Malling Kro

Det er jernbanens bestyrelse, der skal udtale sig, om der kan etableres gæstgiverier i nærheden af stationerne. Ejeren af Beder kro – Peder Sørensen – søger i 1883 om bevilling i Malling. Det anbefales, at der kan drives gæstgiveri i forbindelse med togtiderne. I 1886 søges der om tilladelse til at holde offentlig dans, det ser Sognerådet ingen grund til at anbefale! Midt i 1890èrne får kroejeren endelig også tilladelse til at afholde dans.

Det bliver svigersønnen Gotfred Jensen, der kommer til at drive kroen, mens Peder Sørensen bygger den nye kro i Beder på hjørnet af Landevejen og Stationsvej. I tilslutning til begge bygges en rejsestald, hvor de rejsende kan opstalde deres heste, mens de er væk.

Malling Gæstgiveri hedder det til 1914, hvor det skifter navn til Hotel Malling. Sognerådsmøderne holdes der, og da der i salen både er en balkon og scene, er der plads til rejsebiograf og omrejsende teatre. Hotel Malling står der fortsat på bygningens facade, men den er kendt under navnet Malling kro. Der har således uden afbrydelse været kro i 125 år med vekslende held for de forskellige ejere; men det er en anden historie.

Retur til: Udviklingen i Malling…..

Der er lukket for kommentarer.

Udstillinger

Juleudstilling på Eskegården

26. november 2015

Udstilling af gamle julepostkort og kravlenisser fra 1910-1950

Udviklingen fra landsbyer til stationsbyer

8. november 2015

Udstillingen i år er fortælling om udviklingen fra landsby til stationsby i Beder Malling sogne. Erhverv før og efter jernbanen der åbnede i 1884 og gjorde at byerne udviklede sig voldsomt. Det smittede også af på omegnen.

Vi har fundet nogle af vores billeder i glas og ramme frem, bla. et par diplomer egnens beboere er tilkendt.

Vi har et enkelt foto af en ejendom hvor vi ikke er sikker på placeringen, måske kan du komme med et bud???

En mini udstilling med nogle af egnens mange gartnerier er det også blevet til.

Nyheder

Juleudstilling på Eskegården

26. november 2015

Udstilling af gamle julepostkort og kravlenisser fra 1910-1950