Daphne informerer og yder bistand til enkeltpersoner, kvindecentre og andre offentlige og private institutioner som gerne vil vide mere om hvordan man bedst undgår det overgreb på børn som en bortførelse er.
De fleste bortførelser kan forhindres ved at tænke sig om i tide. Det gælder især om at aftale fornuftige regler for samværet mellem børn og fraskilte forældre.
Man bør også tænke grundigt over om det er nødvendigt at tillade en samværsfar eller -mor at tage på ferie i hjemlandet sammen med barnet. Det er sikkert godt i teorien, men den slags besøg bruges ofte som afsæt til en bortførelse.
Amterne og Københavns Overpræsidium er som regel til at tale med når der er risiko for bortførelse og indehaveren af forældremyndigheden ønsker pasdeponering under samvær.