preload loader
dr.dk/hjælp

Persondatapolitik

I DR's persondatapolitik gør DR opmærksom på, hvordan DR anvender de oplysninger, du efterlader dig, når du bruger dr.dk.
Generelt skal du være opmærksom på, at du som internetbruger efterlader dig elektroniske spor, og at det giver mulighed for at følge din færden på nettet.
Følgende persondatapolitik gælder generelt på dr.dk. Der kan være særlige undersider på dr.dk, tjenester eller nyhedsbreve, hvor DR har brug for flere oplysninger. Det vil fremgå tydeligt for dig, når DR beder om flere oplysninger, fx fysisk postadresse til fremsendelse af præmier eller et supplerende samtykke til at få fremsendt nyhedsbreve mm.

DR ønsker at beskytte dine personlige oplysninger. DR videregiver ikke data, jf. dog afsnittet om "3. parts komponemter" og afsnittet om "Ingen videregivelse af personlige oplysninger". Oplysningerne anvendes kun i forbindelse med at kunne drive, udvikle og forbedre dr.dk.

Sådan indsamler dr.dk personlige oplysninger
DR indsamler løbende statistiske oplysninger om besøgende og deres adfærd på dr.dk.

DR registrerer automatisk login og -ud tidspunkter, IP adresse samt data omkring dine bevægelser mellem forskellige sites og tjenester i dr.dk-universet. Men disse oplysninger bliver ikke sammensat med navn og mail.

DR bruger i den forbindelse forskellige analyseværktøjer, som f.eks. Google Analytics og Geminus, der bistå DR med at indsamle statistike oplysninger om brugen af dr.dk, jf. oven for.

Disse kategorier af oplysninger indsamler DR
DR indsamler blandt andet følgende kategorier af oplysninger:

  • det websted, du kom fra
  • det søgeprogram du brugte
  • de søgeord, du brugte
  • de specifikke sider på dr.dk, du besøger
  • informationer om tilføjelsesprogrammer i din browser
  • din browsers højde og bredde.
  • de links du klikker på
  • IP-adressen
  • Browsertype og sprog
  • adgangstider

Login med samme oplysninger som hos tredjepart
Du kan vælge at bruge de login-oplysninger du allerede bruger hos Facebook, Google, messenger connect og open-id. På den måde slipper du for at give oplysningerne endnu en gang til DR. Hvis du vælger en af disse løsninger er det kun for at gøre det nemmere for dig. Du skal give dit samtykke til at DR må indhente oplysninger fra Facebokk, Google med videre med henblik på at DR opretter et DR login til dig.

Sådan bruger DR dine personlige oplysninger
DR indsamler oplysninger om brugere og brugernes adfærd for at kunne drive og forbedre dr.dk. DR bruger også de indsamlede data i forbindelse med statistik og produktanalyser, forbedring af teknologiske løsninger, til administration af DR Login eller til udvikling af helt nye tiltag.

Videregivelse af dine personlige oplysninger
DR videregiver ikke data.
DR anvender analyseværktøjer fra blandt andet Google Analytics og Geminus til at udarbejde statistik over din færden på dr.dk til DR. Google Analytics og Geminus med videre behandler oplysningerne på vegne af DR, og de videregiver ikke personhenførbare oplysninger om dig og din færden på dr.dk til tredjemand.

3. parts komponenter på dr.dk
Dr.dk indeholder 3. parts komponenter som for eksempel "Facebook Anbefal", "Facebook synes godt om" eller "Google".

Disse 3. parts komponenter bevirker, at indehaveren af 3. parts komponenten, som for eksempel Facebook eller Google, modtager teknisk data om din browser, IP-adresse, og hvilke sider du besøgfer på dr.dk og tilsvarende. Er du samtidig med dit besøg på dr.dk logget på for eksempel Facebook eller Google, er det muligt for Facebook/Google at henføre disse data med din profil. Den behandling som indehaveren af 3. parts komponenten foretager, ligger uden for DRs kontrol og er udelukkende et forhold mellem dig og indehaveren af 3. parts komponenten.

Sikring af dine personlige oplysninger
DR tilstræber den størst mulige sikkerhed af dine personlige oplysninger. Vi bruger en række sikkerhedsteknologier og fremgangsmåder for at beskytte dine personlige oplysninger imod uautoriseret adgang, brug eller visning. DR gemmer fx dine personlige oplysninger på servere og computere, som der kun er begrænset og styret adgang til.

Datasikkerhed
DR kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brug af services og tilbud på dr.dk, herunder tab af data, som følge af driftsforstyrrelser, indbrud i DR's systemer og lignende.

Brug af cookies på dr.dk
Cookies er nødvendige for mange tjenester og for funktionaliteten på www.dr.dk. Stort set alle websteder bruger cookies. De ligger på din egen computer og bruges blandt andet til at huske de valg, du foretager. Hvis du fx i programoversigten klikker dine yndlingsprogrammer af, så husker computeren dine indstillinger, næste gang du besøger siden. Cookien opdateres hver gang du aktivt ændrer indstillinger et sted på dr.dk.

Når du logger ind på dr.dk med DR Login gemmes dit IP-nummer og login-tidspunkt i en krypteret cookie på harddisken. Denne cookie gør det muligt at gå fra side til side på det aktuelle websted uden at skulle logge på igen på hver side. Når du logger ud sletes cookien.

DR bruger desuden cookies til at generere statistik om brugen af dr.dk. Vi registrerer blandt andet hvilke sider du besøger, hvårnår og hvorlænge du er inde på dem, og hvordan du bevæger dig fra side til side.

Du har mulighed for at acceptere eller afvise cookies. De fleste webbrowsere accepterer automatisk cookies, men du kan normalt ændre indstillingerne i browseren selv, hvis du ønsker. Hvis du vælger at acceptere cookies, har du stadig mulighed for på et senere tidspunkt at slette cookies, du har accepteret. I Internet Explorer 8 kan du slette cookies ved at vælge 'funktioner', 'slet browserdata'. Vælg derefter kontrolboksen 'cookies', og klik på knappen 'slet'. Hvis du vælger at slette cookies, vil indstillinger og præferencer, der styres af cookies, blive slettet, og skal formodentlig oprettes igen.

Læs mere om cookies i: Chrome, ExplorerFirefoxSafariOpera

Ændringer i denne erklæring
DR forbeholder sig ret til løbende at ændre denne erklæring og offentliggøre nye versioner på dr.dk. Det er dit ansvar at holde dig ajour om gældende retningslinjer. Fortsat brug af dr.dk er ensbetydende med en accept af de ændrede retningslinjer.

Kontakt DR
Du kan kontakte DR via kontakt-siden eller skriv til dr.dk@dr.dk eller til DR Support, Emil Holms Kanal 20, 0999 København K.

 

Send eller anbefal link

Driftstatus for DR NU

Status for tekniske fejl i DR NU

 

Driftstatus DR Netradio

Status for tekniske fejl i DR Netradio

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Hjælp > omdrdk

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.