Republikken Basjkortostan

	Republikken Basjkortostan; Респу́блика Башкортоста́н; Башҡортостан Республикаһы
	Republik
Basjkortostans flag	Basjkortostans våbenskjold
Land	Rusland
Føderalt distrikt	Volga
Økonomisk region	Ural
Officielt sprog	russisk, basjkirsk
Hovedstad	Ufa
Areal	143.600 km² (nr. 24.)
Indbyggertal	4,069,698 (nr. 7.)
Lovgivende forsamling	Statsforsamlingen
- Præsident	Rustem Khamitov
	Basjkortostans beliggenhed.

Kort over Republikken Basjkortostan

Republikken Basjkortostan (også kaldet Basjkirien) (russisk: Респу́блика Башкортоста́н, tr. Respúblika Basjkortostán; basjkirsk: Башҡортостан Республикаһы, tr. Başqortostan Respublikahı) er en af 21 autonome republikker i den russiske føderation. Republikken Basjkortostan ligger i den sydlige del af Uralbjergene.

Republikken, der er en del af Volgas føderale distrikt, har 4.069.698^[1]⁽²⁰¹⁴⁾ indbyggere. Hovedstaden, Ufa er Ruslands 11. største by.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Ethnisk fordeling i Basjkortostan ifølge folketællingen 2002
Russere
Basjkirere
Tatarere
Mariere
Tjuvasjere

Administrative sprog er russisk og basjkirsk.

Befolkningsgruppe	FT 1926		FT 1939		FT 1959		FT 1970		FT 1979		FT 1989		FT 2002		FT 2010 ²
Befolkningsgruppe	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%
Basjkirere	625.845	23,5 %	671.188	21,2 %	737.711	22,1 %	892.248	23,4 %	935.880	24,3 %	863.808	21,9 %	1.221.302	29,8 %	1.172.287	29,5 %
Russere	1.064.707	39,9 %	1.281.347	40,6 %	1.418.147	42,4 %	1.546.304	40,5 %	1.547.893	40,3 %	1.548.291	39,3 %	1.490.715	36,3 %	1.432.906	36,1 %
Tatarere	621.158¹	23,3 %	777.230	24,6 %	768.566	23,0 %	944.505	24,7 %	940.436	24,5 %	1.120.702	28,4 %	990.702	24,1 %	1.009.295	25,4 %
Tjuvasjere	84.886	3,2 %	106.892	3,4 %	109.970	3,3 %	126.638	3,3 %	122.344	3,2 %	118.509	3,0 %	117.317	2,9 %	107.450	2,7 %
Mari	79.298	3,0 %	90.163	2,9 %	93.902	2,8 %	109.638	2,9 %	106.793	2,8 %	105.768	2,7 %	105.829	2,6 %	103.658	2,6 %
Ukrainere	76.710	2,9 %	92.289	3,1 %	83.594	2,5 %	76.005	2,0 %	75.571	2,0 %	74.990	1,9 %	55.249	1,3 %	39.875	1,0 %
Udmurtere	23.256	0,9 %	25.103	0,8 %	25.388	0,8 %	27.918	0,7 %	25.906	0,7 %	23.696	0,6 %	22.625	0,6 %	21.477	0,5 %
Mordvinere	49.813	1,9 %	57.826	1,8 %	43.582	1,3 %	40.745	1,1 %	35.900	0,9 %	31.923	0,8 %	26.020	0,6 %	20.300	0,5 %
Hviderussere	18.281	0,7 %	23.761	0,8 %	20.792	0,6 %	17.985	0,5 %	17.393	0,5 %	17.038	0,4 %	17.117	0,4 %	11.680	0,3 %
Tyskere	6.448	0,2 %	6.030	0,2 %	12.817	0,4 %	12.104	0,3 %	11.316	0,3 %	11.023	0,3 %	8.250	0,2 %	5.909	0,1 %
Andre	15.434	0,6 %	27.140	0,9 %	27.140	0,8 %	23.985	0,6 %	24.848	0,6 %	27.365	0,7 %	49.210	1,2 %	147.455	3,6 %
Indbyggere	2.665.836	100 %	3.158.969	100 %	3.341.609	100 %	3.818.075	100 %	3.844.280	100 %	3.943.113	100 %	4.104.336	100 %	4.072.292	100 %
¹ 461.871 tatarere, 135.960 mishärere, 23.290 tiptärere og 37 keräsjer ² 97.572 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at have fordelt sig proportionalt på de registrerede befolkningsgrupper.^[2]