F.L.Æ. Kunzen

F.L.Æ. Kunzen

Friedrich Ludwig Æmilius Kunzen (24. september 1761 – 28. januar 1817) var en tyskfødt komponist og dirigent, der levede og virkede en stor del af livet i Danmark. Han blev født i Lübeck, hvor faderen, Adolph Carl Kunzen var organist. Også farfaderen, Johan Paul Kunzen havde været organist.

De unge år

Allerede som barn komponerede F.L.Æ. Kunzen, men modtog ikke systematisk undervisning fordi hans far ville have han skulle være jurist. Faren døde i 1781 og Kunzen påbegyndte et jurastudium i Kiel, som dengang jo lå i det danske rige. Han ville dog ikke slippe musikken og blev opmuntret af professor C. F. Cramer, som også satte ham i forbindelse med J.A.P. Schultz, der senere jo blev leder af Det Kongelige Kapel i København. Schultz omtaler, at han i 1784 hos Cramer ofte havde lejlighed til at beundre Kunzens færdighed på klaveret, hurtige nodelæsning, brillante og smagfulde fantaseren, hans grundige indsigt i kompositionen, som han havde erhvervet sig ved egen flid, hans mange forskellige slags udarbejdelser, med ét ord: hans store geni. Efter samstemmende råd fra Cramer og Schultz tog Kunzen i 1785 til København for at leve af musikken.

København første gang

Hans første københavnske arbejde var musikken til en sørgekantate over grev O. Thott, der blev opført på universitetet 17. november 1785 med tekst af Knud Lyne Rahbek, som Kunzen også havde mødt i Kiel. I de følgende år havde Kunzen stor succes i København med sin egen musik, undervisning og dirigentvirksomhed. Det hele kulminerede med opførelsen af operaen Holger Danske med tekst af Jens Baggesen. Den vakte stor opsigt og anerkendtes straks som et stort værk. Til gengæld blev den anledning til den såkaldte Holgerfejde, som havde til følge, at operaen først blev fremdraget igen ved slutningen af 1900-tallet. Striden gjaldt Baggesens tekst, der blev beskyldt for at være forkert, for tysk og for udansk! Baggesen var imidlertid rejst til udlandet, og Kunzen måtte undgælde for miseren, idet han, måske på grund af striden, ikke kunne opnå en fast stilling i det københavnske musikliv. Derfor rejste han, igen på råd fra Schultz, som i mellemtiden også var kommet til København, til Berlin og derfra senere til Frankfurt am Main og Praha. Hans ophold uden for landets grænser varede fra 1789-1795 da han blev kaldt tilbage for at overtage stillingen som leder af Det kgl. Kapel efter Schultz på dennes anbefaling. Mens han var i Frankfurt og Praha skrev han bl.a. syngestykket Vinhøsten, som havde stor succes rundt om i Tyskland og senere i København. Ydermere blev han bekendt med Mozarts musik og de nye strømninger i Europa, så da han vendte tilbage til København var han godt rustet til sin ledende stilling.

Anden gang i København

I de følgende år skrev han syngestykket Hemmeligheden (1796), omarbejdede Vinhøsten (1796), syngestykket Dragedukken (1797) og operaen Erik Ejegod (1798), der alle var store succeser. Fra disse år stammer også oratoriet Opstandelsen (1796) og hymnen Skabningens Halleluja (1797) med tekst af Baggesen foruden andre, mindre værker.

Både under sit første ophold i København og da han senere bosatte sig der permanent, havde Kunzen et tæt forhold til Jens Baggesen. Denne havde planlagt 3 operaer, hvis historier skulle have et klassisk, et romantisk og et historisk indhold. Holger Danske og Erik Ejegod opfyldte de sidste 2 kategorier, og Arions Lyre eller Trylleharpen skulle opfylde den første. Trylleharpen havde dog en svær fødsel og endte som tvillinger. Kunzen blev undervejs utålmodig fordi Baggesen ikke kunne fuldføre sin tekst. Derfor overlod han arbejdet til en ven ved navn Kleiber at udarbejde en tysk tekst under titlen Ossians Harfe. I den form fik operaen opførelser i Wien og Hamburg uden succes. I 1816 havde Baggesen endelig fuldført sin tekst, men overlod skabelsen af musikken til Kuhlau. Det førte naturligvis til problemer Kunzen og Baggesen imellem. Den ulyksalige strid mellem de to tidligere venner endte med en forsoning d. 28. januar 1817, men samme aften døde Kunzen, ramt af et slagtilfælde. Kuhlaus version blev vel modtaget og hans ouverture til operaen spilles stadig.

Kunzens betydning

Kunzen var en dygtig og anerkendt dirigent og kapelmester, der forstod at hævde Det kgl. Kapels niveau og ry. Som komponist koncentrerede han sig om teatret, men har dog også skrevet i andre genrer. I 1809 udnævntes han til professor, og han blev senere sammen med Luigi Cherubini og Gaspare Spontini optaget som udenlandsk medlem af Det Svenske Musikalske Akademi. Trods disse udmærkelser blev hans sind mere og mere bittert. Han led af hypokondri og var yderst pirrelig. ”Hans Ulykke var”, skriver en af hans venner om ham, ”at han følte alt for dybt, hvad der forekom ham urigtigt, uskjønt, uædelt, og at han da ytrede sine Følelser og Tanker med alt for megen Bitterhed.”

Værker (ikke udtømmende)

• Geistliche Lieder (1784)
• Hermann u. die Fürsten (tekst af Klopstock 1785)
• Sørgekantate over grev O. Thott (1785)
• Viser og lyriske Sange (1786)
• Divertimento i A-dur (klaver 1788)
• Scherzando i G-dur (klaver 1789)
• Zerstreute Compositionen für Gesang u. Clavier (1789)
• Holger danske (opera 1789)
• Der dreifache Liebhaber (ca. 1790)
• Die böse Frau (ca. 1790)
• Sonata in C#-mol (klaver 1791)
• Fest der Winzer (Vinhøsten ca. 1792)
• Larghetto i G-dur (klaver 1794)
• Festen i Valhal (1796)
• Hemmeligheden (syngestykke 1796)
• Vinhøsten (syngestykke omarbejdet 1796)
• Opstandelsen (oratorium 1796)
• Skabningens Halleluja (hymne 1797)
• Dragedukken (syngestykke 1797)
• Jokeyen (1797)
• Erik Ejegod (opera 1798)
• Musikalsk tidsfordriv for det smukke køn (klaver 1798)
• Musikalsk nytårsgave til det smukke køn (klaver 1799)
• Naturens røst (1799)
• Naturens Røst (syngestykke 1799)
• Min Bedstemoder (syngestykke 1800)
• Jubelhymne (kantate 1801)
• Hjemkomsten (syngestykke 1802)
• Erobreren og Fredsfyrsten (kantate 1802)
• Eropolis (skuespil 1803)
• Den logerende (1804)
• Danneqvinderne (1805)
• Hussiterne (skuespil 1806)
• Ossians Harfe (opera 1806)
• Gyrithe (skuespil 1807)
• Kapertoget (1808)
• Skottekrigen eller Bondebrylluppet i Guldbrandsdalen (1810)
• Kjærlighed paa Landet (syngestykke 1810)
• Maria af Foix (1811)
• Stærkodder (1812)
• Husarerne paa Frieri (syngestykke 1813)
• Korsridderne (1815)
• Salomons Dom (opført 1817)

• Andante i Bb-dur (klaver)
• Fiskerne (skuespil Ewald)
• Menuet og to trioer i C-dur (klaver)
• Menuet og trio i A-dur (klaver)
• Poco Adagio i F-dur (klaver)
• Scherzando i G-dur (klaver)
• Scherzando i C-dur fra Dragedukken (klaver)
• Scherzando i Bb-dur (klaver)
• Stormen (efter Shakespeares The Tempest)
• symfonier (mindst 2)
  • symfonier g-mol (1796 ?)
• Variationer i Bb-dur fra "Hemmeligheden"
• Variationer i A-dur "Vinhøsten” (klaver)
• Variationer i f-mol fra "Erik Ejegod" (klaver)
• Vivace i F-dur (klaver)
• Vivace i A-dur (klaver)

Kilder m.m.

• Dansk biografisk Leksikon 1905
• Om operaen Holger Danske
• Henvisninger til litteratur om Kunzen
• Kulturministeriet om operaen Holger Danske
• Schwab, Heinrich W.: Friedrich Ludwig Aemilius Kunzen… (på tysk 1995)
• Om skuespillet Europolis