Moldova

Moldova
Moldova; Republica Moldova
Flag	Rigsvåben
	Nationalmelodi: Limba noastră; Vort sprog; ; Beklager, men din browser har enten deaktiveret JavaScript eller har ikke en afspiller, som vi understøtter.; Du kan enten hente klippet eller hente en afspiller til at afspille klippet i din browser.
	Republikken Moldovas beliggenhed i Europa
	Kort over Republikken Moldova
Hovedstad; (og største by)	Chișinău; 47°00′N, 28°51′E
Officielle sprog	Rumænsk1
Anerkendte regionale sprog	Ukrainsk; Russisk; Gagausisk
Regeringsform	Unitarisk parlamentarisk republik
Uafhængighed af Sovjetunionen
Areal
Indbyggertal
BNP (KKP)	Anslået 2013
BNP (nominelt)	Anslået 2013
Gini (2010)	33,0 (medium)
HDI (2013)	0,663 (medium)
Valuta	Moldovisk leu (MDL)
Tidszone	EET (UTC+2)
Kendings-; bogstaver (bil)	MD
Luftfartøjs-; registreringskode	ER
Internetdomæne	.md
Telefonkode	+373
	1 Russisk, ukrainsk og gagauzisk tales også i visse områder.; 2 Dato for erklæringen. Uafhængigheden blev efterfølgende anerkendt med opløsningen af Sovjetunionen i december 1991.; 3 Areal inklusiv Transnistrien,

For alternative betydninger, se Moldavien (flertydig).

Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine. Landet har ikke adgang til Sortehavet og udgjorde fra 1945 til 1991 en delrepublik i Sovjetunionen. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transnistrien (Transdnjestr), der de facto har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere, og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent tyrkisktalende folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme Moldavien, der var underlagt tyrkisk herredømme.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924-1940)

Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vasalstat under nominel tyrkisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske tsar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtales også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien, og forblev under rumænsk kontrol indtil 1940, hvor den sovjetiske leder Stalin tvang Rumænien til at overdrage Bessarabien til Sovjetunionen. Sovjet havde allerede i 1920'erne oprettet en såkaldt moldovisk autonom sovjetrepublik (Moldoviske ASSR), og efter Sovjetunionens erhvervelse af Bessarabien, blev størsteparten af begge områder slået sammen til en ny moldovisk sovjetrepublik. Under 2. verdenskrig kæmpede Rumænien på tysk side mod Sovjetunionen og annekterede både Bessarabien og et område omkring byen Odessa. Denne erobring måtte Rumænien opgive igen ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig.

Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar at det er rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af et baseret på det russiske (kyriliske) alfabet. Egentlig industrialisring fandt kun sted i den østlige Transdnjestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnjestr var fortrinsvis landbrugsområder, og Moldova var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået fra rumænsk side at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenario var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen. Den 11. september 2009 meddelte landets kommunistiske præsident Vladimir Voronin at den borgerlige opposition havde vundet valget og han trak sig dermed tilbage. Det skete efter massive voldelige protester, hvor regeringsbygningen bl.a. var blevet stormet.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud. Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer, og hører i dag til blandt Europas fattigste stater. Mange yngre moldovere har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Danmark har ingen ambassade i Moldova, og landet udgør en sideakkreditering til ambassaden i Rumænien.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over etniske grupper i den Moldoviske SSR, 1989. Rumænere er angivet med gult, russere med mørk rød, ukrainere med grønt og gagauzere med violet. Øst for de gagauziske områder findes et bulgarsk mindretal her angivet med lys rød.

Etniske tilhørsforhold (skøn fra 2004)^[1]:

Rumænere/Moldovere 78,2%
Ukrainere 8,4%
Russere 5,8%
Gagauzere 4,4%
Bulgarere 1,9%
Andre 1,3%

Religioner (2000):

Ortodokse 98%
Jøder 1,5%
Andre 0,5%

Byer i Moldova[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Byer i Moldova

Rang	Navn	FT 1959	FT 1970	FT 1979	FT 1989	FT 2004	Forvaltningsenhed
1.	Chişinău	213.078	358.890	526.023	717.853	644.204	Chişinău
2.	Tiraspol	62.000	105.700	138.698	181.639	158.069	Tiraspol
3.	Bălţi	65.514	101.428	123.068	157.068	122.669	Bălţi
4.	Tighina	43.000	72.300	101.292	129.606	97.027	Tighina
5.	Rîbniţa	...	32.400	...	60.766	53.648	Rîbniţa