Powered by Blogger Pro

hovedside > o.s.s. (ofte stillede spørgsmål)

"Du skal da optræde ved noget som jeg / mit firma holder. Hvad skal det koste?"

Du er velkommen til at skrive til mig med flere oplysninger eller spørgsmål. Men bliv ikke forbavset hvis jeg før eller siden henviser dig til FBI.

"Hvor længe har du lavet stand-up?"

Jeg optrådte allerførste gang den 22.januar 1993. Det var i kælderen under Greve Gymnasium. Det var vist en onsdag aften. Jeg og min ven, Nick, solgte 70-80 billetter à en tier stykket, stablede en bar på benene og fik et par fyre til at spille guitar som en slags hyggeopvarmning og lavede så - i et anfald af ungdommeligt overmod - et fælles show (okay, "show" er måske et stort ord at bruge) på 40 minutter. Publikum var primært gymnasieelever. De tog alt for godt imod det. Jeg fik blod på tanden. Nick lavede aldrig stand-up igen. I dag er han uddannet teatertekniker og arbejder på Caféteatret.

Et lille halvt år senere havde jeg omsider fået overtalt Gordon Kennedy til at booke mig som æsel på Din's, stand-uppens arnested i Lille Kannikestræde i København. Jeg debuterede den 15.juni 1993. De tre rigtige komikere den aften var Carsten Bang, Mette Lisby og Jan Gintberg. Folk tog alt for godt imod det. Jeg havde efterhånden så meget blod på tænderne at jeg ikke turde smile længere.

I oktober 1993 optrådte jeg for første gang på Comedy Zoo, der dengang lå i Boltens Gård, og i juni 1994 headlinede jeg for første gang samme sted. Okay, det var så ganske vidst fordi alt hvad der kunne kravle og gå af mere erfarne komikere var på Klampenborg Galopbane for at optræde ved et fiaskoøst PB Action-arrangement, der forsøgte at samle elskere af dansktop-musik og stand-up comedy. Så der var kun os nybegyndere tilbage til at holde skansen. Og jeg fik så lov at headline som den mindst elendige af det nye kuld.

"Jesus, jeg spurgte bare hvor længe du har lavet stand-up, og så får jeg en halv livshistorie!?"

Hvad kan jeg gøre? Jeg er sluddervorn af natur.

"Laver I ikke noget mere af det dér Mandrillen der?"

Nej. Det var sjovt. Nu laver vi noget andet.

"Nå, men hvad så med at udgive en DVD til, for nu har jeg set det hele på den første DVD."

Det var faktisk ikke nemt at finde en interesseret udgiver til den første DVD. Heldigvis lykkedes det at lave en aftale med CMC. Vi har talt om det, og lige nu ser det ikke ud til, at der kommer en toer. Ikke foreløbig, i hvert fald.

I øvrigt, så lavede vi 68 programmer à 28 minutter. Det er knapt 32 timer. Vi brugte seks af dem som vi synes er bedst på den første DVD-udgivelse. De seks næstbedste timer bliver faktisk lidt sværere at vælge.

"Hvorfor udgiver I ikke bare det hele?"

Først og fremmest rettighedsproblemer mht til musikken. Desuden vil det blive en ret dyr udgivelse, dyre udgivelser sælger færre eksemplarer, og hvis udgiveren på forhånd kan regne med ikke at sælge så mange eksemplarer, så er udgiveren sikkert ikke så interesseret i at udgive.

"Laver I så ikke noget andet sammen snart?"

Det gør vi faktisk ret tit på kryds og tværs. Det er bare ikke altid lige tydeligt, når man sidder foran sit fjernsyn.

"Hvad har du gang i med det dér Jeopardy!-pis? Har du ikke solgt totalt ud?"

Nu bliver du sikkert død-overrasket, men det synes jeg sjovt nok ikke, nej.

Jeopardy! var altså heller ikke noget jeg sådan lige blev tilbudt at blive vært på. Jeg måtte selv pænt spørge om jeg kunne blive skærmtestet til opgaven. Så vidt jeg forstår havde TV2 og Metronome godt et dusin emner oppe at vende. Flere havde meget mere værtserfaring end jeg, en var vist endda nyhedsoplæser på TV2. Efter to prøver blev jeg tilbudt jobbet. Og jeg tog det. Hvilket kun kom bag på folk, der ikke kender mig. Jeg er faktisk pjattet med paratviden. Jeg har selv en del af slagsen. Og jeg havde et års tid før endda sagt lige ud til min kæreste (nu min hustru), at hvis jeg skulle lave noget i mainstream-genren, så stod Jeopardy! højt på listen.

Jeg havde det sjovt med at være med til at lave Mandril-Aftalen. Men jeg var også kvartettens Ringo Starr. Casper var en vulkan af kreativ energi og showets naturlige udgangspunkt, men generøs nok til ofte ikke at være midtpunkt. Lars var det tætteste nogen af os kom på at være en virtuos skuespiller. Frank var Den Nye Sjove Mand, ham som ingen rigtig havde lagt mærke til før, der pludselig dukker op og sætter dagsordnen med en ny tone, en ny sans for personlig timing. Og jeg var Ham Den Fjerde. Ham man ikke så så meget til. Ham som de fleste synes var lidt mindre sjov end de andre. Og det så jeg ærligt talt ikke frem til at blive ved med at være. Så jeg opsøgte aktivt noget andet.

Og det har jeg kun været glad for. Jeg bruger omtrent tre måneder om året på at lave Jeopardy! og har mulighed for at lave en del andre ting ved siden af også.

"Hvad for en sang var det I brugte til Frisbee / De Aktuelle Nyheder / et eller andet andet sted i Mandrillen?"

Vi brugte en masse jingle-musik fra CDer som sælges til brug i tv- og radio-produktion og en masse 80er-musik. Frisbee-musikken var en jingle. Det mest efterspurgte Nyheds-nummer er "Ca Plane Pour Moi" af Plastic Bertrand.

Besøg debat.mandril.dk, og søg i de gamle indlæg før du laver et nyt indlæg. Alt taler for, at du ikke er den første der leder. Og der er også en ret lang liste over noget af det (tilgængelige) musik vi brugte.

"Kender du ikke et sted jeg kan downloade det eller nogle mandrilafsnit eller noget?"

Det kan godt være du er 13 år og er vokset op i Den Fagre Nye Digitale Verden (og må jeg have lov til at sige bravo! det imponerer mig at du har læst så langt allerede), men ikke alt er gratis. Hvis der er noget musik du godt ka' li', så betal for det, så den musiker, der har lavet det kan blive ved med at lave musik. Måske laver han noget mere.

"1. Hvad er det enestående ved dansk humor? 2. Hvorfor er der ikke flere kvindelige stand-up komikere? 3. Hvor meget sukker bruger du, når du laver marengs? 4. Har du nogensinde følt dig sådan lidt flov over den må-"

Luk røven.

"Helt ærligt. Jeg / vi er i gang med at skrive en opgave om humor. Gider du ikke lige svare omfattende på vores nummererede spørgsmål, så vi kan copy/paste det ind i opgaven i stedet for at skrive den selv?"

Nej. Men nogle gange gør jeg det alligevel. Så det er et forsøg værd at skrive til mig. Men regn ikke med noget.

"Okay, bare svar på et af dem, så: Hvor får du dine idéer fra?"

Jeg køber dem af to halte dværge fra Skanderborg.

"Nej, alvorligt talt, hvor får du dine idéer fra?"

Okay, du fik mig. Jeg køber dem af to halte dværge fra Silkeborg. Skanderborg!? Pfhah! Alle ved, at der ikke er nogen halte dværge i Skanderborg længere.

"I må ha' været herreskæve, da I skrev de Mandril-sketches, hva'?"

Nemlig. For det er nemlig sådan man får lavet noget: Man ryger sig hjerneskæv - det er noget der sætter tempoet og kreativiteten i vejret. Og inden man får set sig om, så kommer man ud af tågerne på den anden side og har lavet 30 timers sketch-tv på syv-otte måneder.

Her er en anden mulighed: Du kunne godt li' at ryge dig skæv, da du så det. Og på en eller anden idiotisk måde roder du dig selv sammen med de mennesker du grinede af.

Faktisk er vi fire kedsommeligt sobre mennesker. Hvis du har brug for at få dit hash-forbrug legitimeret må du hellere finde nogle andre forbilleder. Måske tror du at du og dine venner er totalt-langt-ude-for-vildt-sjove når I er skæve. Nøgleordet her plejer at være "tror". I er ikke sjove. I er bare skæve.

"Jeg har hørt at Casper / Lars / Frank / du skrev næsten det hele til Mandrillen. Er det rigtigt?"

Casper skrev en masse og han skrev nok også mest. Han skrev ikke bare sine solo-ting som han leverede ved skrivebordet, såsom De Aktuelle Nyheder og en hel del af programoversigterne, men også en lang række interviews, reklamer og en del af de lidt større tænkte rammehistorie-sketches, blandt andet en del af Bjarne Goldbæk-historierne. Frank skrev især interview-sketches, hvor han så spillede gæsten. Jeg skrev størstedelen af fællessketchene, især genreparodierne såsom Frisbee, Huset På Christianshavn, Basserne, Bøssefar, os.v., og nogle interviews, hvor jeg selv spillede gæsten. Lars skrev en håndfuld ting og var nok den der improviserede mest med Casper. De kendte hinanden godt i forvejen og havde en stærk fornemmelse af hinandens tone.

"Det meste var alligevel improviseret, ikke?"

Mindre end de fleste tilsyneladende tror. Vi holdt os mindst 85% til manuskriptet. Vi optog hele programmet uden efterfølgende redigering i en garage på fire timer hen over en eftermiddag. Ofte var teksten skrevet samme formiddag. Og når man ikke lige kan huske sin tekst, så må man lappe lidt her og der.

"Hvorfor blogger du? Får du ikke opmærksomhed nok, din narcissist?"

Ja, jeg er narcissist. Jeg begyndte at lave stand-up og sidenhen tv for min egen skyld. I dag prøver jeg at lave fjernsyn for seerne og stand-up for publikum. Men jeg ville ikke gøre det, hvis det ikke var fordi jeg ikke fandt en form for tilfredsstillelse i at få andres opmærksomhed.

"Hold kæft, hvor lukker du meget politisk gejl ud i din blog og alle mulige andre steder!"

Det er ikke noget spørgsmål.

"Okay, hvorfor lukker du så meget politisk gejl ud?"

Jeg kan ikke lade være. Jeg interesserer mig for verden omkring mig. Det tror jeg faktisk ikke man kan gøre uden at være et politisk menneske.

Jeg stemmer ganske trofast på Det Radikale Venstre. Min score på The Political Compass Test er Economic Left/Right: -4.50 Authoritarian/Libertarian: -5.5

"Har du en uddannelse overhovedet?"

Ikke sådan rigtigt. Jeg har en engelsk-matematisk studentereksamen med et helt anstændigt snit, der slet ikke reflekterer min pauvre arbejdsindsats, jeg har et enkelt semester på International Hum-Bas på RUC, syv kvarte årsværk fra Dramaturgi på Århus Universitet og et halv årsværk fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Mere blev det ikke til før jeg fik for meget arbejde med stand-up og ad hoc arbejde på tv-produktioner.

"Så hvad har du lavet før Jeopardy!? Altså, tv-mæssigt?"

Allerførst "Stjernejoker" på TV3 først i 1996. Mette Lisby var vært, jeg var 23, og det var dengang alt på TV3 hed noget med "Stjerne". Programmet havde kørt en efterårssæson, det var et stort anlagt, direkte lørdags-show i samarbejde med Tipstjenesten, det var på vej ind i forårssæsonen, og det var i vanskeligheder. Mette havde lavet første sæson med Jan Gintberg som sparringspartner, men han var sprunget til Safari på DR1. Hun havde tilsyneladende ringet forgæves til stort set alle andre komikere, og så kom hun så langt ned på listen, at jeg kom ind i varmen. Jeg var knapt begyndt på redaktionen før Mette tog på ferie hele januar, og på de første fire programmer arbejdede jeg for værtsvikaren, Torben Zeller, der tydeligvis ikke regnede mig for noget. Når jeg fik en god idé gav han Dan Rachlin, halvtidsansat på programmet, æren for den, når jeg til frokosten tog tre frikadeller fra buffeten formanede han mig faderligt om ikke at være for grådig. Jeg kunne kun konkludere at den 46-årige mand havde svært ved at respektere en 23-årig som den bærende idé-fyr på programmet - i dag forstår jeg ham måske lidt bedre. Programmet lukkede efter bare et par måneder på grund af svigtende seertal, og Mette overtog TV2s Linen Ud fra Line Baun Danielsen, der havde barsels-problemer. Det program forvandlede Mette til TV-stjerne. Hun hev mig med over senere på året, og jeg var en slags uproduktiv, lavtbetalt maskot på programmet indtil programmet lukkede som en stor succes og Mette fortsatte som ny vært på genoplivningen af Ugen Der Gak med lige så stor succes og en ny redaktion.

Jeg blev ansat som staff writer på "Vladimir & Kennedy", Timm og Gordons sketch-program af programmets redaktionschef, Palle Strøm, fra forår til efterår 1997. Vi fire var de eneste redaktions-medlemmer, og jeg skrev en hel del sketches til programmet, bedst modtaget nok serien om "De Politisk Ukorrekte Forældre". Og så i øvrigt rewrites på de fleste sketches i showet, nogle skrevet af eksterne satellit-forfattere.

I december og januar '97-'98 skrev jeg sammen med Mikael Wulff halvdelen af det hjælpeløse hjemmevideo-program "En Sjov Halv Time" til TV3 med Lise-Lotte Lohmann som vært. Den anden halvdel stod Uffe Holm og Omar Marzouk for. De bedste intentioner til trods blev det aldrig godt. Jeg speakede alle hjemmevideoerne og trøsten var, at arbejdet omtrent betalte tre en halv uges daseferie for min kæreste og mig på Fillipinerne.

Det meste af 1998 brugte jeg på DR på det storslåede underholdningsprogram, "Tab & Vind". Det var måske håbet at programmet skulle genskabe den succes, som "Husk Lige Tandbørsten" havde været i 1995, men tiderne var andre, det faldt ikke i seernes smag og blev lukket efter seks programmer, da Ekstra Bladet opdagede, at en del af programmet var iscenesat.

Lige før årsskiftet 1998/99 prikkede Casper Christensen mig på skulderen og spurgte mig, om jeg havde lyst til at lave "noget" med ham til DR. Jeg havde en halv aftale med Gordon og Timm om at følges med dem til TVDanmark for at lave "Jagten På Sandheden", men dels var det egentlig meget sundt ikke at fortsætte samarbejdet efter udfaldet med "Tab & Vind", dels kunne jeg ikke sige nej til chancen for at arbejde for Casper. Vi brugte februar måned på at forberede programmets debut på DR2 d.1.marts. Vi enedes om at få Frank Hvam med om bord, og Frank indvilligede med det forbehold, at han ikke kunne før fra og med program syv, da han og Mikael Wulff indtil da var travlt beskæftiget med "Alt Under Kontrol", et fraklips- og hjemmevideoprogram til TV3 (et mønster tegnede sig her for Mikael Wulff). Lars Hjortshøj var på som en slags forhånds-vikar de første seks programmer, men han havde det sjovt og blev hængende, og vi fire lavede 67 afsnit af "Casper & Mandril-Aftalen".

Og i efteråret 1999, mens vi fire så småt var i gang med at skitsere en eventuel komedie-serie, dengang til DR, fik jeg klemt mig ind ved værtsprøverne på "Jeopardy!". Min forhåbninger var ikke store, men til min overraskelse blev jeg tilbudt jobbet.

Og så er vi oppe ved vore dage.

"Fint. Jeg mistede alligevel interessen for flere sider siden..."