[ Skriv Nyhed ]
Dommer indstilles til afskedigelse
- af Steffen 11/12/2004 : 12:06
Den 51-årige dommer, der er dømt for at eje og distribuere store mængder børneporno, bør fyres. Det mener direktøren for Domstolsstyrelsen, Bent Carlsen, skriver Berlingske Tidende. Han har nu bedt Justitsministeriet om at indstille dommeren til fyring. Dermed bliver sandsynligvis Danmarkshistoriens første dommerfyring. Sagen skal fremlægges for Den særlige Klageret, der endeligt tager stilling til fyringssagen. Men ifølge Domstolsstyrelsens direktør er der ingen tvivl: Det, som han har erkendt at have begået, er af så grov en karakter, at han bør fyres. Læs mere
48-årig fængslet for sexmisbrug af mindreårige
- af Steffen 11/12/2004 : 11:36
Aalborg Politi har sigtet en 48-årig mand for sexmisbrug af flere mindreårige drenge. Det var Aalborg Politi, der torsdag slog til mod den 48-årige. Han blev anholdt og sigtet for at have sexmisbrugt og begået andre grove seksuelle overgreb mod en af drengene, oplyser DR Nordjylland.Han er samtidig sigtet for at have befølt en 11-årig dreng og vist ham pornobilleder. Den 48-årige blev fremstillet i grundlovsforhør fredag og er blevet varetægtfængslet frem til den 22. december af Retten i Aalborg. Han har kæret angørelsen til landsretten.Derudover er det meget småt med oplysninger. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døren, og derfor er Aalborg Politi meget tilbageholdende med yderligere oplysninger i sexsagen. Læs mere
Uenighed om registrering af internetvaner
- af Steffen 02/12/2004 : 22:46
EU's justitsministre er uenige om nye regler, der blandt andet kan betyde, at internetudbydere skal registrere, hvilke internetsider deres kunder besøger.
EU er på vej med nye regler, der skal forpligte teleselskaber og internetudbydere til at registrere, hvad deres kunder foretager sig. Men på et møde torsdag kunne EU's justitsministre ikke blive enige om, hvor omfattende reglerne skal være. - Vores erfaring fra Danmark er, at dette her er et utrolig effektivt og godt middel til at afsløre kriminalitet som eksempelvis børnepornografi. Men der er andre lande, der har en lidt anden indfaldsvinkel til det, siger justitsminister Lene Espersen (K). Danmark kæmper for, at teleselskaberne skal registrere, hvem deres kunder ringer og SMS'er til, mens internetudbyderne skal registrere, hvem deres kunder sender mails til, og hvilke internetsider de besøger. /bt/
Stedfar misbrugte 10-årig pige
- af webmaster
01/12/2004 : 12:55
Du er her: Forsiden --> Arkiv --> Artikel På nettet den 18/11/2004 kl. 01:00 Print artikel Send artikel
Stedfar misbrugte 10-årig pige Af Hans Kristensen
LANGESKOV: En østfynsk mand blev ved retten i Odense i går dømt for anden kønslig omgang end samleje med sin kun 10-årige steddatter.
Manden havde ifølge anklageskriftet tre gange i perioden mellem 1. og 12. august 2004 forsøgt at lokke pigen til at deltage i hans kriminelle handling. To af gangene lykkedes det pigen at stoppe hans forehavende.
Ved retten blev manden idømt et års ubetinget fængsel samt pålagt at betale 20.000 kroner i erstatning til den forurettede pige. Han ankede straks sagen til landsretten.
Sagen blev ført bag lukkede døre af hensyn til den lille pige.
/Fyns Stiftstidende/
|