0,0 km. .........Horsens.

Den gamle station fra 1868
her fotograferet i 1905 og 1907.

Banefacaden anno 1910.

Den nye banegård, gadefacaden, ....
... og set fra stationsarealet i 1929.



Stationsarealet i 1929 og 1937.
Det spinkle spor til højre for de kraftige DSB-spor er Juelsmindebanen.

Stationsforpladsen i 1952.

Alle ovenstående postkort er venligst stillet til rådighed af www.horsens.varberg.dk (link nederst på siden).



Horsens

Tv: Uddrag af sporplanen visende Juelsmindebanens og Odderbanens indføringer til Horsens DSB-station.

Perronerne på Horsens Banegård.
Her er der ganske vist tale om en "Horsens-Odder"-skinnebus, HOJ Sm 411, på Horsens-Odder Jernbanes sidste driftsdag, d. 31. marts 1967, men "billedet" må have været næsten det samme 10 år tidligere, medens Horsens-Juelsminde Jernbane endnu var i drift.

.

Ca. 3 km. ......... Thorsvang trb.

Oprettet 15. maj 1950 . . . , . . . . . . . . . . . Postkort. Arkiv: Finn Christensen.

. . . ved Horsens-Vejle landevejs skæring med banen.

.

Ca. 5,3 km. ………... Torsted grusgrav.

Sidespor for ballast-afhentning.

Desværre intet foto.

.

5,5 km. ………... Ørnstrup Møllevej trinbræt.

Oprettet 4. oktober 1936.
Foto.O.H. Wesenberg, 29. september 1957.

.

6,6 km. ………Ørnstrup.

Ørnstrup station (holdeplads) med sidespor for vognladningsvise forsendelser var banens mindste "sattion", med kun en lille ventesal, et lille kontor (senere med postekspedition) og en ganske lille beboelse for den stedlige ekspedient.

.

8,3 km. ............ Dallerupvej. Oprettet 15. juni 1936-1940: Dallerup Skov. 31.maj 1952=Dallerupvej.
Desværre intet foto.

.

9,3 km. ………… Stenderup

Først tre år efter banens åbning anlagdes et privat sidespor til det stedlige teglværk, dette til trods for, at teglværkets ejer var en af initiativtagerne til banens anlæg.
Stenderup station 1909. Postkort. Arkiv: Per Juhl Nielsen.


Ved mit besøg på stationen søndag d. 29. september 1957, var det i første omgang noget af en skuffelse, at se en blå rutebil parkeret midt på perronen, lige foran stationsbygningen. Årsagen var, at banens ”revision” var på nedlæggelses- og regnskabsaflæggelsestur til de forskellige stationer langs banen. Kasserne blev gjort op og pengene blev afleveret.

Og det skulle så ske lige nu, hvor jeg skulle tage et billede af stationen.

Alt som tiden er gået, er det nu ganske morsomt også at have fået et billede af den pågældende rutebil, som bl. a. et par rutebilentusiaster har været glad for at gense.

.

 

Ca. 12 km. .........Braa trb.

Oprettet 15. maj 1935 og med venteskur fra 15. maj 1939.

Braa trinbræt oprettet især med henblik på skolebørn.

Måske et lidt trist og forsømt trinbræt, men hvilke omgivelser ??? Måske er Danmark fladt, men behøver bestemt ikke at være kedeligt af den grund.

Tænk hvis man kunne overføre dette landskab til sin modeljernbane ! ! !

.

13,1 km. ………… Braaskov

Læsse- og krydsningsspor + privat sidespor. 29. september 1957.

Braaskov station set fra luften.
Ved perronen tog mod Juelsminde.
Foto: Postkort. Arkiv. Per Juhl Nielsen.

.

15,x km. ………… Hornsyld By.

Hornsyld By. Oprettet i 1932.
Arkiv: Finn Christensen.

.

15,4 km. …………Hornsyld

 

Hornsyld-oplysninger: Politiken, Landet Rundt 1944.

Foto: Udateret postkort.
Manden i uniform er trafikass. Jørgen Gold.
Arkiv: Finn Christensen.

Læssespor med siderampe.

Tre af banens stationer var udstyret
med daglyssignaler, bl. a. Hornsyld. Her ses indkørselen til stationen i retning mod Juelsminde.
Foto: O.H.Wesenberg, 29. september 1957.

.

xx,x km. ………… Lindved. Oprettet 1932.

.

18,7 km. ............ Gramrode

Læsse- og krydsningsspor.

Foto: O.H. Wesenberg, 29. september 1957.

.

xx,x km. ……… Grønvejen. Oprettet i 1932.

.

Dette har ikke meget med Horsens - Juelsminde Jernbane at gøre, men som københavnerdreng ”med S”, kunne jeg ikke stå for dette syn på vejen mellem Gramrode og Barrit.

 

21,8 km. …………Barrit

.
Tv: Barrit station i sine ”unge år”, om end der må være gået nogle år fra banens åbning, til træerne er blevet så store. Over døren til vestre anes at skilt: ”Venteværelse”.

Th: Banemærke stemplet i Barrit d. 15. februar 1912.

Luftfoto af Barrit by og station.
Stationen var banens højst beliggende, 70 m.o.h, og var -ekspeditionsmæssigt set- en af de største, der lige fra begyndelsen også omfattede en postekspedition.

I banens senere år modtog man også transporter til Barrit Maskinfabrik.

.

Ca. 23,1 km. …………Gramtange.

Desværre intet foto.

.

24,9 km. ………… Vesterby holdeplads / billetsalgssted.

Oprettet 4. december 1884.
Fra 1.4.1896 sidespor f. vognladningsgods. Billetsalgsstedet, den lille træbygning der ses til venstre i billedet, blev passet af den stedlige købmand.

Ups ! ! !
Tog fra Juelsminde efter sammenstød med en hestevogn i julen 1905
Arkiv: Finn Christensen.

.

 

26,7 km. ………… Klakring.

Klakring st. med læssespor m. siderampe.

Postkort. Arkiv: Finn Christensen.

Tog på Klakring station 1905. Arkivfoto: Ole Gold.

Klakring station ca. 1904 . . . . . . . . . . . . . . . og ca. 1906.
Arkivfotos: Ole Gold.

Niels Olesen Gold foran Klakring station omkring 1908, og Niels Olesen Gold med hustru m.fl. på bænken foran Klakring station omkring 1910.
Arkivfotos: Ole Gold.

Klakring station ved vintertid omkring 1907, og i 1910.
Arkivfotos: Ole Gold.

Se om "Stationsmesteren i Klakring" på J-bog´s hjemmeside (link nederst på denne side).

Klakring station, 29. sept.1957.

.

xx,x km. ………… Højbo trb. - Desværre intet foto.

.

30,x km. ………… Juelsminde S.

Arkiv: Finn Christensen.

.

30,5 km. ………… Juelsminde.

Sporplan for Julsminde station. . . . . . . Oplysninger om Juelsminde: Politiken: "Landet Rundt" 1944.

Jernbane-Bladet

nr. 3, marts 1958.

”Juelsminde station.

At man i gamle dage tillagde den kommende Juelsmindebaneen ikke ringe betydning, fremgår af det enorme projekt, man havde udkastet til en jernbanestation i Juelsminde. Det var nærmest på størrelse med en banegård. Ser man på den nuværende stationsbygning, vil nogen måske undre sig over, at den er af træ. De øvrige stationer på banen er dog af sten. Det har imidlertid sin fornuftige forklaring, idet den dengang den blev rejst, kun var tænkt som en midlertidig foranstaltning. Selskabets arkitekt, J. Hansen, havde i februar 1883 –i disse dage for 75 år siden –udarbejdet et projekt, der sagde sparto og tre til hvad man hidtil havde set. Bygningen kolossal – den skulle have 18 fag vinduer, og det er et mere end det antal, der er på Horsens Banegård i dag –og bestod af en én-etages bygning med to-etages sidebygninger. I midterbygningen skulle der være entre, korridor, varmerum, toilet, 2 ventesale, buffet samt inspektørkontor. I sidefløjene skulle togpersonalet have til huse, togføreren, fyrbøderne, portørerne, assistenten, lokoføreren, toldbetjenten og stationsarbejderen.”

I 1901 flyttedes banens hovedkontor til Horsens.

Banens lille, lidt ”triste” endestation. Fotos: Arkiv: EVP.

"Tog mod Horsens perron 1"
Juelsminde st. 1957. Foto. P.E. Clausen, DMJK.

HJJ.  Sp 321c og 320c. Juelsminde.   --   29. september 1957.

To fotos blev optaget - hvilket  der er bedst ??? - her følger de begge.

I ”nattens mulm og mørke” var nedlæggelsesnattens motorvogn Sm 311 ”stukket af” til Horsens.
Ærgerligt ! ! !

Juelsminde remise og værksted
opført ved banens anlæg og senere udvidet med værksted i 1921.
Foto: EVP, 29. sept. 1957.

Samme dag og næsten samme synsvinkel, men med lidt mere af remisens nordside.
Foto: O.H. Wesenberg.

 

Postkort: Juelsminde set fra luften,
1950´erne.
Arkiv: Per Juhl Nielsen.

Intet varer som bekendt evigt, --således heller ikke her.

I 2001 indhentede "skæbnen" den gamle midlertidige stationsbygning:

"Perron-facaden"
Juelsminde station, 31. marts 2001.
Facade mod vejen.
Foto:Øverst: Ulrik Knudsen.
Nederst: Henning Knudsen.

- o -

 

Da der pt. er noget helt galt "Rullende-materiel-siden" bringes dette derfor nedenfor:

 

Horsens-Juelsminde Jernbane.

 

Rullende materiel.

 

Igen skal det fastslås, at der ikke med denne ”side” er nogle ønsker om at gå de allerede udgivne bøger og deres forfattere / forlæggere i bedene, hvorfor jeg foreløbig vil henvise til litteraturhenvisningen sidst på ”siden”.  Dog, ganske kort:Til banens åbning anskaffedes kun to små damplokomotiver, fire person- og rejsegodsvogne, to post- og rejsegodsvogne, seks lukkede og syv åbne godsvogne. Disse anskaffelser viste sig hurtigt for små, hvorefter man to år efter anskaffede yderligere et damplokomotiv af samme fabrikat og type som de to først leverede. Herudover anskaffedes en personvogn og syv godsvogne. I 1904 anskaffedes yderligere et damplokomotiv af stort set samme fabrikat som nr. 1-3. HJB nr. 2 ”Bjerreherred”
Alle 4 små maskiner hed Bjerreherred, medens "HJB" var banens forkortelse i de første år. Banens femte lokomotiv, en Orenstein & Kobbel-maskine, købtes brugt fra Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane (VVGJ). Efter overgangen til dieseldrift udrangeredes og ophuggedes alle maskiner. I 1932-33 besluttede man at skifte fra dampdrift til dieseldrift, idet man indkøbte tre Frichs 375 HK-diesellokomotiver. Disse tre lokomotiver klarede i de følgende år banens drift, indtil de -ved overgangen til skinnebusdrift- afhændedes langs hen ad vejen ved videresalg til andre privatbaner. Som flere andre privatbaner slog HJJ sig i 1952 (også) på skinnebusdrift ved indkøb af to stk motorvogne Sm 20 + 21, senere Sm 310 og 311 + to påhængsvogne Sp 20 + 21 senere Sp 320c og 321c. Banens to Sm´er på Juelsminde station, medens den ene Sp´er ses i baggrunden.

 Foto: P.E.Clausen, DMJK, 1957.

"Dagen derpå". Sp 321c + 320c i Juelsminde d. 29. september 1957, dagen efter banens nedlæggelse.. Person- og godsvogne m.v.Vedr. person- og godsvognsmateriellet vil jeg -som allerede nævnt- henvise til den aktuelle litteratur, se nedenfor.En af banens åbne godsvogne, HJB K 121, Fabriksfoto..Kun én godsvogn skal omtales nærmere her, omend jeg først havde lejlighed til at fotografere den, efter at den var overtaget af Hjørring Privatbaner og kørte bl.a. på Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane som påhængsvogn for skinnebusserne dér: HBS G 100 og 101 >< Q 258 og 295 >< HJJ JSF 348 / HP IF 194.Oprindelig er denne og en tilsvarende vogn bygget -uden vognkasser- til Horsens–Bryrup–Silkeborg Jernbane (HBS) som G 100 og 101 med en akselafstand på kun 2,5 m og en bundfalde på 9,75 m2. Her de skulle være mellemvogne (koblingsvogne) mellem Horsens–Tørring Banen´s (HTB) og HBS´s normalsporede transportører (lave ”undervogne” til transport -på normalspor- af banernes smalsporede materiel) og DSB´s normalsporede materiel på Horsens havnebane.Ved de to baners ombygning til normalspor i 1929 blev vognene overflødige, og blev hos Vognfabrikken Scandia forsynet med QA-vogns-lignende vognkasser med en lasteevne på 8 tons. Imidlertid var vognenes korte akselafstand et problem, idet de let kom i slinger, og derfor højst måtte køre 45 km/t.Man havde imidlertid et ønske om, at kunne bruge dem i persontog som reservepakvogne i mindre motortog, hvorfor man måtte forlænge vognenes akselafstand. Dette skete ved at forlænge hoveddragerne midt på og derved øge akselafstanden til 3,66 m, hvorefter vognene måtte køre op til 60 km/t.Ombygningen gjorde imidlertid undervognene for lange i forhold til vognkassen og dette ”overskud” blev derfor benyttet til 2 ca. 50 cm lange (brede) plankebeklædte platforme. Samtidig fik vognene deres karakteristiske, lidt besynderlige udseende. I 1952/53 blev vognene omlitreret således: G 100 blev til Q 258 og G 101 blev til ukrudtsprøjtevogn nr. 295.HBS og HJJ (Horsens-Juelsminde Jernbane) foretog i 1954 en byttehandel, hvorved HJJ afgav sin Qa vogn, Q 352 (opr. HTB F 62) til HBS, hvor den blev litreret Q 258 II. Til gengæld fik HJJ den ”gamle” Q 258, ex. G 100, og den litreredes her ISF 348.Denne byttehandel skete fordi HJJ -til deres skinnebusser- manglede en ”hurtigtkørende” bivogn til fisketransporter fra Juelsminde. Vognen blev derfor -udover standardkoblingerne- forsynet med skinnebuskoblinger, ...Det særlige koblingsarrangement. Foto: Erik Schou Andersen.... tremmegulv og afløbsrør, ligesom den -udvendig- blev malet hvid med den store torsk og teksten ”spis Juelsminde Fisk”. Den fik senere også en ikke en ikke internationalt godkendt G- og P-trykluftbremse.HJJ ISF 348, juni 1957. Foto. P.E. Clausen,DMJK.D. 28. september 1957 nedlagdes HJJ, hvorefter vognen en kort tid benyttedes på Horsens Vestbaner (HV) til kørsel med småkager fra Nørre Snede (Kjeldsens Småkager). Herefter blev den solgt til Hjørring Privatbaner (HP) som HP IF 194. Her blev vognen opmalet, hvid, men desværre uden den grønne torsk. Ligeledes fik den SKF-rullelejer og nye hjulsæt med støbte eger, ligesom den også fik større trinbrætter ved dørene.Herefter blev vognen anvendt i såvel skinnebustog som alm. motortog på de to resterende baner Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane og Hjørring-Hirtshals Jernbane (begge samlet under HP).Nu HP IF 194, Hjørring. Foto: P.E. Clausen, DMJK. ... og i Hjørring i 1959.Foto: Erik Schou Andersen.Vognen blev senere malet brun ...HP IF 194, Hjørring, 17. august 1963. Fotos: EVP.... og udrangeredes i 1965, men blev dog først ophugget i 1968..En anderledes ”trist” skæbne fik HBS G 101, der som tidligere nævnt blev ombygget til ukrudt-sprøjtevogn HBS nr. 295. Ved denne ombygning fjernedes hele den ene gavl, medens platformen blev forsynet med et højt rækværk. Pufferne fjernedes og på en hylde lavt over sporet anbragte man en trætønde til sprøjtevæske. Envidere anbragte man en motor til vognens pumpe- og omrører-værk.Til personalets ”bekvemmelighed” anbragtes en tværbænk inde i vognen, hvor der også var plads til vandtanke og andet tilbehør.HBS ukrudtsprøjtevogn nr. 295, Horsens, 31. marts 1967.Foto: Erik V. Pedersen.Ved HBS´s nedlæggelse i 1968 blev vognen solgt til Dansk Jernbane Klub (DJK), og henstår nu i Mariager-Handest Veteranjernbane i en noget miserabel tilstand.Skematiske oplysninger om Juelsmindebanens rull. materiel..Kilde (hovedsagelig): Tidsskriftet ”Signalposten”, 9. årgang, 1973, artikel af Hans Gr. Alkjær.------------.I 1957 var det slut:Det ene skinnebus-sæt (Sm 311 + 321c) solgtes efter nedlæggelsen til Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), medens den anden motorvogn, Sm 310, solgtes til Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ).HJJ Sm 310, Sorø station, december 1957.Foto: Erik V. Pedersen.Som trafikelev på Sorø station, skete det en morgen at ”pludselig” ankom et særtog bestående af en enkeltkørende skinnebusmotorvogn på vej til Hillerød. Pludseligt var det naturligvis ikke, særtoget var formentlig tillyst i nattens løb, men som netop tiltrådt på morgenvagten, var det lidt af en overraskelse. Til alt held var fotografiapparatet også med på arbejde denne dag, så om end vejret og tidspunktet på dagen ikke var med mig, så kom der da et par billeder ”i kassen.”Den sidste Sp´er (Sp 320c) blev solgt til Nordfynske Jernbane (NFJ).  -

 

 

 

Driftsmateriel.Igen skal det fastslås, at der ikke med denne ”side” er nogle ønsker om at gå de allerede udgivne bøger og deres forfattere / forlæggere i bedene, hvorfor jeg foreløbig vil henvise til litteraturhenvisningen sidst på ”siden”.  Dog, ganske kort:Til banens åbning anskaffedes kun to små damplokomotiver, fire person- og rejsegodsvogne, to post- og rejsegodsvogne, seks lukkede og syv åbne godsvogne. Disse anskaffelser viste sig hurtigt for små, hvorefter man to år efter anskaffede yderligere et damplokomotiv af samme fabrikat og type som de to først leverede. Herudover anskaffedes en personvogn og syv godsvogne. I 1904 anskaffedes yderligere et damplokomotiv af stort set samme fabrikat som nr. 1-3. HJB nr. 2 ”Bjerreherred” Alle 4 små maskiner hed Bjerreherred, medens "HJB" var banens forkortelse i de første år. Banens femte lokomotiv, en Orenstein & Kobbel-maskine, købtes brugt fra Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane (VVGJ). Efter overgangen til dieseldrift udrangeredes og ophuggedes alle maskiner. I 1932-33 besluttede man at skifte fra dampdrift til dieseldrift, idet man indkøbte tre Frichs 375 HK-diesellokomotiver. Disse tre lokomotiver klarede i de følgende år banens drift, indtil de -ved overgangen til skinnebusdrift- afhændedes langs hen ad vejen ved videresalg til andre privatbaner. Som flere andre privatbaner slog HJJ sig i 1952 (også) på skinnebusdrift ved indkøb af to stk motorvogne Sm 20 + 21, senere Sm 310 og 311 + to påhængsvogne Sp 20 + 21 senere Sp 320c og 321c. Banens to Sm´er på Juelsminde station, medens den ene Sp´er ses i baggrunden. Foto: P.E.Clausen, DMJK, 1957. "Dagen derpå". Sp 321c + 320c i Juelsminde d. 29. september 1957, dagen efter banens nedlæggelse.. Person- og godsvogne m.v.Vedr. person- og godsvognsmateriellet vil jeg -som allerede nævnt- henvise til den aktuelle litteratur, se nedenfor.En af banens åbne godsvogne, HJB K 121, Fabriksfoto..Kun én godsvogn skal omtales nærmere her, omend jeg først havde lejlighed til at fotografere den, efter at den var overtaget af Hjørring Privatbaner og kørte bl.a. på Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane som påhængsvogn for skinnebusserne dér: HBS G 100 og 101 >< Q 258 og 295 >< HJJ JSF 348 / HP IF 194.Oprindelig er denne og en tilsvarende vogn bygget -uden vognkasser- til Horsens–Bryrup–Silkeborg Jernbane (HBS) som G 100 og 101 med en akselafstand på kun 2,5 m og en bundfalde på 9,75 m2. Her de skulle være mellemvogne (koblingsvogne) mellem Horsens–Tørring Banen´s (HTB) og HBS´s normalsporede transportører (lave ”undervogne” til transport -på normalspor- af banernes smalsporede materiel) og DSB´s normalsporede materiel på Horsens havnebane.Ved de to baners ombygning til normalspor i 1929 blev vognene overflødige, og blev hos Vognfabrikken Scandia forsynet med QA-vogns-lignende vognkasser med en lasteevne på 8 tons. Imidlertid var vognenes korte akselafstand et problem, idet de let kom i slinger, og derfor højst måtte køre 45 km/t.Man havde imidlertid et ønske om, at kunne bruge dem i persontog som reservepakvogne i mindre motortog, hvorfor man måtte forlænge vognenes akselafstand. Dette skete ved at forlænge hoveddragerne midt på og derved øge akselafstanden til 3,66 m, hvorefter vognene måtte køre op til 60 km/t.Ombygningen gjorde imidlertid undervognene for lange i forhold til vognkassen og dette ”overskud” blev derfor benyttet til 2 ca. 50 cm lange (brede) plankebeklædte platforme. Samtidig fik vognene deres karakteristiske, lidt besynderlige udseende. I 1952/53 blev vognene omlitreret således: G 100 blev til Q 258 og G 101 blev til ukrudtsprøjtevogn nr. 295.HBS og HJJ (Horsens-Juelsminde Jernbane) foretog i 1954 en byttehandel, hvorved HJJ afgav sin Qa vogn, Q 352 (opr. HTB F 62) til HBS, hvor den blev litreret Q 258 II. Til gengæld fik HJJ den ”gamle” Q 258, ex. G 100, og den litreredes her ISF 348.Denne byttehandel skete fordi HJJ -til deres skinnebusser- manglede en ”hurtigtkørende” bivogn til fisketransporter fra Juelsminde. Vognen blev derfor -udover standardkoblingerne- forsynet med skinnebuskoblinger, ...Det særlige koblingsarrangement. Foto: Erik Schou Andersen.... tremmegulv og afløbsrør, ligesom den -udvendig- blev malet hvid med den store torsk og teksten ”spis Juelsminde Fisk”. Den fik senere også en ikke en ikke internationalt godkendt G- og P-trykluftbremse.HJJ ISF 348, juni 1957. Foto. P.E. Clausen,DMJK.D. 28. september 1957 nedlagdes HJJ, hvorefter vognen en kort tid benyttedes på Horsens Vestbaner (HV) til kørsel med småkager fra Nørre Snede (Kjeldsens Småkager). Herefter blev den solgt til Hjørring Privatbaner (HP) som HP IF 194. Her blev vognen opmalet, hvid, men desværre uden den grønne torsk. Ligeledes fik den SKF-rullelejer og nye hjulsæt med støbte eger, ligesom den også fik større trinbrætter ved dørene.Herefter blev vognen anvendt i såvel skinnebustog som alm. motortog på de to resterende baner Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane og Hjørring-Hirtshals Jernbane (begge samlet under HP).Nu HP IF 194, Hjørring. Foto: P.E. Clausen, DMJK. ... og i Hjørring i 1959.Foto: Erik Schou Andersen.Vognen blev senere malet brun ...HP IF 194, Hjørring, 17. august 1963. Fotos: EVP.... og udrangeredes i 1965, men blev dog først ophugget i 1968..En anderledes ”trist” skæbne fik HBS G 101, der som tidligere nævnt blev ombygget til ukrudt-sprøjtevogn HBS nr. 295. Ved denne ombygning fjernedes hele den ene gavl, medens platformen blev forsynet med et højt rækværk. Pufferne fjernedes og på en hylde lavt over sporet anbragte man en trætønde til sprøjtevæske. Envidere anbragte man en motor til vognens pumpe- og omrører-værk.Til personalets ”bekvemmelighed” anbragtes en tværbænk inde i vognen, hvor der også var plads til vandtanke og andet tilbehør.HBS ukrudtsprøjtevogn nr. 295, Horsens, 31. marts 1967.Foto: Erik V. Pedersen.Ved HBS´s nedlæggelse i 1968 blev vognen solgt til Dansk Jernbane Klub (DJK), og henstår nu i Mariager-Handest Veteranjernbane i en noget miserabel tilstand.Skematiske oplysninger om Juelsmindebanens rull. materiel..Kilde (hovedsagelig): Tidsskriftet ”Signalposten”, 9. årgang, 1973, artikel af Hans Gr. Alkjær.------------.I 1957 var det slut:Det ene skinnebus-sæt (Sm 311 + 321c) solgtes efter nedlæggelsen til Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), medens den anden motorvogn, Sm 310, solgtes til Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ).HJJ Sm 310, Sorø station, december 1957.Foto: Erik V. Pedersen.Som trafikelev på Sorø station, skete det en morgen at ”pludselig” ankom et særtog bestående af en enkeltkørende skinnebusmotorvogn på vej til Hillerød. Pludseligt var det naturligvis ikke, særtoget var formentlig tillyst i nattens løb, men som netop tiltrådt på morgenvagten, var det lidt af en overraskelse. Til alt held var fotografiapparatet også med på arbejde denne dag, så om end vejret og tidspunktet på dagen ikke var med mig, så kom der da et par billeder ”i kassen.”Den sidste Sp´er (Sp 320c) blev solgt til Nordfynske Jernbane (NFJ).  - o 0 o -

 

---