[Komikere]

UNICEF Danmark & F.B.I. præsenterer...
TALEGAVER TIL BØRN 1999

- Alle billetter er væk til årtusindets sidste comedy marathon!!
Mette Lisby og Casper Christensen i spidsen for årets sjoveste aften i
Tivolis Koncertsal
Onsdag den 29. december
kl. 19:30

Jan Gintberg, Amin Jensen, Peter Hansen og Michael Carøe, Gordon Kennedy, Lars Hjortshøj, Mette Frobenius,
Casper og Mandrilaftalen, Povl Carstensen, Papkasseshow, Thomas Wivel, Carsten Bang, Anders "Anden" Matthesen, Mick Øgendahl, Omar Marzouk, Lasse Rimmer, John og Aage og Uffe Holm.

For sjette år i træk trækker mere end femten danske komikere i deres pæne tøj og går, anført af aftenens konferenciers Mette Lisby og Casper Christensen på scenen i en gigantisk comedy marathon til fordel for UNICEF Danmark.

Sidste år vovede F.B.I. for alvor springet, da arrangementet for første gang blev afviklet i Tivolis store koncertsal, men eftersom billetterne hurtigt blev revet væk, besluttede man sig til at gentage succesen.

I 1998 blev det til et flot overskud på over 200.000 kroner - et beløb som rækker langt i det arbejde som UNICEF udfører for nogle af denne verdens dårligst stillede børn. For det svarer faktisk til rent vand til 8.000 børn, skolegang til 5.700 børn eller vaccination mod livstruende sygdomme af 2.000 børn.




Giv et gavekort



Glæd en ven og giv en
anderledes, sjov gave.

Køb et gavekort til Comedy Zoo, enten en billet til et show eller en hele aften i byen med spisning.