Mz''' på vej til og i Australien.

DSB Mz lll på vej til Australien.

Fotos. Palle Klitgaard.

16 af DSB´s gamle MZ'''-lokomotiver blev i 2007 solgt til det australskeLachlan Valley Rail Freight, hvor de i et sølvfarvet design kører som godslokomotiver i New South Wales.

De 16 maskiner var:

Mz 1427, 1428, 1429, -- 1431, 1432, 1433, 1434, 1435, -- 1437, 1438, -- 1440, 1441, -- 1443, 1444, 1445 og 1446.

Lokokirkegården på Gb inspiceres i forbindelse med det amerikanske køb af 23 hensatte MZ lokomotiver. “David Barnhard Assosiates” fra North Carolina købte med denne handel samtlige 20 MZ III lok. Det er Dan Behr, konsortiets projektmand og vores direkte kontakt, som ses her. ^---v

3. marts 2005.

- - -

Mystisk grafittibesked på 1438, – hvad er det lige, som ikke går i nat ??? Alle hensatte maskiner var i øvrigt svært grafitti-“pyntede”.

Dan og undertegnede (Palle Klitgaard - evp-bem.) på mit kontor, --der er mange detaljer at vende i forbindelse med istandsættelse af lok, der har stået ude i flere år.

Dan og David ved Mz 1427, der blev taget ind i værkstedet som den første.

Uden ret meget forarbejde og uden problemer starter vi 1427 op og prøver om den kan køre, – det kan den og vi lister forsigtigt udenfor på havnesporet ! ( det var aldrig gået i dag ! ) ^---vv . . . . . . . ^---"Motiv og fotos: Palle Klitgaard.

Foto: Palle Klitgaard.

“Yes ! “ Stor begejstring over, hvor fin stand 1427 var i. Det gav nok anledning til overdreven optimisme mht, hvor let det ville gå med resten ! -- Foto: Palle Klitgaard.

En efter en ruller de ind fra "kirkegården" til “genfødsel” og nyt liv. Lige præcis denneher fik dog ikke noget langt liv efter rehabiliteringen.

Sammen med 1441 “omkom” den under en orkan i Caribien under den tredje og sidste transport til Australien.

Mere om det senere.

Foto: Palle Klitgaard.

Vel inde i værkstedet adskilles lokomotiverne og tagene hober sig op på platformene. Foto: Palle Klitgaard.

^---v

Dan og David ved Mz 1427, der blev taget ind i værkstedet som den første. Foto: Palle Klitgaard.

Rust.

Et hold til at tage sig af projektet er dannet, håndværkernes base døbes hurtigt “Cafe Rust”, --ikke uden grund !

Foto: Palle Klitgaard.

Sjakket kaldes i begyndelsen “USA sjakket” efter køberen, fordi slutdestinationen ved købet endnu ikke var kendt / oplyst ! Foto: Palle Klitgaard.

- Ja, hvorfor hedder sjakket “Cafe Rust” ? Foto: Palle Klitgaard.

Herunder ---v er dørk, kølevandsrør og mere dørk i den stand de var i, da maskinen kom ind. ---v

Stærkt tæret dørk. På nogle maskiner har det regnet direkte ind i årevis ! Foto: Palle Klitgaard.

Kølevandsrør. Foto: Palle Klitgaard.

En maskinrumsgang før (5. april 2006) og efter (9. maj 2008) renovering. Foto: Palle Klitgaard.

Frank og Henrik i gang med at løfte turbolader ud, mens Ronald checker hovedgeneratorens tilstand.
22. marts 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Tv: Henrik er i gang med at male i trykluftrum. -- 27. juni 2006.

Th: Carl forbereder udtagning af cylinderenheder til det store eftersyn, stempeleftersynet, som gennemføres ved 800.000 km. Kun de australiere (maskiner, der skulle til Australien -evp-bem.), der var i nærheden af de 800.000 km siden sidste stempeleftersyn fik dette eftersyn. -- 14. marts 2007.

Begge fotos: Palle Klitgaard.

Tv: Carl forbereder udtagning ---^ af cylinderenheder til det store eftersyn, stempeleftersynet, som gennemføres ved 800.000 km. Kun de australiere (maskiner, der skulle til Australien -evp-bem.), der var i nærheden af de 800.000 km siden sidste stempeleftersyn fik dette eftersyn. -- 3. september 2007.

Th: Enhederne landes og stempel + plejlstang udtages. - - - - ---^

Begge fotos: Palle Klitgaard.

Snart er alle 20 enheder ude på gulvet. -- 3. september 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Frank trækker forsigtigt cylinderforingen fri af stemplet.

3. september 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Motorbagende efter demontage af turbolader. De to store tandhjul driver knastakslerne.

3. september 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Alle 20 stempler med plejlstænger klar til en tur i “Baglandet”, værkstedet bag perronerne, for adskillelse, kontrol og oparbejdning.

26. september 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Ikke alle enheder så lige pæne ud indvendig, her har været vand på spil. -- 3. september 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Tv: Efter delvis tømning af motor ---^ og hovedgenerator kan rengøringen begynde.
10. august 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Th: Nogle gange blev arbejdet unødvendigt gjort mere besværligt, – og dyrt, – her i 1429 ---^, hvor kobbertyve har været på spil. Andre gange var der tale om klare “selvmål”, dyre reservedele var simpelthen smidt ud for at spare “kapitalomkostninger” ! De måtte selvfølgelig købes en gang til. Teknikere og økonomer har ikke altid forstået hinandens logik !

14. august 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Carl, Henrik, Frank og Josva må konstatere, at håndbremsemekanikken er fuldstændig rustet sammen.
16. januar 2006. Foto: Palle Klitgaard.

Ofte var store dele af tryklyftsystemet så medtaget af tæring, at rørene måtte udskiftes med nye eller slanger. Foto: Palle Klitgaard.

Tagkølerne udtages, adskilles og renses. ^---vv De fleste trængte rigtig meget, der var ikke meget køling tilbage ! ! Foto: Palle Klitgaard.

- - - ( Foto: Palle Klitgaard.)

Tagkølerne udtages, adskilles og renses. ---^^ De fleste trængte rigtig meget, der var ikke meget køling tilbage ! !Foto: Palle Klitgaard.

Carl samler de rensede tagkølerelementer.
Foto: Palle Klitgaard.

Frank gør tryklufttanke pæne og rene igen. Foto: Palle Klitgaard.

Kraftig spuling af tryklufttanke. -- 19. september 2006. Foto: Palle Klitgaard.

Friske og reviderede cylinderenheder samles i “Baglandet”. Det var dog kun 1431, 1433, 1438 og 1445, der fik “den store tur” på grund af kilometerstanden siden sidste store eftersyn, 800.000 eller 1,6 mill km.

16. januar 2008. Foto: Palle Klitgaard.

Et kig ned til krumtapakslen. -- 20. november 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Tv: Det rengjorte motorstativ er nu klar til at modtage de reviderede enheder. -- 17. januar 2008. Foto: Palle Klitgaard.
Th: Carl og Josva klargør cylinderenhederne, pakninger og fedt. -- 11. december 2007. Foto: Palle Klitgaard.

De samme to bakser enhederne på plads. -- 11.-12. december 2007. Foto: Palle Klitgaard. ^--v--^

- - -

Den nyreviderede turbolader hjælpes på plads på motorbagenden.

21. november 2007. Foto: Palle Klitgaard.

Drev til centralventilator og hjælpegenerator monteres. Foto: Palle Klitgaard.

Tandhjul mærket af tidens tand ! Fotos: Palle Klitgaard. ^---v

- - -

Tv: Centralventilator og hjælpegenerator venter på perronen på at komme “hjem”.

Th: Hele elvarmeanlægget udtages generelt, - gear, generator og apperatskab. Lokomotiverne skal kun køre gods i Australien. Tilbage sidder koblingen til varmegeneratoren på bagenden af hovedgeneratoren, den bliver dækket af en “høj hat” for ikke at gribe fat i noget !

Fotos: Palle Klitgaard.

Nu er det meste i bagenden på plads, også indsugningsluftfiltrene. Foto: Palle Klitgaard.

I den anden ende af motoren ( forenden ) er kølevandspumper, regulator, kompressor og “Sputnik” ( ramme med div. kølevandstank, olieskøler og andre hjælpekomponenter ). Den hule akser er til kompressoren.

Fotos: Palle Klitgaard.

Bjarne ved at montere diodepanelerne i hovedgeneratoren. Her er det et 400.000 km eftersyn.

Foto: Palle Klitgaard.

Tv: Forenden ved at være på plads igen med revideret indhold.

Th: Nyrevideret hovedgenerator landet på sin plads. Det var dog ikke den almindelige procedure, kun på 1431 kom hovedgeneratoren ud for revsion. Fotos: Palle Klitgaard.

Tv: 052. Mz lll på vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard.

Th: 053. Mz lll på vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard.

Michael Monrad i gang med frem – bak kontaktorerne i apparatskabet.Mz lll. -- Foto.Palle Klitgaard.

SCR panelet, som styrer hiovedgeneratorens magnetisering, sættes på plads af Bjarne.
Foto: Palle Klitgaard.

057. Mz lll på vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard.

058. Mz lll på vej til Australien. Foto. Palle Klitgaard.

058a. De færdigrenoverede MZ´ere begynder at hobe sig op i “bunken” udenfor. Det er mange gange svært at komme til, så der må gang på gang flyttes rundt med “bunken”s medlemmer for at få plads til den øvrige produktion.

Foto: Palle Klitgaard. ^---v

- - -

060. Indendørs fylder Australien også godt op. Lejlighedsvis op til 3 lok i gang i Hal 1.

Foto: Palle Klitgaard. ^---v

Mz lll på vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard. ^---vv

062a. Mz lll på vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard.

062b. Mz lll på vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard. ^---vv

62c

62d. De store komponenter, der er taget ud, lægger også beslag på meget plads i værkstedet, her varmegenerator med gear, som ikke kommer tilbage igen, lyddæmper, luftfiltre og tagkøler.

MZ 1428 og 1432 får ordnet de sidste småting i Hal 2.

64. De brændstoftanke MZ III blev født med, var udmærkede og tilstrækkelige for danske forhold, men i Australien skal man have noget mere med ! Vi måtte konstruere nye supplerende tanke til yderligere 4000 l, som kunne passes ind i den i forvejen ret fyldte undervogn. Foto: Palle Klitgaard.

64 a. Tanken med tilhørende ramme svejses på undervognen, således at tanken kan frigøres fra rammen med et “IKEA” skruesystem ! Foto: Palle Klitgaard.

64 b. Den kan lige være der ! Det ser ud til, at John fra ALO Smeden, som har bygget tankene, bærer det hele på hovedet ! -- Foto: Palle Klitgaard.

64c. Den nye tank forbindes med den oprindelige med et flexibelt rørsystem.

Fotos: Palle Klitgaard. ^---v

64d. Foto: Palle Klitgaard.

65 b: Bogierne fik også en overhaling. Omfanget blev bestemt af km tal og restlevetid på hjul. På et tidspunkt i forløbet blev bogieværkstedet flyttet til Århus, angiveligt for at reducere udgifterne. De 23 tons tunge bogier blev herefter sendt ad landvejen, - én ad gangen, - til Århus, adskilt, hvorefter de 6 stk 3 tons tunge banemotorer blev sendt tilbage til København, hvor banemotorværkstedet befinder sig. Efter revision rejste banemotorerne, – igen ad landevejen, – til Århus, hvor de blev monteret i de reviderede bogier, som så blev kørt til København, én ad gangen !

Det lykkedes os aldrig at finde ud af, hvor meget, der blev sparet ved det arrangement.

Her læsses en MZ III bogie på Hjælpevognens blokvogn, for senere på dagen ...

Foto: Palle Klitgaard.

65 c: ... at blive læsset af på bogieværkstedet i Århus, som dengang lå i Spanien ( gaden, ikke landet ! ).

Foto: Palle Klitgaard.

65d: Adskillelse i bogieværkstedet. ^---v

65f - - - Fotos: Palle Klitgaard. ---^^

65h Reviderede banemotorer venter på vognmanden til København, en lille last på 18 tons.

Foto: Palle Klitgaard.

66: Efterhånden blev visse bogiearbejder dog udført på Lokomotivværkstedet. Her monteres akselkasser.
Foto: Palle Klitgaard.

67: Banemotorskift. ^---v Fotos: Palle Klitgaard.

67a.

- - -

69. En komplet bogierevision blev gennemført, når hjulene var slidt ned efter sidste afdrejning. Her er en ladning nye hjul fra USA.

70: Hvis der var mere restlevetid i hjulene fik de en afdrejning på underfloor hjuldrejebænken.

75: Færdige og halvfærdige MZ III bogier i Bogieværksted København, inden det hele blev flyttet til Århus.

76: Revideret og grundmalet bogie retur fra Århus.

76 a: 1441 kører ud fra det tidligere vognværksted på Centralværkstedet efter vognkassereparation.

77 a : Vognkassereparation, tærede plader udskiftes.

78-79: En aktivitet, som var helt speciel for Australiensprojektet var rengøring, indvendig som udvendig, til standard, som kunne godkendes af de australske karantænemyndigheder. Det er sådan, at efter nogle miljøkatastrofer forårsaget af indslæbte dyrearter, nærer man i Australien en næsten paranoid skræk for mikrober i organisk materiale, som lander i det australske miljø med importerede varer. Den møgbeskidte undervogn skulle således befries for tykke lag af bremsestøv og olie for at fremstå med en overflade, der var et hospital værdig ! Her er 1437 i bad i vaskehallen på Otto Bussesvej. 1437 var det eneste af de 16 lokomotiver til Australien, som blev malet silvermetallic i Danmark. Det skete i Århus.

80-81: Mz 1437 i vaskehallen. ^---v

81a: Så ren har undervognen ikke været siden den blev bygget ! Selv hårdt sammenrustede kager af bremsestøv skulle fjernes.

82a: Ved så hårdhændede rensemetoder er det svært at undgå skader, træforingen i batterikasserne kunne ikke klare det hårde tryk. Foto: Palle Klitgaard.

82b: Så der måtte nyt træ til. Foto: Palle Klitgaard.

82ca: Værre var det med banemotorkablerne, grimme skader, hvis ikke højtryksspulingen foregik meget kontrolleret.
Foto: Palle Klitgaard.

82cb: Så må der jo repareres, Frank og Jesper i gang med ny isolering. Foto: Palle Klitgaard.

82 d: Inden spuling måtte brændolie - og tryklufttanke samt kabler monteret på undervognen nedtages og renses separat. Her genmonteres rensede kabler på den rensede undervogn. Foto: Palle Klitgaard.

082. Sådan ser en spulemand ud efter endt rengøring af undervogn ! -- Foto: Palle Klitgaard.

. . . til gengæld er undervognen ren ! ! !

082e. Mz lll paa vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard.

086. Montering af nye tyfon-horn. Mz lll paa vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard.

89 og 90: Når undervognen er renset og malet er den klar til at forenes med de nyrenoverede bogier.
En del af sjakket poserer på bogien, fra venstre Henrik, Frank, Bjarne, Michael og Carl.

Fotos: Palle Klitgaard. ^---v

090. -- Foto: Palle Klitgaard.

91. Mz lll paa vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard.

91 og 94 : Når undervognen er renset og malet er den klar til at forenes med de nyrenoverede bogier. En del af sjakket poserer på bogien, fra venstre Henrik, Frank, Bjarne, Michael og Carl. ^---v

094. -- Foto: Palle Klitgaard.

94 a: Carl og Josva forbinder bogierne med vognkassen.

95. Mz lll paa vej til Australien. -- Foto: Palle Klitgaard.

95: 1444 kigger ud fra Hal 2 med friske bogier. Bemærk, DSB logo malet over, dekret helt fra toppen, der må ikke stå DSB på rustbunker, hvis noget går galt ! Og det gjorde der jo med bl. a. 1444 ! Men det er en anden historie til senere !

100 og 100 a: Efter større eller mindre istandsættelsesarbejder er tiden kommet til den første start. Det kunne være en krævende proces for de maskiner, der ikke havde gennemgået det store 800.000 km eftersyn. Af hensyn til det ofte langvarige startforløb blev en ekstra maskine tilkoblet som starthjælp. Fotos: Palle Klitgaard. ^---v

100a. Foto: Palle Klitgaard.

101 og 101 b: At opretholde en meget stor strømstyrke, ca 2500 A, i adskillige sekunder er meget belastende for de involverede komponenter. Hvis forbindelserne til batteriet har den mindste overgangsmodstand eksploderer de
ganske enkelt ! Fotos: Palle Klitgaard. ^---v

101b. Foto: Palle Klitgaard.

105a. Jesper klar med ildslukkeren ved apparatskabet. Startrelæerne bliver meget, meget varme !!!
Foto: Palle Klitgaard.

101 c: Når de første sorte røgskyer kommer efter store mængder hvide skyer af uforbrændt diesel går maskinen igang med et brøl og........... Foto: Palle Klitgaard.

102: ....Sorte rust- og sodflager regner ned fra himlen. Et minut senere spinder motoren som en kat og røgskyerne ophører, de ses kun ude i horisonten, drivende ind over byen ! Foto: Palle Klitgaard.

103: Starten foregår uden tag på, så kan indikatorskruerne åbnes i den ene side for at lette starten. Det giver en del os i maskinrummet ! Indikatorskruerne åbner direkte adgang til forbrændingsrummet over stemplet. Måske nogle husker “snøfteren” på den gamle knallert ?

Foto: Palle Klitgaard.

104: Når startforløbet kulminerer indhylles alt i sort røg ! Lejlighedvis klager kontorfolkene på 1. sal, mens vi andre jubler over endnu en vellykket start ! Foto: Palle Klitgaard.

104 a: Ingen startrøgskyer er ens ! Foto: Palle Klitgaard.

110: Efter vellykket start og diverse forarbejder er det blevet tid til at se, hvad dieselmotor og hovedgenerator duer til. Det foregår på belastningen, en kæmpestor modstand, hvor effekten fra hovedgeneratoren kan brændes af og derved belaste motoren, som om den accelererede et tog. Her er 1431 anbragt i lydskærmede bås og leverer sin traktionsstrøm til den store “brødrister” i stedet for banemotorerne.

Foto: Palle Klitgaard.

112: Det meste kan overvåges i kontrolrummet, her sidder Jesper. Foto: Palle Klitgaard.

(Det er bevidst, at der er byttet rundt i nummerfølgen)

111: Nogle målinger foregår dog i maskinrummet, bl. a. indikatormålinger på hver enkelt cylinder. Forbrændingstryk i forhold til krumtapvinkel optegnes og kan afsløre fejl og fejlindstillinger. Her fastlægges referencen i tomgang, - der kan stadig arbejdes med bare hænder ! Foto: Palle Klitgaard.

112 a: Regulatoren efterindstilles af Bruno. Foto: Palle Klitgaard.

112 d: Indikatormålinger tages ved fuld last. Lydtrykket og varmen er nu mærkbar ! Undertegnede og en håndværker går en rundgang og måler alle 16 cylindre. Nu går det kun med handsker og undertrøjen kan vrides bagefter !

Foto: Palle Klitgaard.

112f: Hasse og Jesper i kontrolrummet. Foto: Palle Klitgaard.

112 h: Jesper kontrollerer magnetiseringsregulatorens bevægelser. Foto: Palle Klitgaard.

114. Foto. Palle Klitgaard. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114a. Foto. Palle Klitgaard.

114 a og b: De første belastninger viste, at rust og aflejringer, som -efter mange års stilstand- havde dannet sig i kølevandssystemet, blev revet løs og hurtigt tilstoppede tagkølerne, så maskinen fik kølevandsalarm, og tagkølerne måtte demonteres igen og renses. For at spare den ærgrelse blev der bygget en filterkasse, som blev koblet ind mellem motor og tagkøler. Herefter blev der kørt en kortvarig “rensebelastning” og filteret afmonteret og tømt.

114b. Foto: Palle Klitgaard.

115 a og b: 1440 ruller ud efter bogieskift. Foto: Palle Klitgaard. ^---v

Foto: Palle Klitgaard.

116: Belastningen sikrer, at motor og hovedgenerator fungerer som de skal. Resten af lokomotivet, transmission, banemotorer etc. skal afprøves ved en prøvekørsel. Det foregår med et bremselokomotiv, som er en ME med eldynamisk bremse, som kan tåle at bremse med høj hastighed i længere tid. Her oprangeres ved drejeskiven på lokoværkstedet, Fisketorvet i baggrunden.

Foto: Palle Klitgaard.