- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estland, Guvernement i det vestlige Rusland, hørende til »Østersøprovinserne« - Estlander, Carl Gustaf, finsk Kunsthistoriker, (1834-1910)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højt, særlig kendt er de smaa, men kraftige
estlandske Heste. Ved Kysten drives et
betydeligt Fiskeri (Strømming og Ansjos). Industrien
er i Udvikling; særlig betydelig er Fabrikation
af Spirituosa (Kartoffelbrændevin) og Cement.
Handelen fremmes ved 420 km Jernbane
(Baltischport-Petrograd, Reval-Taps-Dorpat,
Reval-Pernau og Reval-Hapsal) o. fl. Havne, af
hvilke den vigtigste er Reval, Ruslands femte
Havnestad. Guv. E. deles i fire Kredse (Harrien,
Jerwen, Wierland og Wiek). Sammen med
Lifland og Kurland udgjorde E. indtil 1876 et
Generalguvernement under Generalguvernøren i
Riga, og dette Generalguvernement
genoprettedes efter det estiske Oprør 1905. Ved
Folketællingen 1897 havde E. 413747 Indb., hvoraf
210199 Kvinder; 18 % af Befolkningen boede i
Byerne, af hvilke E. har 5, nemlig Reval,
Wesenberg, Weissenstein, Baltischport og
Badestedet Hapsal. 96 % af Befolkningen er
Lutheranere. Hovedmængden af Indbyggerne er Ester,
som foruden E. ogsaa bebor det nordlige Lifland
og en Del af Guv. Petrograd og Pskov, og som
udgør i alt henved en Mill. Mennesker og taler
deres eget Sprog, som de bevarer til Trods for
ivrige Bestræbelser fra den russ. Regerings Side
for at russificere Befolkningen (se estisk
Sprog og Litt
.). Af andre Elementer
fandtes (1897) c. 22000 Tyskere, 20000 Russere og
6000 Svenskere. Det tyske Sprog tales af Adelen
og af de dannede Klasser i Byerne. Svensk
tales i nogle Egne ved Vestkysten og paa Øerne;
paa Dagø er det dog fuldstændig fortrængt af
Estisk. (Litt.: F. Müller, »Beiträge zur
Orographie und Hydrographie von E.« [Bd 1-2,
Petrograd 1869-71]; Paul Jordan, »Beiträge
zur Geographie und Statistik des Guv. E.«
[Reval 1889]; K. R. Kupfer, »Baltische
Landeskunde« [Riga 1911]).
G. Ht.

Historie. De hedenske Esters Omvendelse
og Undertvingelse blev omtr. samtidig
paabegyndt fra Tyskland og fra Danmark. 1196 gjorde
Knud VI et Korstog til E., 1206 naaede Valdemar
Sejr til Øsel; paa denne Tid havde Tyskerne
sat sig fast i Lifland, og Biskop Albert af Riga
havde stiftet Sværdridderordenen, som S. fra
begyndte Erobringen af E. Biskoppen og
Ordenen kom dog i indbyrdes Strid, Esterne gjorde
gentagne Gange store Opstande og fik Hjælp af
Russerne. Under disse Forhold var det, at
Valdemar Sejr 1219 drog til E., landede ved
Lindanisse, hvor snart efter Staden Reval blev
anlagt, og her tilføjede Esterne et stort Nederlag;
det er dette Slag, hvortil Sagnet om det
himmelfaldne Dannebrog knytter sig. I de flg. Aar
virkede danske Missionærer og Krigere ivrig
herovre, og Kongen rejste endog Krav paa hele
Lifland; men saa styrtede Ulykkerne ind over
Danmark, og samtidig med Valdemar’s Nederlag
ved Bornhøved gik det danske Herredømme i
E. ogsaa til Grunde (1227).

Det lykkedes dog Kongen ved sin Indflydelse
hos Paven at formaa Tyskerne i Lifland til
Forliget i Stensby 1238, hvorved det egl. E.
sikredes Danmarks Krone. Baade Borgerne i de
fremblomstrende Byer og Ridderne, som ude paa
Landet herskede over de estiske Bønder, var
dog næsten alle Tyskere; af Danske var der i
E. ikke stort flere end den kgl. Høvedsmand i
Reval og Biskoppen, der stod under Ærkebispen
i Lund, og dansk Indflydelse mærkedes kun i
Staden Reval, der endnu af Esterne kaldes
Tanalin ɔ: Danskebyen; Stadens Vaaben viser de
3 danske Løver, i dens mindre Segl saas
Dannebrogskorset, og i Byen findes endnu et
Knudsgilde, hvis gl. Skraa stammer fra Danmark. De
egl. Magthavere i Landet var de mægtigste af
Vasallerne, Kongens Raader, som de kaldtes,
men disse satte Pris paa at staa under den
danske Konge, medens de satte sig til
Modværge, naar f. Eks. Erik Menved forlenede sin
Broder Christoffer med Landet som
Hertugdømmme, ell. Christoffer II siden som Konge
gav det til Knud Porse. Forbindelsen med
Danmark var dog meget løs, og den brødes helt,
da de Indfødte 1343 rejste en stor Bondeopstand,
som kun nedsloges ved Hjælp fra den tyske
Orden. Valdemar Atterdag besluttede sig da til
at sælge Landet til Højmesteren; 1346
afsluttedes Købet, hvorefter Ordenen for E. betalte den
danske Konge 19000 Mark Sølv. Højmesteren
overlod E. til den liflandske Ordensmester. Fra
Erik af Pommern’s Tid var der imidlertid
hos de danske Konger ofte Tanker oppe om
deres gl. Ret til dette Land, og da Ordensstatens
Opløsning indtraadte, havde man ogsaa i Landet
selv nogen Lyst til at søge Værn i Danmark. En
anden Beskytter var dog nærmere, den svenske
Konge nemlig; 1561 hyldedes Erik XIV af E.’s
Byer og Adel, og fra nu af stod E. under
Sverige, indtil Peder den Store erobrede Landet
1710; ved Freden i Nystad 1721 blev det endelig
afstaaet sammen med de andre sv. Østersøprov.

De indfødte Ester var allerede i den danske
Tid blevne haardt undertrykte, og efterhaanden
sank de ned i fuldstændigt Livegenskab. Den
svenske Styrelse søgte at sætte Skranker for
Adelsherredømmet; den viste ogsaa nogen
Interesse for den estiske Nationalitet, og Karl XI
gjorde de indledende Skridt til Livegenskabets
Ophævelse. Da Russerne fik Magten i E., vendte
dog alt tilbage til det gamle, og først i 19. Aarh.
har den indfødte Bondebefolkning efterhaanden
opnaaet bedre Kaar. (Litt.: Bunge, »Das
Herzogthum E. unter den Königen von
Dänemark« [Gotha 1877]; Mollerup, »Danmarks
Forhold til Lifland 1346-1561« [Kbhvn 1880]).
Kr. E.

Estlander [’æst-], Carl Gustaf, finsk
Kunsthistoriker, f. 31. Jan. 1834, d. 28. Aug. 1910,
Prof. i Æstetik ved Helsingfors Univ. 1868-98.
E. var en produktiv litterær og kunsthistorisk
Forf. Bl. hans Hovedværker er hans Skr om
Runeberg, til hvis litterært-æstetiske Anskuelser
han sluttede sig. E. grundlagde »Finsk tidsskr.«
1876 og var dets Redaktør indtil 1886. Han var
Medstifter af »Svenska litteratursällskapet« og
dets Formand 1885-97. Hans Indflydelse paa
det kunstneriske Liv i Landet var betydelig;
Formand for Kunstforeningen 1876-96. Paa hans
Initiativ opførtes »Ateneum« i Helsingfors som
Hjem for Kunst og Kunstindustri. E. var ved
sin omfattende Viden og klare Fremstillingsevne
Svekomaniens fremste litterære Kraft. Han har
i en Del Skr præciseret sit Forhold til de
nationale Finskhedsbestræbelser.
Eva M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 16 10:59:58 2015 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free