Gå til indhold

LED vs. OLED

Nu ændrer TV-teknologien sig igen!

TV-teknologierne udvikler sig hurtigt. Ironisk nok er den primære driver for udviklingen ikke nødvendigvis at forbedre skærmene, men snarere bare at få solgt nogle flere skærme. Eksempler på dette er 3D, buede skærme, ultra-mega-kodyl Hertz, Smart TV (som ikke er så smart endnu) og andre flotte teknologier.
Når dette er sagt, så har kapløbet en meget positiv sideeffekt for os forbrugere. Det betyder nemlig, at der indimellem også sker noget, som er helt genialt. Som for eksempel overgangen til flade TV i 00'erne, skiftet til digitalt TV og meget mere.

Lige nu er det et stort spørgsmål for mange, hvilken grundteknologi man skal satse på, når man skal ud og vælge TV. Og lige nu hedder de to konkurrenter "LED" og "OLED".

LED vs. OLED

For få år siden stod TV-valget mellem lysdiode/LED (dengang kaldet "LCD") og plasma. I dag er plasma-TV en uddød kategori, men til gengæld er der en ny konkurrent på banen: OLED (Organic LED). Den helt store forskel i de to teknologier findes i måden, skærmen genererer lyset inde i billedet på:

- Ved LED-teknologien sidder der en LED-lyskilde inde bagved selve billedpanelet eller rundt langs kanten ("Edge-LED"). Udfordringen med denne teknologi er, at det er umuligt at "slukke" lyset lokalt i de enkelte pixels på skærmen, idet den enkelte LED lyser mange pixels op på én gang.
- Ved OLED teknologien skabes selve lyskilden inde i den enkelte pixel, og dermed giver OLED-teknologien mulighed for at gengive sort (og dermed kontrast) langt bedre end på LED. Samtidig fylder det mindre med denne lyskilde, så teknologien kan potentielt betyde tyndere skærme.

Men hvorfor går alle producenter og forhandlere så ikke bare "all-in" på denne nye, "fremtidens" teknologi?

Hvad skal man vælge?

Der er en helt naturlig forklaring på, hvorfor OLED ikke bare har vundet over LED forlængst. Der er nemlig stadig fordele og ulemper ved de to teknologier, og det er langtfra entydigt, hvad man skal vælge. Spørger du Hi-Fi Klubben, så har LED-teknologien indtil videre været den teknologi, hvor man fik mest for pengene. Men billedet ændrer sig hurtigt, og OLED er nu i 2016 efterhånden et reelt alternativ LED'erne. Af samme grund er Hi-Fi Klubben nu begyndt at tage OLED ind som alternativ teknologi – uden at vi på nogen måde vil sige, at den ene teknologi generelt er bedre end den anden. Der er simpelthen fordele og ulemper ved dem begge. Her er et hurtigt overblik:

 

LED

OLED

Vinder

Status

Gennemprøvet teknologi

Ny og fortsat lidt uafprøvet kategori

LED

Skærmstørrelser

Alle størrelser

Pt. begrænset - kun 55" og opefter

LED

Sort-niveau

< 0,02 nits på de bedste EDGE LED

0,0 nits - sort er HELT sort

OLED

Lys output

>1000 nits på de bedste skærme

cirka 600 nits

LED

Tykkelse

Edge-LED typisk under 5 cm

Endnu fladere. Selve panelet kan i princippet laves papir tyndt.

OLED

Betragtningsvinkel

Kan variere afhængig af paneltype

På papiret perfekt

OLED

Kontrast forhold

Meget godt i dag, men ikke perfekt

I teorien "uendeligt"

OLED

Strømforbrug

Cirka det samme

Cirka det samme

-

Burn in

Ikke en faktor. Du skal have det samme billede stående i dagevis, før det kan ske

Fortsat lidt ukendt. Bør ikke være en faktor, men der mangler fortsat data

-

Levetid

60-100.000 timer på panelet

Fortsat ukendt. LG siger 100.000 timer. Men der mangler langtids testdata

-

Pixelfejl

Lav risiko

Lav risiko, og hvis de opstår, kan de være svære at se

-

Farvegengivelse

Cirka 97% af DCIP3 (det spektrum, man anvender i dag til f.eks. HDR-materiale). Potentiale til at nå "REC2020" som ligner fremtidens standard

Cirka 97% af DCIP3 (det spektrum, man anvender i dag til f.eks. HDR-materiale). Potentiale til at nå "REC2020" som ligner fremtidens standard

-

Pris

Alle prispunkter og kvaliteter

Højere tomme-pris end de fleste LED-modeller

LED

Kom selv ind og se!

Spørger du Samsung, så mener de ikke, at OLED er en teknologi, der nødvendigvis er kommet for at blive. De satser indtil videre på LED. Omvendt mener LG, at OLED-skærmene er fremtiden for os alle. Det er giganternes kamp, og vi kan kun fremhæve de positive og negative ting ved hver enkelt teknologi. Vores helt klare anbefaling til dig: Kig ind forbi, og lad os vise dig nogle af forskellene i praksis. Så kan du selv beslutte med neutral rådgivning, hvad der er fremtiden for dig.

PS: Både LED og OLED kan gengive et fantastisk billede. Men begge teknologier har fortsat desværre meget ringe fokus på lydkvalitet. Men det er en helt anden historie... 

LG OLED65B6V OLED-TV

LG OLED65B6V OLED-TV

OLED-TV fra øverste hylde med ultraslankt, minimalistisk design. Her er alle fordelene ved OLED samt 4K-opløsning HDR-teknologi og smart-TV.

20.990,- /stk

LG OLED55E6V OLED-TV

LG OLED55E6V OLED-TV

OLED-TV fra allerøverste hylde med ultraslankt design. Ud over fordelene ved OLED, får du avanceret HDR-teknologi, 4K-opløsning og indbygget soundbar.

16.990,- /stk

Kan ikke købes online

UDSOLGT ONLINE

LG OLED65E6V OLED-TV

LG OLED65E6V OLED-TV

OLED-TV fra øverste hylde med ultraslankt, minimalistisk design. Her er alle fordelene ved OLED samt 4K-opløsning HDR-teknologi og smart-TV.

24.990,- /stk

Kan ikke købes online

UDSOLGT ONLINE

Se vores komplette udvalg af LED og OLED skærme her

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her