Serbien


Flag	Nationalvåben

Nationalt motto: Intet

Nationalmelodi: Bože Pravde

Hovedstad

Beograd
²) 44°48′N, 20°28′E

Største by

Beograd

Officielle sprog Serbisk ¹

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Tomislav Nikolić
Aleksandar Vučić

Uafhængighed
• Dannelse af Serbien
• Dannelse af det serbiske Kejserrige
• Uafhængighed fra det Osmanniske rige
• Opløsning af unionen
mellem Serbien og Montenegro 814
1345
13. juli 1878

5. juni 2006

Areal
• Total
• Vand (%) 88.361 ² km² (nr. 110 ³)
ubetydelig

Indbyggertal
• 2011 anslået
• 2013 folketælling
• Tæthed 9.024.734 (nr. 83)
7.243.007^[1] (eksl. Kosovo)
92/km² (nr. 107)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2010 anslået
80,104 mia. USD^[2] (nr. 82)
10.830 USD (nr. 74)

Valuta Dinar ⁵ (CSD)

Tidszone
• Sommer (DST) CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)

Nationalt topdomæne .rs (.srb) ⁶

Telefonkode +381

Kendingsbogstaver (bil) SRB (2006)

Luftfartøjsregistreringskode YU (2006)

¹Serbokroatisk ifølge den serbiske forfatning; i Vojvodina er de følgende sprog også officielle: rumænsk, rusyn , ungarsk, slovakisk og kroatisk; i Kosovo-Metohija også: albansk.
²88.361 km² inkl. Kosovo
³110 inkl. Kosovo
⁴Placering baseret på befolkningstal inklusive Kosovo.
⁵Euroen bruges i Kosovo-Metohija.
⁶.yu er en 'rest' fra det tidligere Jugoslavien. .cs blev reserveret til Serbien og Montenegro, men vil næppe blive brugt. .rs blev aktiv i sep. 2007 og .yu vil fortsat være aktiv til sep. 2009.
⁵Delt med Montenegro.

Serbien (Serbisk: Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija / Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa. Tidligere var Serbien en selvstændig stat, efterfølgende en delrepublik i Jugoslavien, dernæst en del af Serbien og Montenegro, for så igen at blive selvstændigt.

Republikken Serbien, som har et areal på 88.361 km², består ud over det geografiske område Serbien af den autonome provins Vojvodina, mens Kosovo siden 2008 ikke længere er en del af republikken Serbien.^[3] Hovedstaden i republikken Serbien er Beograd.

Indtil 3. juni 2006 indgik Serbien i en konføderation med Montenegro. Efter at Montenegro holdt folkeafstemning den 21. maj 2006, er begge lande nu igen selvstændige stater. Der var en overgangsperiode på 50 dage for at gennemføre delingen mellem disse to stater inden selvstændigheden trådte i kraft.

Den 6. juni 2006 kl. 11:55 blev det fælles flag for Serbien og Montenegro taget ned under tonerne af nationalsangen "Hej Sloveni", og kl. 12:00 blev det serbiske flag hejst under tonerne af den serbiske nationalmelodi.

Indholdsfortegnelse

1 Historie
2 Politik og administration
- 2.1 Politiske partier
- 2.2 Administrativ inddeling
3 Kilde
4 Reference
5 Se også

Historie[redigér | redigér wikikode]

I det 7. århundrede indvandrede slaviske serbere, der blev kristne i det 10. århundrede, og de kom efterfølgende skiftevis under byzantinsk og bulgarsk overherredømme. De dannede den selvstændige stat Serbien i 1159, som blev kongerige i 1217. Under Serbien forenedes efterhånden alle serbiske folkestammer, og en tid hørte også Nordgrækenland og Bulgarien under Serbien, hvis konge Stefan Dušan i 1346 tog titlen tsar (Serbien var under Stefan Dušan fra 1331-1355).

I det 14. århundrede erobrede osmannerne Serbien i 1389, da serberne blev slået på Kosovo Polje (Kosovo-sletten) den 28. juni 1389. Efter slaget fik ridderen Miloš Obilić den osmanniske sultan til at tro, at han var overløber – han knælede foran sultanen og jog en dolk i hans hjerte, hvorefter han blev halshugget. Derefter forblev osmannerne i Serbien i 500 år, hvorefter Serbien befriede sig selv fra tyrkerne.

I det 17. og 18. århundrede var Serbien gentagne gange krigsskueplads under kampene mellem Østrig og det Osmanniske rige. I 1804 gjorde serberne oprør og fik selvstyre under en kristen fyrste i 1812. I de følgende år svækkedes landet ved tronstridigheder mellem slægterne Obrenović og Karadjordjević. Efter en krig med det Osmanniske Rige blev Serbien selvstændig i 1878, og i 1882 tog fyrsten kongetitel. Serbien udvidedes derefter mod syd.

Den 6. november 1903 myrdedes Serbiens kong Alexander 1. Obrenović og dronning Draga af en officersgruppe, hvorefter Peter 1. Karadjordjević blev konge. I de følgende år førte Serbien pro-russisk politik og arbejdede for en forening af de sydslaviske områder i Østrig-Ungarn med Serbien. Den 13. marts 1912 indgik Serbien og Bulgarien hemmeligt forbund mod det Osmanniske Rige.

Fra den 18. oktober 1912 til den 3. december 1912 førtes den 1. Balkankrig, og i dagene 28-31. oktober 1912 kom det til serbisk sejr over osmannerne ved byen Kumanovo, som i dag ligger i Makedonien. Fra den 3. februar 1913 til den 23. april 1913 førtes den 2. Balkankrig. Fra den 30. juni 1913 til den 10. august 1913 førtes den 3. Balkankrig. Officielt regnes den 2. og den 3. Balkankrig som den 2. Balkankrig, mens befolkningen i Makedonien (og på Balkan) har delt den i 2. og 3. Balkankrig på grund af den korte våbenstilstand mellem disse to krige.

Fra 1912-1913 deltog Serbien i Balkan-krigene mod det Osmanniske Rige og opnåede udvidelser i areal i Makedonien, men Østrig-Ungarn hindrede, at Serbien fik adgang til havet. Den stadig stigende spænding mellem Serbien og Østrig-Ungarn udløstes den 28. juni 1914, da den serbiske student Gavrilo Princip myrdede den østrig-ungarske tronfølger Ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo, hvilket blev anledning til 1. verdenskrigs udbrud.

Den 23. juli 1914 stillede Østrig-Ungarn Serbien et ultimatum, som ikke kunne accepteres. Den 28. juli 1914 erklærerede Østrig-Ungarn Serbien krig. Fra den 12. august til den 24. august 1914 begyndte den Østrig-Ungarske offensiv mod Serbien. Fra den 6. september 1914 til den 15. december 1914 startede Østrig-Ungarn en ny offensiv mod Serbien. Fra den 2. december til den 15. december 1914 blev Østrig-Ungarn fordrevet fra Serbien efter en række slag. Den 7. oktober 1915 begyndte General Mackensen en offensiv mod Serbien. Den 9. oktober 1915 besattes hovedstaden Beograd. Den 14. oktober 1915 erklærede Bulgarien Serbien krig. Fra den 23-24. november 1915 blev serberne fuldstændig slået ved byen Priština, hvorefter Kong Peter flygtede ud af landet.

I 1916 blev Serbien erobret. Efter Østrig-Ungarns sammenbrud i 1918 blev Serbien kernen i det nyoprettede Kongerige af Serbere, Kroater og Slovenere, som proklameredes den 1. december 1918 med Peter 1. som konge.

Da aksemagterne i 1941 havde erobret Kongeriget Jugoslavien, dannedes et nyt Serbien ledet af diktatoren Milan Nedić.

Efter befrielsen i 1945 dannedes Den Føderative Folkerepublik Jugoslavien (FNRJ), og senere Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien (SFRJ).

Politik og administration[redigér | redigér wikikode]

Serbiens nationalforsamling kaldes Narodna Skupština Srbije.

Politiske partier[redigér | redigér wikikode]

De største partier i Serbien er "Demokratska Stranka" (DS), Srpska Radikalna Stranka (SRS), Demokratska Stranka Srbije (DSS), G 17 plus, Srpski Pokret Obnove – Nova Srbija (SPO – NS) og Socijalistička Partija Srbije (SPS).

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Serbien er delt ind i en autonom provins Vojvodina og Centralserbien (serbisk Centralna Srbija).

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)

Reference[redigér | redigér wikikode]

↑ U.S. Department of Commerce (2013)
↑ International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, April 2011: Nominal GDP list of countries. Data for the year 2010. Imf.org. 14. 9. 2006.. Hentet 27. 12. 2013..
↑ 17. februar 2008 kl. 17.00 erklærede Kosovo sig uafhængigt og er dermed de facto ikke længere en del af republikken Serbien. Pr. 21. august 2008 har 46 lande (se www.kosovothanksyou.com med en løbende opdateret oversigt over lande, der har anerkendt Kosovo), herunder Danmark anerkendt Kosovo som selvstændig stat. Øvrige lande afventer situationen og anerkender endnu Serbiens fortsatte suverænitet over Kosovo, men selvom den serbiske regering kan øve en vis indflydelse i de serbisk dominerede områder, har den ingen kontrol over Kosovo.