Det dobbelte kærlighedsbud
I Det Gamle Testamente:
Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren! 3 Mos 19,18
I Det Nye Testamente:
"'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, der står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne." Matt 22,37-39
Kære spørgepanel i Bibelselskabet
Kan vi stå i forhold til os selv? Det dobbelte kærlighedsbudskab lyder: ”Du skal elske din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” og ”Du skal elske din næste som dig selv.”
Kan det passe? Dette med at elske sig selv? Hvem gør det? Næppe. Vi kan måske være glade for os selv i et kort øjeblik, fordi vi føler, at vi netop har gjort noget godt. I længere stræk kan vi muligvis også være tilfredse med os selv – glæde os over, at vi er den, vi er, men er det ikke noget helt andet end at elske sig selv?Der er noget, der hedder selvrespekt, selvtillid, selvværd og selvglæde. Men der er ikke noget, der hedder selvkærlighed. Kærlighed er et forhold. Ligesom tilgivelse. Derfor kan vi ikke tilgive os selv. Eller elske os selv. Det skal siges til os af en anden.
Johannes Møllehave siger, at det er en fejloversættelse. Han siger, at der skal stå: ”Du skal elske din næste, som Gud elsker dig.” Sådan. Det må være det, Jesus mente. Det giver mening.
Med venlig hilsen Poul L
************************************
Kære Poul L,
Du kommer nok til at affinde dig med ”som dig selv”. For det er det, der står i Det Gamle Testamentes hebraiske grundtekst, hvor det første gang dukker op i Bibelen, nemlig i Tredje Mosebog kapitel 19, vers 18, på hebraisk: כָּמוֹךָ (
kamoka). Og det er det, der står i Det Nye Testamentes græske udgave: ὡς σεαυτόν (
hås seauton) og i Vulgatas latinske:
sicut teipsum.
”Som dig selv” er ikke en fejloversættelse, hvilket fremgår, når man læser stykket fra Tredje Mosebog i dets tekstmæssige sammenhæng: Forud for næstekærlighedsbudet er der i kapitel 19 opstillet en række bud, som omhandler forholdet til næsten og næstens ve og vel, bl.a.: Du må ikke høste din mark eller plukke druer i din vingård, så der ikke er noget tilbage til den trængende eller fremmede; du må ikke stjæle, lyve eller bedrage, du må ikke undertrykke og udplyndre din næste; du må ikke øve uret i retssager; du må ikke tage parti for den fattige eller favorisere den rige; du skal dømme med retfærdighed; du må ikke løbe med sladder; du må ikke stræbe din næste efter livet; du må ikke nære had til din broder; du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem.
Buddene handler dagligdags og livsnært om kærlighed til næsten. Når buddet om, at du skal elske næsten som dig selv, bør være så indlysende forståeligt, skyldes det den kendsgerning, at du ikke selv ønsker at være trængende og fremmed uden at få mad, at blive bestjålet, beløjet og bedraget, at blive undertrykt og plyndret, at være genstand for uretfærdighed, sladder, mordforsøg, hævn og nag.
Næstekærlighed er altså konkret handling: Du kender nødvendigheden af den fra dig selv. I Det Nye Testamente formuleres buddet om næstekærlighed som den gyldne regel i Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 12: ”Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre imod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne”. Der er ingen undskyldning for ikke at vise kærlighed mod din næste.
Det dobbelte kærlighedsbud handler altså ikke om dig selv. Hvad enten du lider af selvglæde eller selvhad, er det stadigvæk næsten, der er centrum, og som skal mødes af din kærlighed. Bjarne Lenau Henriksen
Du skal ikke føle, du skal handle
Næstekærligheden er ikke et psykologisk fænomen, hvor man svømmer over af følelser, hverken over for sig selv eller andre. Når Jesus i Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 43-47 introducerer fjendekærligheden som et uundgåeligt næstekærligt ”must”, betyder det ikke, at du skal overfalde den arme fjende med et tårevædet løfte om livslang, dybfølt, evigt forelsket troskab. Det betyder derimod, at fjenden skal mødes med den samme ordentlighed, som du selv ville ønske at blive mødt med, hvis du var i hans situation.
Om du elsker dig selv eller det modsatte, er for så vidt ligegyldigt, så længe din selvoptagethed ikke forhindrer dig i at lægge en overfalden næste op på et ridedyr og skaffe ham hjælp.
Brug din fantasi
Den danske teolog K.E. Løgstrup taler om rolleombytningen og fantasien som vigtige aktører på den gyldne regels arena: Du skal bruge din fantasi til at forestille dig selv i den andens situation og så handle, som var det dig selv, du skulle hjælpe. Derfor: ”som dig selv”.
Det dobbelte kærlighedsbud handler altså ikke om dig selv. Hvad enten du lider af selvglæde eller selvhad, er det stadigvæk næsten, der er centrum, og som skal mødes af din kærlighed. Og den kærlighed, næsten skal møde fra dig, er ikke din private, følelsesmæssige kærlighed, som du kan møde din elskede mor, din elskede bror, dit elskede barn eller din elskede ægtefælle med. Det er den handlende næstekærlighed, der medvirker til at opretholde menneskelivets værdighed.
Vi står i forhold til os selv
Ethvert menneske står i forhold til sig selv. Ikke i den forstand, at det danser af sted i en selvglad selvomfavnelse. Hvor det i næsegrus selvbeundring glemmer at se sig omkring. Og hvor det ender med at snuble over sit eget selvbillede i narcissismens forførende søspejl eller modsat går til grunde i selvhadets selvoptagede destruktion.
Men ethvert menneske får skænket et forhold til sig selv i forholdet til andre mennesker. Vi er relationsvæsener, som finder vores daglige identitet i mødet med vore omgivelser, heriblandt vore næster. Denne mellemmenneskelige gensidighed er med til at skabe os som mennesker.
Det bibelske kærlighedsbegreb i det dobbelte kærlighedsbud handler således om, at du møder Gud i din næste. Er næsten tilmed i nød, når du møder ham, er Gud på færde med et specifikt krav om næstekærlighedens handling, hvor du ser bort fra dig selv.
Det, du angiver som en alternativ oversættelse: "Du skal elske din næste, som Gud elsker dig", er ikke en oversættelse, men en fortolkning. Og jeg vil mene, at den mildt sagt er i overkanten. For jeg kan ikke elske min næste, som Gud elsker mig. Jeg er ikke Gud. Heldigvis. Men jeg kan tage min næste alvorligt som Guds krav til mig om at udleve et ægte, ansvarligt og værdigt møde med næsten.
Det dobbelte kærlighedsbud sluttes af med: ”Jeg er Herren”. Mere guddommeligt autoritært kan kravet ikke stilles.
Med venlig hilsen
Bjarne Lenau Henriksen
Bjarne Lenau Henriksen er cand.theol., frivillig fængselspræst i Horserød Statsfængsel og pensioneret chef for Kirkens Korshær. Se hans andre brevkassesvar
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.