De søger om hjælp til at købe vinterstøvler til børnene. Tilskud til at holde datterens fødselsdag. Eller et bidrag, så sønnen kan gå til fodbold.

Mange er ved dårligt helbred, de lever med daglige smerter, og ofte har de et meget tyndt netværk af familie og venner.

Sådan lyder de desperate og indtrængende stemmer fra 201 enlige forsørgere i en ny rapport fra analyseinstituttet Analyse & Tal. Rapporten gennemgår ansøgningerne til Børnesagens Fællesråds stipendium for eneforsørgere fra sidste år, og den beskriver det, Børnesagens Fællesråd oplever i sit arbejde, fortæller sekretariatschef Inge Marie Nielsen: »Vi behøver ikke at diskutere, om der er fattigdom i Danmark.

LÆS MERE »Vi er ikke fattige, vi har bare aldrig nogen penge«

Det er der. Der er enlige forsørgere, som lever under ekstremt vanskelige forhold og hver dag kæmper for at få økonomien til at hænge sammen. Men normalt er det en usynlig gruppe«.

Hun henviser til, at 60,7 procent af ansøgerne ligger over den fattigdomsgrænse, den tidligere regering vedtog.

Alligevel viser analysen, ud fra de budgetter, ansøgerne har sendt sammen med deres årsopgørelser, at det gennemsnitlige rådighedsbeløb er på 1.431 kroner pr. person. Det er, hvad der er til mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt.

Til sammenligning er det anbefalede rådighedsbeløb fra Forbrugerrådet Tænk igennemsnit mellem 3.750 og 2.857 kr. per person, alt efter antallet af børn.

Dertil kommer, at ansøgernes boligudgifter fylder ustyrligt meget.

LÆS OGSÅBoligsøgende fortæller: 8 adresser på 8 måneder og et vækkeur, der ringer klokken 3.00

Mens den almindelige dansker bruger omkring 20 procent af sin indkomst på bolig, så bruger ansøgerne hele 46 procent. Også gæld tynger – og dårlig økonomi betyder, at de ofte er henvist til de dyreste lån. Men netop husleje og gæld er to poster, det er meget svært at dreje på, da det er dyrt at flytte og svært at finde en billigere bolig, forklarer Inge Marie Nielsen.

Mange har en stram økonomi

Mange ansøgninger bærer præg af, at det er skamfuldt at være fattig og at bede om hjælp. Og Børnesagens Fællesråd beklager, at forældrene og ikke mindst børnene er en overset gruppe:

»De går alene med problemerne, som så bliver den enkelte families problem frem for et samfundsanliggende«, siger Inge Marie Nielsen, som håber, at den ny regering vil videreføre fattigdomsgrænsen og også som den forrige regering lave årlige målinger af fattigdom..

Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen sad i det udvalg, som var med til at formulere fattigdomsgrænsen, og han anerkender, at der er personer både over og under grænsen, som har en stram økonomi, men han mener alligevel, at grænsen er vigtig.

»Ofte taler vi, som om der ikke er fattigdom i Danmark. Men det er en illusion, at vi har så fintmasket et sikkerhedsnet, at de, som har brug for hjælpen, også får den. Det tabu er fattigdomsgrænsen med til at bryde«, siger Jann Sjursen.

LÆS OGSÅBlå politikere afviser at begrænse renoveringer og huslejestigninger

Han mener, at grænsen skal bruges til at vise, hvilken vej det går samfundsmæssigt, og Jann Sjursen mener, at det går den forkerte vej. Han henviser til, at den tidligere regering selv anslog, at skattereformen, fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen ville gøre 10.000 flere fattige.

»Man kan altid diskutere, om 40.000 fattige, som der var i sidste måling, er mange eller få, men der, hvor det er helt galt, er, når et bredt politisk flertal i et af verdens rigeste lande med åbne øjne vedtager reformer, som forarmer grupper af borgere«, siger Jann Sjursen.

V: Købekraften er steget

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den ny socialminister, Karen Ellemann-Jensen (V), og fattigdom er ikke eksplicit nævnt i regeringsgrundlaget. Venstres social- og indenrigsordfører, Jan E. Jørgensen, har ikke læst rapporten, og han kan endnu ikke sige, om den ny regering vil fastholde fattigdomsgrænsen, men han mener, at bekæmpelse af fattigdom er vigtig. Modsat Jann Sjursen mener han dog, at det går den rigtige vej.

LÆS ARTIKEL»Du kan heller ikke køre Mercedes, hvis du ikke har råd til Mercedes«

»Både nationalt og internationalt. Det ser jeg i oplysninger fra FN, og desuden er købekraften en helt anden i dag end for 20-30 år siden, så man i dag eksempelvis kan købe tøj til helt andre priser end tidligere«.

Jan E. Jørgensen mener, at familier skal løftes ud af fattigdom »på den lange bane« ved, at de kommer i arbejde.

»Vi vil blandt andet øge forskellen mellem det, du får i overførselsindkomst, og det, du kan tjene i et lavtlønsjob, og det er netop for at trække folk ud af et dårligt mønster og give børn nogle gode rollemodeller. Og hvis man har et meget dårligt helbred og ikke kan tage et arbejde, så skal man være på førtidspension«.