Bruttonationalprodukt

"BNP" omdirigeres hertil. For andre betydninger, se BNP (flertydig).

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer. Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet. Udviklingen i bruttonationalproduktet er også i centrum, når man debatterer økonomisk vækst, idet der med dette udtryk oftest menes vækst i BNP.

Beregninger

Man kan benytte tre forskellige tilgange til at beregne BNP's størrelse, nemlig produktionstilgangen, anvendelsestilgangen og indkomsttilgangen. Alle tre sammenhænge er definitorisk rigtige i nationalregnskabet.

Ifølge produktionstilgangen er BNP lig med værditilvæksten, dvs. værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af de anvendte rå- og hjælpestoffer (også betegnet som forbrug i produktionen).

Ifølge anvendelsestilgangen er et lands BNP lig med summen af landets private og offentlige forbrug, investeringer og nettoeksport. Med symboler kan det udtrykkes som den centrale nationalregnskabsligning (også kaldet forsyningsbalancen):

Y = C + G + I + NX.

Ifølge indkomsttilgangen kan BNP opdeles i de samlede indirekte skatter (netto for subsidier), som staten får + samlede lønindkomster + "bruttorestindkomst og blandet indkomst". Denne tilgang ser dermed på den funktionelle indkomstfordeling.

BNP er opgjort i markedspriser, dvs. inklusive alle indirekte skatter (netto). Fratrækker man alle produktskatter (netto), får man bruttoværditilvæksten (BVT), som også udtrykker den samlede værditilvækst, men i basispriser. Fratrækker man yderligere herfra andre produktionsskatter (netto), får man bruttofaktorindkomsten (BFI), som er værditilvæksten opgjort i faktorpriser (dvs. eksklusive alle indirekte skatter (netto)). Ønsker man et udtryk for realvæksten, opnås dette ved at "rense" tallene for inflationen.

Anvendelse

BNP anvendes ofte som udtryk for størrelsen af et lands økonomi og velstand. Ved sammenligninger af forskellige lande opgøres det ofte i forhold til befolkningens størrelse, altså som BNP pr. indbygger, for at få en meningsfuld sammenligning. FN har opstillet nogle kriterier for opgørelsen af BNP, og da man følger disse i de fleste lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden. Væksten i BNP i EU's medlemslande beregnes og offentliggøres af EU's statistiske kontor Eurostat.

Problemer med anvendelsen af BNP som velstands- og velfærdsmål

Selvom BNP ofte bliver brugt som mål for et lands velstands- og velfærdsniveau, er der en række problemer forbundet hermed. Problemerne er af tre typer:

For det første kan man i praksis ikke opgøre værditilvæksten lige godt i alle erhverv og sektorer. Således er det ikke muligt at opgøre markedsværdien af de fleste af de tjenester som f.eks. undervisning og sundhedsydelser, der produceres i den offentlige sektor, da disse typisk ikke sælges til nogen markedspris, men i stedet stilles gratis til rådighed for borgerne. Disse ydelser indgår derfor i stedet i BNP i form af omkostningerne forbundet med dem, især løn til de ansatte. Samtidig indgår en vigtig produktion, nemlig arbejdet i husholdningerne - dvs. gør-det-selv-arbejde som rengøring, madlavning, havearbejde osv. - slet ikke i BNP. Det er f.eks. et problem, når udviklingen i BNP skal vurderes. Den stigende erhvervsfrekvens for kvinder har betydet, at en del tjenester, der tidligere blev varetaget i hjemmene (f.eks. børnepasning), nu indgår i BNP (f.eks. børnepasning i institutioner). Derved overvurderer BNP-væksten den reelle værdiskabelse i økonomien. Det gør også sammenligninger mellem i- og ulande problematiske. Samtidig indgår værdien af aktiviteter som sort arbejde og egentlig kriminalitet kun temmelig skønsmæssigt. Andre tjenester, hvis bidrag til BNP må beregnes på en speciel måde, er ydelser fra pengeinstitutter og handelserhverv samt boligtjenester fra ejerboliger (lejeværdien).

For det andet er BNP ikke det bedste mål for den indkomst, som befolkningen i et land tjener, idet det ikke medtager (netto)indkomst fra udlandet (f.eks. renteindtægter fra formue placeret i udlandet), der i nogle tilfælde kan være betydelig. Det gør derimod det beslægtede begreb bruttonationalindkomsten (BNI). For et land som Danmark, der har en positiv udlandsformue, som danskerne løbende modtager renteindtægter og udbytter fra, er bruttonationalindkomsten større end bruttonationalproduktet. Man undervurderer derfor danskernes indkomst ved at se på BNP i stedet for BNI. For et land som Irland, der har store årlige nettobetalinger af formueindkomst til udlandet, er forholdet omvendt.

For det tredje er materiel velstand kun ét af mange forskellige forhold, der påvirker den generelle levestandard og velfærd i en befolkning. Klima, forurening, socialt netværk, sundhed, kriminalitet, frihed, fritid, arbejdsforhold, indkomstfordeling og graden af økonomisk ulighed har altsammen også betydning for vores levevilkår. Eftersom BNP ikke afspejler sådanne forhold, er det et meget utilstrækkeligt mål for en befolknings generelle levevilkår. Der er derfor fra forskellig side i tidens løb gjort forsøg på at udarbejde alternative og mere dækkende velfærdsmål. Et simpelt eksempel er FN's Human Development Index (HDI). Et andet eksempel er Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen, der blev nedsat af den franske præsident Nicolas Sarkozy med en række internationalt anerkendte økonomer som medlemmer. Dens formål var at identificere begrænsninger i BNP som et mål for sociale fremskridt og udarbejde forslag til, hvilken yderligere information der kan anvendes til at udarbejde mere relevante indikatorer for samfundsmæssige fremskridt.

Uddybende artikel: Livskvalitet

Danmarks bruttonationalprodukt i tal

Det officielle tal for Danmarks bruttonationalprodukt offentliggøres af Danmarks Statistik. Det offentliggøres både i løbende priser (årets priser) og i faste priser, dvs. hvor der er renset for inflationen. Vil man sammenligne BNP's udvikling over flere år, er det mest hensigtsmæssigt at sammenligne beløbene i faste priser, der dermed angiver realvæksten i BNP. P.t. anvender Danmarks Statistik prisniveauet i 2010 som sammenligningsgrundlag. De nedenstående tal i tabellen stammer fra Danmarks Statistikbank:

År	Mia. kr. i 2010-priser	Mia. kr. i årets priser
2008	1.864,8	1.797,5
2010	1.798,6	1.798,6
2011	1.821,6	1.832,8
2012	1.807,3	1.863,4
2013	1.804,7	1.891,0

Målt pr. indbygger var Danmarks BNP i 2013 336.900 kr.

Revisioner af tallene

Danmarks Statistik offentliggør jævnligt revisioner af de seneste års BNP-tal. Med en række års mellemrum foretages desuden såkaldte hovedrevisioner, hvor der foretages mere grundige revisioner af principper, metoder og datagrundlag. Den seneste hovedrevision er blevet foretaget i efteråret 2014 som følge af en fælles EU-bestemmelse. Den resulterede i en opjustering af BNP-niveauet i årene 1966-2013 i størrelsesordenen halvanden til tre procent i hvert år. Opjusteringen skyldtes ikke mindst, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som en investering - og dermed indgår i BNP - i stedet for forbrug i produktionen. Tidligere hovedrevisioner er blevet foretaget i 1998 og 2005.

Se også

• Bruttofaktorindkomst
• Bruttoværditilvækst
• Bruttonationalindkomst
• Verdens landes BNP
• Verdens landes BNP pr. indbygger
• Økonomisk vækst
• Livskvalitet
• Human Development Index