu et.

Passagepenge gennem byens porte bortfalder for fodgængere.

1852

En kommission, der har studeret de engelske kloakker, udtaler, at der ingen grund er til udsættelse af disse anlæg her i landet. Så det vedtages at bygge nye gas-, vand- og kloakanlæg.

1. april ophæves det forhadte system med bompenge, konsumtionsafgifter, toldeftersyn ("posekiggeri")

De første nødtørftshuse opstilles i byen.

1853

Koleraen kommer til landet. Den 13.juni, to dage efter det første koleradødsfald, vedtager borgerrepræsentationen en generalændring af kloaksystemet, men på grund af koleraen bliver planen udsat i flere år. Der dør i løbet af 4 måneder over 4.000 mennesker alene i København. I alt dør der 4.737 personer.

Det er endnu almindeligt med åbne kloakker, men man er begyndt at overdække dem. Ligeledes er man begyndt at lave murede ledninger.

Der kommer ønsker frem om at få installeret wc. Dette møder stor modstand. Dels var der jo ikke rindende vand til dette og afløbet løb jo bare ud i åbne render, og forpestede omgivelserne. Man ville hellere, fra myndighedernes side, have det kørt bort i tønder.

Søkvæsthuset nedlægges som søkvæsthus og bliver kaserne. Søkvæsthuset ligger mellem Sankt Annæ gade og Bådsmandsstræde, ud mod Overgaden oven Vandet. Det blev bygget i 1755. Broen ved siden af hedder Snurrebroen. Opkaldt efter en snurre, der var opsat på midten for at hindre kørende i at benytte broen. Den blev bygget i 1786.

1855

En opgørelse viser, at der årligt oprenses 500.000 kubikfod slam og mudder fra havnen og kanalerne, så alene af den grund vil der ikke blive givet tilladelse til opsætning af wc. Myndighederne indser kun langsomt, at den store sygelighed hænger sammen med den voksende forurening i byen.

Lægeforeningen bygger boliger uden for byen ved Østerbrogade. Her sendte man så folk, som var svagelige, ud i den friske luft uden for byen. Man startede byggeriet i 1854 og var færdig 1855.

Der klages over tårnhøje huslejer.

I byen er der nu ca. 3.000 køer. På grund af de mange dyr i byen er der en offentlig ådselsamler.

Det første vandværk bygges, og rørene lægges af jern.

Ny lov forbyder folk at bo i kælderlejligheder.

C. Hambroe opfører badeanstalter i byen.

Petroleumslamper indføres i landet.

1856

Det første gasværk (Vestre gasværk) bygges. Det lå hvor kødbyen ligger i dag.

30. juni bliver de militære skildvagter ved samtlige porte inddraget. København ophører dermed at være fæstningsby. 

Nørreport bliver umiddelbart derefter nedrevet.

En ny lov forlanger at alle nye lokummer forsynes med tønder og ikke med kuler som tidligere.

1857

Der lægges kloakledninger i Ravnsborggade og Blågårdsgade. De føres under Ladegårdsåen til Kalveboderne gennem Rosenåen.

Ny lov kræver gadefejning hver dag. Man benytter folk fra Ladegården til dette.

Amagerport og Vesterport nedrives.

På Christiansborg Slotsplads  forsøger en ballonskipper (Granberg), at få en ballon i vejret. Første gang revnede ballonen, og anden gang hang den fast i de omkringliggende huse. Derfra udtrykket ”den går ikke, Granberg”.

Det er stadigvæk forbudt at installere wc.

Fra Damhussøen lægges en 27” jernledning til Sankt Jørgens sø. Den tages i brug den 16.maj. Og gør drikkevandet meget bedre.

Trangadelygterne afløses nu helt af gaslygter. Man laver en ny kloaklov, der kræver, at alt spildevand skal føres til havet på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.  

1858

Der lægges kloakledninger i Ryesgade, Østerbrogade og Kalkbrænderivej. De får udløb i Øresund ved Rosenvænget.

Københavns søbefæstning udbygges og er færdig i 1868. 

Østerport nedrives. Noget af Østervold får lov at blive stående, men den sidste del bliver nedrevet i 1912. Resterne Vestervold og Østervold kan ses i Ørsteds Parken, Botanisk Have og Østre Anlæg.

Kommunehospitalet bygges. Det forsynes med drikkevand fra det nye vandværk.

1859

Zoologisk Have indvies.

Det nye vandværk ved Sankt Jørgens sø er færdigt og indvies.

Prøvestensfortet genopføres. Det første blev bygget i 1713.

Kommunen optager store lån til finansiering af kloakprojekterne.

Tunnelen under havnen, for gas og vand, bliver hugget ud i kalken.

1860

Der bygges 6 brandstationer i byen.

Der lægges kloakledning i Købmagergade og Skindergade.

Koks bliver almindeligt som brændsel. Petroleum anvendes nu som brændstof til belysning. Fra nu af bygges der flere badeanstalter.

Man bygger flere og flere murede ledninger. Disse kan endnu beses, da de stadigvæk indgår i kloaksystemet. Det er en oplevelse at gå i de disse ledninger. Man har været klar over, hvad det var man lavede. De er faktisk uforgængelige. Materialerne man har anvendt, har kunne stå for de påvirkninger som en kloakledning er udsat for.

Ledningerne er blevet udført, så de faktisk er selvrensende. Overfaldskanterne er en slags sikkerhedsventil.

Det er kanter, der er indsat på forskellige steder, så vandet i tilfælde af vanskeligheder ved tøbrud eller andet uforudset, kan løbe over og ud i en større ledning, som går direkte i havn eller sund.

Havde man ikke disse sikringer, kunne man risikere at tøbrud eller tordenskyller kunne skylle kloakdækslerne i gader og veje væk.

På nuværende tidspunkt er der kloakledninger i følgende gader:

De benyttes i dag i vort system.

Der klages stadig over voldsom lugt ved havneområdet.

Endnu er der retirader i byen. Disse blev benyttet helt op i vore dage.

Ny lov forlanger at alle retirader skal være med tag.

Man starter på at bygge Belvederekanalen. Den er bygget som en hjælpeledning. Kanalen ligger ved Vasbygade, mellem H.C.Ørsteds værket og Lemvigh Møller og Munck. Og går herfra under baneterrænet, Ingerslevsgade, Enghave Plads og videre mod nord.

Spørgsmålet om indførelse af wc dukker atter op. Det skaber en voldsom debat. Og overpræsident Lange udtaler: ”de klimatiske forhold her i landet er ikke til en sådan form for kloakering.” Og han anbefalede at man beholdt tønderne.

2 gange årligt må man nu bruge gaden som losseplads. Nemlig i april og oktober, hvor man måtte smide kasseret sengehalm, møbler m.m. ud på gaden til skraldemanden.

1862

Ægformet ledning lægges i Farimagsgade, fra Kommunehospitalet til Østerbrogade. Det var en genial idé at lave en ægformet ledning. Spidsen af ægformen vendte nedad, og på den måde havde man altid den samme vandhastighed i ledningen, hvad enten der var meget vand eller lidt.

1863

Københavns politi oprettes.

Mellemfortet og Prøvestensfortet fuldføres. Man begyndte i 1859.

Den 19. september indvies Kommunehospitalet. Der opstilles 2 stk. WC.

Vægterne er nu helt afløst af politi.

Hestesporvogne indføres i København. Det er de første i Europa. Den første går fra Sankt Annæ Plads til Frederiksberg Runddel.

Lynettefortet udvides og armeres stærkt. Det er færdigt i 1864. Det stammer fra 1766.

1864

Murede ledninger lægges i den gamle bydel, Vesterbrogade og Slotsholmen samt Christianshavn.

Murede ledninger lægges i Holmens Kanal, med udløb ved Niels Juels gade.

Murede ledninger lægges i Store Kirkestræde og i Lille Kirkestræde, med udløb i havnen.

Tugt-, raps- og forbedringshuset, det tidligere Børnehus, bliver nu kvindefængsel.

København får sin første dampbrandsprøjte.

Politiet modtager mange klager over Rosenåens stinkende vand. Rosenåen var en å, der løb på vestsiden af Sankt Jørgens sø. Ved Gammel Kongevej løb den under vejen (Vesterbrogade), derefter hen til Stenosgade, hvor den løb sammen med et afløb fra Sankt Jørgens sø. Der løb den gennem Viktoriagade til Kalveboderne. Åen fik foruden almindeligt spildevand også vand fra et overløb, der var i Ladegårdsåen. Desuden var der tilløb fra adskillige slagterier.

1865

Der støbes bund i kampestensledningen på Højbro Plads.

Der lægges kloakker i Vesterbrogade, fra Viktoriagade til Skydebanen.

Rosenåen føres under Gammel Kongevej. Den benyttes stadig som kloak.

Den første offentlige badeanstalt åbner i Borgergade.

1866

Tietgen danner Københavns sporveje.

Rosenåen bliver reguleret og overbygget ved Vesterbrogade. Ledninger lægges i Sankt Annæ Plads, Bredgade og Kongens Nytorv.

Trekronerfortet er færdigombygget. Begyndte med det i 1865.

Murede ledninger lægges i Gothersgade, fra Kongens Nytorv til Rosenborggade, samt i Esplanaden og  Toldbodgade og Bredgade.

1868

Murede ledninger lægges i Akademigade, Kaninlængen, Bjørnegade, Fredericiagade over Almindeligt Hospitals grund til havnen.

1869

Murede ledninger lægges i Bredgade, Dronningens Tværgade, Adelgade og Sølv-gade.

Knippelsbro nedrives og en ny bygges. Det blev en jernbro med klapparti.

1870

Vestre Kirkegård anlægges.

Murede ledninger lægges ved Vandkunsten og i Løngangstræde.

1871

Politiet får sit første ”salatfad”.

Skøjtebanen på Sortedams Sø bliver kunstigt belyst i februar.

Murede ledninger lægges i Gåsegade, Hestemøllestræde, Kattesundet, Larsbjørnsstræde og Teglgårdsstræde.

Der skal nu monteres vandlåse på alle køkkenvaske. Vandlåsen er en ”svanehals” på røret, som altid er fyldt med vand, hvilket forhindrer kloakluften i at stige op gennem rørene og ind i lejlighederne.

1872

B & W bygges på Refshaleøen.

1873

Tuborg bryggerierne stiftes. Arealet syd for Vesterbrogade og i Farimagsgade kloakeres.

1874

Det Kongelige Teater bygges.

H.C. Andersen dør den 4. august.

Den gamle Langebro forsynes med klapparti af jern.

Øresundshospitalet bygges.

Kronen indføres som møntfod.

1878

Østre gasværk bygges. Og straks derefter bygges Sundby gasværk.

1879

Blegdamsvejens Hospital bygges som epidemihus.

1880

Børsbroen bygges.

Badeanstalten ”Venedig” åbner. Den lå i Gasværkshavnen over for Soyakagefabrikken, på Københavnersiden.

Forslag om at opstille skraldespande i baggårdene nedstemmes, da man mener det vil blive for dyrt for grundejerne.

Rosenåen overdækkes ved Gammel Kongevej og Bagerstræde.

1881

KTAS oprettes af Tietgen.

Uden for ”National” tændes der elektrisk gadebelysning. ”National” lå som et stort forlystelsesetablis- sement på Vesterbrogade, der hvor ”Anva” ligger i dag.

Statue af Niels Juel opstilles på Holmens Kanal.

1882

Det beredne politi oprettes.

De sidste gadelygter forsvinder.

Kalkbrænderihavnsfortet færdigbygges. Man startede i 1880. Det blev nedlagt i 1915.

1884

Dampsporvognen indføres i København. Den kører til 1892.

1885

Vestre Fængsel  indvies.

Lynettefortet armeres kraftigere. Færdigt i 1894.

Dronning Louises Bro bygges. Færdigbygget i 1887.

Latrinekulerne er nu helt forsvundet.

1886

Cirkusbygningen opføres. 

Vestre Hospital opføres, det omdøbes senere til Rudolph Bergs Hospital.

Vestencienten (fæstningsvoldene) bygges. De er færdige i 1894.

Ny lov kræver skraldespande til hvert hus.

Stort kloakbygværk bygges i Abel Cathrines gade.

1887

Der udbryder svinedifteritis blandt svinene på lossepladserne. Derfor forbydes det at holde svin disse steder.

Tidligere var det således, at skraldet blev kørt til private lossepladser, hvor klunsere, høns og svin endevendte det. Dyrene levede af det spiselige. Og hvert læs skrald gav føde nok til flere svin. Men nu blev svinehold forbudt på disse steder.

1888

Der findes nu 3 latrinoplagspladser i byen. Nemlig Lersøen, Rådmandsmarken og Christiansfælled.  På disse pladser pumper man nu latrinen op i store kar. Herefter er det muligt for landmændene at tømme latrinen over i deres vogne eller tanke, for hjemtransport til de forskellige gårde.

Halmtorvet flyttes til den nuværende plads. Tidligere lå den omtrent hvor Rådhuset ligger i dag.

1889

Grønttorvet flyttes til pladsen ved Vendersgade.

Det forbydes at kaste sengehalm m.m. på gaderne ved flytning.

Rosenåen bliver nu overdækket på det sidste stykke.

DSB begynder at transportere latrin med togene ud på landet. Man har nemlig vedtaget, at lagrene af latrin i byen skal nedsættes til et minimum. Man kører til Lillerød og Hedehusene, hvor omladning sker til landmændene.

Man kaldte i daglig tale toget for ”kongetoget”.

1890

Middelgrundsfortet bygges. Det er færdigt i 1895.

1891

Artellerivejens kaserne indvies.

1892

Københavns første el-værk indvies. Det ligger i Gothersgade. Gadebelysningen på Kongens Nytorv bliver elektrisk.

Parcelbroen over Ladegårdsåen nedlægges. Den lå ved Griffenfeldtsgade.

Hovedbrandstationen indvies.

Det nuværende Rådhus påbegyndes. Det står færdigt i 1905.

Der udbryder storstrejke blandt natmændene. Der breder sig en frygtelig stank i hele byen.

Punpestationen ved Præstøgade bygges. Den står færdig i 1894. Den bliver udstyret med 3 dampmaskiner til at trække pumperne med. Ligeledes en dampmaskine til at trække en dynamo med, som skulle forsyne stationen med ellys. Spændingen blev på 65 volt.

Kølevandet blev taget fra Frihavnen, og returvandet blev ført til en nærliggende hjælpeledning. Afgangsledningerne fra pumperne blev i 70 cm jernledning ført ud i nærheden af Kalkbrænderihavnsfortet, her sluttede de dog i træledning.

Pumpestationen i Præstøgade var et led i den nyere kloakplan, som gik ud på at afskære kloakvandet fra at løbe ukontrolleret ud i havn og søer. Det skulle lede ud i Øresund.

1893

Det tillades nu at installere wc på ledninger der fører mod Præstøgade.

Nu bruges der kun drikkevand fra borede kilder.  

1894

Søpavillonen bygges som klubhus for Københavns Skøjteløberforening.

Storkespringvandet opstilles på Amagertorv.

Frihavnen grundlægges.

Installering af wc på Østerbro tager  fart.

1895

Den nye gasværkshavn bygges, og samtidig bygges slusen og spærredæmningen.

1897

Dele af Ladegårdsåen bliver overdækket.

Stadsingeniør Ambt sætter nu det store projekt med at lave de afskærende ledninger i gang. Når projektet var færdigt skulle intet kloakvand kunne løbe i havnen.

Pumpestationen i Ingerslevsgade bygges. Den bliver forsynet med el fra et nærliggende el-værk, Vestre Elværk. Pumpestationen bliver udrustet med 4 el-pumper. Afgangsrørene lægges af 2 stk. 54 cm jernrør.

Det vedtages at bygge pumpestation Kløvermarksvej, samtidig vedtages det også at bygge pumpestation Italiensvej.

På Nørrebro kører nu el-sporvogne. De bliver drevet af akkumulatorer. Da vognene lugter kraftigt af syre fra akkumulatorerne, døbes de hurtigt ”syrevognene”.

1898

B & W begynder fremstilling af dieselmotorer.

KGR bliver dannet (Københavns Grundejers Renholdningsselskab). Nu sker der store ændringer i renovationssystemet. Latrintønderne af træ bliver erstattet med tønder af jern, som har tætsluttende låg.

Fra nu af køres latrinen til Lortemøllen, som opsamlingspladsen ved Kløvermarksvej blev kaldt. Det var en meget moderne station man her havde bygget. Når tønderne var tømt, blev de damprenset inden de blev genopstillet.

Det var egentlig meningen, at latrinen skulle løbe over til Kløvermarksvej, men da den ikke var færdigbygget, måtte man foreløbig lade dette løbe i stranden på anden måde. Lortemøllen blev indrettet således, at landmændene kunne komme og hente latrinen her, men da Amagerbanen blev bygget, skete det meste af borttransporten med jernbane.

Lortemøllen bestod af en stor opsamlingstank, hvori der var monteret nogle store omrørere. Når latrinen var kommet i tanken, postede man havvand i til det havde en passende konsistens. Herefter omrørte man det, til det var en tilpas suppe, som selv kunne løbe i kloakken. Dette løb så over på pumpestationen Kløvermarksvej.

Det havvand man brugte, tog man fra stadsgraven, nemlig fra samme ledning som vi tager kølevand i til afkøling af dieselmotorerne  på Kløvermarksvej. Her havde man et mixeranlæg, som nok engang foretog en omrøring og blandede det med kloakvandet, inden det blev pumpet i Øresund.

På dette tidspunkt er der 30.000 stk. tøndeklosetter i byen.

1899

Stor lockout forsinker alt kloakbyggeri.

1900

Ledningerne fra byen skulle nu føres over til Amager. Der skulle lægges to ledninger. En ved Havnegade og en ved Langebro.

Ledningen ved Langebro blev lagt på sydsiden af broen, i en gravet rende.

I nærheden af Nyhavn havde men en byggeplads til fremstilling af rørene man skulle bruge. Man lavede dem af jernplader, der blev nittet sammen. Man lavede dem som et dobbeltrør, så man, når rørene var anbragt på bunden, kunne fylde mellemrummet op med beton.

Man lavede dem i passende længder og transporterede dem så hen til Langebro, hvor man samlede dem i et langt stykke langs med kajen. Da røret var færdigt, ventede man på godt vejr for nedlægning af det. Den 9. oktober kom så dagen. Man spærrede havneløbet af og slæbte røret tværs over havnen. En halv time efter var røret på stedet Havnevæsenets slæbebåd ”Grane” pumpede nu røret fuldt af vand, så røret sank til bunds. Og 5 1/2 time efter kunne man atter åbne havnen for sejlads.

To uger efter lagde man det andet rør. Men her varede hele opera-tionen i alt kun 4 ½ time. Da rørene var på plads, fyldte man sand over rørene og lavede en slutdækning med betonsække. Nu manglede man kun at fylde beton ned i mellemrummet i røret. På Kigkuren var der opstillet et blandingsanlæg, som skulle bruges til dette. Det bestod af 7 blandingskar som blev trukket af lokomobiler. Man lavede så stor en blanding, at man kunne støbe røret i  `en støbning. Det tog 1 ½ time, så var støbningen tilendebragt.

Da vi i 1963 lagde nye rør på samme sted, så vi hvorledes rørene havde klaret sig i alle disse år. De var faktisk lige så gode som dengang, man lagde dem.

Den anden ledning blev lagt ved Havnegade. Med retning mod Gammel Dok ved Strandgade. På dette sted blev der i 1856 til 1858 hugget en tunnel i kalken, under havbunden. Denne lå i en dybde af ÷ 17,5 m ved Gammel Dok til en dybde af ÷ 20,4 m ved Havnegade. Tunnelen blev bygget af engelske ingeniører til gas og vand fra København til Amager. Egentlig havde man regnet med at bruge den gamle tunnel til at føre de nye kloakledninger over til Amager i. Men det viste sig umuligt at få plads i tunnelen, så det var nødvendigt at hugge en ny nede i kalken.

Man startede ovre ved Havnegade, og arbejdede sig over mod Gammel Dok. Man måtte lave en sluse, som man kunne sætte under tryk, for at holde vandet ude fra skakten. Så det var altså nødvendigt, at blive sluset ind og ud til arbejdsstedet. Det tog 90 døgn at lave skakten ved Gammel Dok, og 120 døgn for skakten ved Havnegade. Og selve tunnelen, der var 3,8 m høj og 3,1 m bred, tog det 15 mand 60 døgn at udføre.

Man sprængte kalken løs med dynamit, ca. 100 til 200 sprægninger pr. døgn. Tørlægningen af tunnelen skete med 2 stk. 18” pumper, der blev trukket af lokomobiler, der var opstillet i Havnegade. Men røg og støj blev efterhånden uudholdeligt for de omkringboende, og man måtte opstille el-motorer. Prisen for hele tunnelen blev på 41.300 kr.

Den dykkede ledning i Nyhavn blev nu også lagt. Den gik fra Kvæsthusgade til Havnegade. Og her anvendte man samme metode som med ledningen ved Langebro.

Også ledningerne mellem Overgaden Neden Vandet til Overgaden Oven Vandet, lagde man nu. Men disse lagde man i en tør grav, og de blev lagt af betonrør, som blev støbt å stedet.

Alle de dykkede ledninger blev forsynet med et avanceret skyllesystem, som helt op i vore dage har virket upåklageligt.

1901

Der afsiges kendelse om at kloakere det ny  indlemmede Vanløse og Brønshøj.

Bispebjerg Kirkegård grundlægges.

Elektriske sporvogne med overledning indføres nu i København.

Det tillades nu igen at holde svin på lossepladserne.

Den 1. juni indvies pumpestation Kløvermarksvej. Pumpestationen blev udstyret med 2 stk. vandretliggende og 1 stk. lodretstående pumper, alle drevet af dampmaskiner. Samtidig installeres der en dampmaskine til at trække en dynamo med. Denne skulle sørge for el – belysning til stationen. Kølevandet til maskinerne blev taget i Stads-graven.

Afgangsrørene blev lagt i støbejernsrør. For enden af rørene, i strandkanten, blev der lavet en slags udluftning, til at optage trykstødene ved pumpningen.

Videre ud i Øresund lagde man træledninger, som ca. 700 m ude fra stranden sluttede i en slags diffusor (spreder).

Træet til ledningerne Pitch-pine. Denne træsort blev brugt fordi man ville have en træsort, der ikke havde tilbøjelighed til at tørre ud. For så senere at bulne ud, når den kom i vandet.

Man lavede rørene på en bedding på land, hvorefter man sejlede dem ud til lægningsstedet. Man hængte simpelthen et rør på hver side af en flåde, hvorefter man brugte skibet til at fire rørene ned på bunden. Man havde lavet lommer på rørene. Disse fyldte man med sten til rørene selv kunne synke. Dykkere samlede rørene ved at banke værk i mufferne.

1902

Hovedklokker lægges i Vanløse og Brønshøj. Dette arbejde afsluttes i 1905.

Scherfigsvej pumpestation bygges. Der laves et opsamlingsbassin, hvortil kloakvandet blev ført. Når bassinet var fyldt, startede der nogle omrørere, der skulle sørge for en opblanding af det bundfældede slam. Herefter åbnede man så for en afgangsventil, og vandet løb med en ret stor hastighed ud i Sundet. Kammeret var udelukkende lavet for at forhindre en tilstopning af udløbsledningen, da man mente, at dette kunne undgås på denne måde.

Afgangsrørene i Sundet blev ligesom dem ved Kløvermarksvej, lavet af træ, og ligeledes forsynet med spreder for enden.

Der er nu fire lossepladser i byen. Nemlig 2 i Lersøen, 1 på Kløvermarksvej og 1 på Enghavevej.

På Højbro Plads opstilles en rytterstatue af biskop Absalon, byens grundlægger.

1903

Nu er der 30.000 stk. tøndeklosetter i byen. Der er 2.500 wc i byen.

Den nye Langebro med svingparti indvies.

1904

Hovedledningerne fra Vanløse og Brønshøj føres ud i Damhusåen  ved Dæmningen.

Hovedledninger lægges på Amager.

Svanemøllens pumpestation bygges. Den er fuldstændig som den på Scherfigsvej. Udløbet fra denne lægges ud i Sundet 1906.

Det vedtages at bygge en tunnelbane i København.

Dragespringvandet opstilles på Rådhuspladsen. Det flytte senere længere ind på Rådhuspladsen, da man i 1955 udvidede H. C. Andersens Boulevard.

1905

Skoleskibet Georg Stage sejles i sænk i Kongedybet af et engelsk skib. 22 elever omkommer.

1907

Der lægges hovedledninger i Valby og på Frederiksberg, dette var også et led i den samlede kloakplan.

Alle disse store hovedledninger ligger faktisk i dag, som da de blev lagt.

Ledningerne i Valby og Frederiksberg blev ført mod Trekronergade, hvor man byggede det første renseanlæg, nemlig et bundfældningsanlæg. Her fik man slammet i kloakvandet til at bundfælde sig, så man kunne lede vandet fra anlægget til Kalveboderne uden slam i.

Lersøens latrinoplagsplads lukkes.

Det forbydes at holde køer sammen med fremstilling af brændevin. Det var ellers ganske normalt, at man holdt køer disse steder, da affaldet blev brugt som foder til køerne.

Valby gasværk indvies.

Amagerbanen indvies, og nu transporteres latrinen også med denne bane ud på landet.

1908

Gåsebækken bliver reguleret.

Man bygger stadig på renseanlægget Trekronergade.

Gefionspringvandet opstiles.

Ny Knippelsbro tages i brug.

Sundholm afløser Ladegården som anstalt for hjemløse og subsistensløse.

1909

Bundfældningsanlægget Trekroner tages i brug, og vandet føres ud i Kalveboderne.

Afgangsledningerne af træ (i sundet) fra Kløvermarksvej volder problemer. Ledningsstrækningen nærmest land var meget utæt. Man kunne stå på land og følge ledningerne ved hjælp af udstrømmende kloakvand. Det var særligt samlingerne, det var galt med. Det tjærede værk som var banket i mufferne, blev pumpet ud.

Et af rørene blev pumpet op og lå i havoverfladen. Dette blev lagt på plads igen, og rørene omstøbt med beton.

Senere omstøbte man begge ledningerne nærmest land, men resultatet var ikke særlig godt.

1910

Der er nu 50.000 wc i byen.

Flyvepladsen på Kløvermarken indvies. Den er åben til 1928.

1911

Det vedtages at erstatte træledningerne i Sundet, fra land til Prøvestenen, med betonrør. I begge ender af betonledningerne skulle så bygges et udluftningstårn. Tårnene fik numre, det nærmet land fik nr. 1 og det andet nr. 2.

Man vedtog på samme tid at udvide pumpekapaciteten på Kløvermarksvej. Alt dette var færdigt i 1917.

Kommunen overtager sporvognsdriften.

Den nuværende Hovedbanegård tages i brug.

1912
B&W bygger verdens første dieseldrevne motorskib, nemlig ØK´s ”Selandia”.

1913
Udgravning til Boulevardbanen begynder.

Den lille Havfrue opstilles på Langelinie. Den blev skænket af brygger Jacobsen.

1914
Der lægges nu hovedledninger til Kløvermarksvej. Dette var afsluttet i 1919.

På Rådhuspladsen opstilles - og belyses - det første juletræ i byen.

I Svanemøllen åbner badeanstalten Helgoland. Den lå tæt på kloakudløbet fra Præstø-gade.

Cirkusbygningen brænder, og en ny og større bygges.

1915
Pumpestationen ved Lygten bygges.

Udluftningstårn 1 og 2 bygges. Tårn 2, der bygges ved Prøvestenen, får et fyr monteret på toppen. Det viser grønt lys over ledningerne for at advare søfarende mod at ankre over ledningerne. Der blev også bygget en anløbsbro ved tårnet.

Den 13. juni kører hestesporvognen ”Hønen” sin sidste tur.

1916

Tårn 1 er nu næsten færdigt. Ligeledes er man langt fremme med ledningerne mellem tårnene, men dæmningsbrud i årets løb forsinker arbejdet.

På Kløvermarksvej er dampmaskinerne nu overbelastede, så man installerer 2 stk. centrifugalpumper drevet af dieselmotorer. Men stadigvæk står der en dampmaskine i reserve. Disse kører i sidste del af krigen på grund af oliemangel.

Den 1. april starter kommunens kørselsafdeling.

1917

Den 2. januar indvies Boulevardbanen.

1918

Man starter på at bygge et bundfældningsanlæg på Kongens Enghave.

Kloakeringen i Sundby, ved Italiensvej og Lergravsvej, går på grund af krigen meget langsomt.

Den spanske syge raser i landet, der dør 2.300 personer i København.

Politigården bygges.

1919

Bundfældningsanlægget ved Kongens Enghave er nu færdigt, og afgangsvandet føres ud i Kalveboderne.

Stor lock-out forsinker al kloakering.

Politiet får sin første udrykningsvogn.

1920

H. C. Ørstedsværket sættes i drift.

1921

Ved Åvendingen bygges der et septictankanlæg. Et septictank-anlæg er en tank, hvortil vandet ledes. I tanken opstår der gæring, som nedbryder kloakvandet, så dette på forsvarlig måde kan føres til åer eller andre vandløb. I dette tilfælde blev det Harrestrup åen.

I marts - april er der lock-out.

Skoleskibet ”København” bygges.

Pumpestationen Italiensvej bygges, og en 500 m lang udløbsledning lægges ud i Sundet. Stationen sættes i gang samme år.

1922

Forterne - Prøvestenen, Mellemfortet, Kastrupfortet, Strickers Batterier, Avedørefortet og Trekronerfortet nedlægges som forter.

Samme år, den 8. maj, sker Damhusmordet. Det var en taxachauffør, der blev myrdet. En mand dømmes i mordet og får 16 års fængsel. Han har aldrig bekendt.

1924

Kloakering omkring Lergravsvej foregår.

1925

Damhusåen giver store lugtproblemer fra det stillestående vand, som indeholdt meget spildevand.

Man planlægger at bygge et renseanlæg ved Kalveboderne.

Der er nu 14.000 stk. tøndeklosetter i byen.

Mange steder er tønderne nu sat inden for i husene. 

Det bliver almindeligt at lave små rum i etagebyggerierne.

Nogle steder har man i pigekamrene, ja selv i køkkenerne, lavet disse rum (lokummer). Man forsøgte at dæmpe lugten ved at komme tørvestrøelse i tønderne. Tømningen af tønderne var ofte pigernes job, så man må håbe, at man forstod betydningen af at vaske hænder.

På nuværende tidspunkt er der følgende udløb til havet:

Udløbet i Damhusåen gav større og større lugtproblemer. Man førte lange og besværlige forhandlinger med omegnskommunerne om at ændre systemet. Men da det drejede sig om millionbeløb der skulle investeres, og som omegnskommunerne skulle være med til at betale, var det meget besværligt. Udløbet i Svanemøllebugten voldte også kvaler. Kloakudløbet lå tæt på badeanstalten ”Helgoland”. Og da folk nu havde fået smag for friluftslivet, var badeanstalten meget søgt. Men man svømmede rundt i fækalier fra udløbet, og der kom mange klager over forholdene.

Man opsatte så et kloringsanlæg på pumpestationerne Scherfigsvej og Svanemøllen. Her blandede man klor i vandet for at slå colibakterierne ihjel. Men det var en dyr affære, for det krævede, at det skulle køre i døgndrift for at fungere ordentligt. Og da man ansøgte om flere medarbejdere for at køre disse anlæg, fremkom der fra borgerlig side kraftige protester. For som man sagde, ”man ligefrem vader i funktionærer ved kommunen”.

Man vedtog i stedet for, at flytte badeanstalten til Amager.

Hjælpeledningsgrøften ved Lyngbyvej udgraves. den er færdig i 1931.

Broen over Damhusåen ved Gammel Køge Landevej ændres fra træbro til betonbro.

Holmens bro ombygges.  Kastrup lufthavn tages i brug.

Strejker og lock-out fra 18. marts til 5. juni.

1926

Områderne omkring Wibrandtsvej kloakeres. Afsluttes i 1932.

Bygningen af pumpestation Lergravsvej pågår.

Pumpestation Ingerslevsgade indvies.

Udløbsledningerne af træ sprænger ved tårn 2 i Sundet. Årsagen er sikkert det forhøjede pumpetryk, man nu kører med.

Kloringen af Svanemøllebugten starter.

Der opsættes riste ved slusen for at tilbageholde tang fra kølevandet til Ørstedsværket. B&W`s marketenderiskib ”Frikadellen” bygges og lægges i Christianshavns Kanal. Den ligner en floddamper, men har aldrig været brugt til sejllads. Den ophugges i 1966.

Prinsens Bro ombygges.

1927

Den 27. oktober starter pumpestation Lergravsvej.

Den 19. december starter pumpestation Wibrandtsvej.

På Kongens Enghave bundfældningsanlæg opstilles en 3. pumpe.

Vestre gasværk nedrives, og på pladsen bygges Kødbyen.

1928

På grund af oliemangel kører man i nogen tid med dampmaskinen på Kløvermarksvej.

Man opstiller på stationen en ny dieselmotor med pumpe, og umiddelbart derefter endnu en. Herefter er pumpekapaciteten 2 stk. pumper á 1500 l/sek. og 2 stk. á 3.000 l/sek. Der står 1 dampmaskine i reserve. På Scherfigsvej bygges der en udluftnings-skorsten. Den kraftige klorlugt der fremkommer ved kloranlægget forpester hele området, så det har været nødvendigt  at ventilere anlægget.

I Øresund har man hele året været beskæftiget med reparationer af træledningerne.

Der anlægges nu en ekstra træledning fra tårn 2 og udefter, på Nordsiden af de to andre.

Kvindefængslet på Christianshavn nedrives, og på pladsen bygges Lagkagehuset.

Skoleskibet ”København” forsvinder sporløst.

1929

Pumpestationen Præstøgade ombygges fra damp til elektricitet. Den nye træledning i Sundet er nu færdig.

Der foretag store reparationer på træledningerne i Svanemøllebugten.

En ny Langebro bygges. Den opføres ved siden af den bestående. Da den er færdig, bliver den gamle nedrevet.

Interimsbroen indvies den 1. juli 1930.

1930

Ombygning af Børsbroen foregår.

1931

Præstøgade pumpestation er nu færdigbygget fra damp til el.

Udløbsledningen fra Italiensvej sprænges ude i Sundet.

Kongeskibet ”Dannebrog” bygges.

”Det borende X” anholdes, han var grønthandler på Nørrebro.

1932

Børnehusbroen er ombygget.

Rampen til pumpestation Ingerslevsgade bygges.

Kommunen er i store økonomiske vanskeligheder, og store lån optages.

Badeanstalten ”Helgoland” i Svanemøllen lukkes. Man vedtog allerede i 1925 at lukke den.

Man ophører med at klore vandet i Svanemøllebugten.

1933

Man starter på at bygge rensningsanlæg Damhusåen (RD). Som forsøg opsættes der fine riste foran pumperne på pumpestation Ingerslevsgade. Risteafstanden var 9 mm.

Der er nu kun 7.442 tøndeclosetter i byen. Og en ny lov kræver, at alle tønder skal være væk og wc indført inden 1943.

På H. C. Ørstedsværket opstilles verdens største dieselmotor.

1934

På renseanlægget RD har man bygget emchertanke og sandfang, som er sat i drift. Emchertanke har navn efter opfinderen. Hans tanke renser spildevandet ved en bundfældning kombineret med en gæringsproces.

Risteanlæg på Italiensvej bygges. Risteanlæg var riste, der blev opsat foran pumperne, og som skulle forhindre ristestoffet i at blive pumpet i Øresund.

De fleste steder blev disse riste håndrensede. Man havde f.eks. på Kløvermarksvej 7 mand beskæftiget med dette og på Ingerslevsgade 3 mand.

På Kongens Enghave udvider man pumpestationen.

Hjælpeledningsgrøften på Italiensvej bliver overdækket.

Man opsætter gasklokker over emschertankene på RD. Dette var for at samle den i tanken udviklede gas sammen, til anvendelse som energikilde, men herom senere.

Prøvestationen bliver nu benzinø.

Trekronerfortet bliver offentligt tilgængeligt.

Man starter på S-banedrift. ”S” kommer fra det tyske Stadtbahn.

1935

Det mekaniske risteanlæg på Italiensvej er nu færdigt. Og man har forlænget udløbsledningen fra stationen. Den blev forlænget 800 m ud i Sundet. Rørene blev fremstillet hos Højgård og Schultz, og blev lavet af beton. De blev lavet i 30 m længde og fremstillet i Skudehavnen, hvorefter de, efter at være lukket i begge ender, blev sejlet til Italiensvej, hvor de så blev lagt ned i en i forvejen opgravet rende i havbunden.

På Kongens Enghave udvider man bundfældningsanlægget.

På RD bygger man laboratorium, borgerstue og administrationsbygning.

Man starter på at bygge en ny Knippelsbro.

Broen over Frederiksholms Kanal ombygges.

1936

Stormbroen ombygges. Den har sit navn efter svenskernes mislykkede forsøg på at storme København i 1629.

1937

I december indvies Knippelsbro. Det er den nuværende med 2 klappartier.

Renseanlægget Trekronergade udvides med 2 nye tanke.

1938

Den 1. april indvies de nye tanke på Trekronergades renseanlæg.

På Kongens Enghave udvider man anlægget.

Ved Åvendingen nedlægger man septictankanlægget.

Man begynder at bygge pumpestationen ved Strandvænget.

I en gadekloak på Alsgade sker der en eksplosion, hvorved er mand omkommer.

Der kommer forbud mod at grave latrin ned i jorden. Men dette fremkalder en stor protest. Særlig på entreprenørside, som nu bliver pålagt ekstra udgifter til bort-transport.

Endnu kan man se kostalde med køer på Vesterbro.

1939

Den 1. august er man færdig med at udvide anlægget ved Kongens Enghave.

Man starter med at lave en udløbsledning i Øresund fra Strandvænget. Den skal tunneleres nede i kalken. Men herom senere.

Man bygger en skakt-ø som start på tunnelarbejdet.

Der er mange arbejdsløse, og derfor starter man nødhjælpsarbejder.

Et arbejde der bliver lavet som nødhjælpsarbejde var oprensning af Kastelsgraven.

I august måned starter man med at lave en inddæmning i Kalveboderne. Det var for at gøre Amager større, man inddæmmede de flade områder. Og der hvor de militære skydebaner ligger i dag, er noget af det inddæmmede område.

1940

Tyskerne besætter den 9. april Danmark.

Pågrund af oliemangel kører man med dampmaskinen på Kløvermarksvej i en kort tid.

Man starter med at omprofilere Damhusåen som nødhjælpsarbejde.

På Strandvænget starter man bygning af risteanlæg (mekanisk).

1941

Hyttehusvej pumpestation bygges, også som nødhjælpsarbejde.

Man begynder også lukning af hjælpeledningsgrøften ved Lergravsvej, også som nødhjælpsarbejde.

På Strandvænget er man nu færdig med det ene risteanlæg.

På RD opstilles en slamcentrifuge. Man forsøgte med denne at få slammet hurtigt tørt, så det hurtigt kunne afhændes. Centrifugen blev opvarmet med et fyr, som blev fodret med dagrenovation

På RD opstilles også en sorteretromle. Her sorterede man dagrenovationen. Man tog alt brugbart fra, nemlig flasker, jern, papir, ben og meget andet.

På renseanlægget Trekronergade begynder man at fremstille kloaktørv. Man hælder slammet ud over et areal ved Ellebjergvej, der hvor barakkerne ligger i dag.

Man behandlede slammet som ved almindelig tørv. Det blev altså tørret, skåret i passende stykker og røglet, dvs. sat i stakke.

Tørvene blev solgt men det var mest kommunale institutioner, der købte disse.

På RD begyndte man at trykke gas på trykflasker af jern. Man monterede så flaskerne på biler og andre køretøjer og motorer. Og det viste sig, at gassen omtrent var ligeså god benzin.

Efterspørgslen efter gas var så stor, at man måtte bygge en ny gasbeholder.

Man indfører nu kødløse dage i landet, dvs. dage, hvor man ikke kunne købe kød (tirsdage).

1942

Tunnelarbejdet på trykledningen fra Strandvænget fortsætter. Man graver nede i kalken i en dybde af ÷34 m.

Fra skaktøen som ligger lige ved indsejlingen til Københavns havn, på højre side, gravede man sig ind og udefter. Men mod land stødte man på store vanskeligheder.

På denne strækning kunne man ikke holde vandet ude fra tunnelen. Og man måtte ændre projektet.

Efter at arbejdet er udført, så det således ud:

Fra Strandvænget og 590 m udefter: fra kote ÷27 m til ÷26 m.

Herefter 750 m udefter: fra kote ÷1 m til ÷1,5 m.

Herefter 440 m udefter: fra kote ÷32 m til ÷34 m.

Herefter 1940 m udefter: fra kote ÷34 m til ÷30 m.

Her sluttede ledningen og går lodret op til havbunden, hvor den ender i et ”badekar”. Det var Jespersen og Søn, der stod for arbejdet.

Det var et meget vanskeligt arbejde, det var jo i krigens tid. Og for at gøre det endnu vanskeligere, fik vi isvinter, der islagde hele Øresund. Det var så tyk is, at man med hesteforspand kunne køre materialer helt ud til skaktøen.

Og den 17. oktober udbrød der brand på skaktøen, så pumper og værktøj brændte. Oliemangel vanskeliggjorde også arbejdet.

På RD er efterspørgslen efter kloakgas meget stor. Og det kneb med at følge med i gasfremstillingen. På et tidspunkt kørte følgende på kloakgas:

36 lastbiler

13 personbiler

13 motortromler

13 entreprenørpumper

12 fejemaskiner

5 stigevogne

5 traktorkraner

2 lokomotiver

2 motorbåde

2 udrykningskøretøjer

1 tankvogn.

Dette svarede til en besparelse på benzin, som på årsbasis beløb sig til 100.000 liter.

Valbyparken anlægges som park, og på arealet opsamles der pillekoks. Ordet pillekoks fremkommer ved, at man pillede koksene op med hænderne. Hele området var en gammel losseplads som blev tilført aske fra de store gasværker. I asken var der usædvanligt mange koks. De havde normalt ingen værdi, men da vi havde krig, var det nu en efterspurgt vare. Man endevendte hele parken og rensede den for koks.

1943

På Ellebjergvej fremstiller man nu på årsbasis 507.000 stk. kloaktørv.

Den 27. januar bombarderer englænderne København. Målet var B & W på Christianshavn, men man traf også Sukkerhuset og nogle beboelsesejendomme. En bombe gik gennem hjælpeledningen i Gunløgsgade, nede ved havnen.

Fra Kongens Enghave til RD lægges 2 stk. 65 cm betonledninger. Den ene kommer i brug den 25.juli 1944. Og herefter løber vandet fra Kongens Enghave til RD. Samtidig starter man med at bygge en ny pumpestation på KE. Det er den nuværende med sandfang, der bygges.

På RD opstilles en ny gaskompressor, og gaspumpningen kører nu i døgn-drift.

Gasproduktionen svarer nu til 195.000 liter benzin om året. På RD bygges Vigerslev pumpestation.

Den 18. marts indvies pumpestation Hyttehusvej.

Københavns kommune idømmes en bod på 5 mio. kr. af tyskerne. Det var for at modvirke den tiltagende sabotage.

1944

På RD opstilles der kokskedler til opvarmning af rådnetankene. Det var for at spare på gassen, så den kunne sælges til biler og andre køretøjer.

Den 1. september indvies Vigerslev pumpestation.

På RD bygges risteanlæg, friskslampumpestation, koncentreringstanke, rådnetanke, kedelhus, gasbeholder, firkantet bundfældningstank.

Rådnetankene 2, 3,og 4 er færdige. Nr. 1 bliver færdig i 1945.

De fleste nødhjælpsarbejder ligger stille på grund af cementmangel.

Den 19. september tages politiet af tyskerne, og 2.000 mand sendes i koncentrationslejre.

1945

Den nye trykledning fra Strand-vænget til Øresund sættes i drift, det sker den 10 oktober.

På Præstøgade moderniserer man folkerumslokalerne.

På RD opstilles et biologisk forsøgsanlæg.

I Greisvej udgraves en hjælpeledningsgrøft.

Fra RD til Valby Gasværk lægges en gasledning. Den var beregnet til at pumpe overskudsgassen fra RD til gasværket i.

Svanemøllebugten bruges nu kun som hjælpeledninger.

På Kløvermarkens flyveplads etableres en flygtningelejr til 18.000 tyske flygtninge.

I februar kommer der forbud mod at fyre i ejendomme efter kl. 20.

Den 21 marts. bombarderes Shellhuset af englænderne. Ved et uheld rammes Den franske Skole på Frederiksberg, hvorved 112 dræbtes, heraf 88 børn.

I marts saboteres Langebro, så den ikke kan åbnes.

Tyskerne reparerer broen, men så sænker sabotørerne 2 skibe ved broen. Et på hver side, så den atter er spærret for gennemsejling.

Den 5. maj kapitulerer tyskerne, og Danmark er atter frit.

1946

På skaktøen opsættes et ledefyr til havnen.

1947

I oktober stopper man fremstilling af kloakflaskegas til køretøjer.

I Øresund foretager man prøveboringer til en ny trykledning fra Kløver-marksvej.

Man fjerner på pumpestation Kløvermarksvej de sidste rester af dampanlægget.

På RD bygges en ny, rund bundfældningstank (B1). Den er færdig den 18. oktober 1948. På RD er nye folkelokaler og laboratorium taget i brug. Samme sted maler man gasbeholderen med blymønje, efter at den er blevet hovedrepareret.

10.000 kvinder demonstrerer på Christiansborg over de høje madpriser.

Der er stadigvæk brændselsrationering.

Den personlige hygiejne i landet er meget dårlig. Mangel på varmt vand og sæbe har vænnet folk af med at være så propre, som de skulle være.

Den 1. april bliver Peter Hoff født på Frederiksberg. Dagen bliver af familien erklæret for flagdag.

Der er en stigning af lopper, lus og fnat hos folk.

I september bliver benzinen fri igen, men stiger til 68 øre literen.

1948

Motorbåden TUK, der er bygget i Kalundborg, ankommer i januar måned. Den afløser den gamle ”Ali”.

1949

Start på bygning af nye Langebro.

Myremalmsanlægget på RD bygges. (Myremalm er en jernholdig jordart). Det var et anlæg, der var fyldt op med myremalm, hvorigennem gassen, inden den blev ledt i gasbeholderen, blev ført.

Herved kunne man rense gassen for uønskede stoffer, som blev bundet fast i myremalmen. Når myremalmen var mættet af disse stoffer, kunne man rense det igen ved at ilte det og ved at komme kalk i det.

Den 24. februar starter man med at pumpe overskudsgas fra RD til Valby gasværk.

I juli bliver den nye pumpestation Svanemøllen taget i brug.

Ledningerne fra Kongens Enghave til RD er nu helt færdige. Ved Kongens Enghave foretages der gennempresning af kloakledninger under jorden.

1950

Den 25. juli indvies den nye Kongens Enghave pumpestation, med sandfang og nye pumper.

1951

Man starter på bygning af Grønjordsvejens pumpestation.

Holmens Bro er færdigudvidet og åbnes for trafik den 20. november.  Pyrolyseværket på Amager indvies. Dette anlæg ejes af A. P. Møller og er beregnet til at raffinere olie, så man får skilt de forskellige dele, der er i olien, ad.

1952

Pumpestationerne under Langebro bygges.

På grund af cementmangel har arbejdet med overdækning af hjælpeledningsgrøften ved Lergravsvej været stoppet siden 1942, men nu begynder man arbejdet igen.

Slusedæmningen ved Sydhavnen åbnes i juli for trafik af fodgængere og cyklister.

1953

Den 12. oktober indvies pumpestationen ved Grønjordsvej.

Hyttehusvejens pumpestation får opsat nye pumper. Afgangen føres til Kalveboderne gennem en grøft på Amager Fælled.

Man påbegynder bygning af pumpestation Vejlands Alle. Svanemølleværket indvies.

De sidste rationeringer forsvinder.

1954

Den nye Langebro indvies.

Der installeres nye pumper på pumpestation Ingerslevsgade. Den 18. marts indvies pumpestation Vejlands Alle.

Overdækningen af grøften ved Lergravsvej er færdig.

På Prags Boulevard starter man nu overdækningen af hjælpeledningsgrøften.

Man bygger nye folkelokaler på Kløvermarksvejs pumpestation.

1955

På Kløvermarksvej moderniseres pumperne.

Man begynder at anvende sugespidsanlæg. Det er et anlæg, der er i stand til at suge grundvand op fra jorden, hvor man skal grave ned eller tunnelere. På den måde kan man sørge for, at der er tørt inden man begynder udgravningen. Før havde man store kvaler med grundvand, som løb ind i udgravningerne, og mange gange med det resultat, at udgravningen styrtede sammen.

1956

Pumpestationen ved Fisketorvet bygges. Den er færdig i 1957.

På Pumpestation Kløvermarksvej er man færdig med ombygning af folkelokaler og er færdig med modernisering af pumpeanlægget. På RD bygger man bundfældningstank B 3.

Samme sted laver man forarbejde til den kommende Køgebugtbane. Nemlig ved at forstærke ledningerne, der kommer til at ligge under banen.

Man starter på at bygge Sjællandsbroen.

Da man bygger Sjællandsbroen, sætter et kraftigt højvande ind, og dette oversvømmer fangedæmningen, hvorved arbejdet forsinkes meget.

1957

Ved årets slutning er Sjællandsbroen næsten færdig.

Regulering af Damhusåen starter. Man retter åen ud, og laver den visse steder dybere. Man lægger, efter at have støbt bunden med beton, fliser på siderne.

1958

Hjælpeledningerne ved Svend Vonveds Vej og ved Lergravsvej står nu som regnvandsbassiner. Regnvandsbassiner er steder, hvor man opsamler regnvand eller kloakvand. Ved kraftige regnskyl kan pumpestationerne ikke nå at pumpe vandet væk lige så hurtigt, som det falder. Derfor har man disse bassiner, hvor det stuver op i, i stedet for at løbe i stranden eller i Øresund. Når så regnen er hørt op, kan man tømme bassinerne tilbage til pumpestationerne.

1959

Rør til den nye udløbsledning i Sundet, fra Kløvermarksvej, støbes på Højgaard og Schultz`s rørfabrik i Skudehavnen.

Sankt Jørgens Sø bruges nu ikke mere som drikkevandsreservoir.

Den 1. marts indvies Sjællandsbroen.

1960

I Kløvermarksvej lægger man nye kloakrør. Det foregår fra pumpestation til tårn 1, for enden af Kløvermarksvej.

Der lægges 2 stk. Bonnarør á 140 cm. Bonnarør er jernrør, som er indstøbt i et armeret betonrør. Sam- lingen sker ved hjælp af en gummiring, som sættes på enden af røret og derefter presses ind i en muffe.

Man begynder at opstille nye dieselpumper på pumpestation Kløvermarksvej.

Man har afsluttet en udvidelse af Børsbroen.

1961

Nu begynder man at lægge nye ledninger i Sundet som en fortsættelse af dem i Kløvermarksvej. Man fremstiller rørene som tidligere nævnt hos Højgaard og Schultz. De laves i en længde af ca. 30 m. Lukket i begge ender med en prop, hvorefter man flåder dem ned til lægningsstedet i Kongedybet. Her sænker man dem så ned i en rende, der er gravet i havbunden. Havbunden var ret hård at grave op. Først kom der en stor gravemaskine, ”Triton” fra Hamborg. Denne gravede det øverste lag væk. Derefter kom der et mejselskib, som forsøgte at mejsle den hårde saltholmskalk og flint løs. Men det gik ikke godt. Senere kom et sprængningsskib, som sprængte bunden løs, så det var muligt at grave den op med gravemaskine. Man kunne, når det gik godt, lægge 6 længder rør om dagen, og det var i normal arbejdstid.

1962

På pumpestation Kløvermarksvej er opstillet 2 nye pumper og dieselmotorer.

På grundlag af uddybning af havnen til Soyakagefabrikken, må man lægge nye kloakledninger fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge. Det var de tidligere omtalte, der lå ved Langebro, der blev udskiftet. Og som viste sig at være som nye.

Strøget bliver udlagt som fodgængergade.

Der indføres omsætningsafgift, ”OMS”.

1963

På grund af isvinter forsinkes rørlægningen i Sundet.

Der laves et midlertidigt  udløb i Kongedybet.

Hjælpeledningsgrøft udgraves ved Digevej. Den får asfaltsider og bund.

Omprofilering af Damhusåen er afsluttet.

Ny pumpestation indvies i Vasbygade.

Pumpestation Lygten får installeret nye pumper.

De gamle udluftningstårne 1 og 2 er blevet ombygget. De er blevet forhøjet og er blevet lavet som 2 tårne i hinanden. Således er begge udløbsledningerne får hver sit tårn at løbe igennem.

Radioanlæg indføres i driftsafdelingen. Som den første får motorbåden ”Tuk” radio installeret.

1964

I Sundet er man færdig med de nye udløbsledninger.

Skorstenen på pumpestation Kløvermarksvej nedrives.

Pumpestation Præstøgade får installeret vekselstrøm.

Hovedet på ”Den lille Havfrue” bliver savet af.

Den 26. september springer Valby gasværk i luften. Herved dræbtes 4 mennesker.

1965

På pumpestation Grønjordsvej og Vejlands alle udvider man pumpekapaciteten.

På RD er den 4. bundfældningstank sat i drift.

Der lægges ny trykledning under Frederiksholms Kanal. Den lægges i et stykke polyæthylen.

På Bellahøj bygges ”Bella-centret”.

Hydrofoilbåde begynder at sejle fra Havnegade til Malmø.

Der indføres ”Moms” (mer-omsætningsafgift) i landet.

1966

Man arbejder stadig på pumpestation Kløvermarksvej med nye pumper og dieselmotorinstallationen.

Grøften ved Digevej er nu færdiggjort.

I Bernstorffsgade har man afsluttet et større kloakprojekt. Der er her lavet et stort regnvandsbassin under gaden. Her er det muligt at tilbageholde ret store regnmængder i en kortere tid, så man forhindrer, at vandet løber i havnen

Man har afsluttet en udvidelse af Børnehusbroen på Christianshavn.

Et voldsomt snevejr hærger landet.

1967

På pumpestation Kløvermarksvej bygges et moderne risteanlæg. Det nye skulle overflødiggøre, at  man med håndkraft rensede ristene foran pumperne. Nu skulle rensningen ske mekanisk, og det oprensede ristestof blive transporteret på transportbånd til dumperkasser, hvorefter dette køres til forbrændingsanstalten på Amager.

Fra Italiensvejs pumpestation til pumpestation Kløvermarksvej lægges en trykledning. Herefter er udløbet ved Italiensvej til Øresund lukket. Og nu løber vandet så til Kløvermarksvej, hvor det sammen med det andet spildevand løber i Sundet.

Der bevilges penge til, på RD, at bygge nyt sandfang, risteanlæg og bundfældningstanke.

Den værste storm siden 1910 hærger landet i midten af oktober.

Økonomien på B & W er så dårlig, at der trues med lukning.

Den 15. juni fejrer København sit 800 års jubilæum med "Verdens længste kaffebord". Det målte 1300 m og snoede sig fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen, hvor der om aftenen var kæmpe fyrværkeri.

Hotelskibet Sanct Lawrence lægger til kaj ved Kalvebod Brygge.

1968

Fra RD til Kløvermarksvej lægges en 160 cm betonledning. denne er færdig i 1972.

I marts opgøres arbejdsløshedstallet til 55.000.

Blandt telefonpersonalet er der strejke, der varer en måned.

Statens gæld til udlandet vokser, den er nu på 1.000 kr. pr. indbygger i landet.

Momsen stiger til 12½ %.

1969

Den 12. februar sendes den første farveudsendelse i TV.

Man laver en vejtunnel under Frederikssundsvej, ved Borups Alle.

I september raser en voldsom storm i landet.

1970

Der startes på bygning af pumpestation Sjællandsbroen.

Den 2. juni forhøjes momsen til 15 %.

Den 14. december låner B&W 50 millioner kr. af staten.

1971

Den 24. april kører linie 7-sporvognen sin sidste tur.

1972

I marts måned fremkommer en ide til fælles renseanlæg på Lynetten.

Afløbskontorets administration flytter fra Grundtvigshus til Bryggensgård i april.

I forbindelse med bygning af Lyngby-motorvejen bygges der et stort regnvandsbassin ved Emdrupvej.

Samtidig laves der en dykket ledning under Lyngbyvej.

Som start på Lynetten opsættes et forsøgsanlæg på Strandvænget. Dette skulle afprøve forskellige rensemetoder, så man ud fra denne viden kunne bygge det nye anlæg på Lynetten.

I juni indvies de nye tanke og riste på RD.

Den nye pumpestation ved Fisketorvet starter i juli.

Ligeledes er Sjællandsbroens pumpestation færdig i juli.

Latrinen køres nu til RD, hvor der er bygget en modtagestation. Det oplyses, at der er 1.646 latrintønder i byen.

Kloakudløbet til Kalveboderne stoppes, og vandet føres til pumpe-station Kløvermarksvej.

Penge bevilges til bygning af regnvandsbassiner på RD.

Den 22. april kører den sidste sporvogn i København. Det er linie 5.

Fiskebækbroen styrter sammen. Der indføres P-skiver i København.

I oktober kommer Danmark i EF.

Den 13. april sejles tankbåden ”Charlottenborg” i sænk i København havn. Det er en russer, der sejler den ned.

Motorgaden ”Bispeengbuen” åbner for trafik.

Hver 5. arbejdsdygtig dansker er kommunalt- eller statsansat.

1973

I februar måned bevilges der 50 millioner kr. til projektering og forsøg i forbindelse med Lynetteanlægget.

I Øresund fjernes der søkabler som forarbejde til Lynetteanlægget.

2 stk. 140 cm ledninger fra Kløvermarksvej pumpestation lægges ned gennem B & W’s område til Lynetten.

I Njalsgade lægges fra Amager Fælled til Artillerivej en stor 225 cm hjælpe-ledning.

Som forsøg på at fjerne ristene fra de små pumpestationer opstilles en skruepumpe på pumpestation Svanemøllen. Og ristene fjernes.

Pumpestationen ved Fisketorvet får ristene fjernet foran pumperne, og det virker godt.

En ny pumpestation er bygget på Artillerivej. Nemlig ved Dreschelsgade. Denne bliver sat i gang i november.

På strandvænget starter man med ombygning af hele anlægget. Det skulle være, - når det var færdigt, - et moderne anlæg med sandfang, der skulle beluftes. Desuden skulle det være med fedtfang, så man undgik at få rørene til Lynetteanlægget fyldt med sand og fedt.

I december starter man med opfyldningsarbejder i Sundet til Lynetteanlægget.

Den 21 marts udbryder strejke blandt 258.000 lønmodtagere.

På grund af oliekrisen forbydes det at køre med motorkøretøjer om søndagen. Og Københavns kommune nedsætter i sine ejendomme varmen med 5º C. Man slukker også halvdelen af gadebelysningen.

Købmagergade udlægges som fodgængergade.

Det beredne politi i København nedlægges.

1974

Renseanlæg Trekronergade nedlægges  i februar. Og nu ledes vandet til RD, hvor rensningen sker.

I marts bevilges der 590 millioner til Lynetteanlægget.

I Stadsgraven lægges der 2 stk. 14o cm ledninger mod Lynetten. De lægges i selve Stadsgraven ved hjælp af dykkere, og man brugte glasfiberrør. Disse blev lagt i 30 m længder, ved hjælp af trimtanke. Dette var en helt ny metode man anvendte, men den var særdeles god.

I september er man færdig med at inddæmme arealet til Lynetteanlægget.

Pumpestationen ved Kastrup fortet får i november nye pumper opsat.

Pumpestation Grønjordsvej får installeret nye skruepumper. Og nu fjernes ristene også her.

I december købes en ny motorbåd som erstatning for den gamle TUK. Den får navnet TUK II.

Radionettet i afdelingen udvides kraftigt i december.

Højbro ombygges.

Der er nu 30.000 arbejdsløse.

Ved udgravning på Ellebjerg skole opgraves en mængde lerkrukker. Krukkerne stod tæt sammen med åbningen opad. Dette har været en forløber for drænledninger.

Søndagskørsel bliver atter tilladt fra 12. februar.

Nu indføres faste hastighedsgrænser på 60 - 90 - 110 km.

1975

I maj fjernes ristene på Lygtens pumpestation, efter at der var opsat nye pumper.

Lergravsvej pumpestation får i juni ristene fjernet.

Italiensvej pumpestation får ristene fjernet i august, og Vejlands Alle pumpe-station får ristene fjernet i november.

Wibrandtsvej får ristene fjernet i december. Alle efter at nye pumper var opsat.

I året kommer kloakrapporten frem. Dette skaber en del debat, både inden for afdelingen og i pressen.

Man starter på en generalreparation af Rådhustårnet.

I Containerkajen starter man lægning af ledning fra Strandvænget til Lynetten.

I juni overgår tilsynet med søerne til afløbskontoret.

I september indvies det nye Bella Center på Amager.

På Knippelsbro foretages en større reparation.

1976

I januar fjernes ristene på Scherfigsvejs pumpestation.

Redhavnen opfyldes og der kloakeres på området.

Vigerslev pumpestation på RD får fjernet ristene.

Den 12 april indvies det nye laboratorium på RD.

Som et led i en bedre kloakering af Vanløse og Brønshøj lægges en ny hovedledning derfra til Trekronergade. Man tunnelerer derfor under jernbanen ved Høffdingsvej.

Man starter den 1. oktober med at bygge en pumpestation ved Margretheholm. Til denne lægges der ledninger fra Prøvestensområdet, området ved Amagerværket og hele Holmen. Disse områder har ikke tidligere ført deres spildevand til renseanlæg. Men når Lynetteanlægget starter, kan vandet blive renset her. 

Den 1. november starter man med at lægge en større kloakledning gennem Damhussøen. Ledningen, som er 254 × 197 cm, er et led i en bedre kloakering i området. Den føres mod renseanlægget RD.

I november fjernes ristene på Præstøgades pumpestation.

Den 18. november indvies på Strandvænget den nye ristehal.

Den 10. oktober opsamles på Kløvermarksvej pumpestation 6 store ål. De vejede ca. 3 kg. hver og var omkring 106 cm lange. 2 af dem blev leveret til Danmarks Akvarium i Charlottenlund.

Københavns kommune låner i udlandet 250 millioner kr.

Københavns hospital i Hvidovre indvies.

B&W er i store økonomiske vanskeligheder.

1977

I januar er efterpumpestationen på RD færdig.

I januar findes der ved oprensning i en kloak usædvanlig mange kanyler. Dette giver noget røre inden for afdelingen, og man henstiller kraftigt til læger og hospitaler at over-holde given instruks angående bortskaffelse af kanylerne.

På RD er der blevet bygget 2 store regnvandsbassiner, som tilsammen kan rumme 45.000 m3 regnvand. I april opstilles på Lynetten de 2 forbrændingsovne, som naboen B & W har lavet. Senere opstilles skorstenen som er 72 m høj.

Den 30. april slap der en del olie ud i Øresund. Afløbskontoret havde store vanskeligheder med at spore kilden, men det gav megen presseomtale.

Hvis Lynetteanlægget havde været færdigt, kunne olien have været stoppet der.

1. maj starter man med at ombygge borgerstuerne på pumpestation Kløvermarksvej.

I Sundet udgraves der for ledning fra Strandvænget til Lynetten. Ved dette arbejde stødte man i maj måned på det gamle Trekroner Fort. Dette blev som tidligere omtalt bygget i 1713 og nedlagt i 1731. Den nye ledning skulle oprindelig være ført gennem fortet, men da det er fredet, måtte lednings- retningen ændres. Det gamle fort som endnu kan beses på havbunden, består af gamle skibe, som er sænket ved at de var fyldt på med store sten.

I alt er der 10 skibe, nemlig Svanen, Prins Georg, Tre Croner, Charlotta, Norske Løve, Quintus, Svenske Mars, Ellephanten, Søehunden og Mercurius.

Den 7. juni holdes der rejsegilde på første del af Lynetteanlægget.

I juni afsluttes reparationen af Rådhustårnet.

Den 15. juni er ombygningen af Højbro færdig.

I juni er sandfang og administrationsbygning på Strandvænget færdigt.

I august påsættes nyt udluftningstårn ved Trekroner, på ledningen fra Strandvænget til Lynetten.

3. oktober lukkes sandfanget på Strandvænget. Der har i driftsperioden været meget kraftig lugt i området og på stationen. Og nu søges der om 500.000 kr. til forandring af anlægget.

På Kløvermarksvej pumpestation nedrives den gamle dieselpumpe (A). Og en ny svensk, til 4 millioner kr., købes.

Den indre del af Kalkbrænderihavnen opfyldes og området kloakeres.

Man starter med at lave fjernovervågning fra alle pumpestationer. Når det er færdigt, skulle det være muligt at få meldinger fra pumpestationerne til en fælles vagt.

Palladium nedrives for at give plads for nybygninger.

1978

Den 1. februar opstilles på Kløvermarksvej pumpestation en kemikalie-modtagestation. Herefter kan alle borgere i kommunen aflevere deres brugte kemikalier eller andet her.

I marts starter man med udløbsledningen fra Lynetteanlægget. Den 28. april afholdes rejsegilde nr. 2 på Lynetten.

I juni ankommer fra England ilt-anlægget til Lynetten.

Samme måned starter ”Epoxy-sagen”. Man standser arbejdet på Lynetten med epoxymalingen. Den 1 august nedlægges vagtordningen på Kløvermarksvej pumpestation. Man har nemlig lavet pumperne automatiske, så man nu inddrager vagten mellem kl. 23 og 07.

Den 7. august opstilles der på pumpestation Lygten 2 ”biconer”. Det er et iltanlæg, som blander ilt i kloakvandet, og derved skulle få en proces i gang, som giver en bedre lugt i vandet. Og derved forbedrer lugtforholdene på Strandvænget.

Det viser sig senere, at anlægget virker tilfredsstillende. I midten af oktober genstartes sandfanget på Strandvænget, men stoppes igen i november for efterjusteringer.

Den 25. juni nedlægges sidste vagt på pumpestation Kløvermarksvej. Så nu er der kun folk om dagen. Aftenvagten kl. 16 - 23 inddrages.

Vi har ved årets slutning 3 store risteanlæg, som samler ristestoffet op mekanisk. Fra disse kommer der årligt 7.500 tons. Eller ca. 10.000 m3 ristestof. Dette køres til forbrænding. I alt er der i byen 24 pumpestationer og 36 pumpebrønde.

Der regnes med, at Lynetteanlægget går i gang i midten af 1979.

 

 

TIL TOPPEN

Siden er sidst opdateret søndag den 29. august 2010 09:50:37

© Copyright 2002 Kloakviden
webmaster@kloakviden.dk