Polen
32.73Polen (polsk: Polska), officielt Republikken Polen (polsk: Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen deler søgrænser med Danmark og Sverige. Med et areal på 312 679 km²[5] er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38,5 millioner indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.[6]
Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen omdannet til et kommunistisk "østblokland" under sovjetisk kontrol. Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det kommuniske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".
I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten voivodskaber og er det sjette mest befolkede medlemsland i EU. Landet er desuden medlem af NATO, FN, OECD, WTO og flere andre internationale organisationer.
Indholdsfortegnelse
Historie[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Polens regenterPolens historie indledes i 900-tallet, da Piast-slægten, der regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I 966 kristnedes Polen af missionærer fra Tjekkiet.
I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede Den polsk-litauiske realunion.
"Realunionen" bestod af det nuværende Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, dele af Ukraine, dele af Rumænien og dele af Rusland. Det blev delt mellem nabolandene, Kongeriget Preussen, det Russiske Kejserrige og De Habsburgske Arvelande (Østrig) i 1772, 1793 og endeligt i 1795, hvor Polen forsvandt fra europakortet som selvstændig stat.
Polen genvandt sin frihed den 11. november 1918. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og indførte diktatur. Den 1. september 1939 angreb Tyskland landet hjulpet af sovjetiske tropper den 17. september 1939 som følge af Ribbentrop-Molotov pagten (underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939).
Dermed var delingen af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen fuldbyrdet. Det polske territorium var besat af Sovjetunionen og Tyskland til 1941, da Tyskland angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede hele det polske territorium fra Sovjet. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet blev Warszawa jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelses- og arbejdslejre, som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning; massemordet på polske officerer i Katyn-massakren er et eksempel. Sovjet sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i Sibirien og Kasakhstan. Republikken blev genoprettet efter krigen, men som følge af sovjetisk-britisk-amerikanske aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest, og Polen blev en socialistisk republik medlem af Warszawa-pagten. I 1980'erne tilkæmpede polakkerne sig større selvstændighed via den første frie fagforening Solidaritet under ledelse af Lech Wałęsa. Det førte til, at Polen som første medlem af Warszawa-pagten indførte frie valg og brød med det kommunistiske styre i 1989. Polen fik NATO-medlemskab i 1999 og EU-medlemskab i 2004.
Uddybende artikel: Flystyrtet ved Smolensk 10. april 2010Den 10. april 2010 styrtede den polske pendant til Air Force One ned med blandt andet Polens præsident, Lech Kaczyński og hans kone, Maria Kaczyńska, under et mislykket 2. landingsforsøg i Smolensk, Rusland. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, den polske hærchef, Franciszek Gagor, samt den polske centralbankchef, Slawomir Skrzypek.[7] Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en massakre på 20.000 polakker under 2. verdenskrig.[8]
Politik[redigér | redigér wikikode]
Foto: Piotr Waglowski
Polen er en demokratisk republik, med præsidenten, som vælges ved frie valg for en periode på fem år, som statsoverhoved. Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerrådet ledet af statsministeren. Nuværende statsminister er Ewa Kopacz. Præsidenten udnævner kabinettet efter statsministerens forslag, normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen. Sammen med ministerrådet udgør præsidenten landets udøvende magt. Nuværende præsident er Andrzej Duda.
Polen har et tokammerparlament, som består af Sejmen (som vælges gennem proportionale valg og har 460 repræsentanter) og Senatet (som vælges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer). Sejmen har en spærregrænse på fem %, som imidlertid ikke gælder for etniske partier. Grundloven blev skrevet i 1997. (Polens første grundlov af 1791 er verdens næstældste. Det var den, der var grundlaget for polsk rigsdag: et veto på rigsdagen forkastede samtlige forslag). Når Sejmen og Senatet afholder fællessession danner de Nationalforsamlingen (Zgromadzenie Narodowe). Tokammerparlamentet udgør den lovgivende magt i landet.
Den dømmende magt udøves af domstolene Højesteret (Sąd Najwyższy), Den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny), Konstitutionsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) og Statsdomstolen (Trybunał Stanu). Efter godkending af Senatet udpeger også Sejmen Ombudsmanden (Rzecznik Praw Obywatelskich) for en periode på fem år.
Efter valget i 2007 er partiet Platforma Obywatelska i regeringsposition, men har ikke flertal og er derfor gået i koalition med Polskie Stronnictwo Ludowe. Blandt de øvrige partier i parlamentet findes Prawo i Sprawiedliwość og Lewica i Demokraci.
Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: VoivodskabPolen er inddelt i 16 voivodskaber (provinser; polsk województwo). Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 powiater (distrikt: 65 bydistrikter og 314 landdistrikter) og 2 478 gminaer (kommuner; 307 bykommuner, 582 blandede kommuner og 1 589 landkommuner).
 |
Voivodskab | Hovedby | Areal (km²) | Folketal(1) | |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | dolnośląskie (Nederschlesiske voivodskab) | Wrocław | 19 947 | 2 882 317 | |
| 2 | kujawsko-pomorskie (Kujaviskpommerske voivodskab) | Bydgoszcz/Toruń(2) | 17 972 | 2 066 371 | |
| 3 | lubelskie (Lublin voivodskab) | Lublin | 25 122 | 2 172 766 | |
| 4 | lubuskie (Lubusz voivodskab) | Gorzów Wielkopolski/Zielona Góra(3) | 13 988 | 1 008 520 | |
| 5 | łódzkie (Łódź voivodskab) | Łódź | 18 219 | 2 566 198 | |
| 6 | małopolskie (Lillepolske voivodskab) | Kraków | 15 183 | 3 271 206 | |
| 7 | mazowieckie (Masoviske voivodskab) | Warszawa | 35 558 | 5 171 702 | |
| 8 | opolskie (Opole voivodskab) | Opole | 9 412 | 1 041 941 | |
| 9 | podkarpackie (Subkarpatiske voivodskab) | Rzeszów | 17 845 | 2 097 564 | |
| 10 | podlaskie (Podlasie voivodskab) | Białystok | 20 187 | 1 196 101 | |
| 11 | pomorskie (Pommerske voivodskab) | Gdańsk | 18 310 | 2 203 595 | |
| 12 | śląskie (Schlesiske voivodskab) | Katowice | 12 334 | 4 669 137 | |
| 13 | świętokrzyskie (Święty Krzyż voivodskab) | Kielce | 11 710 | 1 279 838 | |
| 14 | warmińsko-mazurskie (Ermelandskmasuriske voivodskab) | Olsztyn | 24 173 | 1 426 883 | |
| 15 | wielkopolskie (Storpolske voivodskab) | Poznań | 29 827 | 3 378 502 | |
| 16 | zachodniopomorskie (Vestpommerske voivodskab) | Szczecin | 22 892 | 1 692 838 | |
|
(1) pr. 31.12.06 |
|||||
De polske navne på voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med województwo, for eksempel województwo wielkopolskie (storpolske voivodskaber).
Økonomi[redigér | redigér wikikode]
Polens økonomi er stabil, og siden kommunismens fald er landet gået ind for en liberalisering af økonomien. Polen var en af de sovjetiske lydstater, som havde stærkest økonomi og blev det første land i Central- og Østeuropa, som gik fra planøkonomi til markedsøkonomi. Privatiseringen af små og større statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har ført til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder. Landets mange kulminer er basis for energisektoren.
Restruktureringen og privatiseringen af kul-, stål-, jernbane- og energisektoren er pågået siden 1990. Mellem 2007 og 2010 planlagde den polske regering at indføre 20 offentlige selskaber på det polske aktiemarked, inkluderet dele af kulindustrien. Frem til (2007) har de største privatiseringer været salget af det nationale telekommunikationsfirma Telekomunikacja Polska til France Telecom i 2000 og indføringen af 30 % af andelene til Polens største bank – PKO Bank Polski – på det polske aktiemarkedet i 2004. Statssektoren bidrager i dag til 25 % af landets BNP.
I 2002 arbejdede 16,1 % af befolkningen i landbrugssektoren, 29 % i industrien og 54,9 % i servicesektoren. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugsektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj CO2-udledning.[Kilde mangler]
| Økonomiske nøgletal | Værdi | % af BNP | År, kilde |
|---|---|---|---|
| BNP | 338,7 mia. US$ | 2006, Verdensbanken | |
| BNP (vækst) | 6,4% | Q3 2007, The Econimist nov 2007 | |
| Industriproduktion | 5,2% | Q3 2007, The Econimist nov 2007 | |
| Forbrugspriser 2006 | 1,3 % | 2006, Eurostat (europa.eu) | |
| Forbrugspriser 2007 | 2,3% | Q3 2007, The Econimist nov 2007 | |
| Renter 3 mrd. 2006 | 4,21 % | 2006, Eurostat (europa.eu) | |
| Renter 3 mrd. 2007 | 5,21% | Q3 2007, The Econimist nov 2007 | |
| Arbejdsløshed | 11,6% | Q3 2007, The Econimist nov 2007 | |
| Handelsbalance 12 mrd. | -10,5 mia. $ | Q2 2007, The Econimist nov 2007 | |
| Betalingsbalance 12 mrd. | -14,6 mia. $ | -4,3% | Q2 2007, The Econimist nov 2007 |
| Budgetbalance | -2,0% | 2007, The Econimist nov 2007 | |
| Udviklingshjælp | - 0,01 mia. US$ | 2005, UNDP Database | |
| BNP pr. indb. | 7.527 US$ | 2005, UNDP Database |
Landets hovedstad og økonomiske centrum Warszawa ligger på førsteplads i Centraleuropa med hensyn til udenlandske investeringer. BNP-væksten har været stor og holdt sig stødig fra 1993 til 2000 med en kort nedgangsperiode fra 2001 til 2002. Integrationen med EU har givet et positivt udslag på økonomien, med en årlig vækst på 3,7 % i 2003, i forhold til 1,4 % i 2002. I 2004 lå BNP-væksten på 5,4 %, i 2005 3,3 % og i 2006 5,8 %. Den polske regering har sat som mål at øge BNP til 6,5-7,0 % i 2007.
I dag er Polen EU's sjetestørste økonomi og den 23. største i verden. Landet er blevet et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden. Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering, en indre socialøkonomisk stabilitet og EU-medlemskabet. Samlet udgjorde udenlandske investeringer i årene 1990-2006 over 87 milliarder dollar. Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar. Polens største importpartnere er Tyskland, Italien, Rusland, Frankrig, Kina og Holland, mens de største eksportpartnere er Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Rusland.[9]
Den største udfordring den polske økonomi står ovenfor i dag er overgangen til eurozonen, og dermed valutabyttet fra złoty til euro. Overgangen planlægges mellem 2009 og 2012[10] eller 2013.[11] Efter Polens medlemskab i EU har der været arbejdskraftsudvandring til andre EU-lande (særlig Irland og Storbritannien) på grund af en høj arbejdsløshed (11,8 % i februar 2007).
Nu har Polen fjorten særlige økonomiske zoner (fx Kostrzyn - Słubice Særlig Økonomisk Zone; polsk: Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna).
De mest udviklede regioner økonomisk set er det masoviske og schlesiske voivodskap. Nederst på listen ligger derimod det subkarpatiske voivodskab samt voivodskaberne Lublin og Opole.
Demografi[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Polens demografi| Polens befolkning | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| År | Befolkningstal | År | Befolkningstal | ||
| 1846 | 11 107 000 | 1960 | 29 776 000 | ||
| 1911 | 22 110 000 | 1970 | 32 642 000 | ||
| 1921 | 27 177 000 | 1978 | 35 061 000 | ||
| 1931 | 32 107 000 | 1988 | 37 879 000 | ||
| 1938 | 34 849 000 | 1990 | 38 183 000 | ||
| 1946 | 23 930 000 | 1995 | 38 610 000 | ||
| 1950 | 25 008 000 | 2000 | 38 654 000 | ||
| 2005 | 38 190 608 | ||||
 |
|||||
| Graf over Polens befolkningstal i årene 1961-2003 (i millioner) | |||||
Polen har tidligere været et mødested for mange sprog, kulturer og religioner. Særlig fandtes der et rigt jødisk liv i Polen før nazisters holocaust, da Polens jødiske befolkning på tre millioner blev reduceret til 300 000 overlevende. Følgene af 2. verdenskrig, særlig forskydningen af Polens grænser til området mellem Curzonlinjen og Oder-Neisse-linjen og den efterfølgende afvandring af millioner af mennesker, gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensætning for første gang i landets flerkulturelle historie. En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine, Hviderusland og Litauen samt i andre lande. Der findes også en stor gruppe etniske polakker i USA.
Ifølge det statistiske centralbureau i Polen lå Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 på 38 635 144. Det gav en befolkningstæthed på 122 indbyggere per km² (i byer om lag 1 105/km², på landsbygden 50/km²). Den naturlige tilvækst var negativ og lå på -0,04 %. Gennemsnitlig levealder var 70,5 år for mænd og 78,9 år for kvinder. 61,5 % af befolkningen boede i byer de fleste i byområderne omkring Katowice (Øverschlesiske industriområde), Warszawa (Warszawa-agglomeratet), Łódź (Łódź-agglomeratet), Gdańsk (Trippelbyen) og Kraków (Kraków-agglomeratet). I indbyggertal lå Polen på 30. plads i verden (omtrent 0,7 % af verdens befolkning) og på 9. plads i Europa (omtrent 5,4 % af Europas befolkning).
Af befolkningen i 2002 anså 96,75 %[9] sig som polakker, mens 1,23 % erklærede en anden nationalitet. 2,03 % af befolkningen erklærede ikke nogen national tilhørlighed. De største minoriteter er schlesiere (173,2 tusind), tyskere (152,9 tusind), hviderussere (48,7 tusind), ukrainere (31 tusind), sigøjnere (12,9 tusind), russere (6,1 tusind), lemkere (5,9 tusind) og litauere (5,8 tusind). Der findes også mindre grupper kasjubere, slovakker, vietnamesere, franskmænd, amerikanere, grækere, italienere, bulgarere, israelere, armenere, tjekkere, engelændere, tatarer og karaitter. Det polske sprog, som tilhører den vestlige gren af de slaviske sprog, er landets officielle sprog. I 15 gminaer er desuden tysk, kasjubisk og litauisk hjælpesprog.
Demografisk udvikling[redigér | redigér wikikode]
Under den første polske statsdannelse hørte landområder med et areal på over 250 000 km² med én million indbyggere. På Kasimir III den stores tid var landet (ca 270 000 km²) beboet af over 2,5 millioner mennesker. Det var først unionen med Litauen som førte en radikal demografisk og territoriel vækst med sig. Under Stefan Báthory omfattede landområderne over 1 million km², mens befolkningen mod slutningen af det 16. århundrede sandsynligvis var på ni millioner. Da Polen mistede sin selvstændighed under landets delinger talte den multietniske stat mindst 13-14 millioner indbyggere, samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk (mod slutningen af det 18. århundrede udgjorde denne gruppe omkring 60 % af befolkningen). Efter at Polen genvandt sin selvstændighed efter 1. verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke-polsk etnicitet inden for landets grænser. Før 2. verdenskrig var Polen en multietnisk stat, hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. I mellemkrigstiden øgedes folketallet fra 27,2 millioner til 35,2 millioner. Efter krigen gjorde grænseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for første gang i landets historie. Minoriteterne udgør pr. 2007 ikke mere end 3 % af befolkningen.
Uddannelse[redigér | redigér wikikode]
Det offentlige skolevæsen i Polen er gratis, og omfatter børnehave (przedszkole), grundskole (szkoła podstawowa), ungdomsskole (gimnazjum), videregående skole (liceum), teknisk skole (technikum), yrkesskole (szkoła zawodowa), artistisk skole (szkoła artystyczna) og andre. Systemet omfatter ikke højere uddannelse, som udgør en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstændighed. Grundloven giver alle retten til uddannelse.
Skolegang er obligatorisk til attenårsalderen, men det er kun grundskolen og ungdomsskolen, som har status som obligatoriske institutioner. Grundskolen varer seks år: fra syv- til trettenårsalderen. Ungdomsskolen varer tre år og afsluttes med en eksamen. Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregående skole (treårig) eller teknisk skole (fire år), den sidstnævnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Begge ender i eksamen artium (matura) og kan afsluttes med forskellige højere uddannelser som bachelorgrad (licencjat), mastergrad (inżynier og magister), doktorgrad (doktor) og habilitation (doktor habilitowany), som så kan krones med en professortitel.
I dag har Polen mere end 500 institutioner for højere uddannelse, blandt andet 18 traditionelle universiteter i storbyerne Gdańsk, Bydgoszcz, Katowice, Kraków, Lublin, Łódź, Bielsko-Biała, Białystok, Olsztyn, Opole, Poznań, Rzeszów, Toruń, Szczecin, Warszawa, Wrocław og Zielona Góra samt 16 tekniske, 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige højskoler for kunst, musik, teater, økonomi og flere andre områder.
Polsk uddannelseshistorie[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Europæisk uddannelseshistorieUddannelsen af det polske samfund var et mål for rigets monarker siden begyndelsen af det 12. århundrede. I 1364 blev Det jagellonske universitet grundlagt af Kasimir den Store som et af Europas ældste og mest prestigefyldte. Universitetet i Wrocław blev grundlagt i 1505 af polske Władysław II af Böhmen og Ungarn, Universitetet i Wilno (nu Vilnius) i 1579 af Stefan Báthory, Universitetet i Poznań i 1611 af Sigismund 3. Vasa og Universitetet i Lwów (nu Lviv) i 1661 af Johan 2. Kasimir. Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation på grund af at landet blev stærkt svækket og ødelagt af en række krige i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Under Polens kunstelskende konge Stanisław August Poniatowski begyndte den imidlertid at blomstre op igen. Blandt andet blev verdens første uddannelsessdepartement oprettet i 1773 (Komisja Edukacji Narodowej). Under Polens delinger og 2. verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besættelsemagterne. Det polske skolesystem blev reformeret i 1999. Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks år, mens den fireårige overgrundskolen blev delt i en treårig ungdomsskole og en treårig videregående skole.
Byer[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Byer i Polen
Pr. 1. januar 2007 var der 891 byer i Polen. Den mindste af byerne, Wyśmierzyce, tæller kun 884 indbyggere, mens den største, Warszawa, er med sin befolkning på 1 700 000 to tusind gange større.
| Byer med over 100 000 indbyggere | |||||
| # | By | Indbyggertal(1) | Voivodskab | ||
|---|---|---|---|---|---|
| 1 |  Warszawa |
1 702 139 | mazowieckie | ||
| 2 |  Łódź |
760 251 | łódzkie | ||
| 3 |  Kraków |
756 267 | małopolskie | ||
| 4 |  Wrocław |
634 630 | dolnośląskie | ||
| 5 |  Poznań |
564 951 | wielkopolskie | ||
| 6 |  Gdańsk |
456 658 | pomorskie | ||
| 7 |  Szczecin |
409 068 | zachodniopomorskie | ||
| 8 |  Bydgoszcz |
363 468 | kujawsko-pomorskie | ||
| 9 |  Lublin |
353 483 | lubelskie | ||
| 10 |  Katowice |
314 500 | śląskie | ||
| 11 |  Białystok |
294 830 | podlaskie | ||
| 12 |  Gdynia |
251 844 | pomorskie | ||
| 13 |  Częstochowa |
245 030 | śląskie | ||
| 14 |  Radom |
225 810 | mazowieckie | ||
| 15 |  Sosnowiec |
224 244 | śląskie | ||
| 16 |  Toruń |
207 190 | kujawsko-pomorskie | ||
| 17 |  Kielce |
207 188 | świętokrzyskie | ||
| 18 |  Gliwice |
198 499 | śląskie | ||
| 19 |  Zabrze |
190 110 | śląskie | ||
| 20 |  Bytom |
186 540 | śląskie | ||
| 21 |  Bielsko-Biała |
176 453 | śląskie | ||
| 22 |  Olsztyn |
174 941 | warmińsko-mazurskie | ||
| 23 |  Rzeszów |
163 508 | Podkarpacie | ||
| 24 |  Ruda Śląska |
145 471 | śląskie | ||
| 25 |  Rybnik |
141 388 | śląskie | ||
| 26 |  Tychy |
130 492 | śląskie | ||
| 27 |  Dąbrowa Górnicza |
129 559 | śląskie | ||
| 28 |  Opole |
127 602 | opolskie | ||
| 29 |  Płock |
127 224 | mazowieckie | ||
| 30 |  Elbląg |
126 985 | warmińsko-mazurskie | ||
| 31 |  Gorzów Wielkopolski |
125 504 | lubuskie | ||
| 32 |  Wałbrzych |
124 988 | dolnośląskie | ||
| 33 |  Włocławek |
119 256 | kujawsko-pomorskie | ||
| 34 |  Zielona Góra |
118 115 | lubuskie | ||
| 35 |  Tarnów |
116 967 | małopolskie | ||
| 36 |  Chorzów |
113 978 | śląskie | ||
| 37 |  Kalisz |
108 477 | wielkopolskie | ||
| 38 |  Koszalin |
107 693 | zachodniopomorskie | ||
| 39 |  Legnica |
105 186 | dolnośląskie | ||
| (1) per 31.12.06 | |||||
| # | Befolkningsfordeling i byer | Antal byer (2005) |
|---|---|---|
| 1 | >1 000 000 | 1 |
| 2 | 500 000 – 1 000 000 | 4 |
| 3 | 250 000 – 500 000 | 8 |
| 4 | 100 000 – 250 000 | 26 |
| 5 | 50 000 – 100 000 | 54 |
| 6 | 20 000 – 50 000 | 138 |
| 7 | 10 000 – 20 000 | 177 |
| 8 | <10 000 | 445 |
| I alt: 891 byer(pr. 2007) | ||
| Storbyområder med over én million indbyggere: | |||||
| # | Storbyområde | Folketal (2005) | |||
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Øverschlesiske industriområde(1) | 3 487 000 | |||
| 2 | Storbyområdet Warszawa | 2 870 000 | |||
| 3 | Storbyområdet Łódź | 1 108 600 | |||
| 4 | Trippelbyen(2) | 1 080 700 | |||
| 5 | Storbyområdet Kraków | 1 024 000 | |||
|
(1) også kendt som Storbyområdet Katowice |
|||||
Se også[redigér | redigér wikikode]
Kilder[redigér | redigér wikikode]
- ↑ Główny Urząd Statystyczny. Baza Demografia. Ludność Polski. Stan na 30.06.2014..
- ↑ 2,0 2,1 IMF: Report for Selected Countries and Subjects, Poland, hentet 18. juni 2015 (Engelsk)
- ↑ Human Development Indicators of Poland. Hentet 10 May 2015.
- ↑ 2014 Human Development Report Summary. United Nations Development Programme. 2014. pp. 21–25. Hentet 27 July 2014.
- ↑ Central Statistical Office of Poland (2007). Mały Rocznik Statystyczny 2007. Hentet 15 August 2007.
- ↑ NationMaster.com 2003-2007, Poland, Facts and figures
- ↑ Politiken.dk "Flere prominente er omkommet i præsidentfly"
- ↑ Politiken.dk "Polens præsident styrter ned med fly"
- ↑ 9,0 9,1 "Poland", The World Factbook.
- ↑ Gazeta Wyborcza, "Szejnfeld: Wejście do strefy euro korzystne dla przedsiębiorców
- ↑ Jan Cienski, "Poland Alters Stance on Euro
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Adam Krzemiński: Polen i det 20. århundrede – et historisk essay. Ellekær, 2009
- Thomas Urban: Tabet - fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
- Poland.gov.pl – Polish national portal (Engelsk)
- Background Note: Poland (Engelsk)
- polennu.dk – Informationer om Polen
|
|||||||
|
||||||||||||||
|
|||||||
|
|||||||||||||
|
Koordinater: 52°N 19°Ø / 52°N 19°Ø
