Det tysk-romerske kejserige var ikke som i det gamle Rom. Kejserens børn var ikke sikret en plads på tronen, tværtimod. Det tyske rige på Luthers tid, var et valgkejserdømme. Det betød at kejseren blev valgt af rigets mest magtfulde mænd, de såkaldt Kurfyrster. På Luthers tid var der syv Kurfyrster, og til tider var de mere magtfulde end kejseren selv. Denne praksis var ikke meget forskellig fra i Danmark hvor kongen også blev valgt af de mest magtfulde godsejere.

Meningen med valgkejserdømmet var at forhindre en enkel slægt skulle komme til at dominere kejserembedet. Ved at lade forskellige familier komme til, kunne man forhindre at en slægt pludseligt kom til at dominere de andre.

Svag statsmagt gjorde reformationen mulig
Tyskland var derfor heller ikke et samlet land som vi kender det i dag. Det bestod snarere af en lang række fyrstendømmer der hver især kunne bestemme egne love og havde en selvstændig hær. I 1555 blev det endda også acceptabelt for hvert fyrstendømme at have sin egen selvstændige (kristne) religion.

I modsætning til England og Frankrig havde Tyskland ikke en reel hovedstad. I England og Frankrig effektviserede og centraliserede man magten og også visse erhverv, som eksempelvis bogtrykkervirksomhederne. I Tyskland havde hver større by en række bogtrykkere hvilket betød at det var svært at censurere og stoppe udbredelsen af Luthers tekster. I England havde man blot skulle lave en blokade om London og straks ville man kunne bremse bogtrykkerne i at trykke uønskede tekster. 

Den karakteristiske japanske tegnestil har givet liv til mange historier og fortællinger. Vidste du at biblen også er blevet fortalt som en mangategneserie?