Sommertid
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
| Tabel over sommertid i Danmark[1][2] | ||
|---|---|---|
| år | fra | til |
| 1916 | 15. maj | 30. sep |
| 1940 | 15. maj 00:00 | 31. dec 24:00 |
| 1941 | 01. jan 00:00 | 31. dec 24:00 |
| 1942 | 01. jan 00:00 | 02. nov 03:00 |
| 1943 | 29. mar 02:00 | 04. okt 03:00 |
| 1944 | 03. apr 02:00 | 02. okt 03:00 |
| 1945 | 02. apr 02:00 | 15. aug 03:00 |
| 1946 | 01. maj 02:00 | 01. sep 03:00 |
| 1947 | 04. maj 02:00 | 10. aug 03:00 |
| 1948 | 09. maj 02:00 | 08. aug 03:00 |
| 1980 | 06. apr 02:00 | 28. sep 03:00 |
| 1981 | 29. mar 02:00 | 27. sep 03:00 |
| 1982 | 27. mar 02:00 | 25. sep 03:00 |
| 1983 | 26. mar 02:00 | 24. sep 03:00 |
| 1984 | 25. mar 02:00 | 30. sep 03:00 |
| 1985 | 31. mar 02:00 | 29. sep 03:00 |
| 1986 | 30. mar 02:00 | 28. sep 03:00 |
| 1987 | 29. mar 02:00 | 27. sep 03:00 |
| 1988 | 27. mar 02:00 | 25. sep 03:00 |
| 1989 | 26. mar 02:00 | 24. sep 03:00 |
| 1990 | 25. mar 02:00 | 30. sep 03:00 |
| 1991 | 31. mar 02:00 | 29. sep 03:00 |
| 1992 | 29. mar 02:00 | 27. sep 03:00 |
| 1993 | 28. mar 02:00 | 26. sep 03:00 |
| 1994 | 27. mar 02:00 | 25. sep 03:00 |
| 1995 | 26. mar 02:00 | 24. sep 03:00 |
| 1996 | 31. mar 02:00 | 27. okt 03:00 |
| 1997 | 30. mar 02:00 | 26. okt 03:00 |
| 1998 | 29. mar 02:00 | 25. okt 03:00 |
| 1999 | 28. mar 02:00 | 31. okt 03:00 |
| 2000 | 26. mar 02:00 | 29. okt 03:00 |
| 2001 | 25. mar 02:00 | 28. okt 03:00 |
| 2002 | 24. mar 02:00 | 27. okt 03:00 |
| 2003 | 30. mar 02:00 | 26. okt 03:00 |
| 2004 | 28. mar 02:00 | 31. okt 03:00 |
| 2005 | 27. mar 02:00 | 30. okt 03:00 |
| 2006 | 26. mar 02:00 | 29. okt 03:00 |
| 2007 | 25. mar 02:00 | 28. okt 03:00 |
| 2008 | 30. mar 02:00 | 26. okt 03:00 |
| 2009 | 29. mar 02:00 | 25. okt 03:00 |
| 2010 | 28. mar 02:00 | 31. okt 03:00 |
| 2011 | 27. mar 02:00 | 30. okt 03:00 |
| 2012 | 25. mar 02:00 | 28. okt 03:00 |
| 2013 | 31. mar 02:00 | 27. okt 03:00 |
| 2014 | 30. mar 02:00 | 26. okt 03:00 |
Sommertid (i nogle lande også kaldet dagslyssikringstid[3]) er en ændring af zonetid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Det primære formål med sommertid er at sikre mennesker dagslys. I praksis betyder det, at menneskelige aktiviteter (job, skole, aftaler osv.) ligger en time tidligere, så det opleves som at der bliver senere lyst og senere mørkt. Det giver mennesker mere lys i aftentimerne og i de sene eftermiddagstimer, hvor de fleste har fri, mens der er mørkere først på dagen. Dette er særlig fordelagtigt i sommermånederne, hvor der bliver lyst, før de fleste står op.
Formålet er bl.a. også at spare energi til belysning ved at udnytte dagslyset bedre. Om dette virker, er omdiskuteret.[4]
Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916 for at spare energi, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.
Indholdsfortegnelse
Begrundelse[redigér | redigér wikikode]
Fordi det moderne samfund fungerer på basis af "standardiseret tid" snarere end sand soltid, er de fleste folks daglige tidsplaner ikke reguleret efter jordens bevægelser omkring solen[Kilde mangler]. For eksempel begynder tidsplaner vedrørende arbejde og skole, og dermed også offentlig transport, generelt på præcis det samme tidspunkt hele året, uanset solens position på himmelen. Men i ikke-ækvatoriale regioner varierer det samlede antal lyse timer på en dag en del mellem vinter og sommer. Som et resultat heraf kan man sige at, hvis "normaltid" skulle bruges året rundt ville en betydelig del af soltimerne falde i den tidlige morgen, mens der stadig kunne være en væsentlig periode med mørke om aftenen. Fordi mange mennesker vil være tilbøjelige til at sove i de tidlige morgentimer, er disse timer med sollys "spildt" for dem, hvorimod de kan blive brugt hvis de er flyttet til om aftenen ved at vi stiller uret frem. Fordi dagene bliver kortere igen om efteråret/vinteren, og solopgange kommer senere og senere, dette betyder, at folk ville så vågne op og tilbringe en betydelig del af deres morgener i mørket, hvis "sommertid" blev brugt hele året rundt. I teorien kunne folk vågne op tidligere og drage fordel af sollyset om morgenen, men dette er i det store og hele upraktisk på stor skala på grund af den manglende fleksibilitet i vores ur-baserede samfund.
De praktiske effekter af sommertid kan variere betydeligt fra sted til sted afhængigt af stedets breddegrad og position i forhold til dets tidszone. For eksempel har sommertid ikke nogen praktisk betydning i ekstremt nordlige eller sydlige områder, fordi de meget lange/korte dage betyder, at den kunstige manipulation af tid har ringe eller ingen reel indflydelse på dagligdagen. Det er fordi solopgang/solnedgangs tiderne er allerede dramatisk ud på et skråplan hvad angår moderne arbejdstider.[5] Sommertid er heller ikke til nogen nytte steder nær ækvator, fordi de her kun har en meget lille variation i dagslys gennem hele året. [6]
Historie[redigér | redigér wikikode]
Benjamin Franklin foreslog i essayet An Economical Project, udgivet i 1784 under Franklins ophold i Paris, at pariserne skulle stå en time tidligere op, for at spare på stearinlys[7].
Den moderne sommertid blev først foreslået af den newzealandske entomolog George Vernon Hudson. Hans skifteholdsarbejde gav ham fritid til at indsamle insekter, og førte ham til at værdsætte de timer med dagslys han havde efter lukketid. .[8] I 1895 præsenterede han et papir til "Wellington Philosophical Society" hvori han foreslog et skift på to timers sommertid. [9] Efter stor interesse fulgte han op med en ny rapport i 1898. [10] Mange publikationer krediterer forkert sommertids forslag til den fremtrædende engelsk bygherre William Willett, [11], der selvstændigt udtænkte sommertid i 1905 under en hestetur tidligt en morgen, da han med forfærdelse bemærkede, hvor mange storby borgere der sov en stor del af deres sommerdag væk. [12] Hans løsning var at fremme uret i sommermånederne, et forslag, han udgav to år senere. [13] Forslaget blev taget op af et medlem fra det britiske parlament, Robert Pearce, der introducerede det første lovforslag om sommertid til det britiske parlament den 12. februar 1908.[14] Et udvalg blev skabt for at undersøge spørgsmålet, men Pearce lovforslag blev aldrig til lov, og flere andre lovforslag mislykkedes i de følgende år. Willett lobbyede for forslaget i Storbritannien indtil hans død i 1915.
Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916 for at spare energi, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop d. 21. maj samme år. Rusland og nogle få andre lande ventede til det næste år, og USA vedtog det i 1918. Siden da har der rundt omkring på kloden været mange lovbestemmelser, justeringer og ophævelser i de mange love om sommertid.
Sommertid i Danmark[redigér | redigér wikikode]
Sommertiden fastsættes ved kongelig anordning og bekendtgøres i Lovtidende. Den seneste anordning er nr. 858 af 26. september 2001. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Hjemmestyret i hvert af de to lande har dog valgt at indføre sommertid i samme periode som Danmark.) Ved sommertidens begyndelse stilles uret en time frem klokken 02.00 natten til søndag, og ved sommertidens ophør stilles uret en time tilbage klokken 03.00 natten til søndag. Den danske sommertid svarer til den centraleuropæiske sommertid.
Sommertiden har været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Første gang, den blev indført, var i 1916, igen i 1940-48, og sidste gang den blev indført, som vi kender den i dag, var i 1980.[15] Siden 1980 har overgangen fra normaltid (hvad mange kalder vintertid) til sommertid været sidste søndag i marts. I perioden 1980-1995 har overgangen fra sommertid til normaltid været sidste søndag i september, som ofte, men ikke altid, også har været søndag efter jævndøgn (fx lå jævndøgn i 1984 lørdag den 22. september,[16] [17] mens overgangen til normaltid var søndag den 30. september og ikke den 23. september). Efter standardisering i EU skiftes til normaltid sidste søndag i oktober.
Den officielle forkortelse for dansk sommertid er DST (og svarer til UTC+2) som står for dansk sommertid (ikke at forveksle med den engelske betegnelse Daylight Saving Time som forkortes til DST), mens normaltid betegnes DNT (Dansk Normaltid) (som svarer til UTC+1). I europæisk sammenhæng ses også betegnelse CEST (Central European Summer Time) og CET (Central European Time).[Kilde mangler]
Fordele og ulemper[redigér | redigér wikikode]
Brugen af sommertid er kontroversiel.
Tilhængere af sommertid mener, at det sparer energi[Kilde mangler], fremmer udendørs fritidsaktivitet om aftenen, og er derfor[Kilde mangler] god til fysisk og psykisk sundhed, reducerer trafikulykker[Kilde mangler], nedbringer kriminaliteten[Kilde mangler] eller er godt for forretningen[Kilde mangler]. Grupper, der er tilbøjelige til at støtte sommertid er byens arbejdere eller fagfolk, detailvirksomheder, udendørssport-entusiaster og -virksomheder, turismeoperatører og andre, der nyder godt af øget lys i løbet af aftenen.[Kilde mangler]
Modstanderne mener, at energibesparelser faktiske ikke er entydige, at sommertiden kan forstyrre morgen aktiviteter og at skiftelsen af uret to gange om året er økonomisk og socialt forstyrrende og udligner alt fordel. Grupper, der har haft en tendens til at modsætte sig sommertid er landmænd, transportselskaber, samt indendørsunderholdnings-virksomheder.
- Man kan ikke bruge som begrundelse for sommertid, at der skulle være noget at spare rent energimæssigt, siger Morten Kidal, pressemedarbejder i Dong Energy.[18]
- Energiforbruget falder kun med mellem 4 og 6 procent, når der skiftes fra normaltid til sommertid [19]
- Det er upraktisk for landmændene og/eller deres dyr, at fodringstiden pludseligt forskydes en time.
- Landmænd kan kun høste, når der ikke er dug på kornet. Ved sommertid starter og slutter høsten en time senere, og der skal således betales for overarbejde.
- Tid er et simpelt begreb for mennesker, men det er et forholdsvis svært håndterligt begreb inden for it-branchen. Der bruges store summer hvert år på at håndtere skiftet til og fra sommertid[Kilde mangler].
- Meget tyder på, at den kunstige ændring af menneskets døgnrytme har uheldige konsekvenser (se også jetlag)[20]. Således er der mennesker, der lider af voldsom hovedpine på grund af tidsomstillingen. Denne kan undertiden vise sig allerede dagen efter, at et land er gået over til sommertid, men i visse tilfælde også efter en kortere periode. For folk, for hvem det er et stort problem, kan sådanne bivirkninger holde sig i månedsvis.
- Skiftet til og fra sommertid er muligvis årsag til flere dødsfald i den periode, der følger efter.[21]
- Loven[22] siger at middelsoltiden ligger på den 15. længdegrad øst for Greenwich.
I Danmark findes der en landsforening mod sommertid. [23].
Se også[redigér | redigér wikikode]
 |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Europa-parlamentets og rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid
- Lov om anvendelse af sommertid
- Anordning om fastsættelse af sommertid fra og med år 2002
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ↑ Jens Peter Søltoft: Teknisk rapport om dato- og tidsberegninger, Technical Report no. 05/02, DIKU
- ↑ Hvad har EU med sommertid at gøre?
- ↑ Oversat fra engelsk: Dayligt Saving Time (DST).
- ↑ Effekten af sommertid hører fortiden til, Anne Kidmose Jensen, Berlingske, 29. oktober 2012
- ↑ "Bill would do away with daylight savings time in Alaska". Peninsula Clarion. 17 March 2002. Hentet 5 January 2013.
- ↑ Rosenberg, Matt. Daylight Saving Time (Also Known as Daylight Savings Time). About.com. Hentet 5 January 2013.
- ↑ "Early to bed, and early to rise, makes a man healthy, wealthy and wise" An Economical Project af Benjamin Franklin
- ↑ George Gibbs (2007-06-22). "Hudson, George Vernon 1867–1946". Dictionary of New Zealand Biography.
- ↑ G. V. Hudson (1895). "On seasonal time-adjustment in countries south of lat. 30°". Transactions and Proceedings of the New Zealand Institute 28: 734.
- ↑ G. V. Hudson (1898). "On seasonal time". Transactions and Proceedings of the New Zealand Institute 31: 577–588.
- ↑ "New Zealand time". New Zealand Geographer 4 (1): 104. 1948. doi:.
- ↑ 100 years of British Summer Time. National Maritime Museum. 2008.
- ↑ Willett pamphlet:
- William Willett (1907). The waste of daylight (1st udg.).
- William Willett (1914) (PDF). The waste of daylight (19th udg.).
- ↑ Parliamentary Debates, House of Commons, 12 February 1908, columns 155–156.
- ↑ sommertid. Gylendals Åbne Encykopædi. Gylendal. Besøgt 18. februar 2013.
- ↑ Jean Meeus: Astronomical Tables of the Sun, Moon and Planets, Willmann-Bell, 2. udg. 1995
- ↑ Almanak. Skriv- og Rejse-Kalender 1984, Københavns Universitet
- ↑ Berlingske Sommertid er spild af tid
- ↑ Jyllands-Posten Skal sommertiden afskaffes?
- ↑ Sommartiden kan rubba din dygnsrytm Stockholms Universitet Arne Lowden
- ↑ Dr.dk Læge: Sommertid rammer som et jordskælv – dr.dk/Nyheder/Indland
- ↑ Lov om Tidens Bestemmelse §1 For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden herefter bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich.
- ↑ Landsforeningen mod sommertid. Hentet 23.02.2013.
|
