Elfenbenskysten

Republikken Elfenbenskysten
Republikken Elfenbenskysten; République de Côte-d'Ivoire
	Nationalvåben
	Motto: Union – Discipline – Travail; (fransk: Enhed – Disciplin – Arbejde)
	Nationalmelodi: "L'Abidjanaise"; "Abidjans sang"
	Elfenbenskystens placering indenfor den Afrikanske Union.
Hovedstad	Yamoussoukro; 6°51′N, 5°18′W
Største by	Abidjan
Officielle sprog	Fransk
Folkelige sprog	Dioula, Baoulé, Dan, Anyin og Cebaara Senufo blandt andre
Etnicitet (1998)	Akan 42,1%; Voltaiques eller Gur 17,6%; Northern Mandes 16,5%; Krous 11%; Southern Mandes 10%; andre 2,8%; (inklusiv 130.000 libanesere; og 14.000 franskmænd)
Demonym	ivorianer
Regeringsform	Præsidentiel republik
Uafhængighed
Areal
Indbyggertal
BNP (KKP)	Anslået 2010
BNP (nominelt)	Anslået 2010
Gini (2002)	44,6 (medium)
HDI (2007)	0,484 (lav) (nr. 163)
Valuta	CFA franc (XOF)
Tidszone	GMT (UTC+0)
Kører i	højre side af vejen
Kendings-; bogstaver (bil)	CI (Côte d'Ivoire)
Luftfartøjs-; registreringskode	TU
Internetdomæne	.ci
Telefonkode	+225
ISO 3166-kode	CI

Elfenbenskysten (fransk: Côte d'Ivoire) er en republik i den vestlige del af Afrika, med et areal på 322.460 km². Landets højeste punkt er Nimba på 1.752 meter. Elfenbenskysten blev uafhængigt fra Frankrig den 7. august 1960.

Yamoussoukro, den tidligere præsident Félix Houphouët-Boignys fødeby, blev først udnævnt til hovedstad i 1983. Tidligere var Abidjan hovedstaden og denne er stadig det administrative og kommercielle center. De fleste lande opretholder deres ambassader i Abidjan.

Côte d'Ivoire eller Elfenbenskysten?[redigér | redigér wikikode]

I oktober 1985 besluttede Elfenbenskystens regering, at landets navn fra da af skulle være Côte d'Ivoire på alle sprog for hermed at undgå forvirringen med at landet havde forskellige navne på forskellige sprog. Navneskiftet er kun delvis slået gennem, og det er tvivlsomt om det har haft den ønskede virkning.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Elfenbenskysten tilhører den tropiske klimazone og den sydlige del af landet har to adskilte regntider. Disse to perioder er mellem maj og juni og mellem oktober og november.

Den sydlige del af landet modtager ca. 2.000 mm nedbør om året. Også Man-bjergene får betydelige nedbørsmængder, og mod nord aftager både nedbøren og regntidens længde.

Den gennemsnitlige årlige nedbør for hele landet er ca. 1.500 mm og temperaturerne er høje hele året, med middelværdier på mellem 24 og 29 grader. Månederne mellem februar og maj er normalt den varmeste periode, mens perioden fra juli til september er de koldeste måneder.

Varmeste måned (marts) 24-32 °C, koldeste måned (august) 22-28 °C, tørreste måned (januar) 41 mm med nedbør i gennemsnit, vådeste måned (juni) 495 mm med nedbør i gennemsnit.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Det indre af landet består mest af sletter og lavere plateauer, mens den sydlige tredjedel gennemgående ligger lavere end 150 meter over havet. De nordlige to tredjedele ligger gennemsnitligt ca. 300 meter over havet.

Man-bjergene i landets vestlige del, som er den østlige udløber af Guinea-højlandet, hæver sig til over 1.200 meters højde. Højeste punkt er Nimba på 1.752 meter, på grænsen mod Liberia.

De største floder er Comoé, Bandama og Sassandra, som alle flyder sydover til Guineabugten.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Elfenbenskysten

Befolkningen er sammensat af mere end 60 etniske grupper som traditionelt har haft deres egne, afgrænsede områder. Mange af disse grupper er indbyrdes beslægtet, og mange har kultur- og sprogslægtskab med grupper udenfor Elfenbenkysten.

I skovområdet vest for Bandama-floden lever en række små etniske grupper, som kulturelt hører til kru-folkene i Liberia og Sierra Leone. I regnskovsbæltet øst for Bandama er baule en af de vigtigste grupperinger, beslægtet med akan-folkene i Ghana.

I det nordlige savanneområde er der to hovedgrupper. Disse er mande-folkene, som har sin hovedtyngde i Mali, og som i Elfenbenskysten er repræsenteret ved malinké og dyula. Volta-folkene i nordøst omfatter senufo samt lobi og bobo.

Fremmedarbejdere fra nabolandene Mali og Burkina Faso udgjorde i midten af 1980'erne ca. 1/3 af befolkningen. Det findes desuden en del europæere, samt libanesere og syrere i landet.