Du er her  » Hovedmenu » Møldrup område » Landsbyerne » Hvam Udskriv

 

Kalender:

 

Opret nyt kalenderemne

 

Dato Begivenhed Landsby
Ingen begivenheder
 

 Hvam blev d. 30 september kåret til Årets lokalområde 2012.

 

viborg.dk/db/Annoncer.nsf/WebPressemeddelelser/6407C1632D700F9FC1257A89004D9A9E 

 

 

 

Hvam i dag                                                                        Kontakt


Landsbyen Hvam består af Hvam Stationsby og Gl. Hvam.
Gl. Hvam er den oprindelige landsby og byen omtales første gang i 1344. Den eksisterende bygningsmasse er hovedsagelig fra sidste halvdel af 1800-tallet.

 


Hvam Stationsbys (i daglig tage blot: Hvam) historie hænger sammen med Himmerlandsbanens og Hvam stationens opståen og nedlæggelse. Byen blev etableret ved stationens åbning i slutningen af 1800-tallet og da stationen lukkede i 1959 kom det til at betyde at byen midlertidig stagnerede. Siden har etableringen af bl.a. Grundfos betydet mere liv til området.


Hvams beliggenhed tæt på kommunecenter Ålestrup (3 km.) betyder, at afstanden til gode servicefaciliteter er lille. Der er således mulighed for at bo på landet i skøn natur i forholdsvis billige boliger. Derudover er Hvam beliggende i kort pendlerafstand til byer med et varieret udbud af arbejdspladser: Viborg, Aars, Hobro og Randers.


Omvendt har netop nærheden til en større by betydet, at serviceniveauet i Hvam igennem årene har været dalene. Senest er landsbyskolen lukket ligesom der ikke findes dagligvarebutikker.


Hvam ligger i et smukt kuperet landskab omkring Hvam Bæk. Især Gl. Hvam har stor herlighedsværdi med et hyggeligt snoet gadeforløb, og det kuperede og smukke terræn omkring Hvam Bæk, der giver Gl. Hvam en høj attraktionsværdi. Gl. Hvam har ligeledes et ’grønt udtryk’ med mange gamle træer og åbne pladser. Kirken og de øvrige velholdte bebyggelser i landsbyen giver et harmonisk indtryk.


Både Gl. Hvam og Hvam Stationsby er forholdsvis godt stillet med hensyn til lokal infrastruktur med regional busforbindelse og beliggenhed ved større hovedvej. Derudover løber cykel- og vandreruten ”Himmerlandsstien” igennem Hvam på de 68 km fra Løgstør til Viborg.

 

Du kan læse Borgernes Udvklingsplan for Hvam her: (fylder ca. 12 MB)

 

 

Hvis du har et indlæg som du synes skal med her på siden, kan du skrive en e-mail til: hvamweb@gmail.com eller ringe til Anders Sørensen på 98 64 82 79 eller 20 20 92 79 efter kl. 15.

Alle indslag om hvad der sker i Hvam og omegn har interesse. Skal der fotograferes kan jeg også klare det.

 


©2006 Viborg Landdistrikter - Grobund ApS
DegnGrafisk