Events og stævner

Events og stævner

DBU's Get2 Fodboldskoler

0 anbefalinger
DBU har siden 2011 afviklet særlige fodboldskoler i udsatte boligområder for at støtte de lokale fodboldklubber og give flere børn mulighed for at prøve det populære sommerferietilbud.

DBU’s populære fodboldskoler giver årligt flere tusinde børn en fantastisk uge med masser af fodbold og fællesskab.

Af økonomiske årsager er det dog ikke alle børn i Danmark, der har mulighed for at deltage på en fodboldskole. Derfor afvikler DBU for tredje år i træk særlige fodboldskoler – de såkaldte DBU’s Get2 fodboldskoler – for børn, der bor i belastede områder.

Brugerbetalingen på DBU’s Get2 Fodboldskole er lavere end normalt, og målet er at give børnene en sommeruge fuld af oplevelser samt at inkludere og fastholde dem i dansk foreningsidræt.

Udover at skabe glæde hos den enkelte deltager, har det nemlig vist sig at, initiativer med forankring i de lokale klubber kan øge idrætsdeltagelsen.  Samtidig bliver flere nydanskere integreret i foreningslivet som trænere for deres børn eller som frivillige ledere i den lokale idrætsforening. Derudover har evalueringerne vist, at vanskeligt stillede børn og unge gennem foreningsidrætten bliver gladere for at gå i skole, klarer sig bedre og får udbygget deres sociale netværk.

Antallet er af DBU's Get2 Fodboldskoler er siden 2011 steget fra 5 skoler med 350 deltagere til 13 skoler til knapt 700 deltagere.

DBU’s Get2 Fodboldskoler er en del af DIF’s Get2Sport projekt, der skal understøtte foreningslivet rundt omkring i Danmark. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

DBU’s Get2 Fodboldskoler følger samme koncept som de gængse fodboldskoler, bortset fra at deltagerne bliver rekrutteret specielt og kun betaler et symbolsk beløb for deltagelse.

Vil du høre mere, så kontakt projektleder i DBU Bredde, Morten Nielsen, Morn@dbu.dk

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook