Lènga russe

Da Uicchipèdie, 'a 'ngeclopedije lìbbere.
Zumbe a: navighesce, cirche
Segui progetto.png
Russe (русский язык)
Ccrejate da: {{{creatore}}} nel {{{anno}}}
Contesto: {{{contesto}}}
Parlate in: Russie e totte le ex Repubbleche Socialiste Sovieteche, specialmènde Ucraine, Russie Vianghe e Kazakistan, jindre totte le pajèsere de ll’Europe oriendale, jindre USA, Finlandie e Israele
Reggione:Parlate in: Europe oriendale e Asie
Periode: {{{periodo}}}
Crestiane: 180 miglione (+ 120 miglione cumme seconna lènga)
Classifeche: 5-8
Scritture: Alfabbète cirilleche
Tipologgie: SVO toneche
Filogenese:

Indoeuropee
 Slave
  Slave oriendale
   Russe
    
     
      
       
        
         
          
           
            
             
              

Statuto ufficiale
Naziune: bandiera Russie
bandiera Russie Vianghe
bandiera Kazakistan
bandiera Kirghizistan
Flag of Abkhazia.svg Abcasie
Flag of South Ossetia.svg Ossezie d'u Sud
bandiera Moldavie (Gagauzie e Transnistrie)
Flag of Crimea.svg Crimee (Ucraine)
Flag of the Greek Orthodox Church.svg Monte Athos (Grecie)
bandiera Finlandie
Flag of the CIS.svg CSI
Flag of IAEA.svg AIEA
Flag of the United Nations.svg ONU
Regolate da: Accademie Russe de lle Scienze
Codece de classificazione
ISO 639-1 ru
ISO 639-2 rus
ISO 639-3 rus  (EN)
SIL RUS  (EN)
SIL {{{sil2}}}
Estratte in lènghe
Dichiarazione universale de le deritte de l'uemmene - Art.1
Все люди рождаются свободными и равными в своём достоинстве и правах. Они наделены разумом и совестью и должны поступать в отношении друг друга в духе братства.
Il Padre Nostro
Все люди рождаются свободными и равными в своём достоинстве и правах. Они наделены разумом и совестью и должны поступать в отношении друг друга в духе братства.
Traslitterazione
Vse ljudi roždajutsja svobodnymi i ravnymi v svoëm dostoinstve i pravakh. Oni nadeleny razumom i sovest'ju i dolžny postupat' v otnošenii drug druga v dukhe bratstva.
Lènga - Elenghe de le lènghe - Linguistica
'U loghe de Uicchipèdie Vè vide 'a Wikipedia [[:{{{codice2}}}:|in {{{nome2}}}]]!
'U loghe de Uicchipèdie Visita la Wikipedia [[:{{{codice3}}}:|in {{{nome3}}}]]!
RussianLanguageMap.png
Distribuzzione sciugrafeche d'u russe
Pilcrow.svg Sta pàgene pò essere ca tène carattere Unicode.

'U russe (nome native русский язык, russkij jazyk ['ru.skʲɪj jɪ.'zɨk] ascolte[?·info]) ète 'na lènga indoeuropee appartenènde ad 'u ceppe slave oriendale. Se parle d'a lènga madre d'a cchiù granna vanne d'a popolazzione d'a Russie, e de 'na vanne d'a popolazzione jindre quase totte le pajèsere ex-sovieteche. Se penze ca 'u Russe sije parlate da 180 miglione de crestiáne cumme lènga madre e da otre 120 miglione cumme seconna lènga. Se parle accussì de une de lle lènghe cchiù parlate jindr'ô munne.

Le lènghe ca sonde cchiù auguale a jèdde sonde 'a lènga ucraine e 'a lènga bielorusse, totte e doje appartenènde ad 'u suttegruppe oriendale de lle lènghe slave.

Alfabbète cirilleche russe[cangecange 'a sorgende]

Exquisite-kfind.png Pe approfondimende, 'ndruche 'a vôsce Alfabbète cirilleche.

Quiste ète l’alfabbète ca ète ôsce jndr'â ll'ause jndr'â Federazione Russe (le otre lènghe ca ausane ll’alfabbète cirilleche tènene quacche carattere defferende, cumme jndr'ô serbe o jndr'ô bulgare, oppure cangiate ccu trascrive suène ca no ge sonde proprije a lle lènghe slave, cumme pe' le lènghe iraneche e turche d'a ex-Aunìone Sovieteche):

carattere stambatelle corsive traslitterazione pronunge
А а А а A a
Б б Б б B b
В в В в V v, a vôte quase f jindr'ô finale de parole
Г г Г г G g d'u tagiáne gatto; v jndr'â lle desinenze "-его" e "-ого", nonché jindr'ô possessive "его" (soje de jidde) ed jindre a picche parole isolate cumme "сегодня" ("ôsce")
Д д Д д D d
Е е Е е E ie de ieri quanne accindate, altrimende i breve
Ё ё Ё ё Ё io de iota, sembre accindate
Ж ж Ж ж Ž j d'u frangese jardin
З з З з Z s sonore de rose o de sguarde
И и И и I i
Й й Й й J i breve, cumme jindre dai
К к К к K c dure de casère
Л л Л л L l
М м М м M m
Н н Н н N n
О о О о O o (chiuse e prolungate) quanne accindate, altrimende a breve
П п П п P p
Р р Р р R r
С с С с S s sorde de sì
Т т Т т T t
У у У у U u
Ф ф Ф ф F f
Х х Х х CH ch d'u tedesche achtung, o h aspirate
Ц ц Ц ц C z sorde de razze
Ч ч Ч ч Č c dôce de c
Ш ш Ш ш Š sc de scè
Щ щ Щ щ ŠČ cumme quidde d'apprìme, me cchiù longe e palatalizzate
Ъ ъ Ъ ъ "signe dure" - mute, fàce da pause a lle 'nderne de 'na parole
Ы ы Ы ы Y "i gutturale", 'nu suène 'ndermedie 'mbrà i e u /ɨ/
Ь ь Ь ь "signe morbide", palatalizze 'a consonande ca avène apprìme
esembie : НЬ = N’ = gn jinre mundagne; ЛЬ = L’ = gl jindre ceglie
Э э Э э È e apirte de bèlle
Ю ю Ю ю JU iu de iute
Я я Я я JA ia de iate quanne accindate, altrimende i breve

Numere[cangecange 'a sorgende]

Esembie[cangecange 'a sorgende]

Preme Nobel p'a letterature de lènga russe[cangecange 'a sorgende]

Otre pruggette[cangecange 'a sorgende]

Note[cangecange 'a sorgende]


Bibbliografije[cangecange 'a sorgende]

  • Piccele pronduarije d'a grammateche russe - I. M. Pul'kina - 1981

Collegaminde fore a Uicchipèdie[cangecange 'a sorgende]